Lee´s profile

Reviews (21)

Konsolshoppen

Nej tak

Leveringen blev forlænget uden nogen notifikation om dette og da produktet, i dette tilfælde en 3DS oplader, ankom brændte det sammen efter en times brug. Det er ikke en historie jeg gentager. Jeg har kontaktet deres kundeservice med reklamation. Opdatering følger

Megastore

Ellers tak!

Jeg bestilte den 4. februar 2013 en vare, som stod til at være på lager hos dem, så jeg tænkte de ville gå stærkt. Pengene blev hævet samme dag, så alt tydede på at min vare ville komme hurtigt. Den 12 februar skriver jeg til deres kundeservice for at høre hvor min vare bliver af, og om de eventuelt kan komme med et estimat på en leverings dato. De skriver tlbage dagen efter at de forventer at få varen på lager om 1-2 uger. Efter denne besked annullerede jeg min ordre og købte produktet fra en forhandler på ebay, som eg før har benyttet. Jeg kan ikke tage et firma seriøst, som hæver penge for en vare de ikke engang har på lager, og ikke oplyser mig, den betalende kunde, om at de lige skal bestille den hjem først. Dybt useriøst! Handler aldrig her igen, det er helt sikkert! Den ene stjerne er for det hurtige svar fra kundeservice, med den opdatering jeg nok burde have krav på, da de opdagede at de skulle bestille in vare.

OPDATERING!
Den 13/02 2013 fik jeg en bekræftigelse på min annullering af ordren med beskeden om at jeg efter 5 dage ville kunne se pengene genindsat på min konto. I dag er det den 22/02 2013, de 5 arbejdsdage udløb i går og pengene er der ikke. Jeg har gjort dem opmærksom på dette via deres kundeservice email, så må vi se om de svarer.

Rejsekort

Kundeservice? Ikke hos Rejsekort!

For præcis 11 dage siden ringede jeg til Rejsekortets "kundeservice" for at klage, hvilket ikke er noget jeg gør ofte. PÅ hjemmesiden kunne jeg ikke umiddelbart finde en mail, som jeg kunne skrive til, så derfor valgte jeg i stedet at ringe. De havde uberettet trukket penge fra min konto, og dem ville jeg da have igen. Her fik af vide af en meget ubehøvlet medarbejder at det nok var betaling for mit nye rejsekort, men jeg kunne da oplyse hende om at de var hævet samme dag jeg bestilte mit rejsekort. Jamen så måtte det da være min tank-op aftale, men sådan en har jeg bevidst ikke tegnet. Jamen jeg da sagtens kunne påstå at de havde hævet uberettiget, men medarbejderen ville have beviser, så jeg spurgte hvordan hun gerne ville have beviser over en telefon. Hun bibeholdte sin ubehøvlede tone og fortalte at jeg kunne klage via hjemmesiden, og her måtte jeg så gøre opmærksom på at denne klage-sektion af siden ikke var særlig tydelig, så hun måtte da gerne fortælle mig hvor den var. Forklaringen kom da, efter et støn fra medarbejderen. Jeg fik sendt en klage med en screenshot af mine kontobevægelser som bevis i et word dokument, fordi pdf ikke kan modtages. Jeg bad om at få svar på min klage, men de er mere tavse end en kirkegård juleaften, og jeg har til dags dato (11. Februar 2013) hverken modtaget svar eller de penge, de uberretiget har hævet. Undskyld, men hvor lang er jeres behandlingstid på en normal klage? Behandlingen over telefonen og den langsomme behandlingstid er simpelthen for dårlig!

