Pippi´s profile

Reviews (16)

Stofkiosken

0 stjerner: Hvad sker der for deres "kundeservice"

Mage til en dårligt organiseret webshop! Er 1 ting ikke hjemme, må man vente eller annullere!!!!
Jeg bestilte i MAJ!!!! og har nu - i midten af SEPTEMBER, stadig ikke modtaget de varer!!!!

Jeg har ændret min ordre 1 gang, fordi nogle ting var udsolgt. Men nu er der så problemer med andre produkter, jeg ikke vil slette fra min ordre!
Lige nu er min ordre gået i sin dødscirkel igen. Når den ting der var udsolgt, kommer på lager igen, er der sgu noget nyt der er udsolgt. Øv en møgshop. Og øv at jeg bare synes de har noget fedt stof, som jeg virkelig godt gad have! Jeg har bestilt for 1000,- DKK så kan virkelig ikke forstå hvordan den forretning kører rundt, når de ikke tager ordentligt imod bestillingerne!
Har ikke haft deres produkter i hænderne endnu desværre. Men håber da jeg får det snart. (de siger 5 dage til tingene er på lager, hvilket der er sagt siden maj)!

Jeg har intet positivt at ytre om dem indtil videre! De har ikke fortjent den ene stjerne man bliver nødt til at give. Men håber en gennemførsel af handlen vil godtgøre den. ARGH

JP Fotografi

Virkelig dårlig service!

I starten af oktober fik vi taget billeder af vores datter til årets julegave. Vi fik besked på at det ville tage 3 uger fra billederne var taget til modtagelsen af de redigerede billeder (fordi han havde travlt).

Men der måtte gå 2,5 måned inden vi modtog billederne, efter en kamp med mails og opkald, samt en fotograf der virkede aldeles ligeglad med de aftaler der var gjort forinden. De ellers gode billeder virker til at være redigeret ved auto-correct efter vores massive efterspørgsel, og jeg er virkelig uforstående overfor hvordan det kan have skabt den ventetid.
Er dybt skuffet over den dårlige håndtering og service, og jeg vil på ingen måde anbefale ham til andre.

Søren Hummelshøj Petersen found this review useful

www.boligportal.dk

Bedre held 2. gang

På grund af bolignød gav vi boligportalen en chance til. Dette var til trods for at vi for to år siden havde virkelig dårlig erfaring med siden. På daværende tidspunkt var alle de lejligheder vi skrev os op til i løbet af 3 måneder afsat til anden side, uden at blive "deaktiveret". Det var spild af tid og penge at søge bolig der og vi måtte derfor også overveje nøje om det virkelig var et forsøg værd igen.

Da der blev ved med at komme lejligheder op, i det område vi gerne ville bo, tog vi dog chancen igen. Denne gang har vi bestemt ikke fortrudt. Hjemmesiden er stadig nem at finde ud af, og vi har været ude og kigge på flere boliger inden vi fandt den der passede os. Lejlighederne var meget bedre opdateret og hele oplevelsen af boligsøgningen har været langt bedre denne gang.

09 November 2011

Reply from BoligPortal.dk

Kære Pippi,

Jeg beklager meget at du ikke har fået det udbytte af din findBoligPakke, som du havde forventet. Det er som udgangspunkt, udlejer selv som styrer lejemålets status. Alle udlejere bliver dog pr mail påmindet om at bekræfte eller opdatere lejemålets status i løbet af deres annonceringsperiode. Forholder de sig ikke til vores henvendelse, bliver lejemålet markeret reserveret for at modvirke at boligsøgende henvender sig forgæves. Vi arbejder fortsat på, hvordan vi kan forbedre denne proces.
Vi er dog rigtig glade for at du synes vores side er overskuelig og brugbar.

Med venlig hilsen Katrine Ballarín / BoligPortal.dk

Creativ Company A/S - cchobby.dk

Fin side

Fin side med et KÆMPE udvalg og masser af inspiration til at anvende produkterne. Har en enkelt gang besøgt deres fysiske butik, og synes bestemt det er en shop der skulle brede sig fysisk til flere byer! For det er skønt at kunne se produkterne rigtigt inden man køber!

