Jacob´s profile

Reviews (4)

Skat

Elendigt

man kan ikke forvente sig meget af noget Kristian Jensen er ansvarlig for, men alligevel...

Skat.dk er ubetinget det dårligste offentlige site jeg har brugt:

Vil man beregne skatten skal man gå ind på. Tast selv - men man skal ikke logge ind. Hvorfor i alverden kan man ikke finde det under 'borger'?

Kan man ikke finde reglerne for noget kan man indtaste i et søgefelt,
En resultaterne er beskrivelser af en million afgørelser i skattesager i stedet for den Vejledning som man forventer at finde.

Vejledningerne er NØ lede at finde frem til - hvorfor ligger det ikke bare som en liste af .pdf filer man straks kan hente?

Lars Rousing-Jørgensen found this review useful

Edbpriser

Genialt

denne type site burde vi have flere af - så. Ville det gå fremad med konkurrencen i DK på commoditized produkter som elektronik, hårde hvidevarer, byggematerialer, dagligvarer, tøj osv.
Har selv brugt edbpriser.dk en del år og synes det er aldeles fremragende.

Just-Eat.dk Aps

Overflødigt produkt

hvorfor skal andre end pizzariaet tjene penge når du vil købe en pizza?

Man skal være ualmindelig ubekendt med pizzabestilling for at justeat har nogen værdi, men vil man bruge det virker det. Os andre har har blot den lokale kodet ind på telefonen og så er det nemt at bestille en nr 18 uden skinke...

12 August 2011

Reply from Just-Eat.dk Aps

Hej Jacob.

Tak for din anmeldelse.

Umiddelbart i forhold til dit udsagn omkring at der ikke er andre en restauranten som skal tjene penge når der bliver købt pizza, så tror jeg man skal tænke på at der er mange flere aspekter til det end blot den umiddelbare bestilling.

Fordele fra restaurantens synspunkt:
- Flere ordrer - flere penge i kassen. Den er vist åbenlys.
- Mulighed for at kunden kan betale over nettet ved levering. Det er dyrt for restauranten at have en dankortterminal til udbringning. Så i stedet for at anskaffe sig sådan en, så kan de i stedet henvise kunderne vores side og man så kan klare betalingen herover.
- Bestilling modtages nemt. Alternativt skal man have en person til at tage telefonen. Hvis man ikke får noteret adressen helt rigtigt, vil det også have den konsekvens at deres udbringer vil have problemer med at finde adressen. Hos os kræver det to tryk på en boks og så har de ordren med bestilling, kommentar til denne og leveringsadresse.
- Mulighed for at købe andre produkter. Vi sælger blandt andet pizzaæsker til pizzeriaerne, som de hos os kan købe billigere end listeprisen, fordi samarbejdspartnere betaler et tilskud mod at få reklamer på æsken. De er sågar leveret gratis lige til døren.

Fordele fra brugerens side:
- Man kan bestille mad fra mere end 1500 restauranter. Ja, du skriver godtnok at det er nemt at have kodet nummeret ind i telefonen og bare ringe til den lokale for at få sin normale pizza. Hvad så hvis du har lyst til en anden pizza, hvad nummer skal du så bestille? Hvad så hvis du ikke lige er hjemme og ikke ved hvem der lige kan levere til dig? Hvad så hvis du lyst til andet end pizza? Ja, det er her vi står til rådighed. Vi giver dig nemt mulighed for at vælge mellem utroligt mange restauranter. Får et overblik hvem, der kan levere og hvad de tilbyder.
- Du har mere end 900.000 bedømmelser på nettet af restauranterne. Så skulle du ikke lige være hjemme til at bestille fra den lokale, så kan du bruge andre brugeres bedømmelser til at finde ud af hvor du skulle kunne få noget god mad.
- Du får en kvittering for dit køb. Blandt andet firmaer nyder godt af dette. Så er der bestilt og lige efter ticker der en kvittering til regnskabet direkte ind i din mailboks. Vi tilbyder også en firmaordning, så firmaer kan slippe for at hive kortet op hver dag, når der skal bestilles frokost. Her får de en samlet faktura to gange om måneden - Plus de kan selv gå ind og definere hvilke medarbejdere som skal have mulighed for at bestille, hvornår og hvor meget de må bestille for. Så skal de ikke gå og bekymre sig om de medarbejdere, som arbejder sent en aften, skal gå sultne i seng.
- Vi kan tilbyde levering fra restauranter som normalt ikke leverer. I Århus, Horsens, Roskilde og København har vi oprettet en service, hvor vi med Just-Eat chauffører leverer for restauranter, som man normalt ikke har mulighed for at få leveret fra.
- Skulle der være problemer med din ordre eller at bestille, så har vi en kundeservice som sidder klar til at hjælpe dig hele 94 timer om ugen. Og den eneste dag vi tillader os at holde fri er 24. december.

Selvom din bedømmelse kun giver to stjerner, så kan jeg da heldigvis se at du skriver: "Men vil man bruge det virker det". Det selvfølgeligt helt op til dig at bestemme om du vil eller ikke vil bruge os. Hvis du har manglet argumenterne for det, håber jeg du har set grunden overfor.

Og bare lige til allersidst - Nu kan jeg se at du er fra Esbjerg - Kan du nævne hvilke sushi-restauranter i Esbjerg, du kan få leveret fra? Du har jo styr på det med pizzaen. Ok, hvis du ikke kan, så ved jeg hvor du kan se det - Og bestille samtidig ;-)

Med venlig hilsen
Thomas Alcayaga
Customer Care Manager (og ham som har svært ved at fatte sig i korthed)
Just-Eat.dk Aps

Seat24

Seat24 = møgfirma

- 1 person til at svare på kundehenvendelser - til gengæld har hun så travlt med at behandle utilfredse kunder, at du kun skal vente en halv time på at komme igennem til hende

- Find den rigtige billet selv - bare rolig Seat24 skal nok finde en dyrere og dårligere til dig.

- Går noget galt er der én ting du altid kan regne med: Du kan ikke regne med Seat24

Jacob´s profile

profile image of Jacob
Jacob
Reviewer
1982
Esbjerg, Denmark

About