OPDATERING!
Den 16/02 2013 foreligger der stadig intet svar fra Rejsekort.dk
Den 19/02 2013 fik jeg endeligt et svar fra rejsekortet om at trækningen den 31. skyldtes at det tog dem et par dage rent faktisk at hæve penge fra min konto, så det var betaling for mit nye rejsekort, hvor pengene fra den 28. var en optankning til det rejsekort jeg lige havde spærret. Hvorfor er det ikke muligt at præcisere hvad I hæver fra kontoen, så der ikke hersker den forvirring omring jeres system? Jeg havde jo undgået den flabede tone fra jeres "kundeservice" linje, hvis der havde stået "Rejsekort optankning" og "Bestilling af rejsekort" i stedet for bare "Rejsekort Websalg" på mine konto-udskrift

Bjarke Chr.and Kenneth found this review useful

Stofa

Fuldstændigt umuligt firma at arbejde med

Min historie hos Stofa er lang og fuld af fuldstændigt uacceptable opelevelser der intet med kundeservice eller almindelig god opførsel at gøre.

For godt 4-5 måneder siden begyndte vores netværk at falde ud ind i mellem. Dette kunne løses ved at genstarted modemmet (Thompson) . Dette viste sig dog at være et midlertidigt problem og vi begyndte at ligge og ringe til stofa for at høre om der var problemer fra deres side. Vi får at vide at det er bare et midlertidigt problem og det er jo bare i ordern, så længe signalet bliver stabilt igen.

For 2-3 måneder siden opstår problemet igen og denne gang er det hver 2-3. dag efter en genstartning af modemmet. Vi ligger og ringer til stofa hvor vi bliver direkte talt ned til, som om vi er idioter. Blandt andet er jeg blevet afbrudt af en tekniker, fordi han ville forklare mig hvordan man genstarter en router, på trods af at jeg gentagne gange fortalte ham at jeg godt vidste hvordan man gjorde. En support medarbejder siger enddah til os at vores modem ikke kan lide os og giver problemer. En tekniker bliver sendt ud med en kanal-skiftnings løsning, som ikke virker.

Lørdag den 25. August 2012 ryger internettet igen og vi kører igennem den sædvanlige rutine inden vi ringer til supporten. Her får vi at vide at der er problemer med vores thompsom modems fordi de ikke kan holde en forbindelse til DNS-serveren og derfor falder ud, men LAN-forbindelsen virker da. Men dette kan vi ikke bruge til noget, da vi specifikt har bestilt trådløst netværk.

Vi får, igen, af vide at vi kan da bare bruge lan-forbindelsen, men igen. Vi har specifikt bestilt trådløst, ikke lan. Efter en weekend plus mandag uden stabilt internet fungerer det igen, og efter en tekniker har været ude onsdag og skiftet et kabel-hoved er der net stabilt i 2 dage. Jeg vil slukke for modemmet for at spare lidt strøm da falder kobberledningen ud af den del der er skruet ind i modemmet. Altså det er defekt efter at være blevet skiftet af teknikeren udsendt af stofa.

Der ringes nu igen til stofa og her er beskeden at de hverken vil sende et modem der kan holde til trådløst brug, for Lan forbindelsen virker jo, men igen dette er fulstændigt nytteløst i vores tilfælde, og da vi selv er ansvarlige for at vedligeholde kabler, som de har patent på, skal vi betale for et nyt kabel. Efter en lang snak med teknikeren får vi et nyt kabel tilsendt gratis, fordi teknikeren er ansvarlig for at det blev ødelagt, men et nyt modem må vi ikke få, selvom vi har brug for et andet mærke end Thomsom, der kan holde til at køre et trådløst netværk kørende.

Helt ærligt Stofa. Det er bare for ringe at behandle kunder på den måde! Det er uforskammet og afviger fra alt der hedder kundeservice og ganske almindelig opførsel! Det er for dårligt og I burde oprænes i at behandle jeres kunder med respekt! Har aldrig fået så dårlig en behandlig noget sted og magen til uvillighed til at hjælpe kunderne skal man fileme lede meget meget længe efter!

Som en slutnote kan jeg tilføje at denne besked er skrevet fra mit universitets netværk, da mit hjemmenetværk ikke fungerer som det skal!

