Dahl´s profile

Reviews (54)

Netflix

Begrænset udvalg og dårlig tekstning

For snævert udvalg af film / serier. Ofte er man ude for, at en triologi på Netflix kun indeholder film 2 og 3 f.eks. eller 1 og 3. Eller at en serie med 5 sæsoner kun indeholder 1 eller 2 sæsoner.
Senest har jeg fulgt en serie igennem 5 sæsoner og opdager nu, at de sidste 8 afsnit ikke kan ses på netflix. Virkelig flot!!

Desuden er den danske tekstning helt håbløs. Stavefejl, fejloversættelse osv. i næsten hver anden linje.
Nogen gange er man heldig at kunne vælge engelske undertekster, men hver gang man kommer til et nyt afsnit bliver underteksterne sat til "engelsk for hørehæmmede" så man skal vælge tekster på ny. Flere gange (i samme serie) har jeg oplevet, at de almindelige engelske undertekster simpelthen mangler, så jeg derfor må se den uden.

Og når man sidder og ser serier, så stopper afspilningen gerne på et tilfældigt tidspunkt midt i afsnittet for at spørge, om jeg har lyst til at fortsætte afspilningen? Dette sker også i næsten hvert afsnit.

Dot8700, Kent Vork Jensenand Jean-Claude Russek found this review useful

ECCO Shop EU

Hurtig levering

Hurtig levering og hurtig håndtering af returnering. Sådan burde alle virksomheder være.

symaskineXperten.dk

Tålmodige ekspedienter

Jeg besøgte hhv. butikken på Lyngby Torv og Amagerbrogade. Begge steder blev jeg mødt af venlige ekspedienter, som tålmodigt svarede på mine mange spørgsmål inden jeg besluttede mig for en symaskine. Oprindeligt havde jeg bestemt mig for enten en Husqvarna eller Pfaff, men endte med en 3. efter god vejledning.

www.guldknappen.dk

Hurtig levering

Hurtig levering af tasken som ikke kunne købes andre steder (og så på tilbud med 50% rabat). Inklusive dustbag og guldkaramel.

Nicemakeup

Nicemakeup - Nice service!

Nicemakeup, nicehair, niceskin - som kunde bliver man virkelig godt behandlet! Altid er der lidt ekstra med i bestillingen i form af slik eller gaver, ofte bliver pakken sendt samme dag som bestillingen er lagt, altid hurtig levering! Og altid hurtigt respons på e-mails.

Det hændte at jeg fik et produkt som tilsyneladende (?) var for gammelt. Jeg returnerer denne fragtfrit, og får medhold i min reklamation.
Nu har jeg så valgt 2 andre produkter fra nicemakeup som bliver leveret til mig fragtfrit og det resterende beløb sættes ind på min konto. Og det er altså kun 3 dage siden jeg postede min reklamation! Med andre danske firmaer oplever jeg at der snildt kan gå 4 - 6 uger før respons på en returvare.

Norrstore

Gratis og hurtig levering

Lækre produkter, mulighed for gratis fragt hvis man afhenter i GLS shop, og varerne var pakket rigtig fint ind.

Maktub

God service

Mulighed for at få lavet rammer i specialmål. Hurtig besvarelse af e-mails (hver gang), og varen var pakket godt ind ved levering. Flot produkt.

NiceHair

Hurtig levering

1½ time efter køb er min pakke allerede afleveret hos GLS, og hverdagen efter kan jeg hente pakken. Man får opdateringer per mail løbende ang. sin ordre, og så er der altid lidt ekstra med ordren, i form af en pose slik eller en lille gave. Har altid været tilfreds med nicehair.

Coolshop

Super hurtig levering!

Jeg fik allerede min vare dagen efter jeg havde bestilt den! Så det er jo super.

Eneste minus var, at varen (halvstor og tung) bare var smidt i en emballagekasse som var dobbelt så stor som selve varen, så den bumpede løst rundt derinde. Det synes jeg er lidt ærgerligt, når der nu er tale om en "collectors editon". En anden emballage eller noget fyld ala bobbelplast (udover de 3 flade bobbelplast der var smidt med i kassen) havde været at forvente.

