We are hiring!

Arne Eike´s profile

Send private message to Arne Eike
Private messages cannot be used for advertising, spam or anything similar. Violations of this can lead to removal of the user responsible for the message. If you experience unsolicited promotion in a private message, please let us know and we will look into matter.

Reviews (6)

Boxer TV A/S

Tyveri

Da Boxer fik distributionsretten til at stå for TV2-kort og moduler, blev det fra poltisk side meddelt at man ville holde øje med prisen.
Det ser ud til at politikerne følger den lige så godt som de holder øje med [External link removed] salg af kaffe .
For et år siden kunne man købe et CI-modul og et års TV2 abonnement i.f.eks Føtex for kr. 299,-
Nu koster det så 39 pr måned = 468 pr. år .
Det vil jeg så høre om kulturministeriet er indforstået med .
En prisstigning på 56 % er ikke så lidt .

Tak for [External links removed]. DEt lukker forhåbentlig snart foretagender som Boxer

Vi fik også sidste år et abonnement på boxer-mini. Et fornuftigt tilbud , og det smarte var at man så kunne få ekstra kort mod en engangsbetaling på kr. 299.
Så kunne man også se TV-2 i f.eks. sommerhuset uden at skulle tage CI-modulet med hver gang .
Det abonnement er så sat op til kr. 119 pr.mnd + et halvårligt kortgebyr på 389= 2206 kr.pr.år. Ganske enkelt tyveri.
Og så er det selvfølgelig lavet så smart at hvis man ikke vil have andet end tv2, ja så kan man ikke få ekstra kort .
HEr må der politisk handling til !

Kære Boxer-TV.
Tak fordi I har svaret på min kritik- og at I gerne vil ringe mig op.
DEt mindede mig om at jeg jo også skulle skrive til kulturmisiteren om sagen, så det har jeg så gjort d.d.:
Kopi af brevet følger her - jeg ser frem til ministerens kommentar - og håber at hendes håndtaske vil blive svinget hårdt !
At man ikke kan benytte flere kort i samme husstand er direkte uartigt !!


Prisen for TV-2 signaler ?
Kære Marianne Jelved !
Tillykke med jobbet . Rart med lidt erfaring i et ellers grønt kabinet !
Jeg skriver til dig for at høre din kommentar til prisen for at modtage TV2 for os der bor udenfor kabel-TV og antenneforeningernes dækningsområde.
Vi bor ude på landet og modtager TV-signalerne via en ganske almindelig antenne .
For gost et år siden blev det så nødvendigt at have et kort for at kunne modtage TV2´s signaler .
Dengang kunne man i forskellige supermarkeder købe såvel kort som kortmodul til en samlet pris af kr. 299 der inkluderede et års abonnement.
Da man fra politisk side valgte at lade Boxer-TV stå for kort-ordningen, udtrykte man også en garanti for at man villle holde øje med prisen man skulle betale for at se TV2.
Jeg må desværre konstatere at den har ændret sig markant !
Som så mange husstande, så har vi flere TV-apparater, et i køkken/alrum, et i stuen , et i soveværelset og et i gæsteværelset .
Desuden et i sommerhuset . Alt i alt 5 apparater .
Naturligvis kan man nøjes med et eller to kort samt kortmoduler , men det er lidt besværligt at huske at medtage kortmodulerne hver gang man vil se TV2.
Prisen ?
Det koster nu 468 kr pr.år pr.kort.
Altså 2.340 kr for at se TV2 i en ganske almindelig familie .
Til sammenligning er medielicensen jo som bekendt 2.414 kr pr.år.- og for os der bor ude på landet , atså yderligere 2340 kr til Boxer-TV !

Kunne du ikke lige svinge håndtasken en enkelt gang ?
Det plejer jo at hjælpe !

med venlig hilsen

Arne Eike

Paul Gori Christiansen found this review useful

19 February 2013

Reply from www.boxertv.dk

Hej Arne

Tak for din anmeldelse af os.