04 September 2012

Reply from www.stofa.dk

Hej Lee

Jeg beklager den uheldige oplevelse du har haft med Stofa. Det kunne jeg godt tænke mig at undersøge nærmere og se om vi kan hjælpe og forhåbentlig vende situationen. Kunne du skrive dit kundenummer eller adresse oplyninger til kundeservice@stofa.dk
Mvh Anna

Recycleit

Der er plads til forbedringer

Jeg bestilte et wii spil hos blockbuster torsdag klokken 13 og hørte intet før dagen efter. Jeg ved ikke hvordan arbejdstiden ligger, men holder man op med at behandle ordrer efter klokken 12 hos blockbuster? Helt ærligt, langt de fleste andre konkurrenter kan som regel bekræfte ordren samme dag, hvis bestilling er sket før klokken 16-17 på en normal hverdag.

Derudover er deres generelle priser på spil nærmest det dobbelte af hvad man ellers kan finde på markedet, især med platforme som steam der har tilbud relativt ofte. Jeg var heldig at finde dette ene spil til en pris der var billigere end alle andre steder, ofg dette var fordi det var brugt.

Udover disse 2 kritik punkter er der ikke noget at klage over. Jeg kan ikke udtale mig om deres kundeservice, andet end en ordre der er afgivet klokken 13 burde kunne behandles samme dag, så en ordre-bekræftigelse kan sendes afsted. Det er lidt skuffende

Thomas found this review useful

www.konsol-chips.dk

Professionelt

Bestilte en wii og havde den dagen efter. Intet at klage over overhovedet. Handler helt sikkert her igen

Trendsales

Altid en fornøjelse

Jeg har brugt Trendsales 2 gange nu til køb af lidt småting og jeg kan på ingen måder klage over TS's del i ligningen,

Jeg er især godt tilfreds med den mængde af service der tilbydes. Hvis sælger vælger at løbe fra sit ansvar, kommer TS ind i sagen og sørger for at man ikke lider økonomisk tab, hvilket jeg har en dyb respekt for. Sikkerhed, når jeg handler, er vigtigt for mig.

Jeg ser frem til at gøre flere gode handler på sitet

Postdanmark

Bare ikke godt nok!

Som det tidligere er sagt her på siden er en pakke ikke forsøgt omdelt når der ikke er blevet ringet på dørklokken. Jeg er træt af at skulle tage tid ud af min kalender til først at modtage en pakke for kun at komme ned til en postkasse om aftenen med en seddel om at jeg kan hente den på mit lokale posthus, som er alt andet end lokalt i mit tilfælde og gerne lukker mens jeg stadig har undervisning i den modsatte ende af byen. Det er simpelt dovenskab ikke at tage turen op på 3. sal for at forsøge at levere en pakke og det er for ringe!

Oftest kan pakkerne sagten komme ned i postkassen har jeg erfaret, så jeg er begyndt at tvivle på at post danmark overhovedet har pakkerne med i nogle tilfælde.

Læser man sedlen kan man se at for et gebyr kan pakken sendes til et andet posthus eller blive genomdelt, men hvorfor skal jeg nu betale et gebyr for en service jeg ikke fik i første omgang? Havde jeg fået den service jeg har krav på, ville jeg jo ikke have behov for at skulle afhente pakken.

De sidste par uger har jeg også oplevet at få andres post i min postkasse. Nogen gange er det blot at det er naboens post, men oftest er det en helt anden opgang hvor posten burde være leveret. Sover postbudene på jobbet eller hvad? Tag lige og stram op. Så kunne det være kunderne blev lidt gladere!

1 stjerner fordi mit "lokale" postpersonale altid er smilende og venlige på trods af den mængde galde der ofte kommer til udtryk grundet ringe og doven service fra budene.

Det er for ringe ganske enkelt!

