Kasper´s profile

Reviews (6)

Merlin

God kundeservice og hurtig levering, da først varen var på lager.

Bestilte en Nexus 7, da der stod, at de havde den på lager allerede 4 dage før den officielle release dato i Danmark. Der står 1-2 dages leveringstid på hjemmesiden, når varen er på lager.

På 2. dagen skrev jeg til Merlin for at høre, hvornår varen mon kom, hvorefter jeg fik svaret, at jeg ville få den på release datoen.

Det er så ok, bare det var blevet nævnt på hjemmesiden - I kunne jo sagtens have fået varen fra eksempelvis USA, hvorfor I så godt kunne have leveret før den danske release dato.

Dette er ikke ment som brok, blot en pointering af, at I bør skrive, når I ikke kan levere varen inden for den formodede tid, når varen ikke er udgivet endnu.

Ellers super kundeservice og levering - tak :-)

E-tasker.dk

Dårlig kundeservice og de sendte den forkerte taske...

Jeg bestilte en rygsæk på sitet, da de var de billigste.
Rygsækken blev leveret hurtigt, men det var den forkerte farve - farven var afbilledet på sitet, men stemte altså ikke overens.

Jeg skrev til dem, at jeg ville ophæve købet og returnere tasken, fordi farven var forkert i forhold til den afbildede rygsæk på hjemmesiden.

Jeg modtog besked fra kundeservicen, at de ville kigge på tasken, når de havde modtaget den retur.

Da rygsækken var sendt retur, modtog jeg et autosvar om, at pengene ville blive overført til min konto, mere hørte jeg ikke og intet om den porto, jeg havde lagt ud.

Der gik så en uges tid, hvor jeg stadigvæk ikke havde fået overført pengene for rygsækken. Jeg rykkede for pengene og fik nu en besked om, at der måtte være sket en fejl i deres automatiske system, som skulle tilbageføre pengene. Penge kom så retur, men jeg modtog stadigvæk ikke penge retur for min porto.

Jeg rykkede for portoen og modtog så et gavekort på portoen, hvilket virker en smule underligt, idet de jo havde sendt den forkerte taske i første omgang.

Dette har jeg nu kommenteret, at jeg ikke har fået mine penge retur for portoen, men i stedet for har modtaget et ubrugeligt gavekort, men har intet svar fået i forhold til min sidste mail.

Det skal siges, at billedet af tasken forsvandt samme dag rygsækken var sendt afsted til mig og idet jeg modtager et gavekort på portobeløbet, er det rimeligt implicit, at e-tasker har erkendt, at de har lavet en fejl, men altså bare ikke vil tilbagebetale portoen...

Handler ikke der en anden gang - dårlig kundeservice, der ikke følger op på sagerne og sender de forkerte produkter...

04 February 2013

Reply from E-tasker.dk

Hej Kasper,

Jeg er virkelig ked af din oplevelse. Jeg har kigget på din ordre, der er flere ting der er gået helt galt i forløbet. Vi har deaktiveret tasken, så vi kan få farverne til at passe, jeg er ked af at det skulle ramme dig at farverne ikke passer.
At vi oven i købet vælger at sende dig et gavekort på din fragtudgift er da også helt i skoven.
Jeg har ændret i vores procedure, så ligne situation ikke bør ske.
Send os en e-mail til kundeservice@e-tasker.dk med dit reg. og konto nr. samt din fragtudgift, så sørger jeg for at fragtudgiften bliver overført til din konto. Samtidig har jeg hævet dit gavekort til 100 kr.

Med venlig hilsen
Jesper, E-tasker.dk

METRO Cash & Carry Danmark ApS

Super kundeservice...

Min pakke blev væk under levering. GLS mente, at den aldrig var sendt afsted fra Metro, så jeg ringede til Metro. Metro mente dog, at pakken var forsvundet hos GLS og ville sætte en efterlysning igang. I stedet for, at jeg skulle vente på, at GLS og Metro fandt min pakke, så ville fyren fra kundeservice lige undersøge om de havde flere af min vare på lager og ringe tilbage.
10 minutter efter ringede han og fortalte mig, at de havde min vare på lager, så den ville bare blive sendt i stedet for, så jeg ikke skulle vente på, at Metro og GLS fandt min pakke - super kundeservice ;-)

Den anden pakke nåede frem inden jul og alle var glade - efter at have hentet den nye pakke, fik jeg så endnu en SMS fra GLS om, at den oprindelige pakke nu var klar til afhentning. Metro får 4 stjerner for super kundeservice, men måske skulle de overveje en anden pakke leverandør - de er ikke super stabile hos GLS.

De3bedste

Hurtig levering og billigst.

Ikke så meget at bemærke - super levering, hvor man kunne følge hele bestillingsprocessen via mail.

Godigital

Let og hurtig betjening.

Havde aldrig hørt om GoDigital før jeg faldt over dem, som værende de billigste på edbpriser.dk.

Super hurtig levering og let at bestille på hjemmesiden og så var de oven i købet de billigste ;-)

Det er ikke sidste gang jeg handler hos dem.

Ditgulv.dk

Billig og hurtig levering.

Levering inden for et par dage, som der stod og så er 30kr for en vareprøve jo ikke ret meget - specielt, når man får pengene retur, hvis man efterfølgende køber ;-)

Kasper´s profile

profile image of Kasper
Kasper
Reviewer
Denmark

About