We are hiring!

Stine´s profile

Send private message to Stine
Private messages cannot be used for advertising, spam or anything similar. Violations of this can lead to removal of the user responsible for the message. If you experience unsolicited promotion in a private message, please let us know and we will look into matter.

Reviews (23)

Matas Webshop / www.matas.dk

Webshoppen er ulig de fysiske butikker - her får du god service og hjælp med det samme

Jeg bestilte lørdag inden Påskeugen en stak cremer, desværre havde jeg glemt et produkt og skyndte mig derfor at sende en mail til Kundeservice for at annullere ordren. Og lavede en ny bestilling med det extra produkt.

Mandag modtog jeg en mail med bekræftelse på at ordren var slettet, og onsdag modtog jeg mine varer i superstand samt et par små prøver på parfume. Intet at beklage mig over og jeg kunne sagtens finde på at bestille online igen, jeg bryder mig nemlig ikke om den ligegyldighed jeg blev behandlet med sidst jeg var i en fysisk Matas.

Hjem

Perfekt, intet mindre.

Jeg bestilte en vare fredag formiddag, bad om levering til anden adresse end min hjemmeadresse. Kom dog i tvivl, og ringede ca. 40 minutter efter bestilling på hjemmesiden. Derfor ringede jeg til Kundeservice for at høre ind til levering.

De havde skam allerede pakket min vare og den stod og ventede på en fragtmand!

Mandag morgen modtog jeg min vare i perfekt stand (godt den ikke gik via PostDanmark!!) af en glad fragtmand.

Jeg kan ikke sætte en finger på noget som helst og vil til enhver tid anbefale Hjem.dk til alle. Det er ikke sidste gang jeg har købt noget dér.

Fangels.dk

Perfekt og service udover det sædvanlige

Jeg bestilte et ur til min kærestes fødselsdag. Jeg var ude i god tid da der stod på hjemmesiden at der ca. var 8 dages leveringstid, dog gik der 20 minutter fra jeg havde bestilt til min vare var pakket og afsendt!!! Dette var fredag eftermiddag - og mandag kl 9.40 fik jeg pakken stukket i hånden.

Uden problemer satte Fangels.dk ombytningsretten fra den dag gaven skulle gives.

Jeg kan godt lide at der i afsendelsesmailen står at man selv skal være obs på at postbuddet kan have glemt at aflevere en pakkeseddel, et stigende problem som de klogeligt dækker sig ind under.

Desværre var uret for stort, derfor sendte jeg en mail til Fangels om at jeg gerne ville bytte til den mindre størrelse - og at jeg kom i den fysiske butik da jeg ville sikre mig at uret kom helt frem til butikken i god stand. De svarede indenfor nogle timer - for lige at sikre sig hvilket ur jeg skulle bytte til - og da de vidste jeg kommer længere væk fra tilbød de at jeg kunne komme forbi deres private hjem udenfor åbningstiden!

Jeg kan kun anbefale at handle med Fangels.dk pga. deres høje serviceniveau og opdatering af status på varen.

UPS

Både amerikansk & dansk UPS stinker...

Jeg købte for 1½ måneds tid siden en dyr taske på en stor amerikansk webshop. Leveringen skulle ske til min brors adresse da han bor i USA.

Jeg fulgte med på T&T da jeg naturligvis så frem til at min bror modtog tasken. Jeg opdager så at den er scannet udleveret med koden "efterladt ved hoveddøren". Der gik jeg lige gennem loftet da det er en limited edition som er ved at udgå og ikke mindst fordi de IKKE har fået lov til at efterlade min pakke uden underskrift!

Min bror skriver gudskelov at han fandt pakken uskadt - hvilket er ret heldigt da der ellers færdes en del mennesker udenfor hans bolig.

Det er fuldstændig uacceptabel opførsel fra UPS' side - men de amerikanske bude er sikkert ligeså pressede som de danske. Jeg kender intet kurer-firma som har så stressede, mutte og pressede medarbejdere som UPS. De virker som om de har alt, alt for meget om ørerne.

