Per Schultz´s profile

Reviews (1)

Det Lille Vinhus

Bondefangeri, snyd og vildt overpriced

Jeg købte med stor forventning en sweetdeal til halv pris - en såkaldt
gourmet-vinsmagning hos Det Lille Vinhus. 250 kr. - i stedet for en
normalpris på 500.
Vinsmagningen viste sig at bestå af i alt 5 vine og 1 cava. Jeg fik det, der
svarer til knap et halvt normalglas af hver af de 5 vine og 1 cava. Vinene
kostede i butikken i gennemsnit ca. 120 kr. Med mindre de andre gæster fik
mere, svarer det til, at Det Lille Vinhus skænkede vin for under 1.500 kr.
den aften, som de i alt 25 deltagere den aften via sweetdeal havde betalt i
alt 6.225 kr. for...

Så var der såkaldt tapasbuffet bagefter. Der står i beskrivelse af
tilbuddet: "...'Det Lille Vinhus' ... inviterer til vinsmagning af 6 glas,
samt en spansk-inspireret tapasbuffet". Det gav mig klart forventningen om,
at det var vinsmagning MED tapas. Men nej. Her kunne vi KØBE vin til. Igen
vanvittigt prissat. Fx tog de 80 kr. for et glas vin, der pr. flaske kostede
144 kr. som butikspris.

Jeg kan kun på det kraftigste fraråde enhver at lade sig bondefange af det
lille vinhus.

24 October 2011

Reply from Det Lille Vinhus

Kære Per schultz eeg

Jeg er naturligvis ked af, at du føler dig snydt og at du mener der foregår bondefangeri i Det Lille Vinhus.

Jeg kan ikke helt finde ud af, hvor det er du er blevet snydt? Vi serverer normalt ca. 9 cl vin til vores vinsmagninger pr. vin, da der er tale om en vinsmagning. Vi serverer 6 vine, tapas buffet, samt et 2 timers foredrag, det er også det der står på dit værdibevis.

Det er korrekt, at I fik mere vin end normalt, næsten et halvt glas som du selv skriver, da der denne aften, ikke var fuldt hus, så kunne I lige så godt få fyldt godt op.

Vinsmagningen startede med 10 min. forsinkelse, da vi ventede på gæster der var forsinket. Derfor blev der skænket ekstra cava til alle på husets regning, da der jo skal være noget i glasset når jeg byder velkommen.

Det er sådan at vi betaler Sweetdeal for markedsføringen, derudover har vi udgifter til, indkøb af råvare, lønninger til personale, husleje, osv. derfor holder dit regnstykke desværre ikke.

Jeg er naturligvis ked af, at du har læst annoncen forkert og forventet maden til selve smagningen. Man kan let påvirke en vin, når man serverer mad til den og på den måde, får du ikke oplevelsen af, hvordan vinen "rigtig" smager. Derfor serverer vi maden efter smagningen.

Inden smagningen startede blive du oplyst om, at du kunne købe vin til maden eller gemme den sidste vin til maden. Det gør vi fordi, vi gerne vil give vores gæster mulighed for at nøjes med de 6 vine, der er til smagningen (Vi oplever tit vores gæster føler sig beruset efter 6 glas og et 7. kan være lidt for meget)

På alle restauranter vil du opleve, at feks. sodavand og vin, er væsentligt dyre end i en butik, det skyldes, at det er rigtig dyrt at drive en restauration i Danmark. Der er udgifter til serverings personale, opvask osv.

Det er korrekt, at vi sælger den nævnte vin for 144 kr. og det er et rigtig godt køb i vores butik.

Da vi talte sammen i telefonen, nævnte du for mig, at du var rigtig glad for at komme hos en anden vinhandler og synes bedre om han´s vinsmagninger.
Jeg håber naturligvis ikke, at denne anmeldelse er skrevet på baggrund af dine tætte relationer til en anden vinhandler.

Du er altid velkommen til at skrive eller ringe til mig, vi kan jo altid få en god vinsnak.

De bedste hilsner
Lars Kroman
Det Lille Vinhus

Per Schultz´s profile

profile image of Per Schultz
Per Schultz
Reviewer
Male, 1968
København, Denmark

About