Peer Withagen´s profile

Reviews (7)

DSB

Hvad med lidt planlægning?

Står på Køge st. og venter på næste togbus mod Næstved (30 min.). Der var ikke plads i bussen!!!!
Sært at man ikke benytter sine egne trafiktællinger til en smule planlægning. Det er simpelthen for dårligt (eller måske ligegyldighed og inkompetence). Kom dog op i gear og tag udgangspunkt i de i forvejen hårdt prøvede passagerer (i det private kaldet kunder, fordi det er dem man lever af!)

BygXtra

hurtig og præcis ekspedition

Overskuelig hjemmeside, hurtig og præcis ekspedition.
MEN - jeres pakkefirma var noget sløv i betrækket. Ingen meddelelse om, hvor pakken var og hvornår den var ankommet. Det betød at pakken lå og ventede i 3 dage.......Øv til en ellers god oplevelse.

Trustpilot

irriterense at man SKAL skrive et min antal ord/bohstaver, før man kan sende anmeldelsen, når man nu har skrevet min "mening i en sætning" og sat stjerne på.

Xxxxxxxxxzxzzzzzzzzzzxxxz

17 May 2013

Reply from trustpilot.dk

Hej Peer

Tak for dine anmeldelser og din feedback.

Vi har to felter, der skal udfyldes, som vedrører anmeldelsens indhold: En overskrift og en uddybende tekst. Det er selvfølgelig super, hvis du kan formulere din oplevelse så kort og præcist som muligt, men vi kræver et hvis antal tegn i anmeldelsen, for at sikre at anmelderne skriver mere end bare "ok".
Vi ønsker at det er så simpelt som muligt at skrive en anmeldelse, men den kan blive så kort, at den ikke er nyttig for andre. Derfor begrænsningen.

Jeg håber du ellers er tilfreds med at bruge Trustpilot.

Mvh
Joakim Ditlev
Trustpilot

Rejsekort

EN MOLBO-HISTORIE

EN MOLBO-HISTORIE

Oh, jammer. Fik lige en rykker fordi jeg havde fået nyt Visakort. Så langt så godt. Prøver at finde et sted på Rejsekort.dk, hvor jeg - lige som med ALLE andre aftaler jeg har med Brobizz, Spotify osv. - kan ændre mit kortnummer.

Men NEJ - det kan man (naturligvis ikke - føler jeg trang til at tilføje) ikke on-line. Jeg skal ringe til DSB Kundeservice.
Det gør jeg så og får efter ca. 15 minutters ventetid fat i en sevicemedarbejder, der oplyser, at det er korrekt; man kan IKKE selv ændre sit kortnummer. "Det ville ellers være rart, hvis det kunne lade sig gøre - 30% af vore henvendelser drejer sig om kunder der har fået nye kort" - tilføjer hun kækt.....!

OK, så går vi den slagne vej. Jeg oplyser mit nye kortnummer m.m. og får nu at vide, at jeg skal aktivere mit Rejsekort inden 7 dage, da jeg ellers skal starte forfra igen!!!
OK, hvordan gør jeg så det spørger jeg, og bliver oplyst om, at jeg skal gå ned på en station og dér skal jeg tjekke ind og så ud igen straks efter, så vil mit nye betalingskort være aktiveret og min tank-op-aftale sat i kraft igen!

Således lettet, regnede jeg så med, at trakasserierne sluttede her, at mit mellemværende (på hele 118,50 kr.) med DSB/Rejsekortet var ude af verden. Men AK NEJ, DSB har været så flinke at "låne" mig 300,00 kr. fra min oprindelige tank-op-aftale, og jeg skal derfor betale via det medsendte girokort, således at mit "lån" hos DSB kan udlignes.
Men kan "lånet" da ikke udlignes via/med den nye tank-op-aftale, spurgte jeg kækt og regnede med at svaret ville være JA, men blev straks klogere. Det kan man skam ikke, da der er tale om penge som jeg har "lånt" af DSB og de skal derfor betales direkte til DSB og ikke via min - netop genaktiverede - tank-op-aftale.

OK, så smutter jeg en tur i netbanken og en tur på stationen, så jeg igen kan blive min "gæld" til DSB kvit.

Var der ikke noget med, at det skulle være smartere og pengeløst at rejse med Rejsekortet - eller er der noget jeg har misforstået?

Jeg ved godt, at man ikke kan få alt for 2.000.000.000,00 kr., men på de 13 år, det har taget at udvikle Rejsekortet, må der vel være bare én eller anden der har tænkt på, hvordan man digitalt håndterer betalinger og noget så simpelt som at ændre 16 cifre, uden at skulle både i banken og på stationen.

Og hvorfor er det lige, at ALLE andre kan finde ud af at lave noget forholdsvis smart og ukompliceret - men ikke DSB/Rejsekort?

