jogge´s profile

Reviews (12)

Sikkenemt

Super service og virkelig nem ombytning!

Jeg bestilte en harddisk, som desværre viste sig at have fået et slag på siden. Jeg kontaktede derfor supporten på sikkenemt.dk og fik svar fra ejeren, Jonathan. Han svarede inden for 10 min. og bad mig om at sende et billede af skaden. Dette gjorde jeg, og jeg fik derefter lynhurtigt svar tilbage om, at jeg bare skulle sende den tilbage, så ville han returnere fragt og sende en ny harddisk.
Fik fragten retur ca. 10 min. efter, at jeg havde sendt kvitteringen, og den nye harddisk blev sendt samme dag, som Sikkenemt modtog min defekte harddisk.
Fik svar på mine mails inden for 10 min. hver gang, så det var super service.

Normalt giver man 5/5 for god service selvom, man ikke ved hvordan firmaet håndterer problemer. Her ville jeg ønske, at jeg kunne giver en højere bedømmelse, for det var kanon service!

Breffer

Langsom afsendelse

Breffer kørte med en kampagne om en Android Tablet ved tilmelding. Tilmelding og afmelding gik smertefrit og nemt, men der gik utrolig lang tid, inden jeg modtog min velkomstgave. Skrev til dem flere gange, men de manglede for det meste tablets på lageret. Fik den dog efter 2-3 måneder.
Min kammerater, som bestilte samtidigt, modtog den dog meget hurtigere, så det er nok en enkeltstående fejl.
Kundeservice svarer hurtigt og pænt.

MM-Konsol ApS

Perfekt service og den bedste pris

skrev til kundeservice om aftenen og fik et super svar næste morgen. Derefter bestilte jeg mit wii spil, som ankom 2 dage efter. Perfekt pakket ind, så det ikke fik skader under turen.
Kan kun anbefale MM-Konsol!

Av-Cables.dk

Gode priser og hurtig levering!

En overskuelig hjemmeside med gode beskrivelser og endnu bedre priser. Kan klart anbefales.

Nemoware

Nem og hurtig levering

Bestilte et Sennheiser headset fra Nemoware og det blev sendt samme dag. Headsettet var pakket som brev og var godt isoleret mod stød.
Anbefaler helt sikkert siden, selvom den ser lidt "billig" ud ;)

WinningBay

Holder hvad de lover!

Jeg oprettede mig på Winningbay, da jeg fik et tilbud om et kamera samt én måneds abonnement for et mindre beløb.
Kameraet modtog jeg til min overraskelse allerede to dage efter. Det var godt nok hurtig ekspedition!
Hjemmesiden er overskuelig og fint bygget op og konceptet er meget smart. Kender flere, der har vundet præmier via deres tjeneste. Jeg har dog ikke vundet noget selv, men jeg har jo heller ikke været medlem så længe :)
Mit eneste problem har været, at da jeg ville afmelde mig det månedlige abonnement, virkede deres mail ikke. Jeg går ud fra, at det var en mindre fejl, som nu er rettet, men jeg opdaterer selvfølgelig min bedømmelse, hvis ikke jeg bliver afmeldt.
Opdateret: Som i kan se blev alt ordnet uden at jeg selv skulle til at gøre noget - virkelig godt service. 5 stjerner!

30 May 2012

Reply from WinningBay

Hej Joachim

Vi har haft problemer med vores mailsystem over weekenden + mandag-tirsdag. Det er beklager jeg, men nu virker det igen! :)

Jeg har afmeldt dit abonnement og sendt en bekræftelsesmail afsted til dig.

Held og lykke i konkurrencerne. Du kan jo nå at vinde endnu. :)

Med venlig hilsen
WinningBay Support

Coolshop

Fuldt ud tilfreds!

Jeg forudbestilte for et godt stykke tid siden The Elder Scrolls V. Jeg valgte at hente spillet hos Coolshop kontor i Nørresundby, da jeg ville være helt sikker på at have det på releasedagen. Det forløb uden problem og jeg kunne endda hente det dagen før, da de allerede havde fået det!
Mange af mine venner valgte at få det sendt og de modtog faktisk dagen inden.
Jeg havde desuden bonuspoint fra nogle andre spil, som jeg tidligere havde købt, så der fik jeg uden problemer rabat ved at bruge disse :)

VIPocean

Modtog Velkomstgave

Mine erfaringer med Vipocean er tydeligvis bedre end de fleste andres. Dette skyldes nok, at jeg har læst, hvad der stod i betingelserne inden, jeg valgte at benytte mig af deres velkomsttilbud.
Jeg modtog min Ipod Shuffle efter 2 dage, så det var jeg yderst tilfreds med.
Da jeg skrev til supporten, fik jeg et hurtigt og klart svar.
Jeg blev desuden afmeldt uden problemer.
Jeg føler, at jeg er blevet behandlet godt, men deres produkt finder jeg desværre ikke interessant. Desuden er mange af brugerne på deres side gamle profiler, som ikke er slettet :)

Malene Sofie Løth found this review useful

04 May 2012

Reply from VIPocean

Hej Jogge

Vi er glade for at høre, at du har sat dig ind i vores betingelser, inden du tilmeldte dig og at du er glad for din velkomstgave.

