Hasse D.´s profile

Reviews (12)

Mytrendyphone

Alt i orden

Bestilte et USB kabel til min Samsung Galaxy.
Varen var desværre ikke på lager, men jeg fik oplyst en dato, hvor man forventede at kunne levere kablet.

Det holdt stik og kablet blev leveret på den nævnte dato.

God information under hele forløbet (bekræftelse af afsendelse af varen, tilsendelse af Tracking nummer osv.)

SE - Syd Energi

En lidt blandet fornøjelse

Jeg skriver anmeldelsen for mine forældre, der for nylig har skiftet fra TDC til Sydenergi. Skiftet vedrører både fastnettelefon og internet (nu 30/30 mbit hos SE).

Det positive først:
------------------------
Internetforbindelsen (der nu har kørt i ca. 1 1/2 måned) er stabil - og alt kører tilfredsstillende. Der har ingen nedbrud været og på downloadsiden er de 30 mbit altid tilstede, når man kører en test på f.eks. speedtest.net.
På uploadsiden kan vi heller ikke klage, og måler man her, ligger forbindelsen altid mellem 28-31 mbit.
Det kan man ikke klage over og det er selvfølgelig en KLAR forbedring, ift. den 1 mbit, som var maksimum, som TDC var i stand til at levere på den "gamle" forbindelse.

Hotline-funktionen fungerer også tilfredsstillende, og man får generelt kompetent hjælp og svar. Såfremt "hotlineren" ikke var i stand til at svare på tekniske spørgsmål, har pågældende person flere gange kontaktet en tekniker mens vi ventede på linjen. Det er godkendt !

Vi har haft brug for at kontakte hotline et par gange vedr. fastnetforbindelsen.

Det mindre positive:
----------------------------
SE-Butikken / Informationsstanden på Elholm i Sønderborg kan vi desværre IKKE give de samme positive anmeldelser. Vi har været derinde et par gange, og enten har der ikke været nogen til at ekspedere os der (en gang gik vi efter at have ventet 15 minutter på at der dukkede en person op), eller der har været en fuldstændig uacceptabel lang ventetid på ekspedition, fordi der kun var 1 person til at "ekspedere".

Derudover undrer det os MEGET, at man end ikke kan købe et helt almindeligt og traditionelt telefonkabel på Elholm. SE udbyder trods alt også fastnettelefoni, og bør derfor være i stand til at levere noget så simpelt.

Samlet set rækker det ikke til mere end 3 stjerner.

03 January 2014

Reply from SE - Syd Energi

Kære Hasse.

Tak for din bedømmelse.
Vi skal starte med at beklage, at du har oplevet en utilfredsstillende service i vores shop. Det er helt klart en fejl, at du har oplevet så lange ventetider på ekspedition. Ekspedering af bredbåndskunder i vores Shop udføres ikke af det normale butikspersonale men af Kundekonsulenter fra vores Kundeservice, som er eksperter indenfor bredbåndsområdet og dermed kan give kunderne en bedre service. Butikspersonalet ringer altid efter en Kundekonsulent, når der er bredbåndskunder der skal ekspederes, men der kan desværre af og til være ventetid før en Kundekonsulent har afsluttet sin telefonsamtale og er kommet ned i shoppen. Butikspersonalet plejer at være meget opmærksomme på, hvis kunder venter for længe, men det er åbenbart glippet her i juletravlheden, hvilket vi beklager.

Vedr. køb af kabler, så har vi kun 3-4 kunder i måneden, der ønsker at købe kabler og stik i shoppen hos SE og derfor er der desværre ikke grundlag for, at vi har et sortiment med kabler i forskellige længder, typer og farver osv.
Vi henviser derfor kunderne til vores nabo, som er en kontorbutik eller til Center Øst nogle hundrede meter nede af vejen, som omfatter flere byggemarkeder, varehuse og elektronikbutikker, der alle fører kabler og stik i et bredt udvalg.

Med venlig hilsen
SE

Bilvask.Nu

Fint sted at handle

Har umiddelbart ikke det store at udsætte på denne webshop.
Generelt er der hurtig levering efter bestilling.
Har oplevet at bestille omkring kl. 1645 en hverdag, og næste dag kom varen med posten. Det er meget fint.
Har dog en enkelt gang oplevet, at noget af det jeg havde bestilt ikke var kommet med i pakken selv om det var på lager, men det kom så få dage efter.

På negativsiden skal nævnes, at jeg engang fik en Karma polish fra webshoppen, hvor etiketten, hvor indholdet af "bøtten" stod på, var rettet med en tusch.. Det fandt jeg lidt uprofessionelt og gjorde mig ærlig talt lidt i tvivl, om jeg reelt havde fået det jeg bestilte.

