Kristina Sloth Nielsen´s profile

Reviews (11)

Billetlugen A/S

Mærkelig form for kundeservice

Jeg skulle købe hotelt til 4 personer på Boldbanerne til smukfest, og da kl slår 10 og salget åbner, får jeg besked om, at jeg kommer til om 1 minut - dvs jeg er helt fremme i køen. men pludselig smider siden mig af, og jeg kan slet ikke komme ind på siden igen før efter et godt stykke tid. Nu er jeg desværre langt nede i køen, og ender med kun at få et telt til 2 personer.

Jeg giver udtryk for mine problemer under vejs på billetlugens facebookside, og de opfordrer mig til at sende en mail med hændelses forløb, hvorefter de vil finde en god løsning indenfor de muligheder der foreligger.

I dag ringer de mig så op for at spørge, om jeg har flere spørgsmål. Jeg spørger, hvad de mener, for jeg har ikke stillet nogle spørgsmål, blot beskrevet mit hændelses forløb som opfordret. Det svar jeg får er ordret: Det er en del af vores service at ringe og spørge, om kunden har flere spørgsmål, for du får altså ikke noget svar på din mail.

Jeg svarer, at så har jeg et spørgsmål til, hvad der blev af den gode løsning, jeg var blevet stillet i udsigt. Det noget flabede svar var, at den løsning jo ikke nødvendigvis ville være positiv. Og så kunne jeg ikke få flere svar ud af ham.

Så ikke nok med at billetlugen selv opfordrer mig til at skrive til dem og selv bringer det op med at finde en løsning, så kan jeg ikke engang få et svar på mail ej heller en beklagelse over forløbet.

Synes godt nok det er en yderst mærkelig form for kundeservice!

Opdatering 12/2: Jeg har nu haft en rigtig fin samtale med Michala, og vi har fundet en god løsning, som jeg er tilfreds med. Der er derfor kommet et par ekstra stjerner på.

11 February 2014

Reply from Billetlugen

Hej Kristina

Tak for din anmeldelse.
Jeg beklager den dårlige oplevelse og den uheldige formulering du har fået fra en medarbejder.
Jeg håber at dit ophold på Smukfest bliver en god oplevelse alligevel.

Med Venlig Hilsen
Michala

Mondo Kaos

Super shop

Pigerne i butikken er altid søde, men efter jeg er flyttet til Århus bruger jeg webshoppen i stedet, hvilket fungerer fint! Sidst fik jeg et par Mondo Kaos-postkort med samt en slikkepind.

Fætter BR

En klar anbefaling!

Jeg bestilte et helt læs julegaver på br.dk en søndag, og onsdag var varerne leveret uden problemer og forsvarligt pakket.

Derudover var der batterier i alt legetøj, der behøvede det, uden beregning.

Siden har derudover et stort udvalg, og det er nemt at manøvrere rundt.

Kan kun anbefales!

Plusbog.dk

Helt fint med et par bump

Idet jeg læser meget, så er det jo rigtig dejligt at kunne købe bøger til halv pris og nogle gange billigere. Jeg savner dog flere gamle titler, da jeg har mange huller i min samling, og disse må jeg oftest finde andetsteds...

Leveringen faktureres pr. bog, og det synes jeg er at skjule prisen lidt. Så så jeg faktisk hellere, at hver bog var det dyrere, og der så var gratis levering.

Levering fungerer helt perfekt og er hurtig, selvom jeg dog en enkelt gang har modtaget en paperback-bog, hvor bagsiden var revet over. Det var så lille en ting, at jeg ikke gad bøvlet med at sende tilbage.

Og så ville jeg ønske, at de nogen gange pakkede bøgerne lidt mere kompakt. Jeg har modtaget to bøger i en KÆMPE kasse, og det synes jeg er lidt overkill. Men det er måske derfor, man betaler porto pr. bog?

Deichmann

Intet mindre end perfekt

Jeg bestiller skoene den ene dag og får en bekræftelse med det samme. Næste dag informeres jeg via mail, at skoene er afsendt. På 3-dagen er de ankommet. Det kan vist ikke være bedre!

Derudover har de også et virkelig stort udvalg og til rigtig gode priser!

LØBESHOP.DK

God service

Jeg købte en crosstrainer tidligt en mandag morgen. Tirsdag bliver jeg ringet op mht. hvornår levering passer mig. Aftalen blev levering torsdag og et opkald fra fragtmanden en halv time før, da det var en anden, der skulle tage imod hjemme hos mig.

Torsdag modtager jeg dog intet opkald fra fragtmanden, og kommer hjem til en "forgæves levering"-seddel i postkassen - ret træls.

Jeg får dagen efter fat i løbeshop, som vil finde ud af, hvad der er gået galt. Løbeshop havde refereret mit mobilnummer korrekt til producenten, som dog havde givet det forkerte nummer videre til fragtmanden. Så ekspedienten hos løbeshop vil selvfølgelig sørge for, at jeg får en gratis genlevering, og ringer senere og informerer om, at det bliver mandag.

