We are hiring!

Conner´s profile

Send private message to Conner
Private messages cannot be used for advertising, spam or anything similar. Violations of this can lead to removal of the user responsible for the message. If you experience unsolicited promotion in a private message, please let us know and we will look into matter.

Reviews (16)

Daekonline

Fin hurtig levering og god kundeservice

Før køb havde jeg et par spørgsmål til en særlig beskrivelse af de dæk, som jeg var interesseret i at købe og skrev en mail til deres kundeservice. Kundeservice vendte hurtigt tilbage på mail og forklarede det, så det var nemt at forstå. Dækkene blev leveret som forventet.

Jeg skulle købe nye vinterdæk til vores helt nye bil. Eneste minus er, at jeg gerne ville have haft et par Goodyear Super Grip vinterdæk, hvilket ikke var muligt, da rigtig mange af de bedste kendte mærker var udsolgt. Men det er jo pga., at vi var i midt februar og dermed i "slutningen" af sæsonen, hvor der er solgt ud af det meste.

Jeg vil ikke tøve med at bestille derfra en anden gang, for dækkene er billigere end de fåes i DK, og så leveres de gratis til døren :-)

26 March 2013

Reply from Delticom AG

Kære kunde,

Tak for en meget positiv gennemgang.

Vi er glæde for du er tilfreds med services vores virksomhed tilbyder.

Vi bestræber os hver dag for at forbedre vores tjenester til millioner
af vores kunder over hele verden.

Tøv ikke med at sprede budskabet om os, det er vores største belønning.

Vi ser frem til din returnering til vores hjemmeside.

Din online dæk forhandler daekonline.dk

Laptops.dk

God & lynhurtig handel!

Laptops.dk var de billigste med den computermodel, jeg søgte, og jeg blev godt nok positivt overrasket! For jeg bestilte ud på eftermiddagen og så godt nok, at der stod 1 dags levering, men ordren skal jo også lige behandles og pakkes. Så jeg havde godt nok ikke forventet at få computeren leveret allerede den følgende formiddag! Dét er sgu' god & lynhurtig service - tak for det ;-)

byKier.dk

Superflotte sko & hurtig levering, tak!

Bykier er virkelig en internetshop udover det sædvanlige! Jeg købte et par lædersko til min søn, og selvom de har rigtig gode billeder på deres webshop, ja - så var skoene bare endnu flottere i virkeligheden og i rigtig lækker kvalitet! Jeg købte endda, mens der var udsalg, så jeg fik 70% rabat. De købte sko blev leveret 2 dage efter bestilling - tak for det :-) Desværre nåede jeg ikke at finde et par læderstøvler i min egen størrelse, da de var blevet udsolgt, men nu ved jeg jo så, jeg bare skal være hurtig næste gang :-)

Foto

Dårlig emballering & forsendelsesform = 2 ødelagte lærredsbilleder!

Jeg bestilte et foto på lærred gennem en rabattilbud, så jeg ville få det til halv pris inkl. levering. Der går nogle uger, og jeg modtog så lærredsbilledet emballeret med tyndt pap, hvor der var gået hul i pappet. Selve lærredstrykket var rigtig flot lavet, MEN hele vejen rundt langs kanten havde lærredet tydelige mærker efter trærammen, da det var blevet trykket under transporten. Dette var tydeligvis et resultat af den ringe indpakning, som på ingen måder kunne skåne lærredsbilledet.

Jeg kontaktede kundeservice (forøvrigt flink), som bad mig uploade billeder af skaderne. Det tog flere dage med korrespondance, da der først var problemer med, at deres upload-side ikke kunne tage filer i stort format. Da det endelig lykkedes, fik jeg besked om, at der ville blive bestilt et nyt billede til mig. Jeg gjorde yderligere opmærksom på, at de burde overveje en bedre indpakning, foruden at sende lærredsbilledet som pakke i stedet for som almindeligt brev eller gennem f.eks. GLS, hvor man selv afhenter, så lærredsbilledet ikke skulle gennem den meget hårdhændede rullebåndsortering hos Postdanmark!

Jeg modtager efter et par uger lærredsbillede nr. 2, og bliver mildest talt irriteret, da posten kommer med den! For papemballagen er denne gang nærmest flænset op flere steder OG ikke nok med dét, men selve lærredsbilledet er simpelthen blevet bøjet, så trærammen øverst er knækket, der er en lille flænge i lærredet, og lærredet sidder løst på resten af trærammen - ØV!