Fangels.dk

Svarer hurtigt, sender hurtigt

Svarer hurtigt på henvendelser, og jeg modtog varen 2 dage efter bestilling (bestilte om aftenen).
Eneste minus (og det er ikke kun denne virksomhed som gør det), er at der kun er 1 billede af varen - i hvert fald af det jeg købte. Så det var desværre slet ikke som jeg forventede. Selvfølgelig kan det være svært som forretning hvis de kun må bruge de billeder som de får til rådighed, men så kunne der godt være en bedre beskrivelse af produktet, syntes jeg.

07 March 2013

Reply from Fangels

Hej Dahl,
Tusind tak for feedback - vi er glade for at du er tilfreds med handlen ! Vi får altid billeder fra vores leverandører - det har du ret i - men vi vil arbejde kraftigt på at være endnu bedre til at beskrive produkterne - så man får et endnu bedre billede af hvad varen er for en. Tak fordi du tog dig tid til at lave en anmeldelse af os - vi skal gøre vores bedste for at gøre det endnu bedre !!

Ørsnes.dk

Super service

Jeg lavede en bestilling i forrige uge på et armbånd, som viste sig, ikke at være på lager. Ørsnes prøvede at skaffe armbåndet igennem deres netværk, dog uden held.
Jeg vælger så at annullere bestillingen da ventetiden kunne tage lang tid.
I dag bliver jeg så kontaktet af Ørsnes, da det alligevel er lykkedes dem at skaffe armbåndet. Så jeg vil gerne give stor ros for deres indsats, og at de tager kontakt til mig bagefter. Bare flere internetbutikker var sådan.

Thaysenchristensen

Hurtig forsendelse

Jeg bestilte et par støvler over netbutikken. Hurtig forsendelse, lækre støvler. Pakken var indbundet en lilla sløjfe, og inden i skoæsken lå der en personlig hilsen. Meget hyggeligt :)

Workoutshop

Hurtig kundeservice

Workoutshop svarer hurtigt tilbage på email henvendelser. Dagen efter min bestilling fik jeg en mail om, at en vare jeg havde bestilt var udsolgt, og jeg kunne regne med afsendelse i starten af den kommende uge. Den kom så ugen efter igen (11 dage fra bestilling til modtagelse), men det er rart med løbende status opdateringer og hurtig kundeservice. Varerne jeg købte var ganske tilfredsstillende.

Zalando

Lækre varer

Har handlet hos zalando et par gange. Og det har indtil nu været smertefrit - både at købe og returnere.
Eneste minus er, at man ikke får en mail når varen bliver afsendt (og at der går flere dage før den afsendes).

Norwegian

Forsinket fly mm.

På turen hjem var flyet 2t 30min forsinket. Dette får man godt nok en service sms om, men denne får man så sent, at vi for længst havde taget både taxi (pga. det var så tidligt at intet offentligt kørte) og sad på en bus til lufthavnen. Hvad jeg forstod på deres ansatte, så vidste de allerede om forsinkelsen aftenen inden, så det kunne være rart, at have fået den sms så hurtig som muligt, i stedet for kl. 4 om natten, hvor vi næsten var fremme. Så havde vi også sparet den dyre taxi.
Da vi så sad og ventede i lufthavnen (efter bagagedrop og security), så høres det i højtaleren at vores fly ankommer til en anden terminal end forventet. Så går vi derhen, men den ankommer aldrig dér, men ankom hvor vi oprindeligt sad. Hvilket der ikke blev gjort opmærksom på udover på skærmene.
Mens vi venter, siger de i højtaleren at der er forfriskninger til os, som skal med det forsinkede fly, men efter lang tids søgen, så er det åbenbart før security at disse "forfriskninger" deles ud? Og der kan man jo ikke komme ud.
Så alt i alt 3 stjerner.

Yahoo

Dårlig email

"We're experiencing some technical difficulties..."

Ja, det er tilsyneladende en standardskrivelse som skal dukke op et par gange dagligt - nogen gange tager det timer før jeg kan få lov til at komme ind i min inbox?? Og sådan har det været i godt 6mdr nu.

BON'A PARTE

Tvivlsom lagerføring

I starten af juni bestilte jeg et par jeans. "Disponibel senere" stod der ved bestilling. Skulle blive leveret midten af juli.