Vi er kede af at det er den oplevelse du har fået af os, vi er selvfølgelig ikke ude på at snyde nogen.

Årsagen til at du har oplevet en lidt markant prisstigning, er at du de første 12 måneder har haft et kampagnetilbud på TV 2, som nu er overgået til normalprisen af kr. 468,00.

Vi vil meget gerne i telefonisk kontakt med dig, men vi kan desværre ikke slå dig op i vores systemer ud fra de fremsendte oplysninger. Vi skal derfor bede dig opdatere din anmeldelse med korrekte oplysninger, hvis du ønsker at vi skal kigge på sagen.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Med venlig hilsen
Patrick, Boxer TV

----------------------------------
Opdateret den 19. februar 2013

Hej Arne

Den 5. september 2011 udsendte Boxer en pressemeddelelse, hvor prisen på TV 2 i 2012 blev offentliggjort. Prisen var 19 kr. om måneden + 199 kr. i årlig kortafgift. I alt 427 kr. - eller 35,60 kr. om måneden.
En prisstigning fra TV 2 samt generelt stigende omkostninger har medført en prisstigning til kr. 39,00 om måneden i 2013. Det er en prisforhøjelse på 40 kroner på et helt år, 12 øre om dagen - under 10 pct.

Den pris du refererer til var et stærkt rabatteret kampagnetilbud, som kørte i månederne omkring TV 2s overgang til betalingskanal. Mange tv-forhandlere tilbød endda en samlet pakke af et Boxer modul og et års abonnement på TV 2 til i alt blot 299 kr. Det er langt under normalprisen og kostprisen. Har man fået fat i sådant et tilbud, har man gjort en særdeles god forretning, og det håber vi, at du har været glad for. Når man køber et avis-abonnement for en periode til for eks. 98 kr. om måneden, vil man heller ikke undre sig, når man efter udløbet af kampagnen overgår til normalprisen, selvom den er fire gange så høj.

Boxer har ikke eneret på distribution af TV 2, men Boxer er den eneste, som tilbyder TV 2 som enkeltstående tv-kanal og derfor sikrer, at borgere kan få TV 2 uden at skulle abonnere på en hel tv-pakke. Køber man TV 2 som en del af en tv-pakke - enten hos Boxer eller hos én af de mange andre udbydere, kan man få TV 2 noget billigere.

Årsagen er, at det er dyrere at købe tv-kanaler - og mange andre ting - stykvis end i større mængder. Som bruger af TV 2 får man umiddelbart for prisen adgang til et landsdækkende tv-sendenet, som er kostbart at etablere, drive og vedligeholde. En del af betalingen for TV 2 er, at man får adgang til at bruge dette net ved at kunne modtage tv-kanaler, for eksempel TV 2 på samme vis, som det også gælder, når man gør brug af vandforsyningsnet, el-net osv. Der er altså så at sige en basisudgift for overhovedet at få adgang til at modtage tv-kanaler. Denne basisudgift er tilmed helt ekstraordinært sat noget lavere for dem, som alene modtager TV 2 end dem, som abonnerer på tv-pakker.

Boxers tekniske løsning fungerer således, at man skal bruge et kort til at afkode det krypterede tv-signal. Kortet kan bruges på alle fjernsyn i huset. Ønsker man af bekvemmelighedsmæssige årsager ikke at flytte rundt på det, kan man tilkøbe ekstra kort og ekstra moduler eller tv-bokse. Kombinationen af at man har mange tv-apparater, som alle skal kunne modtage TV 2 på samme tid, og at man vil have fem kort, fordi man ikke ønsker at flytte kort rundt i huset, og at man heller ikke ønsker at abonnere på andre tv-kanaler end TV 2 gør den samlede løsning forholdsmæssig dyrt. Man har selv mulighed for at påvirke sin samlede pris ved at justere på kravene, for eks. ved at nøjes med 2 eller 3 kort til de mest anvendte tv-apparater og så indimellem flytte ét af kortene til det mindste anvendte tv-apparat i husstanden. Alternativt kan man naturligvis skifte til en udbyder med en løsning, som passer bedre til ens behov.