Jeg kontakter atter kundeservice, uploader påny billeder af skaderne, foruden at jeg påpeger, at det da er underligt, at jeg atter skal modtage endnu et lærredsbillede - sendt på nøjagtig samme måde som det første med den samme ringe tynde papemballage (kun ca. 3 mm. tynd pap og ingen polstring såsom bobleplast eller lign.)! Og at jeg vel ikke kan være den eneste, der er ude for det her problem? Jeg får svaret, at de kender til problemet, men at man ikke så hurtigt kan ændre på eksisterende emballage, men at der da med det samme kan blive bestilt et nyt lærredsbillede til mig.

Jeg takker pænt nej tak og oplyser, at jeg ikke ønsker at modtage et 3. ødelagt billede, hvilket det jo nok også ville være, eftersom de ikke ville ændre på hverken indpakning eller forsendelsesform! Og jeg beder derfor om med det samme at få mine penge retur, da jeg jo så bliver nødt til at bestille et lærredsbillede andetsteds. Dette medgiver de med det samme, og returbeløbet kommer hurtigt på min konto.

Dog har jeg ventet flere uger på, hvad jeg troede ville være et lærredsbillede, der kunne hænge på min væg. Jeg fik jo mine penge retur, men INGEN anden kompensation for at have ventet, brugt tid på mails frem og tilbage, tage billeder til upload (bøvlet med uploads, som langsommeligt skal uploades ét for ét på deres upload-side) osv. En kompensation burde derfor være noget, der automatisk blev tilbudt!

Om jeg vil bestille her igen? Nej, det tror jeg så ikke lige, jeg vil! Eneste grund til, at jeg ikke giver negative, men kun neutrale bedømmelsesstjerner er, at jeg jo trods alt har fået mine penge retur, men resten kunne jeg godt have været foruden!

Madvognen

God gedigen økologisk husmandskost leveret til døren

Vi har d.d. fået vores første økologisk måltid fra Madvognen. Vi bestilte først på eftermiddagen (skal bestilles inden kl. 16.00), og vi valgte at få maden leveret mellem kl.17 og 18, da vi har en lille dreng, der ikke kan vente så længe med at spise (ellers kan vælges levering mellem kl. 18 og 19).

Vi fik maden leveret kl. 17.35. Den var ikke rygende varm, og vi satte den derfor lige 1 min. i mikroovnen. Vi fik Coq au Vin + 1 stykke porretærte til deling. Coq au Vin-retten smagte godt, men kunne sagtens have smagt af meget mere, da det jo er en ret, der skal stå længe og simre og "tilegne" sig smag, men af en eller anden grund havde kødet ikke så megen smag. Porretærten var, hvad jeg vil kalde, under middel, da den stort set var smagsløs. Hovedretterne var af god stor størrelse, og tærtestykket var et fint stykke tilbehør til at dele.

Vi har tidligere prøvet at købe mad hos den nu lukkede Madvognen i Gilleleje, og også hér var oplevelsen, at maden var ret smagsneutral. Så et råd vil være lige at oppe den lidt mht. krydren og tilsmagning.

Alt i alt er vi dog tilfredse med måltidet, som kostede os kr. 173,- for 2 x hovedretter + 1 stort stykke tærte. Dertil er leveringen nemlig GRATIS (når man køber for over kr. 150,-), og så skal man jo også lige huske, at alt mad fra Madvognen er ØKOLOGISK :-)

Så ja, måske en tyver mere, end det lokale pizzeria skal have for at dele 2 almindelige pizzaer ud - til gengæld er dette ikke junkfood, men god gedigent økologisk husmandskost leveret til døren!

OPDATERING:
Jeg synes, det er meget få, der har anmeldt Madvognen herinde, så derfor vil jeg lige supplere lidt ;-) Vi har nu prøvet Madvognen endnu flere gange og er som udgangspunkt tilfredse, men der har dog været et par enkelte ting, hvor det ikke har været helt helt i top, men dog stadig ok. Hvis man kunne savne noget generelt, så må portionerne gerne være en anelse større, da vi nogen gange ikke er blevet mætte. Og så er vi heldigvis ejere af en mikroovn, hvilket man altså skal have, for vores mad har hver gang været lunken og krævet at skulle varmes, selvom den kommer direkte fra en varmeboks. Her er vores anmeldelse af de sidste leveringer:

27.12: Vi havde gæster til frokost, som blev til aften, så vi bestilte mad. Vi fik Indisk Kofte, og det smagte himmelsk - masser af smag, store gode kødboller og en god portion ris til. Dejligt!