Efter at have skrevet sammen med bon aparte's kundeservice, så betyder "disponibel senere" åbenbart, at varen er udsolgt, og at de KUN får den på lager igen, hvis andre kunder vælger at returnere deres køb. Dette synes jeg er en yderst tvivlsom lagerføring? Derfor undrer jeg mig også over, at jeg nu, ca. 5uger efter min bestilling, ikke har hørt nærmere omkring min ordre. Især fordi man som kunde kun har 14dages returret - ergo må det være muligt for dem nu, at indse at de ikke fik den pågældende vare retur, og at de derfor ikke kan sælge mig den?

Udover ovenstående, så tog det mig 5 emails at få svar på 2 simple spørgsmål (inden jeg lagde min bestilling). Desværre er deres kundeservice som de fleste andre nu til dags - der skimtes kun, og hvis man kan komme afsted med et autosvar de første par gange, så er det åbenbart at foretrække.

Proshave.dk

Hurtig afsendelse

Overskuelig hjemmeside og hurtig afsendelse. Ville dog have været lækkert med mulighed for gaveindpakning.

Spartoo

Det fungerer!

Hurtig besvarelse via mail. Dejligt med en sms når pakken kan hentes. Lækkert med gratis porto / returporto. Og man får overraskende hurtigt pengene tilbage på sin konto ved returvarer.
Hvis der skal nævnes noget sløjt, så er det beskrivelserne af produkterne (der er ofte fejl i f.eks. materialeangivelsen, det virker ofte som om der blot er copy/pasted en standard beskrivelse ind til det meste).

Brandos.dk

Anbefales

Stort udvalg, billige sko, hurtig levering. Og jeg elsker deres søgefilter, oftest kan man ikke få lov til at søge på sko i en bestemt størrelse (men må trave hele deres hjemmeside igennem for at finde ud af at de kun har 2 par sko i str. 42 dame), men her vælger man bare størrelsen, og får straks 3.000 sko at kigge igennem. Herligt!
DOG er deres hjemmeside meget langsom, men det skal ikke fjerne en stjerne nu hvor jeg for første gang har opdrevet nogle feminine støvler i min str.

LeBOCK Fodtøj

Hvad er porto?

Jeg har af to omgange henvendt mig til lebock over mail med lidt forskellige spørgsmål, som jeg ikke kan finde svar på på deres hjemmeside.

Første gang skrev jeg en kort mail, hvor jeg spørger hvad porto er som privatkunde.
Dette bliver besvaret med, at jeg kan tilmelde mig som VIP kunde for at opnå specielle betingelser (+ et link til hjemmesiden).

Men dette gav mig blot flere spørgsmål.
Jeg skriver dem en mail igen, hvor jeg spørger om følgende:

"Er VIP-medlem det samme som et "almindeligt" medlem? (Det ser ud til at jeg kun kan vælge at blive VIP medlem, og jeg får vel ikke 20% oven i de 20% rabatter der allerede vises på siden?)

Desuden, når man skal svare ja til at have læst og forstået betingelserne, så er der et link til denne side

http://lebock.dk/kundeservice-hos-lebock/om-lebock-vip-medlem

som ikke indeholder nogen betingelser, men kun fordele ved at være VIP medlem. Hvad er det jeg skal acceptere?

Og jeg vil stadig gerne vide fragtomkostninger, både som alm. medlem (hvis det findes?) og som VIP medlem. "

Og jeg får følgende svar:

"Generelt gældende opnår man 20% rabat på de vejl. udsalgspriser, når der handles på LeBOCK's hjemmeside og der er i den forbindelse fragtfri levering for ordre over kr. 750,00.

Opretter man sig derimod som VIP-medlem, får man minimum 20% rabat på de vejl. udsalgspriser, og kan yderligere drage fordel af ekstra gode vilkår i form af gratis returfragt samt fri fragt på ordre over kr. 500,00.

Håber at det ovenstående hjælper dig videre."

Men jeg ved stadig ikke hvad det vil koste mig som privatkunde i porto, at købe et par sko til f.eks. 600kr. Eller det er måske slet ikke muligt at lave en ordre på beløb der ligger under den gratis porto?
Kan jeg overhovedet købe noget uden at oprette mig? Og kan jeg kun oprette mig som "VIP" medlem eller findes der et almindelig medlemsskab?
Og hvad er det jeg skal acceptere af betingelser for at blive medlem?

Beklager, så finder jeg nogen sko et andet sted, angivelse af porto skulle gerne være det mindste problem ...