Derudover har jeg oplevet, at min mail til webshoppen en enkelt gang er endt i deres spam-filter og jeg derfor ikke fik svar før jeg rykkede herfor, men alt i alt er det i småtingsafdelingen.

Priserne synes jeg bestemt er i den høje ende på de fleste produkter, men det skal også ses på baggrund af, at man altid får kompetent hjælp - både ved telefonisk henvendelse samt i chatten, som jeg har brugt en enkelt gang og hvor jeg fik hurtig og kompetent hjælp på et spørgsmål jeg havde.

03 July 2013

Reply from bilvask.nu

Hej Hasse.
Tak for din tilbagemelding.
Kan du ikke skrive dit ordrenummer her - så sørger jeg for lige at kigge sagen igennem mht mails og ordren generelt.
Tusind tak.
God Arbejdslyst.
Michael

Autocom.dk

Useriøse priser

Jeg må sige at jeg blev dybt skuffet over at bruge Autocom.
Faktisk kom min bil aldrig til auktion.

I sin markedsføring gør Autocom et stort nummer ud af at forklare, hvor nemt og hurtigt man kan få solgt sin bil. Man glemmer vist bare at fortælle, at hovedparten af de private danske bilejere aldrig nogensinde vil kunne opnå en seriøs og brugbar pris på den bil de forsøger at sælge via Autocom.dk.

Mit slag på tasken er, at det i 85-90% af tilfældene bedre vil kunne betale sig, at sælge bilen privat via DBA eller Bilbasen from for via Autocom.

Selv havde jeg inden årsskiftet 2012/2013 en Ford Mondeo 2,5 V6 fra 2006 som havde gået ca. 100.000 km til salg.

Bilen var utrolig velholdt - ude som inde - og selv den lokale Ford forhandler, havde kort tid inden salget fortalt, at de ikke tidligere havde set så flot en Mondeo nogensinde, med den alder og km-stand.

Jeg indtastede en annonce for Mondeoen på Autocom med en mindstepris på 79.900 kr. Det er muligt, at min mindstepris var lige lovlig optimistisk, og jeg fik at vide, at min "auktion" ikke kunne godkendes, da man mente at minimumsprisen ikke skulle sættes højere end kr. 55.000,-

Men 55.000,- for en bil, der fra ny af koster små 400.000,- og som kun lige havde rundet 100.000 km.?

En biltype, der på daværende tidspunkt stod hos forhandlerne til en udsalgspris på 85-90.000 for velholdte eksemplarer med lavt kilometertal.

Det siger sig selv, at jeg ikke genoprettede bilen til den nævnte pris på Autocom.

Jeg endte med at sætte bilen til salg på Bilbasen og jeg fik lynhurtigt solgt bilen til kr. 72.000.

Da jeg ønskede at komme af med bilen hurtigt blev dette salgsprisen. Men ud fra den udviste interesse på Bilbasen, er jeg helt sikker på, at havde jeg været villig til at vente lidt, havde jeg sikkert også fundet en køber, der var villig til at betale kr. 75.000 for bilen.

Jeg kender en del andre, som har haft samme oplevelser med Autocom, hvor den pris man realistisk set vil kunne opnå på at udbyde bilen via Autocom er helt ublu.

Det er muligt, at salgsprisen på Autocom på min Mondeo ville være endt lidt højere end kr. 55.000 men jeg er ikke et sekund i tvivl om, at jeg aldrig nogensinde ville være kommet bare tilnærmelsesvis i nærheden af de kr. 72.000 som jeg solgte bilen for privat. Og teoretisk set ville en forhandler, der havde budt kr. 55.000 have fået bilen. Og tilmed skulle jeg ud af dette beløb også have betalt et salgssalær til Autocom! Selv om der selvfølgelig var en teoretisk mulighed for, at en forhandler bød kr. 70.000 skulle jeg bestemt ikke nyde noget, og risikere at den bliver solgt for 55.000,- minus salgssalær.

Nu skulle jeg ikke ud og købe anden bil, men havde det været tilfældet, er jeg rimelig sikker på, at jeg også til enhver tid kunne have fået mindst kr. 55.000 for Mondeoen, ved at give den i bytte.

Jeg tror ikke mit eksempel er enestående. Jeg har som nævnt hørt fra andre, som har haft de samme erfaringer. Situationen kan selvfølgelig være en anden for andre typer biler, der måske er mere benzinøkonomiske mv. end min Mondeo.

Min konklusion er: Med mindre man er dybt desperat efter at komme af med sin bil her og nu og man står og mangler pengene desperat og med mindre man f.eks. har en bil, som der ingen efterspørgsel er efter på f.eks. Bilbasen, så vil jeg ikke anbefale at bruge Autocom.

I hvert fald bør det være sidste "udvej", EFTER at man har forsøgt at afsætte bilen til en privat køber via f.eks. Bilbasen eller DBA.

