Steen Toft Jørgensen´s profile

Reviews (8)

Mytrendyphone

Hurtigt og effektivt

MyTrendyPhone har bare et kæmpeudvalg til mobiltelefoner.
Jeg skulle have fat i et omslag/hylster/beskyttelse til min nye Sony Z1 mobil.
Varerne kommer hurtigt, og der er track & trace til posten.
Det er hverken første eller sidste gang, jeg køber hos firmaet.

Trustpilot

Trustpilots egne regler trænger til at ændres!

I forbindelse med en anmeldelse er jeg stødt på følgende, som trænger til en ændring.

1) EKSTERNT LINK:
I følge Trustpilots regler må du ikke henvise til din egen hjemmeside, hvor der bl.a. er fotos. Eller et af de mange steder på nettet, hvor man kan uploade fotos. Det er jo nogen gange nødvendigt for at dokumentere en sag.
Indtil man kan uploade fotos og dokumenter i en anmeldelse, så bør man kunne henvise med et eksternt link.

2) KUN DIREKTE KUNDE KAN ANMELDE:
Du kan ikke anmelde et firma, som f.eks. har påført dig en skade eller spildt din tid.
Hvis du f.eks. modtager en pakke med posten, som ikke er til dig, så kan du ikke give posten eller afsenderfirmaet en dårlig anmeldelse på Trustpilot.
Hvis du har opgivet at kontakte et firma eller en myndighed, fordi de aldrig tager telefonen. Ja så kan du ikke advare andre imod det firma.
Hvis firmaets bil har beskadiget din bil, kan du ikke anmelde firmaet på Trustpilot.
Der bør man naturligvis kunne!

3) RETNINGSLINJER UKENDTE:
Prøv selv at finde frem til Trustpilots retningslinjer for anmeldelser? Det er ikke let.
Der burde naturligvis være en popup-boks, hvor man siger ja til de ting, når man vil skrive en anmeldelse. Ligesom når man installerer software på en computer.
Jeg kan desværre ikke sætte link ind her - det er jo forbudt!
Lad os så få det skrevet klart på anmeldersiden, tak.

======================================================

30/12-2013:
Jeg har været inde og lave en ny anmeldelse af et andet firma.
Jeg bemærkede så, at der nederst på anmeldersiden nu er link til betingelserne for at lave en anmeldelse. Og man skal aktivt sætte hak, for at komme videre.
FINT!

Mads Thomsen found this review useful

27 December 2013

Reply from trustpilot.dk

Hej Steen,

Tak for din henvendelse.

Vi har valgt at man ikke må indtaste eksterne links i sin anmeldelse fordi, vi gerne vil undgå at brugere misbruger vores platform, ved fx. at linke til en hjemmeside med virus, ubehagelige billeder, film osv. Hvis der er behov for at dokumentere en købsoplevelse, vil dette ske imellem brugeren og Trustpilot. Typisk vil vi anmode om dokumentation på en købsoplevelse, dette kan være en ordrebekræftelse, faktura eller lignende, som brugeren skal fremsende til Trustpilot.

Trustpilot er en online platform, hvor man som bruger kan dele sine købsoplevelser med hinanden. Man skal derfor som bruger have haft afgivet en ordre eller gennemført et køb hos en virksomhed, før man må skrive en anmeldelse. På denne måde kan andre brugere være sikre på at de anmeldelser de læser, er baseret på en ægte faktuel beviselig købsoplevelse.

Mht. din bemærkning vedrørende placeringen af vores retningslinjer for at skrive anmeldelser, så vil vi prøve på at gøre det nemmere at finde disse fremadrettet. Tak fordi du gjorde os opmærksom på, at disse kunne være besværlige at finde.

Mvh,
Jesper
Trustpilot

Bezzer

Gode priser på mærkevarer og hurtig levering

Skulle finde en elektrisk tandbørste til min gamle mor.
Bezzer havde et godt website med fine priser.
Jeg bestilte varen. Den blev sendt til anden modtager.
Fungerede upåklageligt.

Postdanmark

Forvirrende hvornår man kan hente forsendelsen + perfekt levering uden omdeling!

21/12-2013: (2 stjerne)
Jeg var på posthuset i går og forsøgte at hente min lille pakke. Forgæves. Måtte afsted igen i dag, hvor jeg fik den.
Jeg synes "hændelserne" på track & trace er forvirrende. Jeg opfattede beskeden kl. 15:55 (se nedenfor) i går som at jeg kunne hente pakken på posthuset (jeg var ikke hjemme, da posten prøvede at aflevere pakken).
Og i øvrigt fatter jeg ikke, at posten skal have en underskrift af mig. Jeg har en pakke-postkasse, hvor posten bare kunne have lagt pakken i!

