Andreas Klausen´s profile

Reviews (3)

DSB

Stigende formkurve

Med mange års rejseforbrug, med både kærester og efterskolevenner i hele landet, må jeg sige, at DSB er det firma, jeg hader næstmest i Danmark efter Brøndby IF. Med utallige forsinkelser, evigt sporarbejde og skyhøje priser, har selskabet pint mig gennem en lang årrække. Det skal nævnes, at jeg de seneste måneder, ikke har set noget til hverken forsinkelser eller sporarbejde, men deres priser er stadig urimeligt høje i forhold til hvad min SU og mit arbejde indbringer mig. Med orange- og klapsædebilletter, har de virkelig fået fat i noget af det rigtige, jeg har bare endnu ikke formået at få fat i dem, da jeg tit rejser med kort varsel.
Med få pladser og ekstremt dyre pladsbilletter, tvinger de os, i de travle dagstimer, til at bruge flere penge end ellers nødvendigt. Jeg skulle mene at prisen i sig selv burde være nok til at få tildelt et sæde. Hvis de gør pladsbilletter tilgængelige for kun handicappede og ældre, tror jeg, at først til mølle princippet kan spare os for en masse penge.

Danske Bank

Tilfredshed

Danske Bank er præcis, som de skal være. Netbanken virker upåklageligt og med masser af bonus ydelser, som eksempelvis god mobilservice, gør det nemt, at holde styr på sin økonomi, når man som mig og masser af andre unge har paranoia over at tjekke sin konto mandag morgen efter en bytur. Deres hjemmeside er nem og overskuelig, så man ikke behøver at benytte et af deres altid mange philialer. Som ung bruger, ser jeg ikke meget til gebyrer, medmindre overtrækket bliver lige så stort, som min tilfredshed.

Wanja Alsted found this review useful

15 September 2011

Reply from Danske Bank

Kære Andreas Klausen
Tusind tak for din anmeldelse - den blev jeg helt glad af at læse!
Venlig hilsen
Pernille Dehn

Fullrate A/S

Fullrate - Her pakker vi ikke tingene ind.

September:
Bestilte over telefon to mobilt bredbånd med 4 M/bit til deres kampagnepris. Hvad sælgeren ikke fortalte var, at de kun kunne sælge én pakke til mig. I stedet fik jeg 1 M/bit til samme pris som 4 M/bit og en faktura der ikke stemte overens med, hvad jeg havde købt. Da jeg skrev ind og spurgte, om der var sket en fejl, blev den besvaret med en sarkastisk mail, hvor de havde sagt 1 M/bit abonnementet op. Da min bofælle derefter genbestilte kampagnetilbuddet blev han igen opkrævet de penge, som vi én gang havde betalt. "Hos Fullrate pakker vi ikke tingene ind", er blot en af mange sætninger, som er mig uforståelig, medmindre den også er ment sarkastisk.

Oktober:
Efter at have sendt udstyret tilbage til den opgivede adresse (et USB-Modem, som sikkert har kostet i omegnen af 5 kr. at producere) bliver det "væk" hos Post Danmark. Herefter bliver jeg opkrævet 699,- for det "tabte" udstyr. 699 DANSKE KRONER !!!!!! Fy for satan, det gør mig gal, og jeg er selvfølgelig bundet 6 måneder til abonnementet. Jeg er fanget i fullrates klistrende spind af klamphuggeri, mine tanker er fanget i et spind af had og hvordan skal jeg skaffe de penge på under 14 dage. Tiden løber...

Andreas Klausen´s profile

profile image of Andreas Klausen
Andreas Klausen
Reviewer
1989
Aarhus, Denmark

About

Medicinstuderende i Århus, fodboldinteresseret og hæftig bruger af Facebook og Twitter.