Søren Pedersen´s profile

Reviews (7)

Aller Media A/S

Kan ikke afmelde nyhedsbreve

Er på en eller anden måde blevet skrevet op til aller media's nyhedsbrev. Fair nok, har nok ikke fået fjernet et flueben et sted.

Problemet er dog nu at jeg bliver ved med at få deres nyhedsbreve fra samtlige forskellige blade og magasiner, og skal åbenbart afmelde dem en efter en. Det er indtil videre skruen uden ende.

Har afmeldt mig 4 gange nu (på samme afmeldings side) så man kan tilsyneladende ikke afmelde sig. Det er noget forbandet svineri!

Føj!

24 March 2014

Reply from Aller Media A/S

Hej Søren

Jeg vil meget gerne undersøge, hvad der driller,hvis du sender mig en mail på britta.joergensen@aller.dk, så kan jeg undersøge sagen.

Med venlig hilsen

Britta Jørgensen
Kundeservicechef

Harald Nyborg

For ringe service ved defekte varer

Vores døtre havde fået en tablet hver i julegave, som de er rigtig glade for. I løbet af januar begynder den ene at skratte, for derefter at miste lyden. Det er hvad der kan ske. Da jeg så er inde i Harald Nyborg for at få den byttet, får jeg at vide at den skal sendes til reparation (en tablet til 699,-) og at jeg kan forvente at få den igen om 3-4 uger. Det er under al kritik. Det var lidt svært at få solgt til vores 3 årige datter at hun skulle undvære den i en måneds tid. Det var Harald Nyborg medarbejderen så markant ligeglad med, hvilket vel er fair nok, han har jo ikke lavet reglerne.

3-4 ugers ventetid er alt, alt for lang tid. Sådan en enhed burde bare blive byttet til en der virker.

Bodystore.dk

Hvad foregår der?

Bestilte torsdag i sidste uge en vare fra Bodystore. Kan via track and trace se at her en uge efter suser pakken stadig rundt i Sverige. d. 30 landede den i Göteborg. Idag 2 dage efter er den så kommet til Malmö..

Pengene for pakken er så trukket fra min konto idag. Om pakken så finder til Danmark vil tiden vise, men det håber jeg da. Kan kun give 2 stjerner da jeg endnu ikke ved om pakken kommer til danmark eller ej, og om hvornår den evt. ankommer.

Useriøst.

-Søren

02 May 2013

Reply from Bodystore.dk

Hej Søren,

Tak for din feedback.

Vi beklager mange gange at din ordre er forsinket på grund af vor lagerflyt, og da der var helligdag i Sverige i går, blev pakken desværre yderligere forsinket. Pakken skulle gerne være fremme i morgen, da det plejer at tage 1 dag fra sorteringen i Malmö.

Tak fordi du handlede hos Bodystore.dk

Med venlig hilsen
Kundeservice

Postdanmark

For dumt

Bestilte en pakke fra hardware virksomhed i DK, det bliver sendt med Post DK, og i stedet for at pakken bliver leveret på det posthus jeg har 400m fra hvor jeg bor, vælger Post DK at aflevere den i posthus 10 km væk, som har åbningstider der gør jeg ikke kan nå at hente den.

Det er simpelthen for dumt når jeg har et posthus praktisk talt som nabo.

jeg ringede til kundeservice, men samtalen blev afbrudt med beskeden "grundet manglende kapacitet bedes jeg ringe på et andet tidspunkt".

03 April 2013

Reply from Post Danmark

Hej Søren

Jeg kan godt forstå, at du synes, at det er irriterende. Kan du ikke sende pakkenummeret til mig på tpost@post.dk, så finder jeg ud af, hvorfor den er havnet der, og hvad vi kan gøre ved det.