På mit job modtager vi ofte pakker fra dem - og altid kommer kureren løbende ind, står og hopper utålmodigt hvis vi ikke kan underskrive STRAKS.

Jeg sætter derimod altid pris på når DHL-budet kommer - han har altid et smil på læben og har overskud. Og Danske Fragtmænd-buddet og GLS er det samme, de udviser overskud og hilser altid pænt.

Elgiganten.dk

Hurtig, hurtig service

Jeg bestilte min espressomaskine søndag eftermiddag, det var nemt at benytte siden og jeg havde endda muligheden for at betale et gebyr på 39,- for hurtigere pakning af min vare. Ellers var der fri fragt.

Mandag fik jeg en mail om at min pakke var afsendt fra lageret.

Tirsdag morgen fik jeg en sms fra PostDanmark om at min pakke ville blive afleveret i løbet af dagen.

Det er virkelig hurtig og effektiv service - jeg kan ikke sætte en finger på servicen. Eneste minus er at jeg for en uges tid siden tilmeldte mig en mailservice hos Elgiganten hvor jeg ville modtage mail såsnart min vare var på lager igen - den fik jeg aldrig, det var et tilfælde jeg tjekkede op på varen på hjemmesiden.

Poppidyrecenter

Poppi Dyrecenter, Valby

Jeg kan kun tale positivt om ovenstående. Jeg var inde i denne uge for at lede efter vegetariske, hvedefri tyggeben - hvilket en dyrlæge ellers ikke kunne fremskaffe.

Ikke blot havde butikken de ønskede tyggeben - men den søde kvinde jeg talte med vidste rent faktisk hvilke ingredienser der var i - og hun rådede mig til at gå udenom dem der var farvet med calcium fordi de kunne give mavepine hvis min hund ikke var vant til dette i større mængder.

Vi fik en snak omkring hundefoder/snacks og hvilke problemer der kan opstå i forbindelse med visse ingredienser. Hun havde virkelig styr på fakta og de produkter jeg brugte - selvom det er et foder der bruges yderst, yderst sjældent.

Jeg er slet ikke i tvivl om at hun (indehaveren?) virkelig brænder for sit arbejde og for at rådgive om foder og produkterne i butikken. Men ikke på den der mersalgs-agtige måde man ellers kan blive udsat for. Jeg gik derfra med et tyggeben til sølle 10 kr, men jeg følte mig som en værdsat kunde - og jeg følte mig tryg ved at give min sarte hund tyggebenet.

Endvidere fik jeg at vide at ønskede jeg at købe specielle kødben i fremtiden, så havde de altid en uåbnet pose som de først ville åbne når jeg stod i butikken så jeg kunne føle mig helt sikkert på at få noget helt friskt.

Og vigtigst af alt - jeg følte at kvinden forstod mig og min hunds situation. Der var en stor velvilje til at løse problemer.

Jeg vil fremover benytte denne butik når min hund skal have snacks, tyggeben og diverse tilbehør. Og kan kun anbefale butikken til alle, her er service og viden i højsædet.

Lystfiskeren

Gode produkter, men sløv information og overholdt ikke aftale

Jeg bestilte for halvanden uge siden 2 par støvler. Jeg kunne se på siden at forventet levering ville ske 1-2 dage efter, hvilket passede mig helt fint da jeg først skulle starte nyt job 3 dage efter og derfor var hjemme til at modtage min pakke.

Der går dage og jeg får stadig ikke min ”din pakke er afsendt-mail”. Jeg skriver derfor en mail torsdag eftermiddag/aften til shoppen. Mandag får jeg svar – at alt er okay med min levering, men at der var forsinkelse på den ene levering støvler derfor får jeg først min pakke senere og forventet indenfor nogle dage.

Jeg spørger så om ikke min pakke kan leveres til en anden adresse da jeg ellers selv skal forbi posthuset og hente den. (Hvilket passer mig meget dårligt pga. mine skæve arbejdstider). ”Joda, ingen problem”.