Vi håber, at denne forklaring bidrager til at kaste lys over tingene.

Med venlig hilsen
Belinda, Boxer TV

Føtex

Prisgaranti - glem det !

Prisgaranti ???

Markedsføring er så mange ting- og nu vil Føtex åbenbart give indtryk af at de matcher priserne hos konkurrenterne.
Men det er jo løgn !

Jeg gik ned for at købe 10 Anthon Berg guldæsker a 800 g- de kostede i Føtex 206 kr/stk.
Fakta sælger dem til 99.
Men de har været så snu at begrænse prisgarantien til 100 kr pr. bon . Dvs at det kan ikke engang betale sig at købe en enkelt æske i Føtex . Fakta er stadig billigere .
Der findes kun et ord for det her: Vildledning

mvh
Arne Eike

Ronni Abergel, Elsebethand Brian Holmstrøm Nielsen found this review useful

Whiteaway

Elendig kommunikation !

Det var tiden til at få bestilt solceller inden tilskuds og nettomålerordningen forsvandt.
Whiteaway er et forholdsvis stort firma- og har flere ben at stå på , så det syntes at være et rimelig valg.
Ringede op, talte med den ansvarlige for salg af solceller , og vi enedes om ydelse og pris.
Det hele skulle betales forud- og blev det - og så skete der
ABSOLUT INGENTING.
Efter adskillige mails, telefonopkald , rykkere osv ringede der så en fra et tømrerfirma der skulle montere panelerne.
Tid og placering blev aftalt og de dukkede op med en halv dags forsinkelse.
Panelerne blev monteret og derefter ringede en elektirker der skulle opsætte og tilslutte inverteren.
Han kom til tiden og fik det hele tilsluttet. Han sagde at de ville anmelde anlægget til NRGI osv.
Jeg har ikke fået nogen instruktion i brug/vedligehold el.l.
Ingen ksriftlig garanti ( har kun avisannoncerne at holde mig til )
Kun en email med teksten: Tak for din betaling .

Det er påfaldende at når man køber en computer til et par tusinde, så er der masser af vejledninger osv . Her lå der et lille hæfte ovenpå konverteren - ellers intet .
Det skal siges at anlægget ser ud til at virke - men om det fungerer optimalt har jeg ingen idé om .
Meget mærkeligt firma at handle med .

Patrade A/S

De flår dig - levende

Hvis du har en god idé som du gerne vil patentbeskytte , så kan jeg kun sige at du skal finde en anden samarbedspartner end Patrade .
Som medejer og bestyrelsesmedlem i Plafa ApS, har jeg haft denne sag inde på nærmeste hold- og også været med til møde og haft telefonisk kontakt til Patrade !
Vi vidste ikke bedre, og syntes da også at vi i første omgang fik god hjælp- selv om det var dyrt.
Da vi så oplevede at vort produkt blev plagieret , kontaktede vi dem igen for at få kopiproducenten til at holde op .
Et enkelt møde, og et brev kostede en mindre formue. Den betalte vi , selv om vi syntes det var helt urimeligt.
Bagefter var det nødvendigt at sende en ganske kort meddelelse til kopiproducenten. Det olyste Patrade at det ville ikke tage mange minutter at ordne . Det gjorde det sikkert hellere ikke, men det kostede alligevel 7000 !!!!!
Hold jer væk !

04 October 2012

Reply from Patrade Partner I ApS

Kære Arne.

Vi vælger at besvare denne henvendelse, selvom du ikke har modtaget nogen rådgivning hos os. Din datters selskab har modtaget rådgivning hos Patrade A/S.

Beklager du har haft denne oplevelse. Der er tydeligvis et misforhold mellem den tid, du tror, vi har brugt på at rådgive din datter, og den tid vi reelt har brugt til trods for, at din datter, naturligvis har modtaget kopi af al vores korrespondance med modparten, ligesom det er din datter, vi har drøftet sagens detaljer med.