Med venlig hilsen

Helle fra Post Danmark Kundeservice

TELMORE

Ekspres Bank samarbejde, nej tak

Har nu været kunde hos Telmore i rigtig mange år (ca 8-10 år af 2 omgange), men siger nu farvel. Da iPhone 4 kom frem købte jeg den hos Telmore, og ville også købe 5'eren. Men til min store overraskelse har Telmore nu samarbejde med Ekspres Bank, og de tager knap 25% af telefonens pris i stiftelses omkostninger (som eksempel ved en Samsung GS3 f.eks. er dit månedlige afdrag 224 kr./md. i 24 mdr. I alt 5376 kr inkl. stiftelsesomkostning på 24.25 %. Totale kreditomkostninger i alt 1047 kr. ÅOP 24.08 % ). Dvs godt 1000-1200 kroner for iPhone 5. Det vil jeg selvfølgelig ikke give når jeg hos andre udbydere (uden at nævne navne) der yder lignende service ikke skal give noget for at betale den af over 6, 12 eller 24 mdr.

Jeg har altid været rigtig glad for Telmore, der har aldrig været nogen problemer, og er faktisk ked af at skulle sige tak for denne gang. Efter så mange år er det ikke uden en vis vemod, men jeg vil dog gå langt for at undgå at blive tvunget ind som kunde hos Ekspres Bank.

Telmore - i har skudt jer selv i foden med Ekspres Bank samarbejdet. I får kun 2 stjerner fordi i har været super flinke gennem de sidste mange år, for Ekspres bank dealen alene skulle i ha haft 1.

Med venlig hilsen - og i øvrigt tak for god behandling de seneste mange år,
Søren


___________________________________________
Svar til Trine / Telmore:

Ligesom Telmore synes det var for stor en post at betale oprettelsesgebyr for kunderne i jeres budget, synes jeg ligeledes det er for stor en post i mit personlige budget at betale oprettelsesgebyret. Så vi er faktisk enige om at det er en for stor/dyr post at betale. Hvis jeg - some Telmore - kunne få andre (kunderne) til at betale gebyret, så ville det jo være fint. Det kan jeg desværre ikke, derfor skifter jeg til et selskab der ikke har stiftelsesomkostninger på knap 25% af telefonens pris.

Mvh
Søren

Julie Jensenand Anders Taarnberg found this review useful

03 October 2012

Reply from Telmore A/S

Hej Søren.

Jeg er ked af at høre vores veje skal skilles nu på grund af Ekspres Bank.
Vi har desværre set os nødsaget til at opdatere den aftale vi har med Ekspres Bank. Opdateringen betyder, som du nævner, at det nu ikke længere at gratis at låne pengene når du køber et produkt med afdrag. Der skal nu betales en stiftelsesomkostning.

Grunden til ændringen er det store salg af telefoner, og derved udgiften ved Ekspres Bank, hvor vi de første måneder af vores nye afdragsaftale har betalt alle kunders udgifter. Det har været en større succes end forventet, og vi kan desværre derfor ikke længere tilbyde at betale, da udgiften er for stor en post hos os.

Hvis du ikke er interesseret i at købe den med afdrag over 24 måneder og med 24,25 % i stiftelsesomkostning, håber jeg at du i stedet måske kan have lyst til at købe med afbetaling over 6 måneder. Her er stiftelsesomkostningen kun 9,25 %. Skulle du ikke være interesseret i dette, håber jeg blot at vi igen har mulighed for at byde dig velkommen tilbage på et senere tidspunkt.

Med venlig hilsen
Trine, TELMORE

FenixLight.dk

Hurtig levering

Jeg har købt en TK11 r2 hos Fenixlight.dk bestilte den i weekenden, og fik den tirsdag. Forsendelsen var i en post danmark bobblekonvolut, så den var fint beskyttet. Havde været bedre i en papkasse, men så havde jeg først haft den dagen efter, da jeg ikke var hjemme da postbudet var der. Bobblekonvolutten kunne jo lægges i postkassen.

Alt i alt er jeg tilfreds med jeg købte min lommelygte hos Fenixlight.dk, har intet at udsætte. Vil klart handle der igen når jeg skal have en lommelygte igen.

LavprisVVS.dk

God pris, god kvalitet, hurtig levering

Fremragende pris, god kvalitet, hurtig levering (overholdte de 2 dage der var angivet), varen var i halv pris i forhold til et førende byggemarked jeg var i. Selv incl levering var det billigere end hvis jeg selv hentede det i byggemarked.

Søren Pedersen´s profile

profile image of Søren Pedersen
Søren Pedersen
Reviewer
Male, 1978
Denmark

About