Da jeg så kommer hjem i går så finder jeg min pakke gemt i min carport og skriver derfor straks en mail om hvor skuffet jeg er over at min pakke ikke blev sendt til mit arbejde. Nu havde vi jo lavet en aftale.

Mine varer var dog fint emballeret og i nogenlunde pæn stand (den ene støvle har dog en lidt grim syning, men jeg gider ikke reklamere over dette da støvlerne kun er købt til hundeluftning og til en god pris). Jeg bliver desværre nødt til at bytte det ene par, da disse er for små. Det er jo selvfølgelig ikke Lystfiskeren.dk’s skyld.

Jeg kontaktede Lystfiskeren pr. tlf og blev mødt af en meget behjælpelig og sympatisk kvinde. Hun lovede mig at lægge et par støvler til side i et nr større, også selvom jeg først kunne komme 1 uge senere i butikken.

Da jeg så var inde i butikken var støvlerne selvfølgelig alt for store – men ingen sure miner fra den flinke salgsassistent. Jeg fandt et andet par der passede perfekt, fik god information om pleje af støvlerne og generelt var der god service.

Men jeg kan kun give 4 stjerner fordi der var sløv korrespondance på mailen og aftalen mht. levering ikke blev overholdt. Dog afholder det mig ikke fra at handle der igen.

NEYE

Ugidelig salgsassistent

Jeg købte for ca. 2½ år siden en Octopus-taske i Neye på Vimmelskaftet. Jeg har købt tasker der et par gange efterhånden og altid fået god service og behandling dér, hvilket ellers ikke er selvskreven i Strøgets øvrige butikker.

Da min taske ret hurtigt gik i stykker indleverede jeg den dér - og fik at vide at den ville blive sendt ind til Octopus som skulle vurdere om den skulle repareres eller om jeg fik en ny taske.

Efter ca. 2 uger blev min taske sendt til en Neye butik i Odense som aftalt og husker ikke om jeg fik en ny, men det mener jeg. Tasken var ihvertfald i perfekt stand.

For ca. 2 uger siden henvender jeg mig så i Rødovre Centret i Neyes butik fordi nu er remmen ved at knække (jeg har faktisk ikke brugt tasken ret meget og altid passet godt på den) og jeg vil gerne høre lidt om hvad der evt. kan gøres og hvorledes.

For det første er salgsassistenten virkelig trist i sin fremtoning - om hun er ked af det, har en dårlig dag eller bare hader sit job er svært at afgøre. Jeg fortæller om min taske og spørger om en reparation er mulig da jeg faktisk er ret glad for min taske. Ekspedienten kikker tomt på mig, og jeg kikker igen da jeg venter på et svar.

Efter 1-2 minutter zombietilstand vågner hun op og spørger - "skal jeg finde ud af det?" hvortil jeg svarer "Ja tak".

Hun kontakter så Octopus - og jeg får blot at vide "du kan ikke få den repareret, men spørg en skomager".

Jeg bliver ret ked af det, da jeg har givet 1000-1200 kr for min taske og den nu stortset er ubrugelig fordi hanken er knækket en del og ikke engang et sted hvor man så evt. kunne forkorte den og stadig have en brugbar taske.

Jeg er ikke ude på at hænge Neye eller salgsassistenten ud, men jeg ville bare så gerne have haft at hun måske kunne tænke lidt ud af
boksen og havde set andre muligheder for MÅSKE at kunne hjælpe. Eller måske kunne have sat sig i mit sted. Evt. kunne hun have mulighed for at vænne tilbage til min sag hvis de evt. havde travlt (der var nu ikke kø på daværende tidspunkt), og så have ringet.

Jeg er bare rigtig skuffet over manglen på entusiasme og kvaliteten på Octopus' tasker.

19 October 2011

Reply from NEYE Fonden

Kære Stine

Først og fremmest vil jeg gerne beklage den dårlige oplevelse du har haft i vores forretning. Det er bestemt ikke det vi vil være kendt for i Neye.

