Martin S. Larsen´s profile

Reviews (13)

CoolPriser.dk

Lynhurtig levering, effektiv kommunikation og solid indpakning

Jeg kan kun sige gode ting om min 1. handel med coolpriser.dk. Rimelige priser. Bredt sortiment. Lynhurtig levering, solid indpakning og effektiv kommunikation under og efter købet.

Av-Cables.dk

Hurtig levering, vare som lovet og billig forsendelse

Fandt varen billigere men av-cables.dk matchede prisen. Hurtig og kompetent kundeservice. Alt i alt en god oplevelse!

Smartbox

Under al kritik!

Hold jer væk! For at kunne tage sin Smartbox i brug, skal den aktiveres via smartbox.dk eller hos Kundeservice. Hjemmesidens aktiveringsfunktion har hele weekenden været "under opdatering". Og det i en weekend, hvor Kundeservice samtidig er lukket. Under al kritik.

Skoringen

Glimrende

God kommunikation undervejs. Hurtig, gratis levering, solid indpakning og mulighed for at returnere eller ombytte varen i kædens butikker. Savner dog muligheden for at handle med Forbrugsforenings-kort nøjagtig som i butikkerne.

dk.bestseller.com

Hurtig forsendelse - langsom kundeservice

Hurtig forsendelse i forsvarlig indpakning og god kommunikation under og efter handlen. Jeg kunne imidlertid godt ønske mig, at kundeservice var hurtigere til at følge op på henvendelser. Skrev til dem med en reklamation den 14., rykkede den 17., og jeg har fortsat intet hørt den 18.

Cykelstyrken

Meget fin service

Fik udført et grundigt serviceeftersyn til en rimelig pris, og hvor ALT på cyklen blev gået efter. Køber fra nu af mine stumper hos PP Cykler, fordi jeg føler, jeg her får en rigtig god service.

Kvartover

Fantastisk kundeservice

Venlig og beleven betjening. Skulle bruge en ny specialrem til et Junghans-ur. Urmageren forklarede, at Junghans desværre havde lukket deres afdeling i Danmark, hvorfor han havde svært ved at skaffe de nødvendige stumper. Han fandt imidlertid en rem, der lignede, og overførte spændet, der gjorde remmen til noget særligt, til den nye rem. Uden ekstra omkostninger. Meget flot service. Kvart Over får mine bedste anbefalinger!

Trendbazaar

Svarer ikke på henvendelser

Skrev til kundeservice. Har en uge efter fortsat intet svar modtaget. Useriøs butik. Kan læse mig til andre anmeldere her på siden har haft tilsvarende oplevelser. Trist.

Kilroy

Fantastisk kundeservice

En kammerat, jeg rejste sammen med i USA i 2010, måtte afbryde sin rejse og tage hjem før tid. Tre år senere går det op for os, at vi kan få de skatter og afgifter på ubrugte flybilletter refunderet. I min kammerats tilfælde drejer det sig om et beløb på over 2.500 kr.

Luftfartselskabet, vi fløj med, afviste i første omgang vores legitime krav. Velsagtens fordi selskabet kalkulerer med, at vores tilgodehavende er for småt til, at vi ønsker at rejse et civilt søgsmål.

KILROY Travel, der solgte os flybilletterne, har været os til stor hjælp. Gennem en intensiv korrespondance, der har stået på i en måned, er det hjælp fra KILROY Travel lykkedes at få luftfartsselskabet på bedre tanker. Vi har nu fået lovning på at få vores tilgodehavende for den afbrudte rejse tilbageført til kortet.

KILROY Travels kundeservice har været yderst imødekommende og professionelle. Vi fik fra starten af at vide, at det ville tage nogen tid, og at luftfartsselskaberne typisk tager sig betalt for deres ulejlighed med at udbetale sådanne tilgodehavender. Også Kilroy Travel tager sig betalt, men 100 kr. i servicegebyr per refunderet billet, synes jeg, er godt givet ud for den flotte service, vi har fået.

17 December 2013

Reply from KILROY Denmark

Kære Martin

Da vi lever og ånder for glade kunder, glæder det os at vi har kunne hjælpe dig og din kammerat i denne situation. Tak for din feedback og de rosende ord. Vi håber at I får mulighed for at genoptage og afslutte rejsen i USA.

De bedste hilsner Sarah, Commercial Manager KILROY

Billigvoks.dk

Meget flot kundeservice

Post Danmark forsinkede først min pakke i tre dage og afleverede den dernæst i en anden Døgnpost end aftalt. Jeg troede imidlertid, pakken var bortkommet og kontaktede billigtvoks.dk, der sendte mig en ny pakke uden beregning. Hurtig og effektiv kundeservice. Sådan skal det gøres!

Gucca

God kommunikation, hurtig levering og solid indpakning

Alt var som det skulle være. Jeg fik løbende information om min ordre, den lovede leveringstid var overholdt, og varene ankom solidt indpakket. Jeg kunne ikke ønske mig det bedre.

Clic

Fremragende kundeservice - intet mindre

Jeg købte en unnu-hifireol i lamineret træ i Idé Møbler, og som er fremstillet hos clic. Desværre kom jeg til at beskadige reolen ved monteringen og skrev derfor til clic for at indhente navnet på den hvide farve, reolen er lakeret i, så jeg kunne købe en malingprøve og reparere skaden.

clic tilbød imidlertid at sende mig en prøve på originallakken uden beregning, så jeg kunne værdsætte ny mit anskaffede møbel fuldt ud. Det er bare super kundeservice!

I øvrigt er jeg rigtig glad for mit unnu-møbel, som oveni købet er dansk produceret. En detalje, som jeg også synes, er værd at sætte pris på.

Designlite

Fremragende kundeservice

Soklen på min AJ Bellevue Gulvlampe var gået i stykker på grund af en fabrikationsfejl. Jeg kontaktede Designlite,der bad mig tage et par billeder af soklen.

Efter at have vurderet billederne sendte Designlite mig en ny lampe i originalemballage, som jeg kunne returnere den defekte lampe i - og oveni købet vedlagde firmaet en pakkelabel, så jeg ikke skulle betale noget for returforsendelsen. Det er da overskud! :-D

Det er anden gang, jeg handler hos Designlite, men det bliver bestemt ikke den sidste, og jeg vil også anbefale firmaet til andre. En detalje, jeg godt kan lide, er, at du kan indhente tilbud på hjemmesiden og på den måde sammenligne med priserne hos din lokale isenkræmmer eller møbelbutik.

Martin S. Larsen´s profile

profile image of Martin S. Larsen
Martin S. Larsen
Reviewer
Male, 1981
København, Denmark

About

Jeg vil gerne give mit bidrag til at udbrede sikker nethandel ved at dele mine oplevelser med andre og har desuden stor glæde af at kunne læse andre brugeres oplevelser på Trustpilot