25 May 2012

Reply from LeBOCK Fodtøj ApS

Tak for din kommentar. Vi beklager du ikke har fået klarere information omkring fragtomkostninger.

Vi har derfor tydeliggjort fragtprisen på websitet når du køber for under 750 kr. som i øvrigt er 75 kr. og forsendelse er med Post Danmark.

Du får altid 20% rabat på den vejl. udsalgspris når du handler på LeBOCK.dk.

Hvis du opretter dig som VIP-medlem får du yderligere fordele og ekstra rabat på udvalgte produkter.

Du kan altid handle på LeBOCK.dk uden at være VIP-medlem - som VIP-medlem får du dog en lavere fragtgrænse, gratis returfragt samt ekstra rabatter :)

Mvh. LeBOCK Teamet

Lagersalg.nu

Flotte, billige varer

Hurtig levering, god indpakning, fik løbende mails om hvor langt min levering var nået. Og så er det jo et plus når man kan vælge billigere porto ved ikke at få pakken omdelt.

Som andre herinde sjovt nok også synes, så er varerne fra St Martins meget flottere i virkeligheden end de billeder der er på hjemmesiden (det er så nok eneste minus ved hjemmesiden, for tænk på de ting, som man går glip af når man fravælger pga. billedet).

Spar

Spar (Eurospar) Ringsted

I dag skulle jeg købe en buket blomster til et gravsted, og på Eurospar's gulv står der en masse blomster på gulvet (buket - frit valg 29,95) og en masse blomster på hylden over (igen buket - frit valg 29,95).

Jeg vælger en buket fra gulvet og stiller mig i kø. Efter mere end 10 minutter i kø, kommer jeg frem til kassen. Den bliver slået ind til 100kr, og jeg påpeger, at der står 29,95 henne hvor jeg tog den.
Kasseekspedienten ringer nu efter en kollega, og da hun kommer frem konstaterer hun tørt, at den koster 100kr. Som hun sagde "så står den jo et forkert sted", samtidig med at hun lidt nedladende antyder, at man må jo være dum at tro den kun koster 30kr. Til trods for dette købte jeg min buket til de 100kr, nu hvor jeg allerede havde stået i kø i over 10 minutter.

Jeg gik bagefter hen og kiggede på deres blomsterudvalg igen og INTET sted står der nogen ting til 100kr (udover 1 urtekrukke i modsatte hjørne), så HVORDAN den kan være blevet sat et "forkert sted" forstår jeg ikke, da den ikke havde sit eget prisskilt.

Nej, jeg fristes jo til at tro, at dette er med vilje (det er ikke første gang jeg har oplevet prisfejl i Eurospar, men denne fejl var da til at føle på). Selve buketten jeg købte havde ingen prismærke på sig - se dette ville ellers have sparet mig (og DEM) for en del besvær.
Så alt i alt syntes jeg, at når man som butik laver sådan en fejl, så burde man enten yde den service at sælge varen til den angivne pris (hvilket vi selv gør i den butik jeg arbejder i), eller i det mindste have lidt mere ydmyg medarbejdere.

Michael Læntverand Mikkel Toxwenius found this review useful

Matas Webshop / www.matas.dk

Clubmatas

Efter at være blevet træt af matas-ekspedienter som ved hver handel ville have mig til at være medlem i clubmatas, meldte jeg mig ind over nettet. Efter første køb tjekker jeg min bon igennem, det ser fint ud.
Da jeg kommer hjem kan jeg se, at nogen af tingene jeg har købt, er i et af deres "tillægskataloger" som burde give dobbelt-op i point. Men det har jeg ikke fået.
Derfor skriver jeg en besked til klubmatas samme dag, men har stadig ikke fået svar. Dette er nu ca 3uger siden. Tarveligt. Og ærgeligt, for er ellers normalt glad for at handle i matas, men når man allerede bliver "snydt" for point første gang, og efterfølgende bliver ignoreret, bliver man lidt irriteret.

Opdatering: 5.marts 2012
Så kom der styr på sagerne, så jeg putter lige lidt flere stjerner på.

02 March 2012

Reply from Matas Webshop

Hej Dahl,

Tak for din anmeldelse. Vi er kede af, at du har oplevet problemer. Har du fået løst sagen? Hvis ikke så vil vi bede dig om i stedet at skrive til gib@matas.dk - så tager Club Matas sig af sagen med det samme.

