Stine Norup Poulsen´s profile

Reviews (19)

Pro-Outdoor.dk

Hurtig levering og god vare!

- og så gratis fragt! Stor fan.

Plusbog.dk

Husk at du melder dig ind i en club, der koster 69 kr./md.

Rigtig fint forløb indtil den dag der bliver trukket 207 Kr fra min konto for medlemskab. Det har jeg åbenbart accepteret, da jeg køber min bog. Det stod i købsbetingelserne, og ja, jeg kunne have nærlæst dem, men jeg er erfaren webshopper, så det går hurtigt nogle gange.
Efter ophidset kommentar herinde og i samme chargon til kundeservice blev jeg ringet op og fik tilbudt at få mine 207 kr. tilbage, hvis det hjalp på oplevelsen. Det gjorde det, men det er desværre kun to stjerner værd, for jeg fik en grim forskrækkelse og troede ærlig talt det var et fupfirma, der nu havde mine kreditkortoplysninger.

Berghain12 found this review useful

BE Fashionable

Hurtig - og gratis - levering!

Hurtig levering og alletiders vare :)

Aquestionof

Lækkert produkt - hurtig levering

Har flere gange købt t-shirt hos aqo.dk og hver gang er de hurtigt modtaget - og tilmed i genbrugsposer. Altid fede prints og i det hele taget et spændende koncept :)

Happii

Sen levering og misvisende produkt

De havde ikke begge bestilte varer på lager, så der gik et stykke tid, før jeg modtog mine varer. Jeg var forberedt på lidt ventetid men stadigvæk. den ene varer skulle passe til den anden, men det gjorde den ikke. Surt - så nu skal jeg til at sende den tilbage. MEN den anden vare er det bedst køb jeg har gjort længe :)

www.ordbogen.com

Et produkt jeg ikke kunne undvære

- og tilmed til en rimelig pris. Dog er der stadigvæk en del ord, der mangler, men jeg synes overordnet, det er en virkelig god service, som jeg bruger dagligt :)

TV 2 Play

Total fan - dog dårligt med forhøjet pris

Jeg er total fan af Sputnik, ja vel nærmest blevet en smule afhængig :) En sjælden gang er der problemer med de lejede film, men jeg har fået fornyet lejeperiode en gang, jeg brokkede mig. Dog synes jeg ikke, det er ok, at jeg gik fra at betale 49 DKK om måneden til 169 for tre måneder, uden de spurgte om lov. Det er efterhånden mange penge for et produkt, som jeg i princippet synes, en del af mine licenspenge burde gå til, da størstedelen af programmerne har været vist i fjernsynet før?!

DBA - Den Blå Avis

Dejligt det er gratis :)

Jeg har solgt mange ting igennem den blå avis. Det er let at oprette varer (meget lettere end Trendsales), og man har bl.a. mulighed for at genaktivere sin annonce.

DAY

Fin indpakning og varer

Jeg fik mine varer næste dag, og de var så fint pakket ind :) Lækre varer - kan klart anbefales andre. Også super fint site, som er let at finde rundt i.

Trendsales

Ville ikke undvære TS men synes det er for dyrt!

Jeg har brugt TS i mange år, og jeg ville ikke undvære det, men jeg synes efterhånden, det er ved at blive for dyrt. F.eks. at man kun kan have 5 gratis annoncer - det burde da kun være i deres interesse, at der er mange annoncer. Og så tager de 5% i gebyr ved en TS handel - også helt skørt, hvis du spørger mig, men igen - smart, og det skal man jo ikke glemme. Jeg havde engang en episode med en, der havde budt på mine sko, jeg havde accepteret, og så sprang hun fra. Der står under betingelser, at det må man ikke, men da jeg kontaktede TS fik jeg blot at vide, at jeg selv måtte tage den med hende der bør. Det synes jeg egentligt var ret uprofessionelt og upassende, men ellers er jeg en tilfreds kunde :)

DSB

Det er virkelig sjældent der er noget

Jeg kører ofte Sjælland-Jylland, og taget i betragtning hvor mange gange, jeg har taget turen, så er det virkelig sjældent, der har været noget, og når der endelig har været et problem, så er de flinke til at opdatere og komme med vand, the og kaffe. Det er en dejlig afstressende måde at rejse igennem Danmark på - lige bortset fra hvis der kun er familiepladser tilbage eller man ikke har bestilt pladsbillet :/