Pedersen found this review useful

Danskefamilieadvokater

Ringe service

hjemmesiden tilbyder at man kan sende en spørgsmål til dem og efter 48 timer har man et svar på sit spørgsmål. Jeg sendte et spørgsmål til dem den 13 Marts 2012. Det er i dag den 20 Marts 2012 og jeg har ikke fået et svar fra dem. Jeg har fået en bekræftigelse på at mit spørgsmål er afsendt samt et løfte om svar indenfor 48 timer. Dette er åbentlyst ikke overholdt. Det er for ringe!

michael found this review useful

Hotmail

Ellers tak!

Jeg har kun dårlige erfaringer med Hotmail. Efter at have brugt hotmail igennem 2 måneder holdt mit spam-filter op med at fungere. Nu slap alle mails igennem nåleøjet og jeg drukenede i spam. Ikke tilfredsstillende overhovedet og jeg har nu skiftet til et andet firma, der levere en langt bedre service.

Simpelthen fot ringe!

Data Discount A/S

Går aldrig fejl

Jeg har i en række år brugt Data Discount som min foretrukne forhandler og reperatør af PC'er. De overholder, efter min erfaring, loven om garanti og de er altid glade for reperationer. Så sent som i dag indleverede jeg min bærbare til et skift af en enkelt tast. 15-20 minutter efter inlevering havde jeg computeren med udskiftet tast til 100 kr.

De er altid venlige og giver ikke en indøvet sælger-pitch når man spørger om råd. I stedet giver de en række muligheder og er ærlige omkring priser og reperationstider. De yder en top service og det er aldrig med sure miner. Jeg kommer med garati igen og anbefaler varmt at handle her.

SAXO.com

Godt tilfreds

Saxo gør et godt stykke arbejde for at kunderne har det godt. Deres hjemmeside er nem at finde rundt på og de sørger for at opdatere hver bog, hvis den skulle være udsolgt eller udgået fra forlaget. Deres levering er god og de gør deres ypperste for at informere om leveringstiden. Jeg vender gerne tilbage og anbefaler varmt Saxo

Modify.dk

Super dejligt

Har i dag, d. 11/10 2011 klokken 09:40 bestilt en HTC E250 oplader fra sitet. Jeg vil opdatere min købeoplevelse som den skrider frem. Indtil videre er den positiv. Hjemmesiden er nem at navigere rundt på og bestilling er ekstremt nemt. eg kunne rigtig godt lide at man selv kunne vælge hvordan ens pakke skulle leveres og at man blev oplyst om hvor meget det ville koste en i levering.

Modtog ordren 2 dage senere og er stadig, d 18/11 2011 glad for produktet. Tak for super service

GearSpot.dk

Top-klasse

Bestilte en mini-lader til min HTC Wildfire for 3 dage siden og den ankkom i går. Jeg kunne godt ønske mig at få varen i anden indpakning end bare noget beskyttelses-film og post danmarks kuvert. En kviterring på købet ville heller ikke gøre nogen skade, så man kan dokumentere sit køb i tilfælde af problemer med varen, men det er også mine eneste kritik-punkter.

OPDATERING d. 22/09 2011 klokken 16:35

Min oplader er defekt, så jeg har nu sendt en klage til Gearspot
Min klage lød sådan:

----------------------------------------------------------------------------------

Lee Larsen, Sep-22 16:34 (CEST):

Kære Gearspot

Den 19/09 2011 afgav jeg en bestilling på en mini-lader til min HTC
Wildfire. Jeg modtog varen den 21/09 2011 og satte den i et stik så den
kunne oplade min telefon over natten. Dagen efter var min telefon ikke
opladet og jeg gik i gang med en undrsøgelse af hvorfor ikke. Jeg satte
laderen i forskellige stik uden resultat og tjekkede min USB opkobling
ved at sætte telefonen til computeren via mit USB kabel til telefonen,
som er det samme jeg brugte i laderen. Alle undersøgelser viser at det
er mini-laderen der er problemet, så jeg vil gerne bede om mine penge retur da varen er fuldstændig ubrugelig og defekt.