05.01: Vi fik hhv. Karrygryde med svinekød og Fiskefrikadeller med sennepssauce + Krydret indisk suppe til fryseren. Karrygryden var ok, men smagte ikke af så meget. Fiskefrikadellerne var gode, og det var en speciel, men god oplevelse med sennepsaucen til, men der var ikke så meget mad. Suppen var god og blev spist en anden dag.

25.01: Vi bestilte til levering til en anden adresse, og det fungerede upåklageligt. Vi fik begge Oksesteg med æble-/timiankompot og derefter Æblegrød og kokoscrunch til dessert. Hovedmenuen smagte virkeligt lækkert: dejligt kød og en spændende kombi med æble-timiankompot til! Desværre var der ingen mikroovn, hvor vi var, så selvom vi satte os og spiste den med det samme, den kom - ja, så var den lunken og på ingen måder varm. Lidt ærgerligt, når det smagte så godt - nok den bedste menu til dato! Desserten var helt sublim og frisk - hold da op, den var bare et hit!

31.01: Vi fik begge Forloren hare med brun sauce og derudover en Bitter lemon at drikke. Denne omgang var en skuffelse! Der var 2 meget små skiver forloren hare i hver portion, hvilket ca. svarede til en smal skive forloren hare, når vi selv laver den, og det var i hvert fald det halve af, hvad vi kunne have spist. Jeg fik deruover, hvad der svarede til 2 kartofler, hvor min mand var så heldig at få, hvad der svarede til 3 kartofler, men det var desværre bare slet ikke nok - ærgerligt, for det smagte godt!

Så nu har vi holdt en lille pause fra Madvognen, for jo - det er et rigtig godt og et super initiativ, men vi vil også gerne kunne være tilfredse og mætte HVER gang, når nu vi betaler os fra at få et godt måltid leveret fremfor selv at lave det. Vi bestiller dog nok snart derfra igen, for det er jo nemt, økologisk og et rigtig godt alternativ til så meget andet ;-)

Dorthe Andersen found this review useful

Trendsales

Trofast superbruger af Trendsales ønsker at gebyr-stigningerne snart STOPPER!!!

Jeg har købt & solgt på Trendsales i snart 8 år! Jeg er på siden dagligt og køber rigtig meget af mit eget og min søns tøj på siden, og sælger samtidig vores nye/brugte tøj, ting m.m. derinde. Så jeg er RIGTIG GLAD for Trendsales, som er en super skøn side både for såvel køber og sælger ;-)

Eneste (og ikke helt uvæsentlige) MINUS ved Trendsales, er den øgede brugerbetaling gennem årene - dette til trods for, at Trendsales nu har over 1/2 million brugere, har opkøbt QXL (og spammer TS med QXL-annoncer) og nu er kæmpe millionvirksomhed!

Jeg synes IKKE, det er ok, nu både at opkræve 2% gebyr fra køber + 4% gebyr fra sælger - ene og alene af den grund, at vi skulle få bedre "support kunderservice", hvis behovet er der! Klart, at det er rart med kundeservice (men det bliver jo så også rigeligt betalt af reklamer), og jeg har altså flere gange oplevet supporten som STÆRT mangelfuld, hvilket jeg også har gjort Trendsales opmærksom på!

Jeg betaler i forvejen over kr. 400,- om året for at være Vip-bruger og lægger så både som køber og sælger rigtig mange penge derudover! Når en tilsvarende portal som DBA kan fungere gratis for brugerne, burde Trendsales også kunne komme med et billigere tilbud til deres brugere, selvom det ikke kan gøres helt gratis. Dette er også forståeligt, for Trendsales ER bedre, end andre sider, og det vil jeg også gerne støtte og betale for, MEN der må være en grænse for de stigende gebyrer!

06 December 2011

Reply from Trendsales

Først og fremmest mange tak for din anmeldelse. Hvor er det dejligt, at du har haft en masse gode år på Trendsales.

Dernæst er vi selvfølgelig rigtig kede af, at du ikke er tilfreds med vores gebyrer. Der er stor forskel på, hvorledes de forskellige handelssites vælger at prissætte gebyrerne. Nogle vælger at lægge alle gebyrer på sælgers side, vi vælger at fordele gebyrerne lidt. Her skal det jo siges, at såfremt man ønsker at fravælge gebyrerne, kan man altid vælge at handle via bank istedet.

Samtidig vælger vi således også, at man selv kan opgradere sin profil med VIP, fremhævninger på annoncer osv, men det er også helt frivilligt. Ønsker man derfor at benytte Trendsales til ganske få penge, kan man sagtens vælge at være standardbruger, og herved have op til 5 åbne annoncer.