Abildskou

Gode priser - dejligt med lille afbræk

Jeg kører ofte med Abildskou fra Valby til Randers og retur. De har vildt gode studiepriser - ned til 140 DKK, og er altid billigere end DBS. Jeg synes ofte, det er dejligt med et lille afbræk på færgen, da 3-4 timer godt kan være lang tid at sidde. Men hvis prisen hos DSB var den samme, så sprang jeg nok på toget - ikke mindst fordi jeg bor lige ved siden af hovedbanen, og der er flere afgange at vælge imellem + stik til min computer.

PS Ville ønske man kunne købe billet online og/eller få tilsendt bookingnr. gratis på mobil

Indexbook

Bedste online boghandel

Jeg er så glad for, jeg fandt indexbook.com. De har det fineste udvalg - jeg havde lyst til at købe det hele. Lidt dyr fragt (12 EUR), men så var der jo en god undskyldning til at købe lidt flere bøger, så virkede det ikke så slemt :) Fin levering. Jeg kommer til at handle meget hos indexbook.com i fremtiden.

Hotels.com

Foretrukne site til valg af hotel

Jeg bruger ikke andre sites, når jeg skal finde et hotel. Det er overskueligt og nemt.

Vistaprint

Fine produkter - fin levering

Jeg har brugt og bruger Vista Print mange gange, så det undrer mig, at de har fået så dårlige anmeldelser?! Der har aldrig været noget. Altid fine produkter og leveringstid som lovet. Jeg uploader altid eget design, og jeg har derfor også styr på opløsning mm. Det bliver altid som forventet.

Michael Christensenand Joel found this review useful

Shopping4net

Produkter som forventet

Fine produkter og ok leveringstid

Jakodan

Efter bogen

Jeg har handlet hos Jakodan flere gange igennem mit firma, og det er lige efter bogen - fine varer og hurtig levering. Synes dog fragten er ret dyr for kassefyld (250 DKK), og jeg vil egentlig helst købe deres, da den ikke er miljøskadelig, men er skiftet over et et andet mærke, da fragten er vildt høj. Og så kan det også være svært at fine de ting man søger. Ved ikke om det er søgefunktionen, der er lidt off? Men alt i alt er jeg tilfreds :)

01 March 2011

Reply from Jakodan A/S

Hej Stine,
Mange tak for anmeldelsen.
Du har ret i, at fragten på kassefyld har været sat meget højt.
Poserne med kassefyld fylder så meget, at de ikke kan sendes som en almindelig pakke og skal sendes som volumegods, heraf den høje pris. Jeg har nu ændret posens pris og fragten, så posen er lidt dyrere og fragten meget billigere - Jeg håber, det kan hjælpe lidt på det.
Mht søgefunktionen er vi ved at få lavet om på den, så man fx kan søge på gavepapir efter farve m.m. og det kan forhåbentligt hjælpe på det, så det bliver nemmere at finde det du mangler.
Desuden er vi ved at lave en "nem genbestilling" funktion, så du hurtigt kan finde de produkter du tidligere har købt, hvis du fx ofte bruger en bestemt størrelse kasse.
Mange hílsener fra Nina Jørgensen, indehaver.

Giftmanager

Super god hjælp!

Jeg brugte Giftmanager denne jul, og det var en super hjælp for mig, som elsker at skrive ønskelister og altid ønsker mig en million ting. Det er let at huske det, man ønsker sig, og jeg har tænkt mig at opdatere den løbende året igennem.

Trendlovers.dk

Fantastisk kundeservice!

Jeg er normalt ikke meget for at handle på nettet, fordi man ikke kan prøve tøjet inden, og billeder kan jo godt snyde, men det har været super at handle hos www.trendlovers.dk: Billederne er gode, der er mål på de fleste varer, og så er deres personale i kundeservice rigtig søde og svarer venligt på alle spørgsmål, når man ringer.

Stine Norup Poulsen´s profile

profile image of Stine Norup Poulsen
Stine Norup Poulsen
Reviewer
Female, 1983
København, Denmark

About