Jeg må undres!

Peer Withagen
Haslev

Bjarke Chr., Mads Pedersen, Magnus Olsen, Bram Alexander Andersen, Josefine Jack Eiby, Frederik Bundgaardand Elsebeth found this review useful

Bolia.com

Sku' være gået i Biva.......

Til Bolia

Idet jeg henviser til nedenstående skal jeg gøre opmærksom på, at vi IKKE kan acceptere den afgørelse og argumentation i har lagt for dagen.

For det første bestilte vi til SAMLET levering en sofa med tilhørende puff. I delte selv ordren op - uvist af hvilken grund - og leverede sofaen primo februar og ca. en måned senere puff'en, primo marts - hvilket efter vores opfattelse er årsagen til at de to produkter ikke passer sammen.

Vi gjorde allerede på modtagelsesdagen af puff'en (den 08.03.13) opmærksom på, at puff'en var for høj i forhold til sofaen - hele 4 cm. Denne forskel er fremkommet ved at sofaen er 2 cm for lav i forhold til det i oplyser i jeres produktbeskrivelse og at puff'en er 2 cm for høj i forhold til det i beskriver. Årsagen til denne forskel tilskriver vi, at de 2 dele er produceret hver for sig, at og man derfor - naturligt nok - ikke har kunnet tilpasse de to dele.

Jeres forklaring om, at der anvendes et "lidt højere skum" til puff'en holder ikke, vi har set jeres produkter andre steder og hos os selv (anden sofa vi har købt hos jer tidligere), og det kan rent faktisk lade sig gøre at lave en sofa og en puff, der er lige høje og dermed passer sammen.
Jeres påstand om, at "den lille højdeforskel ikke er en fejl ved produktet" holder heller ikke (Hvis en murer havde sagt: "Huset er godt nok lidt skævt, men det er fordi jeg har brugt to forskellige slags mursten, så det er ikke en fejl ved produktet" - ville ingen acceptere dette som en forklaring. Jeg synes ikke, at i har nogen grund til at tale jeres produkter ned til en gennemsnitsvare, men tvært imod værne om det gode ry i har for at levere kvalitetsprodukter (for vores vedkommende havde før denne handel).

Selv om i påstår, at der ikke er tale om en fejl - hvilket vi er uenige i - så afviger begge jeres leverede produkter fra jeres produktbeskrivelser og vi kan derfor som kunde jo kun bekræftes i, at i ikke har leveret den vare vi kunne forvente. Vi kan jo så tilføje at uheldet har ramt jer - da de to afvigelser (en for lav sofa og en for høj puf) forstærker hinanden. Vi er imidlertid af den opfattelse, at det ikke kan/må være et spørgsmål om held, hvorvidt tingene passer sammen eller ej, og med valget af Bolia som leverandør, har vi ret til at forvente noget mere end bare, at tingene passer nogenlunde sammen!

Jeres fine ord om professionelle og fagligt dygtige håndværkere, der udfører arbejdet for jer, kommer også til at klinge fælt hult i denne sammenhæng. Hvis vi ville have haft nogle billige serieproduceret møbler, der passede "nogenlunde sammen" havde vi nok henvendt os til Ikea eller Biva, således at pris og kvalitet passer sammen.

Jeres overfladiske og ekspeditionsagtige forsøg på at afslutte sagen med ordene: "Derfor kan jeg ikke løse problemet for dig ved at ombytte sofaen og puffen" - er direkte uartig - det er IKKE os, der har et problem det er BOLIA, så måske skulle i prøve at udøve noget "kundeservice" i Kundeservice.

Og så det helt praktiske og kosmetiske:
- det ser helt tåbelig ud, at der står en puf, der er 4 cm højre, foran en sofa - de hører liggesom ikke sammen!
- dernæst er det faktisk ikke særlig behageligt at sidde i sofaen og bruge puff'en, fordi den på grund af sin højde i forhold til sofaen lukker for kredsløbet i benene.

Her ud over synes jeg ikke at i kan være jeres "kundeservice" bekendt - i har svartider på over en uge - svar vi selv har måttet rykke for. Det er ikke godt nok.
Det er heller ikke godt nok, at i ikke ringer tilbage selv om i lover det højt og helligt - vores seneste telefoniske henvendelse den 20. marts blev aldrig besvaret selvom vi - oven i købet af en medarbejder der navngav sig selv - blev lovet, et retursvar samme dag (i skrivende stund for 3 dage siden!)

Vi ser således kun 2 mulige løsninger:

1. Vi returnerer puff'en og modtager én der er 4 cm lavere. (hvilket vi foretækker, da vi jo rent faktisk har bestilt nogle varer som vi fortsat glæder/glædede os til at modtage og bruge)

2. Vi returnerer begge varer og handelen går tilbage.


Vi skal, uanset hvilken løsning i vælger, anmode om, at der fremsendes en returseddel, så vi kan få afsluttet denne kedelige sag.

