Stefan´s profile

Reviews (9)

Alun.dk

Super service!

Købte mit første par Fivefingers. Det var nemt at finde frem til den rigtige størrelse og hjemmesiden giver et godt overblik. Ydermere er service og levering i top. På hjemmesiden bliver man endda gjort opmærksom på at man får et par gratis Fivefingers med, hvis man køber over 1200kr :)

Cykeldillen.dk

Alt som det skal være!

Jeg plejer at handle i udlandet når jeg køber nye cykeldele, men da jeg ikke fik bestilt alt det nødvendige fra udlandet, ledte jeg efter en dansk forhandler, hvilket ledte mig til Cykeldillen.dk. Gode priser, service og hurtig levering. For fremtiden vil jeg overveje om jeg gider at vente på udenlandske forsendelser...

www.computersalg.dk

Kan klart anbefales!

Nu har jeg bestilt et par gange hos computersalg inden for de sidste par måneder, og hver gang har der været hurtig levering og god service. Vil helt sikkert købe hos dem igen!

Føniks A/S

Langsom levering.

Udemærket service på trods af leveringstiden skuffede. Der gik ca. en uge inden jeg modtog en vare som var på lager. Men det er vel hvad man kan forvente når der er gratis levering og ansvaret er nok ligeligt fordelt mellem Føniks og GLS.

17 December 2012

Reply from Føniks A/S

Hej Stefan

Det er godt at høre du har været tilfreds med vores service.
Du bestilte en vare torsdag d. 06/12 og ud fra T&T kan jeg se den var fremme tirsdag d. 11/12 - altså 3 hverdage efter bestilling.
Dermed har vi overholdt vores lovede leveringstid.
Der er selvfølgelig plads til forbedring, men midt i travl juletid med sne og pressede fragtfirmaer er det svært at optimere mere.

Jeg håber du vil handle hos os igen fremover så vi kan betjene dig endnu hurtigere.

Mvh. Stefan, Føniks A/S

Monster Supplements

Very easy!!

I found Monster Supplements when I was searching for some products. Compared to other sites I have visited, this one caught my eye. The website is very easy to navigate and looks great and trustworthy, which is properties I look for when shopping online!
I live in Denmark, but within one week the shipment arrived. NICE!
Thumbs up for the outstanding service!

Proshop

Vanvittig god service!

Jeg handler som regel altid hos Proshop pga. deres store udvalg, gode priser samt god service og leveringstider.

Da en harddisk så gik istykker efter et par måneders brug, blev jeg lettere irriteret (ikke på Proshop, men harddisken), da jeg ikke orkede at skulle døje med en reklamation.

Jeg fik lavet nogle gode beskrivelser af fejlene, og fik sendt pakken afsted. Til min store overraskelse modtog jeg allerede dagen efter pakken var afsendt, et T&T nummer fra Post Danmark om, at min pakke var blevet sendt.

Behandlingstiden for reklamationssager er ikke noget mange virksomheder tager seriøst, men for kunden er det noget som betyder utroligt meget - ander virksomheder kan helt klart lære noget fra Proshop, for det kan ikke gøres bedre!

Hi-Fi Klubben Danmark

Dårlig kundehåndtering og umulig at komme i kontakt med!

Nu er jeg normalt ikke en person der brokker sig meget, men efter længere betænkningstid, så føler jeg at denne anmeldelse er uundgåelig. Den drejer sig primært om mine oplevelser hos Hifi-Klubben Aalborg, men også lidt deres reservedelslager samt kundeservice.

Jeg har for omkring 5 år siden købt en NAD T762 sourround forstærker, som jeg har været rigtig glad for, NÅR DEN VEL OG MÆRKET HAR VIRKET!! Det startede allerede da jeg fik den pakket ud, da det viser sig at flere af knapperne i frontpanelet er trykket ind. Det krævde at Hifi-Klubben fik forstærkeren retur, og at jeg i mellemtiden stod uden forstærker. Øv! Jeg fik forstærkeren tilbage uden den store ventetid og bøvl, og kunne så nyde den de næste par år.

Herefter har jeg været meget uheldig med forstærkeren. Garantien dækker jo ikke evigt, hvilket betød at jeg nu selv skulle betale for fremtidige reparationer. Første gang den brændte af, fik jeg tilbud fra Hifi-Klubbens rep. Afdeling, hvor jeg i mellemtiden opdagede, at min forsikring kunne dække skaderne. Der var flere ting der var brændt af, bl.a. et panel i fronten. Det ville koste knap 4000 at få lavet, men jeg slap med at betale selvrisikoen hos forsikringsselskabet. Efter et lille års tid var den gal igen, og den blev endnu en gang sendt ind til forsikringen. Ingen problemer, men ret frustrerende at stå uden forstærker – især når man har betalt for et kvalitetsprodukt der da jeg købte den, kostede godt over 10.000kr. På dette tidspunkt rettede jeg også henvendelse til NAD, da jeg begyndte at mene, at min forstærker var fejlbehæftet. Dette gav desværre intet resultat.

