René Scott Simonsen´s profile

Reviews (7)

Bevco ApS

Som altid, hurtig levering

Jeg har købt herfra nogle gange efterhånden, og de sender altid ordren hurtigt. Hvis jeg bestiller inden kl. 15-16 stykker har jeg varerne dagen efter hver gang. Super service!

Postdanmark

Smed min pakke væk og ud af landet - op til mig selv at få den tilbage

Det startede med at jeg undrede mig over at der gik over en uge for at få min pakke. Den lå bare på internationalt postcenter. Så kontaktede jeg deres support og blev kastet frem og tilbage i telefon fra den ene afdeling til den anden. Jeg har brugt over en time sammenlagt på at vente i deres telefonkøer, og ingen ville tage ansvar for min pakke. Efter nogle dage får jeg så af vide at min pakke er på et fly på vej til New Zealand.. Igen, ingen vil tage ansvar for min pakke - og jeg får så til sidst af vide at jeg skal oprette en reklamation.

En uges tid senere får jeg så svar, og får af vide at de kan refundere portoen for min pakke (men ikke selve pakken). Og hvis jeg så vil have min pakke, skal jeg kontakte New Zealands postvæsen for at se om jeg kan få dem til at sende pakken tilbage til mig. Jeg gav dem mine konto oplysninger så de kunne refundere portoen, og der sker ikke noget. Halvanden uges tid senere bliver jeg ringet op igen, og finder ud af at de har glemt at overføre pengene, og de har smidt min mail væk med oplysningerne så jeg skal lige sende dem igen.

De gør intet for at prøve at få min pakke tilbage, og New Zealands postvæsen vil ikke sende pakken tilbage. Så jeg har mistet de lidt over 400 kr som pakken var værd. Det værste er næsten at jeg kontaktede Post Danmark længe før de sendte pakken ud af landet, men der syntes de bare at "det var underligt at jeg ikke have fået pakken endnu" og der blev tilsyneladende ikke gjort noget.

Fremover vil jeg helt klart vælge andre metoder end Post Danmark for at få leveret mine pakker. Selvom det koster mere, kan jeg stadig få sendt mange pakker for de penge Post Danmark har smidt væk.

Birger Stenstrupand Henriette found this review useful

SmartGuy.dk

Lang ventetid, manglende vare

Jeg købte for rimelig mange penge tøj, og fik det rimelig hurtigt, så dén del var god. Så hvis alt går godt fra start, er jeg sikker på at det er en fornøjelse. Det var desværre ikke hvad der skete for mig. Det ene par bukser var i en forkert størrelse (altså en anden størrelse end jeg havde bestilt), og så var der et andet par bukser hvor jeg gerne ville have en størrelse mindre. Derfor sendte jeg de to par bukser tilbage samme dag som jeg modtog dem. 3 dage senere fik jeg en e-mail med bekræftelse at de havde modtaget dem. Der går hele 8 dage før de sender den nye pakke (hvordan kan det tage 8 dage at finde 2 par bukser i en anden størrelse?), og den har jeg så lige modtaget idag. De har kun sendt mig det ene par bukser, og skriver i en mail at de har givet mig pengene tilbage hvis der er nogle af varerne som de ikke havde på lager. Jeg havde betalt med Paypal, så jeg gik ind og kiggede (overførsler med Paypal kan ses med det samme), og der var ingen penge retur. Jeg kiggede så på hjemmesiden og det så ud til at de har de andre bukser på lager. Da jeg prøvede at ringe til dem, måtte jeg give op efter at have siddet i 40 minutter kø, hvoraf jeg var "den første i køen" i 25 minutter. Jeg ved stadig ikke hvad der sker med de sidste par bukser.

UPDATE: Da jeg ikke kunne komme gennem på tlf, skrev jeg en mail og forklarede min sag. Nu har jeg fået svar efter 6 dage hvor de påstår at de refunderede pengene for en uge siden. Det har de IKKE. Jeg svarede at pengene ikke er refunderet, og jeg ikke kan forstå hvorfor de skal refunderes da der står på deres hjemmeside at bukserne er på lager. Jeg synes simpelthen det er en ringe oplevelse, og jeg fortryder lidt at jeg bestilte for 4,5 tusind kr hos dem.

e-takeaway.dk

Jeg kan ikke bedømme restauranten

Jeg har lige brugt e-takeaway for første gang, fordi der var en app til det, og jeg gad ikke lige vente på min computer. Det gik også fint, men maden jeg fik var ikke helt det samme som jeg havde bestilt - derudover fandt jeg også et hår i maden.

Jeg ved godt at det ikke er e-takeaways skyld, men restaurantens - så derfor ville jeg ind og lave en beømmelse. Jeg havde nemlig set på forsiden at de beder mig om at bedømme den, og jeg kunne da også se at der var angivet bedømmelser på restauranterne. Men efter 10 minutter måtte jeg give op med at prøve at bedømme den.

17 May 2013

Reply from e-takeaway ApS

Hej René,

Tak for din tilbagemelding, og godt at høre det gik fint med både mobil app bestilling samt selve leveringen, så langt så godt :)

Det er selvfølgelig meget beklageligt med fejl i selve madbestillingen, særligt hår i maden, som absolut ikke er standard. Jeg kan se i vores system (ordrenr. 214.081), at der er tale om et pizzeria med egen levering, og jeg har som kompensation indsat for kr. 100 (svarende til ordre-størrelsen) i bonus point på din konto, som du kan bruge på en forhåbentlig bedre oplevelse næste gang.

