Michael Park´s profile

Reviews (8)

TDC A/S

Elendigt

Kræver 50 kr i gebyr for at få lov til at betale. Lover mig 20 mbit men havde reelt ikke mere 5, skal vente 30 minutter i kø i telefonen for at få lov til at sige op. Det er satme et smart komplot, TDC.

Tom Nielsen, Erik Pedersenand Claus Sølvsten Frederiksen found this review useful

Rejsekort

En offentlig fornærmelse.

Det er simpelthen direkte fornærmende, at de bevidst ikke vil sælge folk anonyme rejsekort. Det er fuldstændig åbenlyst på deres eget site.


Det er stort set umuligt at købe et anonymt rejsekort i København og Nordsjælland. Rejsekort-selskabet har valgt ikke at sælge anonyme rejsekort via deres automater, selv om de udmærket kan finde ud af at gøre dette fra automaterne i eksempelvis Rødby, Eskilstrup og Vordingborg. Det er tilsvarende ikke tilladt at få lov at købe anonyme rejsekort fra de ellers centralt beliggende billetsalgssteder ved Nørreport, København H og Lufthavnen.

Faktum er, at hvis du er københavner og vil have et anonymt rejsekort, skal du i tillæg til startgebyret på 80 kroner (750 kroner, hvis du vil til Odense) betale for en billet til Høje Taastrup station (72 kroner som kontantbillet), hvis du eksempelvis tager fra Nørreport. Du skal desuden bruge minimum 40 minutter plus ventetid på at rejse frem og tilbage.

Movia oppebærer et "symbolsk" salgssted af anonyme rejsekort i deres kontor i Valby, men da det lukker, når deres kontorfolk går hjem klokken 15.30 (om fredagen klokken 14.30), er det ikke i praksis muligt for fuldtidsarbejdende pendlere at indkøbe anonyme rejsekort herfra.

Det vil for de fleste københavnere være lettere og billigere at få en slægtning i Jylland eller på Falster til at købe et anonymt rejsekort for dem og sende det med posten.

Hvis det skulle lykkes dig at få lov at købe et anonymt rejsekort af det offentligt ejede selskab, som egentlig skulle have gjort det lettere for dig at rejse med offentlig befordring, kan du til gengæld glæde dig over, at du ikke får den rabat, som folk uden skrupler i forhold til den centrale ophobning af massive mængder data om deres private rejseadfærd stilles i udsigt:

http://www.rejsekort.dk/koeb-rejsekort/voksen/rejsekort-anonymt.aspx

Du skal endvidere være opmærksom på, at myndighederne med hvidvaskloven i hånden mistænker dig for at være en terrorist eller skattesvindler, når du formaster dig til at vælge et anonymt rejsekort og derfor ikke giver dig lov til at rejse for mere end 19.000 kroner om året på et sådant. Paradoksalt nok er der ingen grænser for hvor mange penge terrorister og skattesvindlere kan få lov at bruge på at købe klippekort, men de skal nok skynde sig at bruge formuen, da det ellers velfungerende system jo aflives i løbet af sommeren.

Bjarke Chr.and Elsebeth found this review useful

Elgiganten.dk

Skønt fjernsyn - dårlig service

Jeg har fået et skønt fjernsyn fra Elgiganten i Glostrup, og det fejler intet. Intet brok her.

Dog føler jeg mig lidt tørret af sælgeren. Jeg bestilte fjernsynet (et 14.000 kr Samsung, så ikke småpenge) online, og valgte at få det afhentet i Glostrup. Her blev jeg på hjemmesiden lovet "fri fragt" samt en gratis kopi af Avatar.

Jeg valgte uden forsikring, men nede i butikken påpegede sælgeren det selvfølgelig. Efter lidt snak frem og tilbage, blev jeg så enig i at købe forsikring alligevel - en lille ekstra pris for et fjernsyn til 14.000 kr.

Da jeg afhentede fjernsynet fik jeg så at vide, at Avatar samt den fri fragt bortfaldt, da købet af fjernsyn med forsikring nu var et salg i butikken, så der var ikke noget internet-tilbud.

Så jeg røg hjem i Taxa til Østerbro for 200 kr - i bytte for over 1000 kr for en forsikring.

Det er lidt noget hø af Elgiganten. Men tak for fjernsynet.

Mvh

eXpress-Flyt

Så fremragende, at jeg betalte mere end de bad om

Da Flyttefirma Sjælland valgte ikke at holde deres løfter og ignorere mine emails, besluttede jeg mig for at prøve Express Flyt i stedet. Det var en klog beslutning!

Express Flyt gav mig et super billigt tilbud og mødte op to mand og en lastbil præcis på klokkeslettet. Der skulle hentes møbler fra 3 forskellige steder og dette blev gjort uden problemer. Flytningen var overstået på ingen tid, og de to herrer baksede med alle mine store ting uden at brokke sig.

Slutteligt fik jeg smidt et gammelt køleskab, en masse euro-paller samt et stort og tungt spisebord ud på en genbrugsplads, helt uden merberegning. Jeg besluttede at give herrerne ekstra betaling, fordi den pris de endte med at kræve, syntes næsten for billigt i forhold til det store arbejde de havde præsteret.

Vil klart anbefale!

ShopUSA

Alting gik helt som lovet.

ShopUSA levede helt op til mine forventninger. Bestilte en Kindle Fire fra USA, som blev leveret til ShopUSA. På grund af stormen lod ShopUSA mig endda vide via email, at min ordre nok ville blive forsinket. Trods det, ankom min Kindle et helt døgn før lovet. Vil klart bruge igen! Desuden var prisen helt acceptabel og der var intet galt med leveringen.

Billigvoks.dk

Fremragende

Fik voksen meget hurtigt. Fik hvad jeg havde bestilt, og tilmed en komplimentær slikkepind vedlagt. :-)

Ikea

Har aldrig haft problemer

Jeg har handlet i IKEA i snart 15 år, og der har aldrig været problemer med nogle af de ting jeg har købt. Modsat andre boligbutikker er deres møbler altid i en kvalitet der afspejler prisen, og altid nemme at samle.

Komplett.dk - Trusted by geeks since 1996

Alting gik som forventet

Jeg fik det rigtige hardware til den lovede tid.

Michael Park´s profile

profile image of Michael Park
Michael Park
Reviewer
Male, 1982
Denmark

About