Clemens´ profile

Reviews (6)

Oister

Meget bedre end forventet!

Jeg bestilte et simkort hos Oister for noget tid siden, da jeg skulle bruge et abonnement som ikke kostede mig noget (Oister Basic til 9 kr/md).

Jeg bestilte via hjemmesiden, men grundet lidt adresse/post problemer kom simkortet aldrig frem. Jeg ringede ind til kundeservice (begrænsede åbningstider og lidt lang ventetid), og jeg fik rettet adressen.

Andet simkort nåede dog heller ikke frem (PostDanmarks skyld - ikke Oisters). Jeg fik en personlig mail fra Oister (David Bruun), som spurgte, hvor simkortet skulle sendes hen - som sagt så gjort. Jeg modtog det et par dage efter.

Dog modtog jeg denne gang et mikro-sim på trods af, jeg oprindeligt havde bestilt et nanosimkort. Jeg kontaktede Oister pr. mail, og jeg fik sendt et nanosimkort og 3. gang lykkedes det altså for mig at få mit simkort.

Det lyder jo umiddelbart som om, at de ikke har haft styr på det, men egentlig har jeg været mere end tilfreds med den behandling, jeg har fået. Jeg har ikke fået nogle ekstra beregninger for de simkort, de har sendt (også selv om det principielt set ikke var Oisters skyld, at simkortene ikke kom de første to gange). Misforståelserne førte heller ikke til et reelt problem, da jeg havde 30 dages opsigelse fra mit tidligere selskab, så jeg oplevede på intet tidspunkt forsinkelser i nummerflytningsprocessen, eller at jeg pludselig stod uden et aktivt simkort.

På baggund af min oplevelse kan jeg derfor sagtens anbefale Oister til andre kunder.
For at opnå topkarakter, skal åbningstiderne udvides, ventetiden skal ned og 4G skal tilbydes.

11 September 2013

Reply from OiSTER

Hej Clemens

Mange tak for din anmeldelse.

Først og fremmest vil jeg rigtig gerne beklage den besværlighed der har været, da der selvfølgelig ikke skal så mange forsøg til, før du modtager dit simkort.

Jeg er dog rigtig glad for at høre, at du er tilfreds med den service vi har ydet, da vi vægter vores kunders meninger meget højt, og mht. din kritik af åbningstider og ventetider, notere jeg dette og videresender det til rette vedkommende.

De bedste hilsner
Casper

FOZZ

Fremragende!

Fozz har et kanon udvalg - både online og i deres forretning!
Synes det er en helt kanon service, at man kan bestille online og så prøve og hente i butikken, før man beslutter sig!
Keep up the good work drenge!

Eplehuset

Eplehuset er det tætteste man kommer på en Apple-store!

Jeg har været fast kunde i Eplehuset, og jeg har altid fået den hjælp, jeg søgte!
Derudover har de et bredt sortiment af produkter og der er altid nogen, der kan give kompetent vejledning omkring dem.
Ydermere er deres reparationstid LANGT over forventning - havde problemer med min mac og fik den tilbage fra reparation dagen efter (udskiftning af bundkort)

Thumbs up!

3 (HI3G Danmark ApS)

Ingen problemer og fremragende dækning!

3 har altid skarpe priser på deres telefoner, jeg er meget tilfreds med dækningen og hastighederne på 3G netværket, og de få gange jeg har haft brug for at få fat i kundeservice, har jeg altid fået svar og hjælp!

Jeg kan varmt anbefale 3 til alle andre!

Kent found this review useful

23 October 2012

Reply from HI3G Danmark ApS

Hej Clemens

Tusind tak for din ros, og for din anbefaling. Det sætter vi stor pris på!


De bedste hilsner
Sophie

Telia

Holder hvad de lover!

Jeg skiftede til Telia fredag eftermiddag og allerede mandag morgen var nummerporteringen gået igennem!

Jeg er tilfreds med deres priser (abonnement + spotify) og umiddelbart er deres dækning også udmærket.
Dog kan jeg konstatere, at 3 trods alt har højere hastighed på 3G netværket i de områder, hvor jeg færdes (Aarhus C), hvorfor de ikke opnår topkarakter!

Jeg har tidligere været kunde hos Telia uden at have oplevet nogle problemer, og jeg har derfor sagtens anbefale dem til andre..

08 June 2012

Reply from Telia

Hej Clemens,

Mange tak for din flotte anmeldelse.

Er glad for at høre det hele gik som det skulle. Jeg synes også det er et fedt tiltat med Spotify. Vi har arbejdet hele 2011 på at forbedre vores dækning, så er glad for at høre du er glad for netværket.

Måtte du fremadrette have spørgsmål eller brug for hjælp, kan du kontakte os på 80404040, mobilprivat@telia.dk eller vores Facebook side "Telia i Danmark".

Du ønskes en god dag.

Venlig hilsen
Tobias Thomsen
Telia kundeservice

Av-Cables.dk

Helt eminent!

Jeg bestilte tirsdag d. 02-08-2011 et mini-jack kabel til min iPod. Der var en masser kabler at vælge imellem, men jeg valgte et lidt dyrere kabel, for så til gengæld at få et kabel af væsentligt bedre kvalitet.

Hele kbsprocessen gik fuldstændig smertefrit, og jeg fik senere på dagen en bekræftelse på, at min vare nu var afsendt.

Onsdag d. 03-08-2011 modtager jeg kablet (hvilket jo i sig selv er super fed leveringstid - og akkurat som lovet!). Da jeg åbner pakken viser det sig desværre, at kablets jack er en smule bøjet i den ene ende.

Jeg retter henvendelse til dem pr. mail d. 04-08-2011 for at høre om en evt. returnering. Dette var svaret:

"Det beklager jeg, vi sender et nyt kabel til dig i dag. Såfremt det andet kabel er defekt kan du blot smide det ud."

Ligetil og no non-sense!

Clemens´ profile

profile image of Clemens
Clemens
Reviewer
Male, 1990
København K, Denmark

About