I og med at reklamationsfristen er udløbet, så er det faktisk oftest langt det billigste og nemmeste selv at tage varen til reparation hos eksempelvis en skomager/skrædder fremfor at sende varen til leverandøren for reparation. Jeg forstår til fulde din irritation over at vi ikke i første omgang kunne forklare vores udmelding bedre og vil naturligvis følge op herpå med butikken med det samme.

Med venlig hilsen

Morten Nyholm
Kædechef Neye-fonden

kundeservice@neye.dk

Bilka

Forvirring omkring leveringstidspunkt

Jeg bestilte mandag aften et par varer som skulle leveres med ekstern leverandør, fint nok. Jeg får ved bestilling at vide at levering vil ske fredag mellem 9-17. Også fint nok, selvom jeg dog gerne så et lidt mere præcist interval.

Torsdag aften får jeg en sms om at levering vil ske fredag mellem 7-11. Okay? Jamen det passer mig fint så jeg ikke er bundet til mit hjem en hel dag.
Lidt over 11 tjekker jeg min ordrestatus via min ordrebekræftelse – der står levering mellem 8-16. Øh hvad skal jeg efterhånden regne med?

Nu er klokken 11.29 og en venlig mand har afleveret mine varer i fin stand. Jeg kan sagtens leve med den halve times senere levering, jeg har selv lavet transporter – men jeg synes måske Bilka skulle være lidt mere gennemskuelige mht. leveringstidspunkt. Eks. skrive ”du vil modtage en sms med det præcise tidspunkt – og se derfor bort fra evt. tidspunkter på vor side som kun er vejledende.”

Vipp

Uovertruffen og hurtig service

Jeg fik i januar nogle Vipp-produkter i gave. Desværre gik sæbedispenseren i stykker ved ganske almindelig brug. Jeg mente at man kunne købe reservedele, men var ikke sikker på hvordan.

Derfor sendte jeg Vipp en mail via deres hjemmeside. Næste morgen lå der en sød mail hvor Vipp beklagede min uheldige oplevelse, og at de vederlagsfrit ville sende mig en ny reservedel.

Dagen efter modtog jeg min reservedel, som desværre var den forkerte (der findes 2 forskellige "toppe") og jeg sendte derfor en mail om at det var den forkerte. Vupti - "Det beklager jeg, jeg sender dig den anden" og i dag har jeg lige modtaget den korrekte.

Jeg føler virkelig at jeg er blevet behandlet utrolig godt og har ingen besvær haft med dette, da de ikke engang har bedt mig sende den fejlsendte retur. Hele vejen igennem har de vist sig fra en positiv og særdeles kundevenlig side.

Det gør kun at jeg er endnu gladere for mine Vipp-produkter, for udover de er lækre så står firmaet også 100% bag ved deres produkter.

Strandgutshop

Blev opkrævet for fragt + ingen svar på mails

Jeg bestilte for 14 dages tid siden Vipp hos Strandgutshop, der stod på siden at bestilte man for over 75 euro var fragten gratis. Jeg blev opkrævet for fragt.

Derfor sendte jeg en mail til shoppen og spurgte til hvorfor jeg blev bonnet for dette. Nu er der gået en uge og jeg har stadig ikke fået svar. Faktisk skrev jeg inden pengene blev trukket på min konto.

Mine varer var pakket forsvarligt ind og jeg er meget tilfreds med selve emballeringen og mine varer.

Men jeg er dybt utilfreds med der ingen service er når man henvender sig, jeg har skam skrevet på forståeligt tysk og ventet i rimelig tid (1 uge).

Så gode priser - men det er vist også alt, er spændt på om jeg nogensinde får svar.

Update 18/10-11:
stadig ingen svar fra shoppen. Lad være med at handle dér.

Cimber

Virkelig dårlig handling af check-in, nu med betaling af bagage

Her i dag skulle jeg retur til Danmark fra en uges dejlig ferie.