30 January 2013

Reply from Autocom A/S

Hej Schmidt

Tak for din anmeldelse. Vi er glade for at modtage dit feedback, men er naturligvis kede af at høre at du føler, du ikke har haft en god oplevelse ved at bruge os.

Som du kan se her på Trustpilot har vi mange tilfredse kunder, både kunder der oplever at få mere for deres bil end de regnede med og kunder der oplever at få mindre. Det med prisen på en bil er en ofte en svær størrelse og det er generelt for markedet, privatsalg som på bilauktion, at salgsprisen ikke altid matcher den pris som bilen blev sat til salg til. Dette er afhængigt af udbud og efterspørgsel og bilens specifikationer.

Du har helt ret i, at man bør tænke sig om når man sætter sin bil til salg og være bevidst om prisniveuaet. Ofte anbefaler vi vore kunder at undersøge, hvad de kan få for bilen i ren handel ved en lokal forhandler. Denne pris bør de så bruge som mindstepris på vores bilauktion for at finde en, der vil byde mere. Det vi tilbyder vore kunder, er et hurtigt og nemt bilsalg til det højeste bud fra en af vore 4000 forhandlere. Vores ydelse kan som sådan ikke sammenlignes med et privatsalg, da vore bydere er bilforhandlere, der udover den pris de køber bilen for, skal have en avance når de sælger bilen. Vil man selv arbejde med at få sin bil solgt, og tiden tillader det, så er annoncering henvendt mod private et muligt alternativ til vores ydelse. Man må således blot være opmærksom på, at prisniveauet på bilen kan ændre sig hvis salg på denne måde skulle trække ud.

Udsalgsprisen for din bilmodel og de data den har, må i dag forventes at ligge mellem 80.000-90.000 kr. Derfor var, som du selv er inde på, din mindstepris på 80.000,- kr. alt for optimistisk. I forhold til et salg til en forhandler vil prisen typisk være lavere, da forhandleren skal inkludere differencemoms, reparationer, evt. prisfald, udgifter ifbm. lagertid samt 2 års reklamationsret i regnestykket. I dit konkrete tilfælde er der tale om, at Mondeoen for forhandleren udgør en høj-risiko-vare, da det er en bil der med sin 2,5-motor ikke er særlig benzinøkonomisk og derfor har en relativ høj ejerafgift, og typisk er dyr i forsikring og derfor er sværere at afsætte. Dette betyder, at forhandleren bør indkalkulere en højere avance i forhold til den pris, han vil give for bilen. For at der ikke skal opstå misforståelser omkring årgangen på din bil, og den pris vi har anbefalet som mindstepris, skal vi venligst oplyse, at din bil er registreret 1. gang i år 2005 og ikke år 2006.

Vi beklager naturligvis, hvis du ikke føler du har modtaget den ønskede service. Vi arbejder løbende på at forbedre vores service og forholdet til vore kunder, og derfor så hører vi gerne fra dig på tlf. 7020 1661 såfremt du har input til, hvordan vi kan forbedre vores service.


Med venlig hilsen
Kundeservice - Autocom.dk

Superbest

Ændrer bestillingen

Nedenstående anmeldelse vedrører webshoppen www.superbest.dk

Det eneste positive jeg kan sige er, at priserne generelt er OK og levering sker normalt forholdsvis hurtigt (dog ikke ved den sidste internetbestilling jeg foretog)

Hvad jeg imidlertid ikke kan acceptere er, at man - uden at kontakte mig - ændrer bestillingen og erstatter de bestilte varer med "lignende" produkter. Det mener jeg er uacceptabelt - især fordi man ikke bliver informeret om dette.

Autovoks

Ikke et sted jeg ville handle igen.

Der gik uendelig længe inden jeg fik mine varer - angiveligt fordi importøren i DK af de produkter jeg havde bestilt havde lukket med relativt kort varsel - men det er jo ikke mit problem, når der annonceres med de pågældende varer på hjemmesiden.
Derudover fik jeg nogle produkter hvor emballagen tydeligvis var åbnet, og der var brugt af produktet, uden at jeg fik nedslag i prisen.

Jeg skrev til firmaet og sagde at jeg gik ud fra, at jeg fik et "erstatningsprodukt" når det igen var blevet lagervare, men jeg fik aldrig noget svar på min forespørgsel.

I øvrigt er priserne til den høje ende, sammenlignet med andre.

Så alt i alt en ikke særlig god købsoplevelse - og på baggrund af dette virker firmaet for mig lidt som en "lortebiks".

Komplett.dk - Trusted by geeks since 1996

God købsoplevelse

Jeg har indtil videre kun handlet 1 gang her (Asus bærbar), men det var en god købsoplevelse startende med den udførlige beskrivelse på deres hjemmeside, over til udvalg (sortiment) og priser samt levering.

