Villads Skrydstrup´s profile

Reviews (18)

Dintaeppekaede

Godt nok.

Jeg er udmærket tilfreds med varene og leveringstiden, samt priserne.
Dog var der "fejl" i leveringen, til den gode side.
Det runde tæpper er 95cm og ikke 80cm, som bestilt, men det passer fint hvor det ligger.
Jeg er så glad for det at jeg straks har bestilt et firkantet af samme type og farve.
Det skridsikre underlag, på 60*120 er stort som et lagen, så nu kan jeg også få underlag på mit firkantede tæppe, som lige kom ind ad døren mens jeg skriver.
Det firkantede holder målet, og ser godt ud under gyngestolen.
Kattene har også testet og godkendt det. :-)

Sikkenemt

Det er nemt, og billigt.

Mit nye bundkort, en asrock Z77 model til 665kr, var cirka 100kr billigere end flere andre steder.

Campingshop

Fint

Jeg fik hurtigt en papirkurv ind ad døren, som præcis passede til mit behov.

Befro

Det går fint

Befro er OK.
Der vil jeg gerne handle igen.

Komplett.dk - Trusted by geeks since 1996

God service :-)

Efter at ha' hørt op ad vægge, ned ad stolper om den gode service inde på hwt.dk ,fik jeg selv kærligheden at føle her forleden.
Min Logitech Anywhere mouse begyndte at give dobbeltklik når jeg klikkede.
Ret irriterende.
Jeg søgte på komplett's side efter stedet hvor man opretter en RMA, men for vild og fandt det ikke.
Jeg fandt derimod en kontaktside og skrev så der efter hjælp til at lave en RMA.
Henning forklarede mig hvordan, men tilbød mig også lige at oprette den for mig.
Det sagde jeg jatak til, og inden ret længe havde jeg en email med en mærkat til gratis porto, og så sendte jeg glad musen afsted i en kasse.
Jeg husker ikke lige præcis hvor længe, men få dage efter kom min nye mus med posten.
Det var næsten for let, og for det giver jeg alle stjerner. :-)
Venlig hilsen
Villads

thansen.dk

Fint!

Hurtig levering og varen er som den skal være.

Pearls & Pieces

Udmærket

Købte noget lædersnor i forskellige tykkelser.
Ok produkt, ok levering.

Coop

Superbrugsen er en knaldgod butik, men igår blev jeg sur.

Kommer for at hente en pakke fra COOP.dk, og bliver bedt om legitimation med billede.
Kørekort eller pas.
Kørekort har jeg aldrig haft, passet er løbet ud og bliver ikke fornyet før næste rejse. Klart ikke sandt?
Jeg bliver sur over at blive afkrævet en legitimation som ikke alle kan forventes at have.
Hvad skal det til for?
GLS og Post.dk kan sagtens udlevere uden billedlegimation. Det kan brugsen også når der står en sur og vred kunde, så hvad skal det til for?
Det er synd for de søde piger og kvinder bag disken. Undskyld <3
Det må være samme sikkerhedschef der krævede de latterlige capthas på Coop.dk som ingen kunne læse. Det er rettet nu, men min klage blev aldeles ikke mødt med forståelse. Gætter på der har været mange flere siden.
Coop.dk er ikke Fort Knox, vel?
Bortset fra det, er min brugs, Superbrugsen i Kertemix verdens bedste brugs. En knaldgod butik, og nu bliver den større. Herligt.

Postdanmark

Halvskidt efterhånden.

Sidder lige og ser kontant og så vil jeg da deltage i koret.
For ikke ret længe siden var pakkeposten her i Kerteminde nærmest perfekt, men efter at mit gamle yndlingsbud åbenbart er stoppet, er det sket flere gange, med sidste gang her i sidste uge fik jeg en sms om at jeg ikke var hjemme og pakken derfor ikke leveret.
Jeg var hjemme og ventede i spænding på min nye Galaxy Note, med alle antenner ude. Heldigvis kunne jeg nå at hente senere på dagen.
Det er det eneste manden skal gøre for de 29.-kr jeg har betalt, og det klarer han ikke.
Det er skidt. 0 stjerner faktisk.
Det hjælper heller ikke at klage. :-(
Jeg vil ha' mit perfekte postvæsen tilbage.