Efter anden gang den, hvor den var gal med elektronikken, begyndte jeg at tage mine egne forholdsregler. Jeg købte bl.a. en strømskinne med indbygget netstøj-filter fra Valhalla Technology efter flere mails frem og tilbage med Hifi-Klubben. Den kostede omkring 1000kr. Nu følte jeg mig ret sikker, men…

Så ville den pludselig ikke tænde igen. Sådan noget forbandet ****! Jeg var ved at overveje at sende den ind igen, men besluttede mig for selv at skille den ad – det kunne jo være man selv kunne se noget. Ganske rigtigt, så fandt jeg et COAX stik, hvor en af lodningerne var brændt. Fint, så mangler jeg bare et nyt stik (plus endnu et par nye knapper til frontpanelet…). Jeg skrev til Hifi-Klubbens rep. Afdeling igen. Nu begyndte jeg for alvor at blive trætte af dem, da det var fuldstændigt umuligt at få nogen respons på de mails jeg sendte. Jeg ventede med god tålmodighed og skruede til sidst bissen på. Så skete der endelig noget, og de sendte et par forskellige slags COAX stik samt nye knapper til frontpanelet. Jeg fik en undskyldning samt de små dele sendt uden beregning. Tak for det, men stadig ikke den behandling man forventer. Jeg fik en elektronik-kyndig til at lodde stikket på, og nu virkede min forstærker igen. Sådan!

Et stykke tid efter (for et par måneder siden) skulle jeg flytte. Jeg insisterede at det KUN var mig som skulle røre ved anlægget, så jeg var helt sikker på at det blev koblet fra og flyttet ordentligt. Det var noget af det sidste jeg flyttede, så forstærkeren fik plads for sig selv på passagersædet – så ville der ikke ske noget under transporten, som kunne påvirke den.

I mellemtiden havde jeg på trods af min store utilfredshed, besluttet mig for at købe nye højttalere samt en subwoofer – hos Hifi-Klubben. Jeg fik en rigtig god behandling da jeg var i butikken for at lytte til højttalerne, og gik derfor og glædede mig til at komme afsted for at bestille. Jeg havde fået en pris på skrift med det vi havde aftalt jeg skulle købe. Da jeg kom ind i butikken og ville bestille, blev jeg meget skuffet. Sælgeren var meget træls at snakke med, og den seddel jeg havde fået med pris på det jeg ville bestille, kunne ikke bruges. Det kunne nemlig på ingen måde lade sig gøre at få det til den aftalte pris. Selvom det ikke var en herregård jeg nu skulle betale ekstra, blev jeg virkelig gal og irriteret. Har man en prispolitik der hedder ”intet afslag i prisen”, bør man sørge for, at den information og løfter der bliver givet kunderne, er korrekte. Hvordan skal kunderne kende denne politik på forhånd? På den baggrund overvejede jeg kraftigt at gå min vej uden varerne, da vores aftale ikke var blevet holdt. Det var mest af princip, da jeg finder det virkeligt uprofessionelt ikke at holde sine aftaler. Jeg bestilte dog anlægget, men tog hjem med dårlig smag i munden… Min glæde over mine nye højttalere og subwoofer til lige knap 20.000kr var indtil da meget begrænset.

Jeg havde lånt en ekstra forstærker, da min NAD T762 forstærker skulle i kælderen sammen med mine gamle Cerwin Vega højttalere (som i øvrigt også kommer fra Hifi-Klubben). Nu skulle det kobles til. Glæden blev meget kort, for nu virkede lortet ikke - forstærkeren ville ikke tænde igen igen!!! Hvad er det for noget satans lort der kan gå i stykker ved bare at blive flyttet (meget nænsomt) og så stå uden at blive brugt i en lille måned??

