Naomi Ramsey´s profile

Reviews (25)

helm.nu

100% tilfreds

Alt var fint og som man kunne forvente.

Creakids.dk

En del problemer med hjemmesiden men ellers var alt fint

Jeg havde mange problemer med hjemmesiden da jeg skulle placere min ordre såsom sider der kom op i koder og betalingstransaktioner som bare frøs. Jeg måtte også fylde kurven påny 3 gange så jeg var faktisk meget tæt på at opgive, men til sidst lykkedes det at få transaktionen igennem og derfra var alt fint og som man kunne forvente.
Grundet ovenstående ville jeg først have givet 3 stjerner, men grundet den frie fragt som virkelig er en god idé så får butikken 4 stjerner.

varerum

Ingen dag til dag levering som lovet

Når man som sælger lover dag til dag levering, så skal man også kunne overholde det. Jeg har lidt for ofte fra andre sælgere med såkaldt dag til dag levering fået en undskyldning om, at der var fejl i lageroptællingen, og det var der såmænd også her, hvor jeg virkelig var afhængig af at kunne modtage tagboks og stænger inden weekenden. Jeg bestilte torsdag, så produktet skulle være fremme fredag. Det ville i stedet blive sendt af sted direkte fra leverandøren fredag, nu hvor det ikke var på lager, og det betød at varerne først ville være fremme mandag, fordi leverandøren brugte GSL, som ikke bringer ud lørdag. Når man slår sig op på dag til dag levering, så kan der naturligvis ske fejl, men så må man strække sig lidt længere for at få varerne af sted så hurtigt som muligt. Man kunne jo have bedt leverandøren om at sende med en fragtmand, som kørte ud på en lørdag. Så ja, jeg var rimelig irriteret både over ikke at modtage varerne som forventet, men også over at jeg skulle spilde en hel masse tid på at koordinere modtagelse af varerne på et tidspunkt, hvor jeg var bortrejst hele ugen. Produktet skal det dog afslutningsvis siges, at der ikke var noget negativt at sige om, og prisen lod også til at være en af de bedste blandt sælgerne.

Tak for efterfølgende svar fra sælgeren. I min verden var det jo så ikke en enkelt dags forsinkelse, men fire dage, da jeg først fik varen mandag.

09 July 2013

Reply from varerum.dk

Hej Naomi

Jeg beklager den ekstra dags levering - det er selvfølgelig ikke godt nok.

Alle produkter hos os der er vist med dag til dag levering, er fysisk på lager hos os. Men selvom vi har to store lagrer i Danmark, sker der desværre fejl, og vi kan løbe tør når flowet er ekstra højt - som nu hvor alle skal på ferie.

Der findes desværre ingen stor transportør, der kan håndtere levering af eks. tagbokse om lørdagen.

Rigtig god sommer.

Mvh. Michael Madsen, Salgschef

Heppo

Fri fragt og retur gør forretningen attraktiv

Det er super svært at købe sko over nettet, fordi de kan falde så forskelligt ud både inden for størrelserne og mærkerne, så det er helt klart meget attraktivt, at man her får fri fragt og retur. Der er et pænt udvalg og hjemmesiden er meget brugervenlig. Dog kunne jeg rigtig godt tænke mig, at skoene var suppleret med information om indvendige mål, så man chancer sit køb mindre. Jeg brød mig heller ikke om, at man kun fik en sms med besked om, at varen var ankommet på posthuset. Jeg brugte mere end 10 minutter på at lede al min mail igennem, fordi jeg var overbevist om, at det var her jeg skulle finde info.

Grafical.dk

Gode priser og fint udvalg

Af mystiske årsager var der havnet en vare i min kurv, som jeg slet ikke havde kigget på, og som jeg slet ikke anede, hvad jeg skulle bruge til. Jeg fandt først ud af dette ved modtagelsen af varerne. Jeg synes det tog lidt længere tid end det burde, at få behandlet denne returvare, men efter lidt venten blev den returnede vare refunderet og ud over dette var alt som det skulle være, så overordnet er jeg ganske godt tilfreds - det er som sagt et velassorteret udvalg til gode priser.

Pulsure.dk

Helt perfekt og som forventet.

Fin og overskuelig hjemmeside med relevante informationer om produkterne. Min vare kom dagen efter jeg havde afgivet købet og var helt i henhold til forskrifterne.

Vanilla Mart

Just perfect...

Have used Vanilla Mart before and will probably always use it in the future.

TrendyLiving.dk

God tilfreds, men ville gerne have haft en elektronisk ordrebekræftelse

Lækkert og varieret vareudvalg og en god overskuelig hjemmeside. Jeg synes især at det er et hit, at varerne sendes fragtfrit. Jeg bestilte 3 varer og de 2 af dem kom den efterfølgende dag som lovet. Den sidste vare var ikke på lager, og der var blevet lagt en telefonbesked om dette på min mobil. Dog kunne jeg godt have ønsket, at jeg havde fået besked om dette via mail, og at jeg ligeledes havde fået en elektronisk ordrebekræftelse. Jeg var faktisk i tvivl, om min ordre overhovedet var gået igennem, og ringede derfor ind for at bekræfte (inden jeg vidste, at der lå en besked på min mobil).