Patrade er en rådgivningsvirksomhed, og det produkt, vi sælger, er den tid, vi benytter på at rådgive vores kunder. Et vigtigt fokuspunkt for os i den forbindelse er kvalitet og effektivitet. Med andre ord så tager vi os betalt for den tid, vi benytter på rådgivning til nogle endog meget konkurrencedygtige timepriser.. Samtidig bestræber vi os på kun at anvende den tid, der er nødvendig for at give kunden kvalitet og bringe kunden videre.

Jeg har kigget nærmere på tidsforbruget i denne sag og mener ikke der er brugt for meget tid på rådgivningen. Tværtimod har vi været ualmindelige målrettede og ydet din datter kvalitetsrådgivning til en meget lav pris.

Da vi er store tilhængere af gennemsigtighed, har din datter også tidligere modtaget en nøjagtig speficikation af vort tidsforbrug på sagen.

Arne, din datter er ikke blevet flået levende, men har købt og fået kvalificeret rådgivning til en meget skarp pris. Endvidere har din datter opnået det resultat, der var helt afgørende for hende, nemlig at vi fik standset en konkurrent, der var på vej ind på det europæiske marked med et kopiprodukt, hvilket er af helt afgørende betydning for din datters forretning og fremtidige indtjening.

Venlig hilsen
Patrade A/S

Humac A/S

Latterligt- og elendigt !

Jeg var så heldig at få et Logitech tastatur til min Ipad i julegave af mine børn.
Det var jeg virkelig glad for . Smart løsning der fungrer godt både som tastatur og holder, samt beskyttelse/etui. Kanon produkt- købt hos Humac Århus.

Defter et par måneder falt imidlertid N-tasten af . Møg irriterende . Den kunne ikke sættes fast igen .
Ned til Humac:
"Nej, desværre. Uden kvittering - ingen reklamation"
Nå, min datter i London fik gravet en kvittering frem. Så ned igen .
" Den skal sendes ind, og da det er tredjeparts produkt, kan det vare nogen tid"
Jeg fik et indleveringsbevis.
Efter en uge skrev jeg til direktøren, omd et virkelig kunne være så svært at overholde købeloven ?
Svar fra servicechefen [navn]:

"Kære Arne

Mange tak for din henvendelse.

Under normale omstændigheder ville vi ikke have noget problem med at ombytte dit tastatur med det samme, men da tasten er faldet af, er vi nødt til at sende tastaturet til leverandøren der skal tage stilling til hvorvidt skaden er udefrakommende eller skyldes en produktfejl.

Vi har naturligvis forståelse for at det ikke er tilfredsstillende med lang behandlingstid, og vil sørger for at sagen bliver afsluttet i løbet af næste uge.

Med venlig hilsen / Kind regards


[navn]
Service Manager"
Det var den 20/7.
Da der så ikke skete noget i næste uge, rykkede jeg igen :
Nyt svar fra samme servicechef:

"Kære Arne

Mange tak for din henvendelse.

Vi beklager at vi endnu ikke har haft mulighed for at afslutte din sag. Vi har rykket leverandøren, og de har lovet os en afgørelse snarest. Vi vil kontakte dig så snart vi høre fra dem.

Med venlig hilsen / Kind regards


[navn]
Service Manager"

Vor virksomhed køber ALDRIG noget mere hos Humac .
Vi kunne uden problemer købe et nyt tastatur, men sagen er at Humac har en forpligtelse til at udbedre/ombytte.
Og vi vil forfølge vor ret om det så skal i retten .
Hold jer fra dem .

Arne Eike
Otomed ApS

Peter H. Nielsenand Stephen Frank Mortensen found this review useful

Vvs Hadsten

klamphuggere !