Vores nye Købergebyr på 2% er helt specifikt til vores nye køberbeskyttelse, TrendSafe. De 2 % skal altså derfor ses som en forsikring i handler hvor man er køber. Indgår du en handel som køber, hvor varen ikke er som beskrevet, eller hvor varen ikke kommer frem, og sælger nægter ansvar i sagen, går vi ind og dækker det fulde beløb.

Det skal sidst påpeges, at vi ikke har opkøbt QXL.dk. Vi er derimod blevet opkøbt af QXL.dk. Det betyder også, at Trendsales og QXL stadig er 2 selvstændige sites, og at vi drives som separate virksomheder.

Vores kundeservice er altid tilgængelig, uanset om man har betalt købergebyr eller ej. Det vil sige, at såfremt du oplever problemer med en handel gennemført over bank, kan du stadig benytte vores Dialogcenter. Du får blot ikke dækket tabet, såfremt sælger nægter at finde en løsning. Uanset hvilken handelsform, du benytter, sidder vi altid klar til at hjælpe alle ugens dage :-)

At du har oplevet supporten som mangelfuld, er tilgengæld rigtig beklageligt, og det vil vi meget forsøge at råde bod på. Nu kan jeg ikke finde dig ud fra denne henvendelse, men jeg vil gerne se nærmere på dine henvendelser? Kan jeg eventuelt få dig til at skrive dit brugernavn her, eller sende en mail via vores support her: http://www.trendsales.dk/pages/support/default.aspx Du er velkommen til at skrive Att: Kiki :-)

Kiki, Trendsales Support

Skat

Svar MEGET forsinket og IKKE som lovet!

Ved henvendelse til SKAT per email, lover de tilbagemelding INDEN FOR 14 dage!

Der gik intet mindre end 1,5 måned, før jeg fik svar - IKKE ok :-(

Proshop

Hurtig levering & billig vare!

Jeg købte en laptop hos Proshop. De var billigst med lige præcis dén model, og den kom lynhurtigt frem!

SOLO.dk

Supergodt, meget hurtig & yderst effektiv!

Her snakker vi om "Speedy delivery"! Jeg har handlet flere gange hos Solo.dk efterhånden, og varerne bliver typisk leveret efter kun 1-2 dage!

Ved returning refunderes penge også prompte! Dejligt med hurtig og effektiv service foruden nogle varer, man ikke lige finder andre steder. Tak :-)

Bilka

Fine varer, der var som beskrevet

Vi var fuldt tilfredse og bestilte en dag, hvor der var tilbud om GRATIS FRAGT - uden noget mindstebeløb ;-D Eneste minus er, at der står, man kan vælge leveringstidspunkt, når man bestiller. Dét kunne vi så ikke - vi fik blot en ordrebekræftelse med en FAST dato, og det kunne IKKE ændres. Så det var heldigt, at jeg rent faktisk havde mulighed for at være hjemme den dag, som de var helt besluttet på, at fragtmanden SKULLE komme.. Men ellers kan man jo ikke forvente, at folk kan være hjemme i hverdagene lidt efter frokosttid, så her skulle der måske liiiiige være lidt større fleksibilitet - derfor ""kun" 4 stjerner!

www.novasark.dk

Lækre personlige kreationer & super service!

Jeg er den heldige ejer af både strækvikle og hængevugge fra Novas Ark og er rigtig glad for begge dele! Novas Ark laver nogle superflotte & lækre kreationer med fine detaljer, som man bare kan se er lavet med personlighed!

Birgitte, som står bag Novas Ark, er professionel både i produceringen af fede ting & sager foruden sin toptunede kundeservice! Derudover er det dejligt at se et mindre firma i baby/børn-udstyrsjunglen som en pendant til de meget store mainstream-mærker, og man kan være sikker på, at ens barn får et særligt unikt produkt, som naboernes unger ikke har ;-)

Og så behøver jeg vist næsten ikke nævne, at man i dén grad kan føle sig tryg ved at handle hos Birgitte/Novas Ark og kun bliver glad for at have gjort det!

Smaahjerter

Altid lækre varer & ikke mindst FRI FRAGT!

Det største plus er klart den frie fragt! Derudover plejer jeg at handle her, når der er udsalgsvarer og har fået nogle rigtig gode billige deals.