13 November 2012

Reply from TrendyLiving.dk

Hej Naomi

Tak for din anmeldelse. Vi har lige fået nyt design og nyt mailsystem, så der har været lidt problemer med ordrebekræftelser og mails, der ikke er kommet frem da de er endt i Uønskede mails og i spamfiltrer (eller blevet blokeret). Problemet skulle være løst nu, så alle fremover vil modtage ordrebekræftelser og mails.

Mvh Anja

Smallfashion

Gode priser og hurtig levering

Er meget tilfreds med priser og leveringstid. Hjemmesiden var lidt tung at have med at gøre, men ved ikke om det var et netværksproblem fra min side. Kunne dog godt tænke mig, at man kunne søge på tværs af mærkerne (eks. bukser i alle mærker)

Whiteaway

Hurtig og efterlevede prisgaranti

Fandt varen en anelse billigere et andet sted og lavede blot en bemærkning om dette ved bestilling af varen. Ganske kort tid efter fik jeg en bekræftelse på, at man havde tilrettet prisen så den matchede det andet sted, og dagen efter kom min vare. Helt upåklagelig service.

GrowingFeet

Altid hurtig og pålidelig

Og et rigtig godt udvalg. Altid 100% tilfreds.

Olisan

Hurtig og pålidelig

Har handlet hos Olisan mange gange og har altid været fuldt ud tilfreds. Hurtig ekspedition og varerne er altid som forventet.

NiceHair

Meget imponerende

Rigtig stort udvalg, gode priser og meget imponerende service. Der gik ingen tid før min ordre var pakket og afsendt og jeg modtog den dagen efter.

Houseofkids

Altid hurtig og pålidelig

Det ville dog være dejligt, hvis der blev indført fri fragt, når man havde handlet for et vist beløb.

Legeakademiet.dk

Rigtig gode sager, men for langsom ekspedition

Jeg bestilte d. 12/12 og blev først kontaktet to dage senere om, at der var en af de bestilte varer, der ikke var der alligevel. Jeg svarede straks tilbage om hvilken erstatningsvare, jeg ønskede, (og fik tilbudt 10% rabat på denne, hvilket var fint) men alligevel blev pakken først afsendt en uge efter bestilling d. 19/12. Jeg modtog først varen 9 dage efter bestilling, hvilket jeg ikke synes er i orden lige før jul, og når man annoncerer med en ekspeditionstid på 2-4 dage. Men ellers nogle rigtige fine legesager.

GLAMBOX.dk

Helt perfekt

Kan kun anbefale glambox.

Filabel

Helt perfekt

Man får altid god og hurtig service, og bliver aldrig skuffet.

katbot found this review useful

CTI Party

Hurtigt og problemfrit

Varerne kom hurtigt og var som forventet. Handler her gerne igen.

Playkids

fik en ekstra overraskelse

pakken var lidt længere undervejs end ventet, men jeg fik en mail om at den var forsinket og vi fik en lille ekstra overraskelse med i pakken pga. forsinkelsen, så alt i alt er jeg 100% tilfreds.

Postmedental

Ingen adapter

Ordrebekræftelse, afsendelse osv. forløb meget fint og effektivt, men jeg modtog varen uden adapter, så derfor var den ubrugelig i flere dage, indtil jeg havde mulighed for at skifte stikket om. Stort antiklimaks, når man har købt noget nyt, som man gerne vil i gang med at bruge.

Lillebi

Altid god og hurtig service

har handlet mange gange og er altid meget tilfreds med det hele.

Dramashop

Sparsom information

Jeg synes det var lidt sparsomt med informationen efter jeg havde placeret ordren. Der gik betragtelig længere, før jeg fik mine varer, end hvad jeg havde forventet, og derfor undrede jeg mig over, om ordren overhovedet var blevet korrekt modtaget. Der var ingen statusbesked om at ordren var ved at blive behandlet, eller besked om at den nu var afsendt. Da jeg dagen efter modtagelse returnerede en af varerne i den fysiske forretning på frederiksberg, så virkede ekspedienten irriteret over det og var meget mistænksom over, om kostumet havde været brugt.

KitchenOne.dk

Lynhurtig levering og god overskuelig hjemmeside

Købte tilbehør til min røremaskine, og alt kørte som smurt, og varen blev leveret hurtigt og var lige som den skulle være. Jeg fik et rigtig godt indtryk af kitchenone i forbindelse med mit køb.

Filiokus

Alt var perfekt

Tøjet var de rigtige størrelser, alt var pakket fint og pakken kom lynhurtigt. Kunne ikke have ønsket mig det anderledes.

Naomi Ramsey´s profile

profile image of Naomi Ramsey
Naomi Ramsey
Reviewer
Female, 1976
Denmark

About