KOPI fra Track & Trace:

Dato/tidspunkt Sted Hændelse
21-12-2013 11:15 Ålsgårde Posthus, Danmark Forsendelsen er udleveret
20-12-2013 16:16 Ålsgårde Posthus, Danmark Forsøgt afleveret. Vi lægger snarest en besked i brevkassen.
20-12-2013 16:15 Helsingør, Danmark Forsendelsen er ankommet distributionscenter
20-12-2013 15:55 Ålsgårde Posthus, Danmark Forsendelsen er lagt til afhentning
20-12-2013 07:45 Helsingør, Danmark Forsendelsen er ankommet distributionscenter
19-12-2013 21:23 Københavns Pakkecenter (BRC), Danmark Forsendelsen er på vej


23/12-2013: (5 stjerner)
Lørdag (i forgårs) bestilte jeg igen levering fra en webshop.
Det blev afsendt søndag ( i går).
Via Track & Trace kunne jeg følge pakkens tur i morges til pakkecentralen i Kbh.
Senere på formiddagen var pakken nået til det lokale posthus - og klar til afhentning (det var en pakke UDEN omdeling, det er jo billigst).
Jeg var 350 km hjemmefra, og fik under bilturen hjem også en SMS om at pakken var klar. Derfor hentede jeg den straks jeg kom hjem.
Så det virkede perfekt.

Gennemsnit: (3.5 stjerner).

Birger Stenstrup found this review useful

SmartGuy.dk

God hjemmeside og god logistik

Nu har jeg handlet nogle gange hos SmartGuy.
Hjemmesiden er rigtig god. Man kan let indkredse søgningen til tøjtypen, størrelsen, prisniveau osv. Alle visninger med fotos.
Og leveringen fungerer bare. Gratis afhentning på posthus eller GLS-shop.
Så jeg fortsætter med at købe tøj der. Jeg kan kun anbefale den til andre.

www.lavprishvidevarer.dk

Virker bare og er billig

Jeg skulle finde et køleskab og en fryser til sommerhuset.
Fandt 2 gode hvidevarer på diverse sites.
Undersøgte så flere sites vedr. priser, og fandt at lavprishvidevarer.dk er billigst.
Ingen fragt ved levering til kantsten, og levering den dag, jeg selv bestemte.
Og betaling via faktura, som kom et par dage efter leveringen - med 2 uger til betaling via min netbank.
Det kan vist ikke gøre meget bedre!

WebHosting A/S

Utrolig flot service

11. november 2013:
Henvendte mig til supporten hos Webhosting vedr. 2 emner:
1) Ønskede at brugere skulle downloade MW-fil, frem for at den blev åbnet som en XML-fil. Fik hurtigt et par links, hvor jeg opdagede en simpel løsning på problemet.
2) Ønskede et domæne skal viderestille til en underside på mit website. Straks løst.
Jeg anbefaler af og til hosting, når jeg bliver spurgt af bekendte indenfor IT og undervisning. Jeg anbefaler altid Webhosting - og det vil jeg fortsætte med.

8. januar 2012:
Jeg er yderst tilfreds med Webhosting.dk
Jeg har 2 websites hostet der, og havde problem med FTP.
Det viste sig, at mit FTP-program var så gammelt, at det ikke kunne vælge "passive FTP" (PASV).
Men jeg blev simpelthen ringet op af supporten søndag aften, og hjulpet igennem installation af et andet FTP-program. Det er en fantastisk service, som jeg aldrig har oplevet hos andre udbydere!
Og så har jeg flere domæner parkeret gratis hos webhosting. de bruges til at få eget dansk domæne på min GMail. Tænk sig at det er gratis hos webhosting, og at jeg selv via webinterface kan opsætte DNS, så Google Apps erstattes af mit danske domæne.
Billig hosting, DNS-gør-det-selv-mulighed, super support osv.
Jeg kan kun give topkarakter til webhosting.

telecall.dk

DORO trådløs telefon

DORO trådløs telefon er virkelig en god teelfon med god lyd, og fin at holde i hånden.
Jeg anvender 4 stk. nu i hjemmet.
Fungerer fint til IP-telefoni via Stofanet.

Steen Toft Jørgensen´s profile

profile image of Steen Toft Jørgensen
Steen Toft Jørgensen
Reviewer
Male
Denmark

About