Mht. anmeldelse ville jeg gerne have vedhæftet et screendump (ikke muligt her), men hvis du logger ind på forsiden af e-takeaway.dk, får du (under listen med populære og nye restauranter) følgende velkomsthilsen, hvor du kan bedømme din bestilling ved at (klikke på og) vælge mellem 1-5 stjerner (☆):
_________________________________________________
"Velkommen tilbage René Simonsen!

Du har ikke afgivet Pizzeria XXX bedømmelse for ordre nr. 214.081 den 06-05-2013. Bedøm nu!

Seneste bestillinger
214.081 Pizzeria XXX 06-05-2013 ☆☆☆☆☆
_________________________________________________

Håber ovenstående besvarer din henvendelse tilfredsstillende - og ellers hører jeg gerne fra dig igen.

God pinse!

mvh

Thomas Cort Hansen
Direktør, cand.merc

www.e-takeaway.dk

Jensens

En ret så ubehagelig oplevelse

Vi var 10 venner som skulle ud og spise inden vi ville tage videre ud og bowle, og vi valgte Jensens Bøfhus på rådshuspladsen.

Vi måtte vente knap en time på maden, og der var så en som fik en helt rød bøf selvom han havde bestilt gennemstegt. Han bad om at få den gennemstegt, så de gik ud og stegte den lidt mere inden han fik den tilbage som en medium. Endnu en gang måtte han så sende den tilbage for at få den gennemstegt. Da han endelig får den tilbage er vi andre så færdige med at spise, men den er dog gennemstegt.

Jeg bestilte selv en byg-selv burger, og bad om råstegte kartofler til og pebersauce. Da jeg fik maden, var det med 'sprøde fritter' som de kalder dem (de var helt bløde), i stedet for de råstegte kartofler. Perbersauce fik jeg heller ikke. Det bad jeg så om, og lidt efter kom en tjener med det. Jeg blev dog noget skuffet, fordi det som de kalder for råstegte kartofler er jo i virkeligheden bare kartoffelskiver i frituren. I ved, i supermarkeder kan man købe fritter både i alm. og i skiver (frosne), og det er altså den eneste forskel på 'sprøde fritter' og 'råstegte kartofler' på Jensens Bøfhus åbenbart. Det har intet med råstegte kartofler at gøre. Desuden fik jeg også whiskey-sauce i stedet for peber-sauce, men det kunne jeg leve med.

Da jeg så er halvvejs igennem min burger, var jeg lige ved at stikke mig på noget. Første tænkte jeg at det måske var et lille stykke brusk eller noget fra kødet, men da jeg fik det ud af munden var det en træsplint jeg nær havde stukket mig på i min burger.
Derudover af småting, byttede de lidt rundt på hvem der havde bestilt hvad, deres salatbar var ikke så spændende (tom flere steder, og iceberg-salaten var begyndt at blive brun), og min cola var næsten flad.

Alt i alt, fortryder jeg at jeg gav det en ekstra chance efter sidst jeg var på Jensens hvor jeg heller ikke var tilfreds. Jeg skal da gøre mit bedste for ikke at komme der igen.

Fullrate A/S

Returret udløb inden mit abb. startede

Jeg havde bestilt fullrate i god tid fordi jeg ville være sikker på at have internet i min nye lejlighed. På dagen da jeg flytter ind får jeg af vide at jeg kan få hurtigere og billigere internet igennem en anden udbyder. Jeg ringer så til FullRate for at fortryde mit abbonnement, hvor jeg så fik af vide at min fortrydelsesret var udløbet for et par dage siden. Det vil altså sige at min fortrydelsesret udløb flere dage før mit abbonnement overhovedet startede. Det synes jeg er meget urimeligt, og nu er jeg så bundet til dem i et halvt år før jeg kan skifte.

RandyRun

Engelsk support ringe, dansk er god.

Jeg bestilte et gamecard + 2 wow loot items (fra Trading Card Game). Jeg fik game card inden for den lovede time, men ikke de andre ting (selvom der stod på siden at de var "In Stock"). Den engelske support var ikke så god til at give nogle svar, men efter at have fået fat på den danske har der været god kontakt og gode svar. De to wow loot items var omkring 6 dage forsinkede, men det var nyt for dem, så der var en fejl i deres system som gjorde at jeg ikke fik dem automatisk, plus at ham som stod for det var på ferie - så jeg har bare været uheldig. Heldigvis er der jo ikke nogle af disse items som man står og mangler her og nu.

Alt i alt - god support fra den danske side, men kun 3 stjerner pga. den ringe support fra den engelske side og den lange leveringstid.

22 January 2013

Reply from RandyRun GmbH

Hej René

Jeg er glad for, at vi fandt en god løsning på dine WoW items og kan forsikre dig om at leveringerne med TCG items nu kører uden problemer efter nogen opdateringer.

Derudover er det dejligt at høre, at du er tilfreds med den danske support. Vi arbejder fortsat på forbedringer hos den engelske support.

Håber du har en god fornøjelse ingame :-)

Med venlig hilsen
RandyRun Supporten

René Scott Simonsen´s profile

profile image of René Scott Simonsen
René Scott Simonsen
Reviewer
Male, 1989
København N, Denmark

About