Mit ordre nummer er #53976
Varen jeg bestilte er
http://www.gearspot.dk/shop/htc/wildfire/tilbehoer2/opladere75/minilader0.html

Gearspot svarer dagen efter

Lene Hansen, Sep-23 08:39 (CEST):

Hej Kimmie

Det beklager jeg.

Jeg returnerer pengene til dit kreditkort.

Rigtig god weekend.

Med venlig hilsen,

PhoneGadget ApS
Frejasvej 10
4100 Ringsted

Dejligt med venlig kundesupport, når der opstår et problem. 4 stjerner for oplevelsen

NJL

Top klasse og vidunderlig vejledning

Der er intet at komme efter her. Hvad enten det er net-bestilling eller du møder op i bygningen, er det aktid nemt og enkelt at finde de materialer du skal bruge. Hvis du er i tvivl om hvad du burde kigge efter er der computere man kan bruge eller man kan spørge det flinke, smilende og behagelige personale, der med glæde hjælper til, hvis du har brug for det. Jeg har brugt NJL i mange år, og jeg har aldrig fortrudt det. Du bliver tilbudt om du vil have en mail, sms eller en post-skrivelse når dine bestilte materialer er kommet, og du kan blive skrevet op til at få en sms, når dine materialer er tæt på afleveringsdatoen. Virkelig top klasse.

5 stjerner herfra og på gensyn

Aalborg

Kommunalt ansatte svindlere

Jeg har mange mange mange eksempler med tilhørende dokumentation på direkte svindel i Aalborg kommune. Jeg vil ikke gøre rede for dem alle her, men vil da give et af de værse eksempler her.

Mon mor har i mange år været bistandsklient fordi hun, grundet sløvende medicin, ikke kan være på arbejdsmarkedet med mindre der er tale om et flex-job. jeg har boet med hende i en år-række efter mine forældre blev skilt i en lejlighed med plads til os begge hvor økonomien lige strammer an. For 2 år siden er min mor til et møde med et en ansat på et aktiveringsprojekt hvor økonomien med hensynt il transport til og fra projektet skal diskuteres og han spørger ind til en pragraf 34 som min mor ikke har hørt om. Her får hun så beskeden at hun siden jeg fyldte 18 (hvilket jeg gjorde godt 2 år før denne samtale) var hun berettet til et ekstra tilskud fra kommunen, hvilket de jo havde været forpligtet til at orientere hende om. De havde de pænt undladt og da social-rådgiveren får beskeden fra min mor er hendes reaktion tankevækkende. Hun trækker på skuldrene og skifter emne som om man lige havde fortalt hende, at det så ud til regn.

Nu her, 2 år senere, har vi vundet en retsag over dette, men vi bliver ved med at opleve at kommunen svindler med oplysning og papirarbejde og hver gang der bliver begået en felj i deres system har det kun konsekvenser for klienterne, ikke for kommmunen selv. Det er tankevækkende at vi har kommunalt ansatte svindlere og hele systemet burde checkes ordentligt igennem. Det skal, efter min mening, være slut med svindel bare så kommunen kan spare nogle penge på bekostning af borgere, der i forvejen har det svært! Det burde være ulovligt og kommunen fortjener en bøde eller et hug i den kommunale kasse de er så glade for at lukke og låse, selvom folk er fult berretiget til at få lidt fra den.

Bella Sara

Lang levering og tidlig hævning af penge...

Jeg bestilte en mindre ordre fra Bella Sara og den kom da også uden mangler efter næsten 3 uger vel at mærke. Pengene blev hævet dagen efter jeg havde afgivet ordren, så jeg tænkte "Hold da op, det kommer da til at gå stærkt med leveringen", men nej, jeg kunne kun tjekke min postkasse et par gange om dagen og konstatere at den var tom.

3 stjerner fordi jeg fik produktet, men leveringtiden er for lang i forhol til hvor hurtigt pengene på ens konto bliver hævet. (Lovgivningen siger jo at pengene først må hæves, når ordren er afsendt og det tvivler jeg på den er ca 1 minut efter jeg har afgivet bestillingen)

Komogvind

Mangel af moderatorer på chats

I og for sig en meget god hjemmeside som er hyppigt brugt af mange og aldrig problemer med deres VIP ordning, som er overskuelig at til- og afmelde sig.