Birger Stenstrup found this review useful

08 May 2013

Reply from Post Danmark

Hej Villads

Nå, så sad vi og så fjernsyn på samme tid.

Det er rart at høre, at du har haft så godt et postbud, at du savner ham nu. Vidste jeg, hvem han var, så videresendte jeg din anmeldelse, men jeg må nøjes med at takke for rosen på hans vegne.

Villads, hvis du ikke fik din pakke omdelt som aftalt, så vil jeg gerne undersøge det. Kan du ikke sende pakkenummeret til mig på tpost@post.dk?

Med venlig hilsen

Helle fra Post Danmark Kundeservice

www.computersalg.dk

Det går fint

Der er ikke så meget at sige.
Priserne er gode og varene kommer frem.
Denne gang klarede post.dk endda at nå helt op til min hoveddør og ringe på. Dygtiiiiig.

Bodylab

Hurtig levering.

Som sidst er jeg tilfreds med proteinpulveret.
Desværre fik jeg sidst lagt en negativ kommentar om om coffeinproduktet Amplifier.
Det viste sig at den manglede virkning skyldtes min dårlige helbredstilstand.
Nu hvor jeg er rask virker det præcis som det skal.

Jeg gemmer den sidste stjerne til det helt ekstraordinære og vil som sidst sige at jeg gerne vil anbefale produkterne til alle og enhver. Har faktisk lige gjort det på facebook i dag. :-)

Bagetid.dk

Godt nok, så langt

Det er måske i virkeligheden først når man har brug for service ud over levering, at en netbutiks virkelige kvalitet viser.
Da jeg er førstegangshanlende og varerne er præcis som de skal og blev leveret præcis som lovet, hurtigt, ved jeg ikke hvordan de klarer de problemer som man af og til løber ind i. Derfor kun 4 stjerner.

Hardware Test

Bedste i DK om PC stof

Sidens styrke er de dygtige brugere og dygtige medarbejdere, der sørger for gode svar i trådene og gode artikler om Hardware og andet.
Den svage side er de hyppige nedbrud, men jeg kommer altid tilbage fordi det er her jeg får mit behov dækket.
Derfor kun 4 stjerner men jeg vil til enhver tid anbefale siden til alle jeg kender.
hip hip. :-)

bodyman.dk

Godt nok. :-)

Leveringstiden var vist lidt længere end normalt.
Bodylab Amplifier skuffer. Jeg føler ikke nogen ekstra energi ved indtagelse.
Bodylab Whey 100.
Dette her overrasker ved at give en meget bedre konsistent og følelse i mine fuldkost smutties end Amino-Complex, som koster det dobbelte i Matas.
Et godt produkt som jeg køber igen.
Det særdeles gode ved Bodylab Whey 100 opvejer lidt af det dårlige ved Bodylab Amplifier så jeg giver 4 stjerner.
Edit: Jeg tror jeg må revidere min opfattelse af Bodylab Amplifier. Jeg var meget træt på grund af stærke smerter da først prøvede det, men nu hvor smerterne er mere normale virker det vist som det skal.

CBB Mobil

CBB = OK

Ikke noget bøvl. Jeg får hvad jeg skal bruge og betaler derefter.

Brandos.dk

Brandos er et OK selskab at handle med.

Stort flot udvalg og en let og ligetil ordning med bytte og retur, som er en uundgåelig nødvendighed med sko der skal passe.
Her i Kertemix kan jeg sidde og vælge og vrage mellem alverdens gode mærker i fodtøj.

Det går fint chef. Fortsæt det gode arbejde. :-)

Kun 4 stjerner fordi det er for skræmmende at give 5.
Du har ikke irriteret mig endnu chef. ;-)

Nu ser jeg ude til højre at du også har prisgaranti.
Det kommer bag på mig på den mest behagelige måde.
Måske jeg skulle ha' vovet det ene øje og ha' givet 5 stjerner.

Getmore

Bare en pakke mere i rækken uden problemer.

Endnu en pakke modtaget som forventet.
Getmores hjemmeside er knaldgod når man vil se spefikationer på en ting.
Alle eller næsten alle detaljer er med. Fint.

Villads Skrydstrup´s profile

profile image of Villads Skrydstrup
Villads Skrydstrup
Reviewer
Male, 1953
Kerteminde, Denmark

About