Venlig hilsen
Matas Webshop

Club Matas

Modtager for lidt point, ingen respons fra kundeservice

Efter at være blevet træt af matas-ekspedienter som ved hver handel ville have mig til at være medlem i clubmatas, meldte jeg mig ind over nettet. Efter første køb tjekker jeg min bon igennem, det ser fint ud. Da jeg kommer hjem kan jeg se, at nogen af tingene jeg har købt, er i et af deres "tillægskataloger" som burde give dobbelt-op i point. Men det har jeg ikke fået. Derfor skriver jeg en besked til klubmatas samme dag, men har stadig ikke fået svar. Dette er nu ca 3uger siden. Tarveligt.

Opdatering 5.marts 2012

Så kom jeg i kontakt med dem, og der kom styr på tingene. Lidt flere stjerner herfra.

Boozt.com

Hurtig levering

Bestilte d. 7. feb., og modtog min pakke d. 9. feb., ingen problemer dér.

Synes dog det er ærgeligt, at man tilmelder sig deres nyhedsbrev fordi de lover "gratis fragt" som tak, men den gratis fragt gælder kun ved køb af min 200kr (min vare kostede så selvfølgelig 199,95kr så ingen gratis fragt der pga. de 5øre), og i mailen står der "Gratis forsendelse af din næste ordre" - hvilket skal foretages indenfor 7 dage!! De ville sgu da ikke tabe noget ved at lave en kode som faktisk holdt til jeg foretog mig en ny ordre - jeg er lidt ærgelig.

Billetnet A/S

Hurtig service, anbefales

Jeg købte 2 billetter som gave, hvortil jeg også købt en afbestillingsforsikring til 30kr pr. billet. Da jeg så ville annullere min afbestillingsforsikring gik der ca. 7 min. fra jeg skrev min mail, til pengene var på min konto. Det var hurtigt!
Desuden kan jeg godt lide, at man nu på deres hjemmeside, selv kan vælge hvilke pladser man vil sidde på. Det mindes jeg ikke at man har kunnet før, men det er måske bare mig. Så alt i alt super oplevelse, også rart at man kan chatte med dem på deres hjemmeside.

Pixmania

Gode priser, dårlig indpakning/kontakt

Konkurrencedygtige priser, overskuelig hjemmeside. Dog er der lidt for meget "autosvar" over deres kundeservice, og man får kun svar på en brøkdel af det man spørger om. Desuden er deres indpakning af varerne ret skidt (læs; produktet med emballage er smidt ned i en stor kasse, og ligger og bumper rundt uden nogen som helst form for "polstring"). Desuden stod der på deres hjemmeside, at den MP3 afspiller jeg købte havde "Op til 60 timer ved lydafspilning i MP3-format
Op til 128 timer ved lydafspilning i WMA-format", men da jeg modtog den står der på æsken, at den MAKS har 15timers batteri tid, hvilket jo alligevel er en del til forskel udfra de lovede 60/128 timer. Har skrevet dem en mail om dette, dog uden svar endnu.
Grunden til de 4 stjerner er fordi jeg modtog min pakke efter 3 dage til trods for deres "økonomilevering" som tager op til 10 hverdage - ved så ikke om den hurtige levering er takket være pixmania eller deres fragtmand.

Rettelse 3. januar 2014: Jeg bliver nødt til at fjerne en stjerne. Ved henvendelse ang. reklamation kan man ikke få noget svar (og man har som kunde åbenbart heller ikke mulighed for at se indsendte henvendelser/kommunikation via deres hjemmeside. Heller ingen bekræftelse på at de har modtaget min henvendelse.). Jeg gætter på de trækker det i langdrag så reklamationsretten bortfalder.

18 January 2012

Reply from Pixmania

Hej
Tak for din anmeldelse.
Jeg er glad for at høre at du modtog din pakke hurtigere end forventet, at vores priser er konkurrencedygtige samt at du finder vores hjemmeside nem at navigere på.
Jeg beklager dog at du har modtaget autosvar og at produktbeskrivelsen ikke stemmer overens med produktet du har modtaget.
Jeg kan bekræfte at jeg har sendt en e-mail til vores Salgsafdeling og bedt dem om at tjekke om vores varehus eventuelt skulle have sendt det forkerte produkt eller om der skulle være tale om en fejl i beskrivelsen på vores hjemmeside.
Så snart jeg har svar tilbage fra vores Salgsafdeling vil jeg vende tilbage til dig med yderligere information.
Skulle du have spørgsmål er du velkommen til at kontakte mig direkte via nina@pixmania.com

Med venlig hilsen

Nina
Pixmania Mediator

dk.bestseller.com

Lækkert tøj

Bestilte et par jeans og nogle toppe, som ankom efter 2 dage, lækker kvalitet, og hurtig svar fra deres kundeservice når man henvender sig per mail.