Panduro Hobby

Dyre varer og middel kvalitet

Er holdt helt op med at købe noget der, pga. priserne. Stof og lign. kan købes billigere i hvilken som helst stofbutik og de øvrige hobbyting kan købes billigere på nettet. Synes det er synd og skam. For kan godt lide princippet med en fysisk butik, hvor man kan gå ned og blive inspireret og se produkterne live.
Synes derudover kun at deres smykke materialer er af middel kvalitet!

Kiarraand Birte Larsen found this review useful

Pensum

Super side

Bruger den stort set altid når jeg skal have bøger. Inden jeg bestiller en bog tjekker jeg altid lige lageret af brugte bøger til salg. Synes det er super med en overskuelig side, med den mulighed!

SmartGuy.dk

Fin service

Bestilte julegaver til min bror derindefra sidste jul. Alt tøjet var super, og bragte lykke. Der var hurtig levering!

Bilkashoppen

Fin service

Bestilte en masse lærreder i Bilka. De blev leveret 3 dage senere. Det ene lærred var desværre i stykker, men de kom selv og ombyttede det i løbet af 4 dage. Så nemt for mig, der ikke bor nær en Bilka

Mazy

Super webshop

Billige varer, god kvalitet og hurtig levering. Så er der vel ikke så meget andet at sige :-)

DBA - Den Blå Avis

Mangler lidt sikkerhed

Jeg har handlet mange gange via dba, men har for første gang oplevet at blive snydt af en sælger. Det er jeg ked af, da jeg ellers har været rigtig glad for siden. Har ikke rigtig kunne få hjælp fra support, så vil fremover være lidt mere opmærksom på at spørge helt ind til alle detaljer af et produkt. Det blev desværre en "halvdyr" lærestreg. Men ellers en fin og overskuelig side med en god app. til android.

TV3

For MANGE reklamer

Udover de i dagens løb har mange genudsendelser, er de ved at dræbe deres kanal i reklamer. Har flere gange oplevet at jeg har glemt hvad jeg så, midt i en reklameblok, og istedet er faldet over et andet program- eller en film på en anden kanal.
Er det virkelig nødvendigt med alle de reklamer, når der også er så mange genudsendelser?

AE found this review useful

Ikea

God kvalitet til prisen

Elsker at komme i IKEA. Deres reol- skabs- og bordsystemer er super gode. Kan godt lide koncepterne i billigt at kunne videre-, om- eller udbygge de systemer man har købt.
Deres kundesupport er også fin, hvis man mangler en skrue til et møbel.

Amio

God idé

Selve konceptet for AMIO er super godt! Synes det er en meget inspirerende side, men der mangler lige lidt i forhold til oprettelse af butikken før det lever op til mine personlige behov. Dog er det fedt at de tager imod kritikpunkter og sætter dem til afstemning, for at undersøge om der er en generel interesse for forslaget.

Baby

Skønt forum med masser af søde brugere

Super hyggelig side, med masser af skønne brugere, der altid er klar med hjælp og støtte!

maria simonsen found this review useful

Smykkeforum

Dejligt sted med masser af hjælp

Jeg har været bruger siden 2007, og når jeg har tid, er det skønt at kunne være med i de forskellige debatter, samt søge inspiration og hjælp, der er for det meste hurtig og positiv respons. Så +++ Herfra!

Line found this review useful

Trendsales

God support

Jeg har været aktiv bruger siden 2010, med kun 2 skæve handler. Her har Trendsales support hjulpet aktivt til at løse problemerne. Denne hjælp har jeg ikke oplevet på andre handelssider, og jeg føler mig meget tryg ved at handle der!

20 July 2011

Reply from Trendsales

Hej Pippi

Tusind tak for de søde ord. Det er dejligt at høre, at du føler dig tryg ved at handle hos os, det er netop også meningen - og skulle det gå galt, sidder vi jo klar til at hjælpe :-)

Tak for de fine ord, de varmer :-)

Cecilie Lind, Supportchef

Pippi´s profile

profile image of Pippi
Pippi
Reviewer
Female, 1985
Helsingør, Denmark

About