Eneste "lille" minus er, at der ikke er dag til dag levering eller bare 2-dages levering. Der går nemlig typisk ca. 5 dage, før man får besked om, at ens vare er blevet ekspederet og afsendes, så der går en lille uge fra bestilling til modtagelse. Dette kunne godt optimeres, så varen modtages hurtigere - særligt, når det jo gerne skal være et alternativ til at gå i en fysisk butik, men hvor man jo stadig gerne vil have varen hurtigt. F.eks. modtager jeg varer købt i England hurtigere, end varer købt hos Smaahjerter, så dette er lige den sidste ting, der kan gøre Jeres butik HELT PERFEKT ;-)

Venlig hilsen
Conner

www.SmartGirl.dk

OK fint

Jeg har handlet der et par gange, og jeg føler i hvert fald, at sitet er til at stole på og er sikkert. Jeg har 1 gang måttet returnere, og det gik også fint. Jeg synes dog, at de er en smule langsomme i deres vareekspedition, men ellers god service.

Ellos

Kvaliteten er blevet ringere med årene - både deres tøj og deres kundeservice

Jeg handlede for mange år siden en del hos Ellos (faktisk fra da de startede op som postordrefirma under et andet og senere endnu et navn, efter de blev til Ellos). Dengang var varerne ret fine, synes jeg, og det var meget anderledes, end hvad man lige fandt andetsteds.

Jeg har de sidste par år foretaget et par sporadiske handler, og jeg er blevet ret skuffet alle gangene. Kvaliteten af tøjet er bare for dårlig ifht. priserne. Her mener jeg, at kvaliteten er ringere end det, du vil finde i f.eks. H&M, og Ellos' priser er så også bare modsvarende dyrere :-/

Den sidste handel drejede sig om en stumtjener, hvor der var en defekt i et forboret hul, der var boret for småt til den medfølgende skrue, så det ene ben gik halvt i stykker ved montering. Jeg endte med at sende den retur, da skaden var for alvorlig til, at vi kunne bruge den til dens formål. Der gik længere tid end, hvad jeg synes der er rimeligt ifht. tilbagebetaling, og i hvert fald meget længere tid end hvad man oplever hos andre onlinefirmaer.

Jeg besluttede mig for at melde mig ud som kunde, da jeg bare ikke var tilfreds mere. Men hold da op, hvor var der bare meget bøvl og skriven frem og tilbage, da jeg bare blev ved med at stå som kunde. Og deres kundeservice er bare SÅ mangelfuld og vender i flere tilfælde slet ikke tilbage og burde være mere effektiv, serviceminded og i det mindste en del mere prioriteret, når de nu efterhånden er blevet så stort et firma, som de er!

Jeg får godt nok ikke flere reklamer tilsendt, som jeg ellers har læst mange bliver spammet med længe, men i stedet kan jeg bare stadig logge på inde på deres hjemmeside. Og så er jeg jo ligesom IKKE blevet slettet som kunde (og fået slettet alle mine oplysninger, når jeg stadig kan se dem på hjemmesiden), hvilket de ellers gentagne hævede, jeg var blevet. Så øhhhh, ja - bøvl, ineffektivitet og dårlig kvalitet, og det gider jeg ikke! Så jeg handler der ikke igen!

TELMORE

Telmore er bare altid overskuelig og til at stole på!

Jeg har været kunde der igennem mange år, nærmer sig vist 10 år. Og der har bare altid været rigtig god og nem kundeservice, der er til at FÅ FAT I (dette er ellers bestemt ikke en selvfølge i den branche, ved jeg af tidligere erfaringer med andre telefirmaer)! For 1 1/2 års tid siden blev vi så også bredbåndskunder der, og der var et par problemer i starten, som bare blev løst til UG af kundeservicemedarbejdere, der gerne ringer dig op på eget initativ, så problemet kan løses hurtigere - tak for det :-)

Og så er deres forbrugsoversigter, pakkeløsninger og andet bare nemt, overskueligt og til at forstå, og der bliver ikke taget overpris for noget!

Just-Eat.dk Aps

God og nem side samt god kundeservice

Vi køber mad via denne side 1-2 gange om måneden, da det er sikkert og nemt, og vi ikke behøver skulle ringe og vente på, at medarbejderne lige har tid til at tage ordre. Da der for nogle måneder tilbage var problemer med en fejllevering af en del af vores ordre, mailede Just-eat med det samme en rabatkode på mere end det pågældende beløb til brug på en senere ordre - det er sgu' god kundeservice! Særligt, når Just-eat jo bare er siden, der administrerer ordrene og ikke dem, der udfører dem.

Conner´s profile

profile image of Conner
Conner
Reviewer
1977
Denmark

About

Mangeårig stærkt dedikeret "nethandler" med over 1200 handler bag mig! Jeg handler stort set alt på nettet, dog pånær de mere almindelige dagligvarer. Yderligere sælger jeg også en del af vores brugte tøj/ting på Trendsales, så der ryger nogle pakker ind og ud ad døren flere gange om ugen.. ;-)