Shampoo-pusher.dk

Hurtig levering

Super hurtig levering og god indpakning. Desværre var tingene ret fedtede, men det ligner ikke at det kommer fra mine varer, så det går nok :)

Houseoffraser

Fast shipping, poor quality / response

I bought a skirt wednesday and paid extra to recieve faster (recieved it friday). Fast shipping, but the skirt was a disappointment - thin fabric. Happy I got it on sale, because I can't understand how they want 69£ (original price) for something that looks/feels such poor quality. Also a shame that the description said "Mid thigh length" as it covers my knees, and they don't have a picture of the skirt on a model on the website. I wrote to them and asked about the skirt weeks ago, but never got an answer, which disappoints me, because if they had answered me, I would have had the chance to buy another skirt on their site.

Threadless

Thin t-shirts

Great concept, but all 5 t-shirts was very thin and see-through, both guy- and lady shirts. Also, it is a shame that their site doesn't show "what it is" you buy when you chose 1 out of 7 different colorcombinations (and doesn't name their photos, so you could have a chance guessing if you are choosing the right color). I didn't get what I thought I was buying unfortunately. But overall an OK experience.

TRENDPAL Online Shop

Hurtig levering, super service

Jeg bestilte en jakke, som jeg modtog få dage efter bestilling. Super kvalitet, desværre var den for lille. Returnerede den om lørdagen og allerede mandag får jeg mail om at de har modtaget den. Desuden svarer de hurtigt tilbage på mails :) Anbefales!

wildhair.dk

Hurtig afsendelse, gratis prøver

Det er første gang jeg har handlet hos Wild Hair, og er ganske tilfreds. Fik min pakke hurtigt, og modtog 4 forskellige prøver + en pose slik ;)

Designdoktor

Hurtig levering, god service

Jeg købte et sæt øreringe på designdoktor.dk for noget tid siden. Bestilte dem om torsdagen og blev ringet op fredag formiddag, hvor sælger fortalte at hun først kunne sende dem mandag (hvilket jo er helt ok eftersom der står max 3 hverdages levering på hjemmesiden, så det stemte jo overens), men stadig super service at ringe og gøre opmærksom på det. Og øreringene var jo også flotte :) .

Ungbodanmark

Brunder ejendomme / ungbo

Ja, hvad kan man efterhånden sige. Det er over 1år siden vi flyttede derfra, og vores "sag" med dem kører stadig. Det er som om, at en ekstra regning på 17.000kr for el i en 29m2 lejlighed (hvor man aldrig var hjemme fordi man jo er studerende), er liiige i overkanten. For ikke at tale om de utætte vinduer, ekstra regninger ved fraflyttelse, den manglende kommunikation, mm.

Freshoil

Anbefales

Bestilte mandag, modtog varen lørdag, så det var OK taget i betragtning det var fra udlandet :) De virker også flinke derinde fra, og de sendte løbende mails vedr. bestillingen, afsendelse, osv.

Regovs

Hurtig levering

Købte 2 penalhuse derinde, som jeg er meget glad for. Hurtig levering, bestilte tirsdag, afsendt onsdag, modtaget torsdag.

Cdon

Tilfreds

Jeg har handlet hos cdon mange gange igennem årene, og har aldrig haft problemer med dem. Så jeg vil anbefale dem.

WWF

Partner

Jeg er partner hos WWF, og de er ok hurtige til at svare på mails - altså i de uger de ikke holder ferie ;) Dog syntes jeg godt de kunne have pakket "velkomstbamsen" bedre ind end at smide den i en tynd konvolut, men nu skal man jo heller ikke forlange for meget, pengene går forhåbentlig til et godt formål i stedet for konvoluter.

Dahl´s profile

profile image of Dahl
Dahl
Reviewer
Female, 1988
Denmark

About