Eneste lille minus - hvis man da kan kalde det for et minus - er, at alle varer sendes fra Norge, så det kan betyde at leveringen for lagervarer er 1-2 dage langsommere end hvis man bestiller varen hos en dansk forhandler. Lagerstatus var korrekt - jeg har ellers desværre ofte oplevet ved forhandlere, som er repræsenterede på www.edbpriser.dk er meget useriøse mht. oplysningen af lagerstatus - men her var der ingen problemer i den forbindelse. ;-)

Proshop

Leveringsstatus stemmer aldrig

Jeg har handlet 2 gange hos Proshop og må sige at jeg ikke handler der længere. Den leveringsstatus de oplyser på edbpriser stemmer aldrig - på edbpriser stod der ved begge mine handler hos dem, at den bestilte vare var lagervare - men når man så har afgivet bestillingen er leveringstiden pludselig ændret til "leveringstidspunkt ukendt" eller der oplyses et leveringstidspunkt om 14 dage eller lignende. Det er ikke tilfredsstillende.

SHG

God oplevelse

Jeg kan se, at der er mange, der efter at SHG har fået nye ejere, har haft dårlige erfaringer. Jeg har tidligere handlet meget hos SHG og har altid haft rigtig gode erfaringer.
Mine erfaringer med SHG har altid været positive. SHG har været en af de få netbutikker, der "reklamerer" på www.edbpriser.dk - hvor man har kunnet stole på lagerstatus. Dette er langt fra tilfældet med mange af de andre forhandlere på edbpriser. Der er efter min mening ikke noget, der er så irriterende, som de forhandlere, der ofte på edbpriser.dk skriver, at varen er på lager, men når man så har afgivet ordren, så er varen pludselig ikke på lager. Det har jeg ALDRIG oplevet med SHG.
Jeg synes at det er rigtig god kundeservice, at man modtager lagervarer dagen efter man har bestilt, og man kan endda afgive ordre helt frem til kl. 20:17 og modtage varen dagen efter. Det er flot!
Senest har jeg bestilt et bundkort (kl. 1700) om eftermiddagen hos shg og det modtog jeg i posten dagen efter. Der er god info efter ordreafgivelsen, både mht. track and trace og generelle informationer omkring levering osv. Jeg kan derfor kun give 5 stjerner.
Jeg håber dog ikke, at jeg bare har været heldig denne ene gang efter at shg er overtaget af nye ejere, og håber at de nye ejere indser, at shg har et godt ry fra "gamle dage", de skal leve op til.

Jakob Holm Hansen found this review useful

BJ Trading

Gennemsnitligt

BJ Trading er ofte billigst når man sammenligner priser på deres hjemmeside. Levering foregår for det meste rimelig hurtigt. Det er de positive sider.

Jeg købte dog en gang et tastatur hos dem til over kr. 1.000,- og det var tydeligt, at tastaturet var brugt. Jeg valgte derfor at udnytte min returret.
Da købssummen ikke var blevet returneret efter tre uger, måtte jeg rykke dem for dette. Herefter fik jeg købssummen tilbage.

Desværre rækker det kun til 2 stjerner fra mig.

Anders found this review useful

Natur & Helse

Meget dyr forsendelse

God hjemmeside og der er et godt udvalg i butikken og god forklaring ved hvert produkt. Jeg synes dog at forsendelsesomkostningerne er temmelig høje - Så bør man hellere lægge det på varens pris - for Naturoghelse må tjene kassen på de forsendelsesomkostninger de opkræver.

21 July 2009

Reply from Natur & Helse

Jeg føler det lidt uretfærdigt, at du bedømmer os ud fra hvad du antager forsendelserne koster i stedet for at kontakte os og høre hvordan det hænger sammen.

Vi tjener INTET på forsendelsesomkostningerne. Alle pakker sendes som pakkepost med forsikring og trackingnummer med PostDanmark og den rabat vi opnår hos dem, videregiver vi til kunderne.

Forsendelsesomkostningerne dækker altså hverken papkasse eller kassefyld, men udelukkende hvad PostDanmark forlanger for at sende pakken.

Jeg mener at vores priser er helt gennemskuelige, da vi intet skjuler for kunderne. Hvis du ser under "Vilkår" er alle omkostninger oplyst, så intet kan komme som en overraskelse for kunden.

Vi anbefaler alle kunder, der har mulighed for det, at få leveret til deres arbejdsplads, da erhvervsporto er betydeligt lavere end privatpakker.

Med venlig hilsen

Henning Pedersen
naturoghelse.dk

Helsehelse.dk

Udmærket købsoplevelse

Kan kun give min anbefaling til helsehelse.
Levering foregik inden for rimelig tid og priserne er
ok.

Hasse D.´s profile

profile image of Hasse D.
Hasse D.
Reviewer
Male
Denmark

About