Min kæreste og jeg dukker op lidt over kl 10, vores fly skulle afgå kl 12.00 - så vi var i god tid. Vi stiller os op i den ene af 2 meget lange - og langsomme køer.

Vi gætter på at det er fordi der nu skal betales for bagage - hvilket der ikke skulle da vi tog afsted. Efter 45 mins venten når vi op til skranken, en hårdtprøvet kvinde spørger om vi er informeret om at der nu skal betales for bagagen - hvilket vi ved - som vist nok de eneste?!

Vi indleverer kuffert og får så at vide at nu skal vi liiige indenom Iberias Handling Agent for at betale for bagagen og at vi der vil få udleveret boarding passes - godt så. Endnu en kø. Yay.

Vi får betalt - og får stukket en kvittering i næven - og retur til Cimber for at få boarding pass. Nu har vi efterhånden brugt over 1 time på hvad der skulle være ren procedure.

Endvidere må min kæreste redde den stakkels kvinde bag skranken fra en stor, pinkfarvet svensker der faretruende råber fuck på gebrokkent engelsk - han fatter ikke hvorfor han skal betale for bagagen.

Nu når vi så security - hvor der kaldes ud til vores fly. Og køen - den er lang....!

Vi når dog igennem og nu blinker skærmene faretruende med "last call" og vi halser gennem kødranden af pensionister og børnefamilier - ind i en bus - der kører lige for næsen af en børnefamilie!! På trods af folk råber af chaufføren at han skal stoppe - hvad er det nu for noget???

Gispende og små-arrige får vi sat os ned, turen dertil var lang og ingen dulle-blad til mig. Og nåede den pink svensker mon flyet? Jeg håber det da, for ellers havde han da skalperet den stakkels kvinde ved skranken.

Jeg har nu skrevet til Cimber for at få dem til at indse hvor håbløst de har tacklet de nye rejsebetingelser - og at de måske kunne lære af Norwegian, istedet for at købe deres billetter. Men med en svartid på 4 uger så er det nok håbløst.

Dog synes jeg deres flypersonale er utrolig sødt og meget imødekommende, da virkelig også det eneste plus jeg kan se ved selskabet pt. Ellers holder jeg mig til Norwegian.

Terkel Hansen, Danieland Jens Hansen found this review useful

YouSee

Har virket upåklageligt

Jeg havde et abonnement hos Yousee (kabeltv + internet) igennem 1 år + 8 mdr da jeg boede i Jylland. På intet tidspunkt har jeg haft behov for at klage - og alt har virket uden problemer.

Da jeg ringede efter en tekniker til mit kabeltv gik der 3 dage og så kom han, desværre var det mit tv der var kaput - hvilket de jo ikke kunne gøre ved - men blev heldigvis ikke bonget da jeg kun ejer et tv og derfor ikke vidste at det var mit tv der drillede.

Det eneste minus er måden det opsiges på - internet er med en måneds varsel og såvidt jeg forstod så skal man opsige kabel-tv'et inden næste regning, dvs. flere måneder i forvejen - det synes jeg ikke er helt rimeligt. Især ikke når internettet sagtens kan ske med kortere varsel.

Peter H found this review useful

Cdwow

Lang leveringstid

Fine priser - men man skal være opmærksom på at man kan risikere at blive opkrævet told hvis man får en vare fra et lager udenfor EU :-/ det fremgår dog ikke klokkeklart udfra hjemmesiden.

Jeg har heldigvis været så heldig at undgå told de 2-3 gange jeg har handlet hos Cdwow.

Desværre er der ret lang leveringstid.

Pava4600

God service og god pris

Jeg fik lavet 2. Pava-behandling på min bil i januar, valget faldt på Køge da de gav mig den mest udførlige beskrivelse af behandlingen samt den bedste pris.

Jeg kunne indlevere min bil en lørdag morgen (perfekt for os med lange arbejdsdage!) og hente den mandag eftermiddag. Ved afhentning blev jeg grundigt informeret om hvordan jeg skulle behandle min bil og hvorledes jeg kunne fjerne resterne på bilen.

