Jakob Michaelsen´s profile

Reviews (3)

Groupon DK

Dårligt betalingsflow og ekstremt tung kundeservice

Bestiller ved en fejl to ure i stedet for et (efter komplet mangel på besked om, at ens ordre er modtaget i betalingsflowet og efter kun at have indtastet mine Dankort-oplysninger een gang...), og opdager fejlen med det samme. Dette er sent lørdag aften, og jeg efter forgæves at have forsøgt at annullere min ordre i min ordrehistorik sender jeg en mail til kundeservice og beder dem om omgående at slette min anden ordre.
Mandag morgen får jeg besked om, at BEGGE mine køb er blevet accepteret, og pengene hæves efterfølgende. Jeg får ikke svar på min email.

Mandag formiddag ringer jeg til Groupon, og efter at have ventet i en rum tid kommer jeg igennem til en i øvrigt venlig kundeservicemedarbejder. Hun kan dog ikke hjælpe mig, og kan ikke tage direkte fat i forhandleren, en tysk urmager, for mig. Det skal jeg selv, forlyder det. Lykkes det ikke, beder hun mig om at vente til jeg modtager begge ure for herefter at sende det ene tilbage - naturligvis for egen regning. Træls.

Tager direkte fat i urmageren, som ikke taler godt engelsk. Han forsøger først at dirrigere mig tilbage til Groupon, men ender sidst med at love at hjælpe mig. Trods hans løfte om hjælp dukker begge ure op små to uger efter. Jeg brokker mig både til Groupon og urmageren, men begge giver den anden part skylden, og jeg får at vide af urmageren at returprocessen er langsommelig samt at han skal bruge oplysninger fra Groupon. Dette har jeg fået at vide tidligere over telefonen fra Groupon ikke er tilfældet.
Jeg føler mig her som en kastebold i et system der ikke fungerer.

I bund og grund står jeg med to af samme ur samt udsigten til at skulle tage en lang kamp for at få mine penge tilbage for det ene af dem. Heldigvis er en ven brændt varm på det, og køber det overskydende af mig. Sagen ender lykkeligt, men det er bestemt(!) ikke Groupons fortjeneste. Aldrig mere om jeg handler der.

15 November 2012

Reply from Groupon Denmark

Hej Jakob. Vi er kede af at høre om det uheldige forløb med urene, og at en af vores partnere ikke har levet op til lovet. Vi takker for din feedback, og vil bruge den til at forbedre processerne. Have en god dag. Hilsen Groupon Danmak

Coolshop

Hurtig levering og aldrig dårlige oplevelser

Har handlet indtil flere gange hos CoolShop, og har endnu ikke været utilfreds med mine køb.
Varerne bliver leveret hurtigt og fragtfrit, og forudbestilte spil kommer på udgivelsesdatoen. Priserne er gode og deres kundeservice fin, og jeg kunne ikke finde på at købe mine spil andre steder end her.

Fairtime Danmark

Fremragende og personlig service

Super kundeservice, der er både hurtig og personlig. Sammen med bestillingen kommer en returseddel, så man uden beregning kan sende uret tilbage såfremt man ønsker det byttet.
Jeg bestilte et Hæmmer-ur til 2.500 kroner, men måtte konstatere, at bl.a. størrelsen og lukningen ikke passede til min hånd.
Jeg kontaktede straks Ole med et ønske om et alternativt ur. Han svarede hurtigt, og foreslog flere forskellige løsninger - bl.a. med et billigere(!) ur end det jeg havde sat mig for at købe.
Jeg sender Hæmmer-uret tilbage tirsdag, og står torsdag med det nye ur i hånden.
Rigtig god og kompetent kundeservice - og her vil jeg ikke tøve et sekund med at handle igen.

Jakob Michaelsen´s profile

profile image of Jakob Michaelsen
Jakob Michaelsen
Reviewer
Male, 1988
København, Denmark

About

Handler ofte på nettet, og er derfor blevet kritisk i mit valg af butikker. Er noget ikke i orden, vælges ofte en anden netbutik.
Spiller tingene til gengæld, er loyaliteten til gengæld til at få øje på, og så skal der virkelig gøres i nælderne hvis der skal findes en anden webshop.