Michelle´s profile

Reviews (7)

Maltbazaren ApS

ingen problemer

købte 3 små ting som kom i en kæmpe papkasse, de var godt beskyttet med tom colaramme og andet papirsmåt.. ingen beklagelser jeg vil gerne handle der ingen!!

Made4men.dk

Hurtigt og nemt

Nemt at bestille og varen var fremme efter 1-2 dage. En varm anbefaling fra mig.

Lej Et Lig Biludlejning

Dårlig oplevelse med service og depositum

Jeg har lejet bil hos lejetlig to gange. Første gang gik fint, og liget kørte udmærket.

Anden gang var en helt anden historie: Jeg blev ringet op, da jeg var på vej ind for at hente bilen, og fik at vide, at nummerpladerne var blevet stjålet, så jeg kunne ikke få bilen. Fair nok. Receptionisten havde ordnet det sådan, at jeg kunne få lov til at leje en bil hos et andet firma til samme pris.

Da jeg havde travlt, måtte jeg dog betale for en taxa ud til det andet firma (i en anden del af byen), hvor bilen stod. Irriterende og uplanlagt ekstraudgift.
Oveni det hele trak lejetlig søreme 25 kroner fra det forudbetalte depositum, da de førte det tilbage til min konto: på trods af at jeg slet ikke fik udleveret en bil fra dem.

Jeg sendte derefter en sagligt formuleret klage via mail over forløbet. Men den fik jeg aldrig respons på. Ikke engang et ”vi beklager”.

Jeg lejer aldrig en bil dér igen >:-(

Jens Hansen found this review useful

Superbest

Gamle varer

Jeg har oplevet fire gange i løbet af det sidste halve år, at den lokale superbest har solgt for gamle varer hvor holdbarhedsdatoen var overskredet med 7-18 dage.
Først var det en rullepølse, derefter en æske toffefe, en pakke hamburgerryg og til slut en pakke revet ost.
Første gang gik jeg ned og fik pengene tilbage samt en æske chokolade som "belønning". De andre gange havde jeg ingen kvittering for varerne, og smed dem bare ud.

Generelt er deres varer også ret dyre, og jeg køber aldrig frugt i superbest, da det ofte er rynket, plettet eller muggent.

Jeg tjekker altid holdbarhedsdatoen inden jeg køber noget nu.. Men med de priser burde man forvente, at butikkerne selv havde styr på varerne...

To stjerner skal de dog have, da servicen altid har været god. Medarbejderne er søde til at hjælpe og har en behagelig tone. Butikken fremstår også ren og nydelig.

Fullrate A/S

God service :)

Fullrate har søde og servicemindede kundeservicemedarbejdere. Jeg er altid kommet relativt hurtigt igennem og har snakket med hjælpsomme medarbejdere.

Grunden til at de kun får 4 ud af 5 stjerner er, at mit internet gik ned en fredag eftermiddag - og da teknisk support har lukket i weekenden, måtte jeg leve uden internet i mere end 2 døgn.
Det er for meget for én, som arbejder hjemmefra, og det var temmelig ubelejligt!

Da jeg fik fat på Fullrate mandagen efter og klagede min nød, var hjælpen dog venlig og effektiv. Trods alt.

Asos

Lækkert sted

Jeg har handlet regelmæssigt hos asos de sidste to år, og har altid været helt tilfreds. Varerne er altid kommet før lovet, størrelserne passer med det beskrevne, vareudvalget er lækkert - og man kan ofte finde mærkevarer og kvalitetstøj til lave priser.

Asos er min helt!

www.boligportal.dk

dyrt men ok

Jeg betalte over 300 kroner for et 3 måneders abonnement. 5 dage senere fandt jeg en ny bolig.

Siden er fin, boligerne er mange (men man skal være virkelig hurtig for at få dem).
Desværre er det direkte dumt, at brugerne skal betale i dyre domme for 3 måneder, hvis de finder en lejlighed efter få dage.
Kan man ikke lave nogle kortere løbetider på abonnementet - måske et par uger eller én måned?
Eller et system, hvor man får refunderet nogle af sine penge, når man sletter sin bruger inden abonnementets udløb?

Andre kan ikke engang få gavn af min bruger, som løber næsten 3 måneder endnu, fordi man ikke må videregive den. Det er altså drøn-ærgerligt..

21 October 2011

Reply from BoligPortal.dk

Kære Michelle

Tillykke med din nye bolig.

Når du opretter en findBoligPakke for at kunne kontakte udlejerne på de nyeste lejemål, opretter du samtidig en søgeannonce der publiceres på www.boligportal.dk og dermed markedsføres overfor udlejerne. De benytter ofte disse søgeannoncer, sammen med henvendelserne fra de boligsøgende, til at udvælge de rette kandidater til fremvisning af boligen.

Din findBoligPakke skal således ses som et alternativ til at indrykke en annonce i lokalavisen. På BoligPortal.dk rammer du en mere relevant målgruppe af udlejere, og din annoncering rækker over en længere periode, fremfor den dag ugeavisen distribueres, bladres igennem og lægges til side.

Når du hurtigt har fundet en bolig, har du således fået maksimalt udbytte på kort tid, hvilket vi naturligvis er glade for at høre.

Med venlig hilsen,
Malou Lassen, BoligPortal.dk

Michelle´s profile

profile image of Michelle
Michelle
Reviewer
Female, 1986
Viby J, Denmark

About