Jeg oplyste endvidere at jeg havde en slags servicebog, dog lå denne i en flytte kasse på dette tidspunkt - men jeg fik at vide at såsnart jeg fandt den kunne jeg bare kikke forbi så skulle de nok stemple osv.

I det hele taget var medarbejderen jeg snakkede med utrolig imødekommende og informativ - jeg vender helt sikkert retur om 2 år når bilen skal have en ny tur.

Tak for god service!

Centerure

Dårlig smag i munden

For nogle uger siden var jeg så uheldig at få vand i mit ur, derfor gik jeg ind til Center Ure i Lyngby Storcenter for at få lidt vejledning.

Jeg blev mødt af en sød salgsassistent som forklarede mig grundigt om hvad der evt. kunne gemme sig af rust og kortslutninger inde i mit ur. Derfor skulle jeg være klar over at det ikke var sikkert at uret kunne reddes uden en større omgang.

Jeg gjorde det meget klart over for salgsassistenten at mit ur var 8 år gammelt og det derfor var begrænset hvor meget jeg ville ofre - og istedet hellere købe et nyt. Især når netop Center Ure forhandler det ur jeg stærkt overvejer.

Ekspedienten forstod naturligvis min situation - og vi aftalte at skulle batteriet blot skiftes så gjorde urmageren dette, det var helt iorden. Skulle der mere drastiske metoder til så ville jeg blive kontaktet telefonisk af urmageren inden han foretog sig yderligere - helt perfekt løsning. Hørte jeg ikke noget fra dem inden fredag skulle jeg selv tage kontakt til butikken.

Fredag oprunder og jeg smutter ind for at få en status på mit ur, jeg får udleveret mit ur og præsenteret en regning på 210 kr. Jeg vil meget gerne have at vide hvordan mit ur egentlig havde det og hvad jeg betalte for - men det kunne salgsassistenten ikke lige svare på. Øh?!

Jeg spørger så hvorfor jeg ikke hørte fra urmageren - jeg fik jo besked på at skulle der laves noget, så ville jeg blive kontaktet. Men jeg bliver fejet af med at "urmageren ringer aldrig til kunderne - I skal kontakte os". Såvidt jeg ved så har jeg aldrig kunnet læse tanker således at jeg kunne vide hvornår urmageren netop tager sig af mit ur - er det et krav for at være kunde?

Derfor protesterer jeg og fortæller om min samtale med SA's kollega - igen er SA 2 meget afvisende overfor mig og siger "se selv - hun har jo netop sat kryds ud for vores nummer, så du kunne ringe". Igen - jeg læser (desværre) ikke tanker.

Tilsidst bliver jeg så vred over den attitude jeg bliver mødt med - at jeg simpelthen betaler og skrider - jeg er utrolig frustreret over at blive mødt med en sådan arrogance. Jeg har bare ikke overskud til at bruge mere tid på en kvinde som tydeligvis ikke tror på et eneste ord der kommer ud af min mund.

Derfor satte jeg mig ned og skrev en mail til butikken om min oplevelse - netop for at de måske burde anvende en lidt mere kundemindet procedure mht. reparationer - eller i det mindste være enige om hvad de oplyser til deres kunder.

11/2-10: første mail sendes til Center Ure
(ingen respons)
16/2-10: første mail sendes igen
(igen ingen respons)

Såe...

Jeg har intet imod at betale for der kikkes på mit ur - men når ikke der kan oplyses noget om urets stand eller hvad jeg rent faktisk betaler for - så bliver jeg altså utilfreds. Når man endvidere helt bevidst ignorerer mine henvendelser - så har jeg absolut intet tilovers for butikken.

TELMORE

Trofast kunde

Jeg har haft Telmore i mere end 7 år efterhånden og har pt. ingen intentioner om at forlade selskabet.

Det kører bare automatisk og de er gode til at informere om at nu sker der omlægninger i weekenden så man skal huske at evt. tanke op.