Desværre kan tonen i chatten som, kører ved siden af spillene, hurtigt blive meget grov og ubehøvlet, hvis der opstår gnidninger mellem brugere. Dette trækker siden meget ned og resulterer i at jeg, som bruger, konsekvent slår chatten fra, da jeg gerne vil undgå at læse andres skænderier eller blive blandet ind i et, da dette ofte udvikler sig til det rene mudderkast, hvor store mændger af ubehøvlet attitude kommer frem.

Man kunne overveje at indsætte moderatorer på de forskellige chats, så folk, der bare leder efter lidt hygge-snak mens de spiller, trygt kan have chatten åben uden at frygte nogle ubehageligheder.

wupti.com

Noget tvivlsomt resultat...

Jeg bestilte en computer herfra og ventede på at den skulle komme. Den kom med lidt forsinkelse men kun efter ca. 2 uger gik den i stykker. Skærmen ville ikke altid tænde og tasterne fungerede heller ikke.

Jeg ringede til Wupti's kundecenter for at reklamere for fejlen, men her blev jeg mødt med en lettere nedladende tone fra en medarbejder, der mente at de ikke havde noget med fejlen at gøre, men at den var selvforskyldt. Jeg blev så irriteret til sidst at jeg smækkede røret på og i stedet ringede til selve firmaet, der havde fremstillet computeren. 3 uger senere havde jeg en fuldt funktionel computer igen uden det kostede mig andet end wupti's mangel på kunde-service.

Jeg er utrolig skuffet over den behandlig jeg fik, da jeg ringede til Wupti og jeg er da sikker på at jeg ikke handler der igen. 2 stjerner, for jeg fik da min vare indenfor rimelig leveringstid, men efterbehandlingen er langt fra i orden.

Dunja found this review useful

01 August 2011

Reply from wupti.com

Hej Lee,
Det er rigtig ærgerligt, at dit produkt var defekt, og jeg har fuld forståelse for, at du ikke har fundet vores kundeservice tilfredsstillende.
Venlig hilsen
Hanne, wupti.com

Cdon

Noget ventetid

Jeg bestilte en vare med ca. en uges ventetid. Dog oplevede jeg en længere ventetid end lovet (næsten en måned, i stedet for en uge) og jeg begyndte at blive nervøs for om jeg ville modtage min vare, men den kom og var i en fin stand. 4 stjerner fordi den lovede ventetid ikke blev overholdt.

Coolshop

Rigtig Kundeservice!

Jeg handler tit spil og gaming udstyr på nettet, men jeg er gladest for Coolshop.dk. Hjemmesiden er nem at navigere rundt på, og man bliver hele tiden gjort opmærksom på praktiske ting som for eksempel varens lagerstatus. Derudover kan man anmelde deres varer til hjælp for andre kunder, der overvejer at købe det.

Noget som jeg virkelig har respekt for at at Coolshop ikke trækker penge fra kontoen førend den ordre, man har givet, er afsendt. Dette alene viser, efter min mening, at Coolshop sætter kunderne først, og skulle der være et problem med den vare, man modtager, er der ingen sure miner eller ubehageligheder i deres kundeservice, Tværtimod er de venlige, beklager ulejligheden, er meget behjælpsomme og yderst service-minded.

Jeg giver Coolshop 5 stjerner for de sætter pris på deres kunder og behandler dem ordentligt. Et godt og respektabelt firma som jeg kun kan anbefale at handle med, hvad enten det er spil, tilbehør eller konsoller man leder efter.

Lee´s profile

profile image of Lee
Lee
Reviewer
Female, 1989
Aalborg, Denmark

About

Jeg er en 24-årig studerende, der hovedsagligt bestiller elektronik som for eksempel computere, hovedtelefoner, spil og konsoller over nettet.