Vi håber meget at høre fra jer.


Med venlig hilsen
(fra indtil for ganske nylig gode og tilfredse Bolia-kunder - men det kan i jo selv ændre på!)

Peer Withagen & Karina Købke
Carl J. Ulrichs Vænge 39,
4690 Haslev

26 March 2013

Reply from Bolia.com

Hej Peer og Karina.

Efter at have gennemlæst jeres feedback på både Trustpilot og Facebook, har vi været reklamationshåndteringen igennem. Og vi må tage en del af jeres historie til efterretning i bestræbelserne på at denne slags oplevelser ikke skal gentage sig.

For at startet med det første, hvorfor ordre bliver splittet op og ikke bliver leveret samlet. Dette skyldes, at vi ikke modtog puffen fra vores leverandør som ventet. I vores notater har vi noteret at vi både har forsøgt at kontakte jer via telefon og der er blevet skrevet en mail, at puffen desværre bliver efterleveret.

Med hensyn til højdeforskellen må jeg erkende, at vi ikke har været helt præcis i vores tilbagemeldinger til jer.

Less sofaen er en af Bolias flagskibe og en sofa, som vi har haft i vores sortiment næsten fra starten.

Da sofa og puf blev designet for 10 år siden, blev puffen designet til at være 4 cm højere for til og så skråne nedad. Skummet i puffen er et hårdt materiale og havde vi lavet sofa og puf lige høje, ville man ved brug af sofa og puf samtidig, sidde med fødderne opad. Denne information skal vi være bedre til at formidle.

Jeg kan se, at du har købt din sofa og puf via Internettet, hvor sofa og puf ikke er afbilledet sammen. Men det vil være muligt at se både sofa og puf i vores butikker.

Jeg undskylder, at vi ikke helt har ramt det rigtige informationsniveau overfor jer, men jeg er bekendt med, at der er aftalt returnering af sofa og puf, hvilket jeg håber, at I er tilfredse med, da sofa og puf ikke lever op til det I forventede.

De bedste hilsner
Jeanette Bechmann

International Customer Manager

RetNemt.dk - sund aftensmad leveret til døren

Godt koncept, men for dyrt....

Det er et super koncept, men prisen er for høj, da den ligger på ca. det dobbelte af, hvad man selv kan handle til. Jeg får ganske vist leveret varerne til døren, men jeg skal alligevel handle til døgnets øvrige måltider, så jeg sparer ikke ret meget tid ved IKKE at handle til aftensmaden.
5 stjerner for konceptet - 1 for prisen = ca. 3 stjerner

22 November 2011

Reply from RetNemt.dk ApS

Hej Peer

Tak for din anmeldelse. Vi er super-glade for at høre at du synes at konceptet er til 5 stjerner.

Mht. pris, så kan man altid diskutere om man synes at noget er dyrt eller ej, men at sige at man kan købe samme varer ind andre steder til ca. den halve pris – det er ganske enkelt ikke rigtigt!

Hvis en prissammenligning skal være fair, så må man sammenligne indkøb af samme varer i samme kvalitet.

Vi kan se at du har fået 2 retter fra os. Har du regnet på hvad det ville koste at købe ind til de 2 retter i supermarkedet? Og har du i så fald husket at sammenligne med varer af samme kvalitet? Der var f.eks. 5 økologiske ingredienser i de to retter tilsammen. Vi har lavet en hurtig gennemregning og kommet frem til at den ene ret ville være en lille smule dyrere at købe i supermarkedet (ca. 7 %) og den anden noget billigere (ca. 20 %). Dermed alt i alt en lille smule billigere ved selv at køre i supermarkedet, men på ingen måde i nærheden af halv pris.

Undersøgelser viser at forbrugere generelt undervurderer hvad det koster dem at lave deres aftensmad. Hvis man ikke regner det nøjagtigt ud er det da også nemt at komme til at undervurdere.

Med venlig hilsen,

RetNemt.dk

Autoescape

det kørte fra dag ét!

men personalet i Tel Aviv Ben Gurion kunne nu godt have været en lille smule mere engageret - det var nærmest som om vi kom til besvær.

Her ud over forsøgte personlet at overbevise os om, at vi var blevet opgraderet til "en større bil", på trods af, at vi fik lige nøjagtig den vi havde bestilt og booket.

Havde det ikke været for dét havde I fået alle 5 stjerner.

Bilen fungerede perfekt.

Peer Withagen´s profile

profile image of Peer Withagen
Peer Withagen
Reviewer
Male, 1956
Haslev, Denmark

About