Efter at min NAD gik i stykker igen, skulle det nye afhentes i butikken. Jeg kom heldigvis til at snakke med en anden sælger, og fik den behandling som jeg forventer af en butik som Hifi-Klubben. Jeg fik svar på mine spørgsmål, og han hjalp mig endda ud i bilen med mine nye højttalere. Sådan, det er service!
Vi fik også en god snak mht. min forhadte NAD T762 forstærker. Jeg blev her bekendt med at nogle modeller kunne have fejl som min, og at de typisk først ville ses efter et par år. Han ville se om han kunne finde en løsning med NAD – jeg skulle blot sende ham de oplysninger jeg har fra de forrige gange, hvor den har været til reparation. Fint tænkte jeg, og tog hjem for at få samling på mails og hvad der ellers var af information. Nu skulle det blot sendes til den pågældende medarbejder (eller en i butikken som kunne videregive oplysningerne), men hvad var det nu hans navn var? Jeg forsøgte først at ringe til butikken, som jeg flere gange har forsøgt (her er kodeordet ”FORSØGT”), for det er fuldstændig umuligt at komme igennem telefonisk til den pågældende butik. Af de gange jeg har haft behov for at snakke med dem, har jeg aldrig haft held til at komme igennem. Nå, så sendte jeg en mail i stedet hvor jeg spurgte efter den pågældende medarbejder, og skulle nu blot afvente et svar, hvilket jeg til dags dato, lang tid efter, stadig ikke har fået.

Det er under al kritik, at et så kendt og umiddelbart professionelt firma som Hifi-Klubben, ikke kan finde ud af at tage hånd om sine kunder – det er trods alt os de skal leve af. Et er at få varer langet over disken, noget helt andet er at gøre det på en ordentlig måde, så kunden føler sig tilfreds og korrekt behandlet. Kobler man de ting sammen med, at de kan være nærved umulige at komme i kontakt med, så kan man vist godt sige at deres kundehåndtering fejler på det groveste. Jeg tolererer i hvert fald ikke flere af denne type oplevelser, og vil for eftertiden nok også kigge mig omkring efter alternativer – også selvom det skal betyde at jeg ikke kan få præcis de produkter, som jeg egentlig gerne vil have.

Jeg vil skynde mig at undskylde for den meget lange anmeldelse. Dog synes jeg det er på sin plads at få alle detaljer med, for at give den mest korrekte gengivelse af min oplevelse hos Hifi-Klubben.

22 August 2011

Reply from Hi-Fi Klubben

Hej Stefan

Puha….

Det er ikke rar læsning og jeg kan godt forstå du er skuffet. Heldigvis ligger vores serviceniveau normalt langt fra det du har oplevet, hvilket de fleste anmeldelser her på Trustpilot heldigvis også viser. Når det så går galt skal vi også have det at vide. Tak for det!

Omkring prispolitik er vi ret faste. Varerne koster det de koster. Det er en fordel for alle parter. Dermed bliver dem der ikke ”tør” bede om rabat ikke snydt. Alle betaler det samme. Har du fået et ”Tilbud” på højttalere er den selvfølgelig gal. Det kan jeg ikke umiddelbart forklare. Men det er klart at hvis sådan en fejl opstår så skal vi også håndtere den bedre end vi åbenbart har gjort i dette tilfælde.

Kontakt til butikkerne og deres evne til at svare på mails indenfor rimelig tid kan heller ikke diskuteres. Det skal bare være bedre. Her ved jeg vi har et forbedringsområde i visse butikker og du kan stole på at vi arbejder hårdt på at løse udfordringerne.

Jeg vil gerne undersøge lidt nærmere ang. din forstærker og dit højttalerkøb. Kan jeg få dig til at skrive en mail med dine kontaktoplysninger så jeg kan finde dig i vores systemer, så vil jeg vende tilbage med yderligere. Send mailen til risogros@hifiklubben.dk

Mvh.

Henrik Wieben
Landechef

Getmore

Ingen problemer overhovedet

Super god service og behandling af ordren. Bestilte om eftermiddagen - dagen efter omkring middag havde jeg pakken. Sådan skal det gøres!!

Aspnethotel

Super service og support!

Jeg har efterhånden forsøgt mig med mange webhoteller gennem tiderne, og aspnethotel er min helt klare favorit! En kæmpe fordel er at man kan vælge at få sit webhotel præinstalleret med diverse applikationer, så man er 100% sikker på at det virker som det skal. Det fik jeg gjort med Umbraco CMS, og har ikke et sekundt fortrudt. Jeg har også et hotel der kører Umbraco hos en anden udbyder - det vil jeg meget gerne have flyttet til aspnethotel, da der er ting som ikke virker 100%.
Derudover er supporten også helt i top - jeg har ikke haft en finger at sætte på noget!

Stefan´s profile

profile image of Stefan
Stefan
Reviewer
Male, 1986
Denmark

About