René Vullum´s profile

Reviews (6)

Komplett.dk - Trusted by geeks since 1996

God kundebehandling

Jeg bestilte en relativt dyr Noctua 140mm blæser for godt 10 dage siden, som er tiltænkt min strømforsyning da lejet er ved at være træt i den nuværende blæser, hvilket giver en generende støj.

Da den blev sendt uden sporing har jeg vogtet mig med tålmodighed, men ak nej om den ankom. Da Komplett har sendt den ud af huset, og sendt mig en faktura pr. mail, er det som sådan ikke deres skyld Post Danmark klokker i det i deres ende.

Det viser sig dog at Komplett er villig til at tage en manglende levering på deres regning, og sende på ny - denne gang som pakke, med sporing, uden ekstra omkostninger.

Meget venlig kundeservice, i hvert fald på Live Chat.

Jeg vogter mig med lidt mere tålmodighed, og så ser vi hvad der sker.
Indtil videre føler jeg mig meget godt behandlet.
- Vil dog tøve med at vælge brevforsendelse igen, men klart anbefale butikken til større pakke-bestillinger. Har ikke haft problemer før dette.

Redigering: Har nu modtaget min pakke, med en ekstra lille gave som undskyldning for problemer med levering.
6 ud af 5 stjerner til Komplett.dk!
Dette viser at selvom man vokser til at blive en stor virksomhed med rigtigt mange privatkunder, skiller nogle få sig ud ved ekstraordinær kundebehandling.
Mange tak!

GameBits.dk

God pris, hurtig levering, lidt uklarhed.

Der er ikke så meget at sige - jeg søgte det billigste sted der stadig havde et relativt sjældent Xbox 360 spil på lager.

De tilbød fri fragt på ordre over, tror det var 500kr, men det skal man huske at tilvælge. Det var lidt besværligt at gennemskue ordrebekræftigelsen da der i bunden stod jeg havde betalt for fragt. Fri fragt stod som et produkt i ordren til -35kr, hvilket var lidt besynderligt.

Yderligere giver du ikke de anmærkede 1.25% af ordrens pris i betaling for brug af Mastercard. For i stedet for ~7kr som jeg regnede med, af en ordre på 598kr (eksklusiv omtalte betalingsgebyr), har jeg givet hele 10kr (rundt regnet 1.8% af ordrens pris). Det er småting, men 10kr er stadig penge, og så højt et beløb har jeg ikke givet andre steder, selv for større ordre.

Jeg kan godt lide at de nægter at vise varer de ikke har på lager. Alt for ofte har jeg kigget på CDON (og andre sider) og fundet de titler jeg gerne vil have - hvorefter jeg har bestilt, og ventet et par uger på levering, for så at få en undskyldende besked fra kundeservice med en kode til fri fragt som plaster på såret. Ikke her. Er det på siden eksisterer det fysisk og er klar til afsendelse. Thumbs up.

Overgivelse af pakke til Post Danmark sker omkring ved 13-tiden som jeg kan forstå - så har du bestilt før kl 13 kan du være ret sikker på du har varen næste dag. Jeg bestilte en søndag, og mandag kl 12 fik jeg en mail om at det hele nu var videregivet til Post Danmark, med Track&Trace nummer og det hele. Tirsdag omkring samme tid fik jeg en SMS med afhentningsinfo på mit lokale posthus.
Det er fedt at man kan lægge en ordre tidligt på dagen, og så den bliver sendt afsted samme eftermiddag. Hos lidt for mange firmaer sker videregivelsen af pakker først om aftenen, hvilket skaber længere leveringstid.

Men alt i alt en udemærket virksomhed der bestræber sig på at garantere at hvad der er på siden ER på lager. Der vil jeg nok gerne handle igen.

CinemaxX

Fin biograf

Var inde og se The Avengers i går, lørdag d. 5 maj kl 20:30 i Cinemaxx, Bruun's Galleri Århus.

Priserne på popcorn og sodavand var som forventet, og vi kunne 'opgradere' vores sodavand til en større i en menu for 5kr ekstra. Udemærket.
Vi fik meget sent lov at komme ind og sidde. Sæderne er ligeså smalle som i en flyver fra SAS' budgetrejser. Svagt ubehageligt at sidde i for en 2m høj gut der har en lille smule på sidebenene.

Det værste af det hele var dog reklamerne. Jeg vil ikke kunne beskrive det uden at overskride den sobre tone. Lange, kedelige reklamer som f.eks. Cartoon Networks nye 'Hits' CD der varede 2min. Provokerende som det var, var der endda en tæller i bunden der viste hvor længe vi skulle glo på det endnu. 5-6 små Haribo reklamer, fordelt ud over de 30 minutters reklametid der var inden filmen begyndte. - Og lad mig understrege. Der var mellem 20 og 30 minutters reklametid.

- Og så traileren for den film vi havde betalt for at se.
Tro det eller ej, vi så hele traileren for The Avengers til en The Avengers forestilling. Her har man gået og forsøgt ikke at se nogle klip af filmen overhovedet, og har undgået spoilers som pesten.
Så er det fandme et dickmove at vise traileren til filmen vi har betalt for at se. Og yderligere, ufatteligt spild af tid for alle andre.

Man skulle så samtidigt tro at priserne ville falde i takt med alle de reklamer.
Men ak nej, 95kr med studierabat på 15kr. Billetprisen er derfor næsten hvad filmen kommer til at koste på DVD/BR.

Det er godt nok provokerende at få smidt så mange reklamer ned i halsen når man velvilligt har betalt for at se en film. Reklametid i alt overgår denne biograf en gennemsnitlig TV3 film i primetime.

Uacceptabelt.

Michella Walbom Petersen, Morten Sørensen, Johansenand Robert N found this review useful

Proshop

Dejlig butik

Proshops lager er desværre blevet lidt kedeligt. Det er svært at finde hardware af specielle producenter og de dækker ikke hele udvalget af grafikkort.

Men hvis Proshop har det du søger, så vil jeg klart anbefale at handle hos dem. Dejlig service ved kassen hvis man har spørgsmål, de tager tingene tilbage uden brok hvis der er noget galt osv.

Det må være acceptabelt at man selv bestiller og venter på levering når der afhentes i butikken. Det er ikke en service butik som Expert eller Fona, men derimod et lager af hardware du alligevel ikke kan få i løsdele i andre butikker.

Coolshop

Maxi breve...

Virksomheden reklamerer med fri fragt. Jeg bestile 2 spil, hvoraf det ene var i en relativt stor indpakning.. derfor kom der åbenbart en ekstra udgift på 29kr til fragt? Jeg tænkte den ekstra pris ville være fordi de ønskede at sende større ting som pakker, men skuffet blev jeg. ALT bliver sendt som Maxi breve. De ene spils æske er ødelagt på grund af det. Der er en grund til Maxi er den billigste løsning på en pakkeforsendelse. Man burde kunne vælge et alternativ, som ikke er GLS eller hvad ellers de nu kører med. Fair priser, men forsendelser bliver altså ikke behandlet særligt godt når man vælger den billigste løsning. Mvh

Getmore

Anbefalingsværdigt

Super nem hjemmeside, fri fragt, levering fra den ene dag til den anden, konkurrencedygtige priser... Hvad kan man mere forlange?
Jeg har handlet hos Getmore en del gange efterhånden og der har ALDRIG været nogen problemer. Dog har jeg aldrig haft en RMA sag med dem, så det kan jeg ikke udtale mig om.

René Vullum´s profile

profile image of René Vullum
René Vullum
Reviewer
Male, 1989
Skødstrup, Denmark

About