Lars Lundsgaard´s profile

Reviews (9)

PointBlog.dk

Her belønnes jeg for min tid

Points er ikke nyt for mig. Jeg har prøvet det før, nyhedsbrevene spørgskemaerne og hjemmesider man skal besøge. Men at få point for blot at komme med sin mening, det er nyt. Normalt når jeg bliver bedt om min mening i forbindelse med meningsmålinger om aviser og valg, så er det intervieweren der tjener sine penge ved at spilde min tid. Med pointblog får jeg en fortjeneste ved at spilde min tid. Det er sådan det burde være overalt

PointShop.dk

intet er gratis, men på pointshop føles det sådan

Jeg ville overraske min kæreste med et gavekort, og sådan ét kan fås "gratis" på pointshop. Man skal bare lige investere sin tid i nogle spørgeskemaer, nogle nyhedsbreve og diverse konkurrencer. Jeg bytter min opmærksomhed med et gavekort. Det er ikke noget dårligt bytte

Bibliotek

Supernemt at bruge

Sidens opbygning gør det let at tilgå og man har hurtigt og smertefrit sit ærinde overstået. Find dit materiale, bestil hvor du vil afhente og vupti, så kan du hente din lånte bog/film på nærmeste bibliotek. Det kan ikke være nemmere

Lcdgarder

fin handel uden problemer

Efter længe at have overvejet hvad jeg skulle købe af fladskærm, bestilte jeg et Sony fjernsyn hos LCD. Jeg havde en god dialog med dem over telefon og mail. Fjernsynet kom til aftalt tid og jeg vil helt sikkert anbefale shoppen til andre.

Jobindex

Super side med rigtige mennesker bag

Jeg var storforbruger af jobindex for ½ år siden, primært fordi den er så let at benytte. Men ikke nok med at jeg ledte efter job til migselv, jeg oplevede også at jobindex ledte efter job for mig. Jeg blev flere gange kontaktet af "headhuntere" der havde fundet noget jeg burde søge.
Det virkede i sådan en grad at jeg fik ét af de job jeg var blevet anbefalet og så fik jeg selvfølgelig også lige 2 biografbilletter af jobindex, for ligesom at sige tillykke med jobbet.
Jeg vil helt sikkert anbefale det til alle der skal bruge et nyt arbejde.

Edbpriser

Der man starter når man skal købe hardware

Jeg er stor fan af EDBpriser og jeg starter altid der når jeg skal købe hardware.
Dog bliver jeg engang imellem forbløffet når den billigste varer på siden bliver matchet i pris af Bilka eller Fona, hvor jeg ikke skal betale for porto. Så edbpriser fortæller sandheden om hvor man kan få sine vare billigt, men man skal bare ikke tro det er HELE sandheden.

Waoo!

middelmådig på alle punkter

waoo får 2 stjerner. Én for konceptet om fiber bredbånd ud til folket og det blær der ligger i at jeg kan sige jeg har en 30/30 forbindelse, og én stjerne fordi den gennemførte flotte installation I har lavet på adressen. Det kan virkelig ikke ses at der er gravet kabel ned og jeg har ingen anelse om hvordan den på magisk vis forsvinder gennem husmuren og ind i stuen.
Når det er sagt, så er der ingen stjerner for bestillingsprocessen og den manglende information. Der er ingen stjerner for den forkerte ordrebekræftelse som først blev rettet efter flere henvendelser. Heller ikke jeres regnskabsafdeling hos Tre-for i Kolding skal roses for at trække 500 for meget på betalingsservice og foreslå at det kan justeres ved næste betaling, samt at jeg på 3. uge venter på at få mine penge retur på en lovet check. Slutlig er der heller ingen stjerne for de mange daglige udfald der gør det umuligt at spille netspil. Waoo, jeg finder et andet sted at få mit internet.

Trustpilot

professionelt og ambitiøs

Siden fungere. Både teknisk fordi hjemmesiden altid virker, deres programkode fungere sammen med adskillige shops, så jeg kan se shoppens anmeldelser, på shoppens egen side og matematikken bagved ratingen fungere, så én sur anmeldelse ikke trækker et ellers godt gennemsnit ned.
Konceptet fungere også. Jeg bruger andres erfaringer, til at træffe min beslutning. Her er dyrt købte erfaringer gratis!
Jeg har haft fornøjelsen af, at supportere programmørene hos trustpilot i mit tidligere job, og jeg ved at med deres ambitioner skal de nok nå langt.
Der mangler én stjerne for at få fuldt hus. Den mangler, fordi jeg ikke kan anmelde et firma med 0 stjerner. Der er firmaer derude, der ikke engang har fortjent én stjerne, så det faktum at jeg mindst skal give én stjerne, gør desværre at jeg bliver nødt til at tage den fra jeres anmeldelse.

09 September 2011

Reply from trustpilot.dk

Hej Lars

Tak for din anmeldelse

Selvom man ikke kan give 0 stjerner kan jeg roligt understrege at virksomhederne forstår pointen mere end rigeligt med den ene stjerne du som minimum kan give.

Om vi ændrer det i fremtiden er ikke til at sige, men som udgangspunkt tror jeg vi holder os til et spænd på 5 karakterer

Mvh Line

Trustpilot

TELMORE

Simpel og innovativt

Jeg har sjældent været kunde ved nogen der i den grad går op i mit velbefindende som kunde. Konstant kræses der om både nye og eksisterende kunder. Selvom det nu er ejet af TDC, som jo ikke er noget lille firma, virker hjemmeside og support nærmest familiært.
Jeg er især vild med idéen om at kunne komme med nye tiltag og bagefter samle opbakning fra andre kunder, indtil min idé til sidst bliver gennemført... og så hjælper det jo også at resten af familien har Telmore så vi kan ringe gratis til hinanden

Lars Lundsgaard´s profile

profile image of Lars Lundsgaard
Lars Lundsgaard
Reviewer
Male, 1977
Kolding, Denmark

About

Har handlet på nettet, datet på nettet, kodet en shop på nettet og fundet informationer på nettet. Har faktisk slidt en del på det net efterhånden.