For alle os der bor ude på landet udenfor fjernvarmeforsyningen ,er det vigtigt at tænke alternativt når man skal vælge opvarmning til sit hus.
Som så mange andre havde vi hørt at jordvarme skulle være godt og da vi har masser af jord, så var det ikke et problem at finde plads til de slanger der skulle graves ned.
Hadsten-VVS slog sig i den tid op på at lave jordvarmeanlæg, og dem kontaktede vi så.
Deres "specialist" kom ud og kiggede på huset og leverede et tilbud på et anlæg der "med garanti kunne holde os varme i enhver vinter".
Pris 107.000. Vi accepterede- og så ventede vi . Aftalt dato var selve varmepunpen ikke kommet, da den så kom, så kunne entreprenøren der skulle grave rørene ned ikke lige være der, så var der sommerferie osv. Efter et par måneders venten var så anlægget på plads - og så kom vinteren. Vi kiggede med store øjne på el-måleren. Godt nok var det en kold vinter, men at der skulle bruges så meget strøm til elpatronen havde vi da aldrig forestillet os.
Da vintere gik på hæld havde vi brugt for ca. 25000 mere i el end beregnet. Hadsten-VVS mente at det skyldtes bare den kolde vinter.
Leverandøren af pumpen derimod, Danfoss, var af en helt anden mening. -Efter at de havde besigtiget anlægget konkluderede de at der skulle have være en pumpe med 50% større kompressor, der skulle yderligere graves ned 100 slange (farvel nyanlagte græsplæne ) .
Møde med Hadsten VVS: Nå ja , det var jo ikke så godt , men så måtte de jo skifte ud og lægge mere rør. Og så ville det lige koste 25000 mere ???? Ikke noget med at " det er da også for galt at vi har dummet os og ærgerligt med jeres ekstra el-udgift". Nej, nej .
Nå, det eksisterende anlæg var jo ubrugeligt og vi ville jo gerne have varme igen til vinter, så vi accepterede . Og så ventede vi igen .
" Vi kommer på mandag". Det gjorde de så ikke. " vi kommer onsdag i næste uge ". Så måtte vi flytte vores ferie. "Nej, vi kunne ikke lige få entreprenøren til at grave, men vi kommer om 14 dage" Sådan gik der igen et par måneder. Og så var græsset pløjet op, ny varmepumpe indstalleret - og den kørte. Ja , hvis den altså ikke lige var gået i stå med en advarsel om for højt tryk "Nej, det ved vi ikke lige hvad er- prøv at genstarte", eller at bryggerset flød med vand på gulvet "Nej- det havde måske været mere smart at føre den overløbsrør udenfor eller til afløb"
"Specialisten " var i mellemtiden blevet fyret. I følge indehaveren fordi han havde lavet så mange fejl i forbindelse med installation af jordvarmeanlæg- og den ny mand " skulle jo lige have lov at lære noget om jordvarmeanlæg"

Til virksomhedens ros skal dog siges at bogholderiet fungerer fint. Efter at det ny anlæg var indstalleret var der prompte en regning, men græsset hvor de ekstra rør var gravet ned lignede stadig et månelandskab.
Vi valgte at betale 50% af ekstraregningen og ventepå at det hele ville blive bragt i orden . Intet skete. Ingen service, ingen genetablering af græsset , stadig nedbrud af pumpen, stadig vand på gulvet.
Så tabte vi tålmodigheden og forlangte købet hævet.
Det reagerede de på ved at sende deres tilgodehavende til inkasso.

Om jeg så skal bruge hver en ledig time på den sag, så skal de ikke slippe godt afsted med det.
Vi har allerede nu hørt om flere i området der har haft lignende problemer med installation af jordvarme fra Hadsten VVS, så vi er ikke alene. Muligvis kan vi sammen stævne dem og kræve handlerne hævet. De har så rigeligt haft mulighed for at udbedre manglerne- det er bare ikke sket.

Arne Eike´s profile

profile image of Arne Eike
Arne Eike
Reviewer
Male, 1955
Denmark

About