Vi svarer altid alle mails så hurtigt som muligt, og helst inden 24 timer.

Hvis du har flere spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os på: info@vipocean.dk

Med venlig hilsen
VIPocean Kundeservice

Postmeshave

Billigt og hurtigt!

Lækker hjemmeside med gode beskrivelser.
Det billigste, jeg kunne finde, da jeg skulle bestille en Gillette Fusion Proglide + 3 ekstra blade.
Pakken kom dagen efter og var godt polstret, så varen var i god behold:)!

PointShop.dk

Sletter bruger, når man får for mange point!

Hvis man tilmelder sig VIP, er det nemt at tjene nok point til en ordentlig gave. Man betaler 7- for 14 dages VIP og man kan afmelde sig efter 24 timer. De har en glimrende support, som er til stor hjælp.
Det er dog for dårligt, at de samarbejder med sider som danlotto.com, som har været med i fx Operation X fordi de ikke udbetaler vundne beløb til vindere på deres side.
-----------------------------
Så kommer der lige en redigering og min anmeldelse går fra 4 stjerner til 1. Mine familiemedlemmer har også oprettet en konto, da de kunne se, at jeg var glad for pointshop og at jeg fik min gave uden problemer. Min mor sparede mange point sammen og tilmeldte sig flere kampagner som kostede penge, men da hun ville bestille sin gave, blev alle vores brugere slettet..
Ringede til dem og spurgte hvorfor og de svarede, at det var på grund af misbrug. Dette forstod jeg intet af, da min mor bestemt ikke har misbrugt pointshop på nogen måde.. Pointshops supporter fortalte så, at hun var mistænkt for at have flere brugere.. Jeg fortalte så, at alle i familien havde en konto og at der ikke var én, der havde flere. Han sagde så, at jeg skulle skrive til support på trods af, at der stod i mailen, at jeg skulle ringe..
Min mor skrev så til dem med en forklaring d. 1. maj, men har ikke fået svar endnu. De gider jo selvfølgelig ikke svare, når hun har bestilt noget, der koster mange point.. Det var da også meget belejligt, at de først slettede min mors konto efter, hun havde tjent alle pointene og brugt penge..
Her er en blogger, der også har oplevet at få slettet sin bruger efter at have fået mange point: http://pointklik.dk/?p=67
Pointsider.dk som anmelder sider med lignende pointsystem skriver dette:
"Optjen mange point og bliv straffet for det, de sletter i mange tilfælde simpelthen din bruger med dårlige og ringe begrundelser. Vil du undgå at blive slettet? Optjen da kun få point og køb de billige produkter."
Jeg håber, at min families situation med pointshop kan løses, så jeg kan ændre min anmeldelse til 4 stjerner igen. Indtil da, må jeg vel bare fortsætte med at sprede budskabet om pointshop dårlige service. Linker til min blog senere.

Flemming Louring Nielsen found this review useful

22 May 2012

Reply from PointShop.dk

Kære Jogge,

Det er altid en balancegang, at holde misbrugere væk og samtidigt passe på man ikke sletter uskyldige folks konto. Jeg skriver her "konto" da det kun er tilladt at have én bruger per person på PointShop.

Vi har selvfølgelig nogle filtre til at fange synderne, hvis der bliver oprettet flere brugere på samme hustand f.eks. - Dette betyder selvfølgelig ikke automatisk sletning fra PointShop, da vi er klar over at et par eller en hel familie jo godt alle kan have en bruger. Derefter kigger vi på fællesinformationer benyttet ved oprettelse som ikke burde forekomme hvis det er forskellige personer i husstanden.

Jeg har været inde og kigge på dine konti oprettet, 5 stk. ialt, og der har været grundlag nok til at lave en sletning da mange af informationerne så alarmerende mistænksomme ud. - Men selvfølgelig, hvis du kan dokumentere alle i hustanden, skal du være velkommen til at sende informationerne til os på: feedback@pointshop.dk - Så vil jeg kigge på det!

Med venlig hilsen
PointShop.dk

Billigvoks.dk

Super service!

Hurtig håndtering og levering. Fik nogle ekstra shampoo prøver, da jeg bestilte som erhverv :)

Mr123

Har aldrig modtaget mine varer

Jeg har snart ventet på mine varer i et år. Aleksander fra deres "kundeservice" har siden sommerferien skrevet, at mine varer ville blive sendt om en måned og at de havde haft nogle leveringsproblemer og så videre.. Jeg har læst andres samtaler med ham og det er det samme, han fortæller til alle kunder. Det hele er en stor løgn. Kun et absolut mindretal har modtaget varerne, som de har vundet og man kan tilsyneladende ikke gøre noget ved det.
Hvis man stadig er i tvivl, kan man læse mere på:

http://www.mr123scam.com/

http://programmer.tv2.dk/basta/article.php/id-28415226:mr123com.html?ss

Karsten M Jensen found this review useful

jogge´s profile

profile image of jogge
jogge
Reviewer
Male, 1992
Denmark

About