Mette Jørgensen ´s profile

Reviews (4)

dk.bestseller.com

Super nemt og problemfrit

Har aldrig haft problemer med køb eller levering. Helt perfekt.

GrowingFeet

Perfekt

Alt gik helt som det skulle. Hurtig levering og pæne varer.

www.Foliehuset.dk

Foliehuset - hmm de har vist ikke helt styr på det

Jeg har handlet nogle maleskabeloner hos Foliehuset.dk men måtte sende dem retur da jeg havde misforstået brugen af maleskabelonerne. Da jeg bestiller mine varer går der noget galt med betalingen. Jeg kontakter Foliehuset som gennemfører bestillingen for mig såfremt jeg overfører pengene. Jeg får en mail hvor jeg kan se at jeg har indbetalt 506,25 kr. men jeg kan ikke se hvilke varer det er jeg har bestilt. Jeg får ingen rigtig kvittering. Da jeg sender varerne retur går der længe uden at jeg hører fra Foliehuset og jeg får heller ikke mine penge retur. Først da jeg kontakter dem får jeg at vide at 2 af skabelonerne skulle være gået i stykker under returneringen så jeg får ikke alle mine penge retur. Nu er der igen gået et godt stykke tid og jeg endelig fået mine penge, eller nogen af dem. Jeg har fået 373,75 kr. Det er et meget mærkeligt beløb. Jeg har altså mistet 132,50 kr. plus det jeg har betalt for at returnere. Det var ikke det værd. Jeg kan ikke anbefale Foliehuset. Jeg synes ikke at de giver særlig god information til deres kunder.

15 May 2012

Reply from foliehuset.dk

Mette Jørgensen

En anmeldelse skal være sandfærdig, og i forbindelse med ovenstående vil jeg gerne tilføje følgende:

Omkring betaling overfører du ikke pengene til vores konto - du betaler gennem shoppen med VisaElectron. Den samme vej bliver pengene returneret gennem Nets og PBS.

Du får en ordrebekræftelse på din første bestilling, hvor betalingen ikke går igennem. Derfor er du udmærket klar over, hvilke varer du har bestilt. (Hvilket du også bekræfter i en mail d. 30. nov.)

Når vi fremsender varerne (godt beskyttet og indpakket) til dig i en papkasse, hvordan kan du så forestille dig, at du kan nøjes med at sende dem retur i en prøvepose med boblefolie-indlæg. Da du henvender dig til os om, at du er nødt til at returnere får du at vide, at du sagtens kan returnere, såfremt varerne returneres i samme stand. De to store skabeloner var defekte, men de øvrige varer var ikke, og derfor har du fået pengene retur for de øvrige varer. De to skabeloner er henholdsvis Det Stilrene Alfabet til 88,50 kr. og Hjerte med blomster til 44,00 kr., hvilket giver de 132,50 kr., som jeg kan forstå, at du ikke rigtig ved, hvordan opstår - men så ved du det nu...

Omkring vores ekspeditionstid forsøger vi rent faktisk at ringe dig op flere gange, hvor vi ikke får fat på dig. Netop fordi vi gerne i telefonen ville give dig forklaringen på, hvorfor vi ikke returnerer det fulde beløb.

Det er fair nok, at du gerne vil anmelde vores shop, men så synes jeg også kun det er rimeligt, at du fortæller hele forløbet i stedet for brudstykker, der får det til at fremstå, som om du har helt styr på det.

Såfremt vi laver fejl i vores shop (for det kan ikke undgås, når der skal pakkes så mange pakker om året), så vil vi også gerne tage vores ansvar og rette fejlene. Men her er det DIG, der bestiller forkert og ikke læser, hvad det er for nogle varer du køber. Det er DIN fejl, at du sender varerne retur i en kuvert i stedet for en kasse. Og dermed synes jeg faktisk også, at det er en stor fejl, at du laver en anmeldelse med en historie, der ligger så langt væk fra virkelighedens verden.

David
Foliehuset.dk

Ønskebørn

Ønskebørn Valby

Vi fik virkelig god service i Ønskebørn i Valby da vi skulle ud og kigge på barnevogn, men da vognen først var betalt var personalet pludselig ikke så venlige mere. Vi købte en lift udover barnevognen som vi fik lovet rabat på. Denne rabat fik vi lige pludselig ikke alligevel. Endvidere skulle vi pludselig betale mere da vi kom og afhentede vognen selvom vi havde forudbetalt det hele. Personalet kunne kun sige at der var sket en fejl men ikke gå nærmere i detaljer om hvilken fejl det var.

Mht afhentning af vognen var der også en masse problemer. Jeg måtte ringe og rykke for den flere gange og når de lover at ringe når vognen er klar så gør de det ikke. Vi har lagt knap 10.000 kr. i Ønskebørn men det bliver bestemt heller ikke til mere. Fra nu af køber vi resten af vores ting i en anden babyudstyrsforretning.

Mette Jørgensen ´s profile

profile image of Mette Jørgensen
Mette Jørgensen
Reviewer
Female, 1985
København SV, Denmark

About