Grunden til jeg ikke giver topkarakter er dels at har man været i minus mere end en uge - så lukkes telefonen - hvilket virkelig kan være et problem hvis éns internet-forbindelse ikke fungerer/man er i udlandet/you name it.

OG at man ikke selv kan vælge et beløb til automatisk optankning. Det var lidt et problem da jeg var på SU og ikke havde internet hjemme - for så er 100 kr altså meget sidst på måneden :-/

Ellers har de hurtig ekspedition i deres webshop og håndjerns-ordningen er genial!

Carlo G. found this review useful

Pixmania

Ærgerligt man ikke kan give 0 stjerner for den helt urimelige behandling

Hvor skal jeg starte - og hvor skal jeg slutte?

Januar 2009 får jeg en dejlig stor fladskærm af mine forældre i fødselsdagsgave - jeg blev naturligvis meget glad - en følelser der ikke engang varede et døgn.

TV'et får installeret tv-kanaler og alt er godt - indtil næste morgen hvor jeg tænder tv'et som udsender en ualmindelig belastende hyletone som varer mindst 10-15 minutter hver gang tv'et tændes. Jeg giver det en uges tid - og så kører mine forældre den 2 x 1,5 times køretur for at hente tv'et hos mig i Jylland.

TV'et sendes afsted og ca. 1,5 måned efter får mine forældre det retur fra Pixmania - de tester det og kører igen de 2 x 1,5 times køretur ned til mig. Denne gang har tv'et fået nogle meget grimme skår i kanten - og tv'et holder lige præcis 1½ døgn - så ryger tuneren!

Jeg ved dog ikke dette - da jeg kun har 1 tv ringer jeg til YouSee som sender en tekniker fordi vi mistænker kabeltv-stikket - som dog udelukkes ved teknikerens besøg - heldigvis er Yousee så large at de ikke sender mig en regning - hvilket én i en elevstilling er meget taknemlig for!

IGEN kører min hårdt prøvede forældre til Jylland efter tv'et. Min far har altimens FORSØGT at kontakte Pixmania som på alle måder smyger sig uden om - enten tager de ikke telefonen, eller stiller ham konstant om - beder ham sende mails - som aldrig besvares. Ingen vil eller tør tage noget som helst som minder om ansvar.

Dvs. tilsidst kører min far til et autoriseret Samsung-værksted og betaler af egen lomme 1500 kr for en udskiftning af tuneren. Samsung-værkstedet oplyser desuden at indimellem ser de såkaldte "nye" tv som er samlet af billige stumper som ikke har meget med Samsung at gøre - yes - gæt hvad jeg vandt i lotteriet?

Vi er nu oppe på at i løbet af de efterhånden 4-5 mdr - der har mit tv fungeret i SAMMENLAGT 2 døgn - holdt kæft det er pinligt Pixmania!!

Vi ender med at nu får jeg endelig mit tv tilbage - stadig med hyletone og inkl. de skæmmende skår i siden på mit tv - det ser ærlig talt rædselsfuldt ud og det er ikke rimeligt når man betaler 5.500 for noget som bare skal være i orden.

Som virksomhed må man tage sådan en fejl på sig - og i den grad gøre sit til at udbedre fejlen - men det er på ingen måde det der er sket - derimod lader man kunden vente uden at foretage sig noget.

Faktisk lovede en medarbejder hos Pixmania at de nok skulle betale regningen - nu har denne regning snart et års jubilæum. Min far har betalt den - og Pixmania har sørme ikke sendt nogle penge. Har I forlagt kontonummeret?

Så nu - 14 mdr senere står vi stadig med et tv som ikke fungerer som det skal, 7000 kr fattigere og med en virkelig grim smag i munden af at pengene ligeså godt kunne være smidt ud af vinduet. Mit tv er grimt og skæmmet - og jeg har dårlig samvittighed fordi mine forældre har kørt ture på sammenlagt 800 km fordi tv'et har voldt så mange problemer.