Løbeshop er uforskyldt i denne fejl og yder god service, men det tager dog lidt af hele købsoplevelsen, at jeg skulle vente så længe på, at få min crosstrainer, når der loves levering indenfor 1-3 hverdage. Derudover synes jeg godt, at der i fakturaen kunne stå, hvilken fragtmand der bruges, så man evt, selv kan kontakte, når man går og venter forgæves. Derfor kun 4 stjerner.

Det vil dog ikke afholde mig fra at bruge dem igen, skulle det blive relevant.

Bilka

Ingen kontakt

Jeg var rigtig interesseret i mad ud af huset fra Bilka, men havde nogle få spørgsmål. Jeg brugte derfor deres kontaktformular på hjemmesiden og skrev meget præcist "Mad ud af huset Tilst" i emnefeltet for at være sikker på, at den endte det rigtige sted.

Det var d. 20/2, og har endnu ikke fået svar. Sendte d. 6/3 en forespørgsel på, om jeg kunne forvente et svar, men har stadig intet hørt.

Det synes jeg er enormt dårlig kundeservice. SÅ mange mails kan den ansvarlige mad-ud-af-huset-person vel heller ikke døje med.

De to stjerner er givet for en overskuelig hjemmeside. Men de burde nok droppe kontaktformularen og bare skrive et tlf.nummer, når man alligevel ikke får svar på mail.

20 June 2012

Reply from Bilka.dk

Hej Kristina

Tak for din anmeldelse her på sitet.

Selvom det er et stykke tid siden og du nok ikke har brug for levering af maden længere, vil jeg gerne beklage den manglende service og respons, som du efterlyser. Jeg kan sagtens sætte mig ind i, hvor frustrerende det må være ikke at høre noget på trods af, at du gentagende gange retter henvendelse. Det er ikke i overensstemmelse med vores kundeservicepolitik og generelle behandling af kunder. Derfor vil jeg gerne beklage mange gange og håber, at du en anden gang har mod på at handle i Bilka igen.

Mange hilsner
Louise - Bilka.dk

Booking.com

Easy to use and with many choices

I always use booking.com when arranging trips. They have great many possibilities - I have many times struggled to find some hotels on other hotel booking-sites, but booking.com has never failed me.

Their price guarantee works also, haven't yet found a better offer.

It is also very easy to change your reservations and get messages through to the hotel.

Well, I have nothing bad to say about this site. Maybe only that reviewers should be able to post own pictures of hotels.

Yves Rocher

Forkert levering

Jeg valgte en anden leveringsadresse end min egen, da jeg ikke er hjemme i dagtimerne, og da jeg ikke havde mulighed for at komme på posthuset de næste par uger pga. weekendarbejde.

På min ordrebekræftelse stod den korrekte leveringsadresse inkl. butikkens navn - min mors butik, som har åbent 7-21 hver dag.

Men men men... Pakken bliver forsøgt leveret i opgangen til bygningen, hvor butikken ligger i gavlen. Dvs. pakkesedlen bliver smidt i den postkasse, hvor efternavnet passer med mit efternavn - Nielsen, som jo er ret normalt. Heldigvis ved personen, der modtager pakkesedlen, hvem jeg er, så jeg får den. På pakken står der ikke den fulde leveringsadresse, som var med butikkens navn, men kun mit navn og adressen.

Så jeg måtte til at finde nogen, der kunne hente pakken for mig på posthuset - ret irriterende, når man nu havde gjort noget for at undgå det. Men det værste er, at jeg kunne risikere aldrig at have modtaget pakkesedlen.

Indholdet var som det skulle være og derfor de to stjerner. Men bestiller aldrig herfra igen, da jeg altid vælger en anden leveringsadresse pga. mit arbejde.

Susan Zhong Raheem found this review useful

Just-Eat.dk Aps

(Næsten) aldrig problemer

Jeg bruger ofte just-eat, og har meget sjældent problemer.

Har dog et par gange oplevet, at betalingen ikke vil gå igennem, og når man så prøver igen, står der, at den muligvis er gennemført. Det kan være rigtig svært at forklare sig i telefonen til en restaurant, hvor personene ikke snakker særlig godt dansk, og der er telefonkøen hos just-eats kunderservice så lang om aftenen, at jeg ofte opgiver, og giver forklaringen til restauranten en chance til.

Men til gengæld har jeg fået rigtig god hjælp af just-eats kundeservice en gang (om dagen), hvor restauranten havde trukket pengene på dankortet selvom ordren var annulleret fra min side straks efter bestilling. Det blev ordnet med det samme, og jeg havde pengene på min konto igen meget hurtigt.

Adlibris

Aldrig haft problemer

Jeg har brugt adlibris adskillige gange, og har aldrig haft et eneste problem. Der har været lang leveringstid på mine bøger, men det har der været tydeligt informeret om, både før køb og i bekræftelsesmails.

Så jeg har bestemt ingen klager, og bruger fraktisk ikke andet en adlibris, når jeg skal købe bøger... Har endnu ikke ramt en bog jeg ikke kunne få til en favorabel pris.

Kristina Sloth Nielsen´s profile

profile image of Kristina Sloth Nielsen
Kristina Sloth Nielsen
Reviewer
Female, 1983
Aarhus, Denmark

About