Martin Jørgensen´s profile

Reviews (3)

Dansk Kabel TV A/S

Ingen information at finde.

Jeg bestilte Dansk Kabel TV bredbånd, da det var hvad min boligforening anbefalede i forhold til pris/hastighed. Det så også super fornuftigt ud.

Jeg bestilte på deres hjemmeside og efter endt bestilling fik jeg en kvittering på skærmen hvor der stod et ordrenummer og et "Tak for bestillingen".. og INTET andet.

Jeg fik ingen e-mailbekræftelse og fik ingen information om hvad jeg nu skulle foretage mig for at tage mit produkt i brug. Så jeg ringer til kundeservice for at få bekræftet at ordren er gået igennem og for at høre hvordan jeg nu får internet.

Jeg får fat i en kvindelig medarbejder som oplyser at ordren er gået igennem og at jeg ville kunne gå på nettet i løbet af max 3 hverdage. Da jeg spørger til om jeg skal bruge noget udstyr får jeg det svar at hvis jeg skal have udstyr er det noget jeg skal købe ved siden af (som om det er det mest åbenlyse i verden), men jeg har INTET information kunne finde på deres hjemmeside omkring dette, så jeg mener da i høj grad at spørgsmålet er berettiget. Så den måde jeg får mit svar på irriterer mig en hel del.
Nå men, hun forklarer at jeg bare skal slutte min computer eller evt. router til "stikket" i væggen og så vil det fungere.

Så jeg slutter min router til "stikket" (der er tre mulige stik) i væggen og afventer. Jeg kan se at min router får en IP-adresse og kan lave DNS-opslag, men kan ikke komme videre på nettet, end til Gatewayen der er blevet tildelt.

Det skal siges at jeg har arbejdet flere år som IT supporter og har sat masser af netværksudstyr op, så jeg har rimelig godt fod på hvordan de her ting fungerer.

Efter et par dage ringer jeg til teknisk support og hører om mit abonnement er åbent og om de kan hjælpe mig med at komme i gang. Jeg bliver oplyst at mit abonnement er åbent og bliver spurgt om jeg har tilsluttet det det fremsendte modem.... Jeg siger at det har jeg ikke, da jeg slet ikke var klar over at de havde sendt sådan et til mig. Jeg blev jo oplyst om det modsatte sidst jeg ringede.
Supporteren oplyser mig at det ligger på posthuset og at det ikke kommer til at virke uden. Så dagen efter henter jeg mit modem på posthuset. Der er INGEN vejledninger eller kabler med til modemmet, udover en vejledning til Fastnettelefon (som jeg ikke har bestilt) og strømkabel.
Der er en 4-port switch i modemmet og WAN porten er et RJ11-stik (Telefonstik). Da der ikke er leveret et telefonkabel med til modemmet tager jeg ud og køber sådan et. Det står i 50 kroner i Computer City. Går hjem og tilslutter og venter i 1 times tid, da det er hvordan jeg tidligere har oplevet at man skal forholde sig ved tilslutning af modems.
Efter en time hvor der ikke er sket noget ringer jeg til Teknisk support igen, som siger at det godt nok ser lidt mærkeligt ud. Det skal siges at supporteren på intet tidspunkt beder mig kontrollere om alt er sluttet korrekt til, men meget hurtigt konstaterer at der er en fejl og jeg skal afvente et opkald fra en anden tekniker.

Jeg venter et par timer og 5 minutter inden teknisk support lukker, ringer jeg ind, da jeg ikke er sikker på at udstyret er tilsluttet korrekt. Der var jo ingen medfølgende vejledning eller noget som helst hjælp at få på deres hjemmeside, udover hvordan man sætter sin e-mail op, beskytter sig mod hackere o.l.

Jeg får fat i samme tekniker og hører om vi ikke lige kan gennemgå installationen fra bunden, da jeg ikke er sikker på at jeg har tilsluttet tingene korrekt. (Jeg har to stik i lejligheden til Netværkskabler (RJ45) og et stk telefonstik (RJ11, så jeg kunne godt have sat modemmet til den gale udgang.
Vi gennemgår installation og jeg har godt nok brugt det rigtige stik i væggen, men der skal ikke benyttes et RJ11 kabel, men blot et almindeligt netværkskabel som skal i port 4 på modemmet. Hvordan i alverden skulle man vide dette uden at have fået nogen som helst vejledning?? Det kan da ikke passe at man SKAL ringe til teknisk support for at sætte udstyret til? En meget kort vejledning ville være nok, da det (hvis man ved de her ting) er meget enkelt at tilslutte udstyret og få internet. Jeg satte kablet i port 4 og BUM, så var der net.

Min samlede oplevelse var utrolig meget frustration over noget, som egentlig ikke var en fejl, bare utroligt dårlig vejledning og kommunikation fra udbyderens side.

På den positiv side, så var der ingen telefonkø, nettet har kørt upåklageligt siden og har lige fået første regning, som er korrekt, så forhåbentlig kører det fra nu af. Men det er godt nok den mest mangelfulde hjælp jeg har fået fra en kundeservice.

31 October 2013

Reply from Dansk Kabel TV A/S

Kære Martin

Tak for din anmeldelse.

Jeg er ked af at du har en dårlig oplevelse hos os, det er selvfølgelig ikke meningen.

Vores bestillingsfunktion via vores hjemmeside, er en funktion som vi allerede arbejder med at få optimeret. Jeg forventer at den meget snart er klart til at blive lanceret i en ny og bedre form.

Din boligforening er lidt atypisk, idet du skal bruge en boks for at komme på nettet. Jeg beklager at du ikke er blevet korrekt oplyst om dette. At du så oven i købet ikke modtager vejledning eller kabler, gør det heller ikke nemmere for dig og det beklager jeg meget. Jeg har nu taget fat i vores lager, for at sikre at dette bliver sendt med hver gang.

Jeg er glad for at du nu oplever at internettet kører upåklageligt og jeg takker for, at din anmeldelse har fået os til at kigge nærmere på en proces, der ikke har fungeret optimalt.

Ha en god dag,

Med venlig hilsen
Betina, Dansk Kabel TV

YouSee

Eneste problem er Yousee+ boksen.

Jeg er rigtig godt tilfreds med Yousee.
Jeg har både TV og internet igennem dem og det eneste jeg kan sætte fingeren på er at min YouseePlus-boks er meget langsom når man skal i menuerne.
Den havde også en tendens til at "gå i sort", men en ombytter, så kørte det.

Alt i alt er jeg tilfreds, men en optimering af YouseePlus boksen kunne være på sin plads.

29 November 2012

Reply from YouSee A/S

Hej Martin

Tusind tak for din anmeldelse, jeg kan fortælle at vi arbejder kontinuerligt på at forbedre boksen, så den bliver endnu bedre:)

Med venlig hilsen
Dan

Av-Cables.dk

Billigt og hurtigt som altid

Har købt hos dem flere gange og er supertilfreds med priser, udvalg og lynhurtige levering

Martin Jørgensen´s profile

profile image of Martin Jørgensen
Martin Jørgensen
Reviewer
Male, 1987
Denmark

About