Aldrig, aldrig, ALDRIG læg så meget som en øre hos det firma - priserne er måske billigere - men produkterne og manglen på service er virkelig også derefter. Jeg synes det er trist virksomheden stadig kan eksistere i Danmark hvor vi som forbrugere netop har en fornuftig og rimelig købelov.

De har ikke blot mistet en kunde - men omtalen fra mund til mund er så absolut negativ, og dette kunne så nemt have været afhjulpet såfremt firmaet havde gidet gøre noget. Men ak.

Carlo G., Grethe Larsen, Thomas Hoffand Tue Borch found this review useful

Mosekaer

Sødt og smilende personale

Jeg købte for nogle måneder siden nogle vejrstationer hos Mosekaer i Herning. Alle blev kikket grundigt igennem for fejl/mangler, uret fik et nyt batteri og jeg fik en kort information om mine produkter.

Min kæreste købte et nyt ur samtidig med - og fordi vi havde kørt langt for at komme til Herning skiftede urmageren batteriet i min kærestes ur uden beregning. Rigtig god service.

Jeg kan kun anbefale butikken til alle - servicen er god og personalet ved hvad de har med at gøre.

smukkere.dk

Absolut anbefalelsesværdigt

Jeg har flere gange købt produkter hos smukkere.dk - og har kun ros tilovers for firmaet. Gode priser og hurtig service.

Den ene gang bestilte jeg 2 pumper + 2 flasker shampoo - og jeg fik en lille hilsen med i pakken om at de beklagede at der på hjemmesiden ikke stod at der rent faktisk var pumpe på den ene flaske, så den ene af pumperne fik jeg gratis - god service!

Derudover har de også altid nogle lækre tilbud på produkter som måske har en udgået label eller en fejl i emballagen.

NiceHair

Absolut god service

Jeg bestilte 2 flasker shampoo en aften og 2 dage senere var varen afleveret hos mig - i pakken var endvidere en prøve på et andet produkt samt en lille pose slik.

Flaskerne var meget forsvarligt pakket ind og emballeret. Kan kun anbefale firmaet til andre pga den gode service, hurtig levering og absolut rimelige priser.

Bilia Scaniadam

Dårlig attitude hos receptionisten i Gladsaxe

Jeg har en Ford hvor centrallåsen gik i stykker i den ene dør - da det var indenfor garantiperioden henvendte jeg mig i Gladsaxe for at få bestilt tid til reparation.

Receptionisten udviste en arrogant attitude overfor min kæreste og jeg, da vi forelagde hende problemet - og jeg blev halvt om halvt afvist med et "det er nok nøglen der er i stykker" samt "nu skal det jo være en fejl fra fabrikkens side - og det er jo ikke sikkert det er det".

Faktum er bare at nøglen ikke er i stykker da den fint låser den anden dør op og kan starte bilen samt låse bagagerum op. Desuden lignede hun ikke en med den mindste erfaring med biler. Og så har jeg naturligvis ikke selv lemlæstet min bils lås - hvorfor skulle jeg?

Jeg skriver en klage til Ford + Bilia i Gladsaxe - begge beklager utrolig meget - ikke mindst Bilia, som tilbyder mig kompensation på 500 kr ved næste service.

Men jeg tog min bil til Ford i Ballerup hvor jeg fik en meget kompetent og venlig betjening - jeg skulle blot give en underskrift og så røg regningen videre til Ford, sådan som det bør være ved en garantisag.

Thomas found this review useful

Getmore

Virkelig hurtig levering

Jeg bestilte min iPod en aften og 2 dage efter fik jeg den overleveret af mit postbud.

Ingen problemer eller skavanker dér.

Samme oplevelse havde min mor & svigerinde med Getmore. Kan kun anbefales, og jeg ville helt sikkert vælge Getmore næste gang jeg skal købe elektronik.

Stine´s profile

profile image of Stine
Stine
Reviewer
Denmark

About

Kvinde på 28 år, ansat i et servicefag hvor jeg vægter god service og troværdighed meget højt i mit job.