We are hiring!

Kasper´s profile

Send private message to Kasper
Private messages cannot be used for advertising, spam or anything similar. Violations of this can lead to removal of the user responsible for the message. If you experience unsolicited promotion in a private message, please let us know and we will look into matter.

Reviews (5)

SHOPUSA

Alt i alt, et fantastisk godt stykke servicearbejde fra ShopUSA

Ros:

Tre forskellige ordrer blev bestilt, og leveret til ShopUSA, og for at gøre en lang historie kort, så endte det godt, og ShopUSA har gjort et rigtig godt stykke arbejde.

Specielt vil jeg hylde Ida for at have redet trådene ud. Der er mange aspekter ved sådan en opgave her, som os slutbrugere ikke gider tænke på, såsom dollarkurser, div. stupide toldregulativer mv, men i sidste ende kom der altså et fornuftigt resultat ud af det.

Ris:
Hjemmesiden stinker... der er jo brug for at have forskellige formularer stående åbne mens man indhenter informationer andetsteds fra, men man logges bare af i tide og utide.. og man kan ikke gå frem og tilbage, uden at det indtastede forsvinder eller ændres.. og selve opbygningen er ret irriterende. Her er absolut plads til forbedring!

09 October 2012

Reply from www.SHOPUSA.com

Hej Kasper,
Tak for din anmeldelse og din feedback, det sætter vi stor pris på. Vil meget gerne i kontakt med dig for at høre nærmere om de udfordringer du har haft på SHOPUSA.com således vi kan rette op på det omgående. Du må meget gerne skrive eller ringe til os når du har mulighed for det.
Venlig hilsen,
Michael

Soestjernen

Dejlig mad, tvivlsom betjening

Jeg har spist mange gange på Søstjernen, og maden smager fint/dejligt, men nu er jeg MØG utilfreds, efter at Søstjernen idag afviste 3 stks. forhåbningsfulde sultne og betalingsvillige gæster kl.15:03 med ordene :"Vi har lukket, og er jo næsten på vej hjem", på trods af, der annonceres i dagspressen:

"Påskebuffet 199,- mellem 12-16"...

og den slags "Jeg vil hjem nu og er ligeglad med kunderne" finder jeg UACCEPTABELT når der allerede er annonceret en åbningstid!.. og der var endda stadig masser af mad på bordene...

Jeg har lyst til at give færre stjerner, men da dette var en dum beslutning fra en person som helt sikkert ikke er ejeren, og da maden smager ganske fint, (når ellers de gider lukke folk ind), giver jeg 4 stjerner.. ellers NUL stjerner for betjeningen !

DomoTech.dk

Alt perfekt.. i alle aspekter af handlen !

Perfekt betjening, god kommunikation, hurtige velformulerede svar på email's, hurtig forsendelse, (havde varen dagen efter betaling), og prisen var så lav som man kunne ønske sig (i dejlige afgifts-Danmark). Jeg søgte faktisk priser i Asian hvor jeg ville komme kort tid efter, men DomoTech lå så tæt på prismæssigt, at jeg slet ikke gad overveje at slæbe rundt på varen dernede.

Cervera

Fantastiske orangeader

Man taler ofte om at "Alt var bedre i de gode gamle dage", og dette afskrives ligeså ofte med menneskets tendens til at glorificere fortiden.

Disse orangader SMAGER som i gamle dage.. og til de unge, som ikke var født i "de gamle dage", kan jeg forsikre at de smager RIGTIG GODT! Det eneste jeg umiddelbart kan klage over med Cervera, er at de ikke har gjort bedre opmærksom på sig selv... resulterende i at jeg i årevis har drukket saftevand af ringere kvalitet.

Super Best i Græsted er så venlige at føre disse, og jeg anbefaler varmt at smage, for jeg ønsker at producenten skal belønnes for at markedsføre et produkt, der i DEN grad smager bedre end konkurenternes! Jeg har smagt: Blodappelsin, Hindbær, Appelsin, og Gul Appelsin.. sidstnævnte er FANTASTISK til at lave sodavand af/med... (ikke mindst fordi Sodastream ikke selv kan finde ud af at lave velsmagende koncentrater ;-)

Lalandia

Fladpandet ufleksibel service / pengesugende virksomhed

Billund! Ankom og blev omgående lænset for halvtreds kroner for at parkere, hvilket i sig selv er en fornærmelse, når der står et skilt med at man skulle tømme bilen, for ellers ville tyven gøre det. Hvad med at ansætte en vagt, nu hvor parkeringspladsen er sådan en guldgrube. Hvor mange biler betaler 50,- hver eneste dag? Råd til en vagt ?

Vi kom ind, og jeg fandt hurtigt ud af at jeg havde været en idiot og glemme vores gavekort, og kørte helt fra Gilleleje til Billund, før det gik op for mig at det lå på bordet derhjemme, fordi jeg LIIIIGE skulle se noget inden vi kørte. Jeg gik til servicecentret, hvor de ikke kunne tage nogen beslutninger, og bad mig ringe til "booking". Jeg ville jo gerne lave en aftale om at jeg gemte bon'er på alt det vi (ville ha købt), og så sende dem ind til Lalandia efter endt tur, og få refunderet den del, som gavekortet var værd.

Imidlertid var det åbenbart ikke muligt, og da jeg spurgte hvorfor, fik jeg bare fladpandede svar som "Det er ikke det der er meningen med gavekortet", og "Det kan vi ikke med vores regler". Det er jeg jo imidlertid som (dum/uheldig) kunde FULDSTÆNDIG ligeglad med! Det er det der er hele ide'en med service, at man hjælper kunderne, også selvom de måske er kvajet sig. Guderne skal vide, at jeg som tekniker har ryddet op efter mange utilgivelige dumheder, og HAVDE man hjulpet mig her, ville jeg ha fortalt andre om "hvor flinke de er i Lalandia", i stedet for denne overvejende negative anmeldelse !

Nu var det imidlertid ikke lutter elendighed det hele.. det sparsomme mad vi spiste var OK til prisen. Vi havde faktisk tænkt os at FYRE penge af, men det blev altså til så lidt som overhovedet muligt, for hvis der er noget jeg ikke gider, er det at hælde penge i en biks der tager røven på folk på den måde. Vi spiste så lidt som muligt, og smuttede efter et par timer.

Personalet "på gulvet" var mægtig flinke og hjælpsomme. Skiltning og almen oplysning var meget spartansk, omklædning manglede i stor grad bænke eller steder man kunne stå og klæde om.. der var TYKT af mennesker foran skabene, og instruktionen var selvfølgelig ikke synlig fra betjeningspanelet.

Da vi endelig skulle ud var der en stakkels person i kø'en ved udkørselsbommen, der ikke havde fået betalt sine 50,- (i en rådden automat der står ca. 150 meter fra udgangen, hvor man åbenbart skal stoppe og lave trafikprop og sætte penge ind på den billet man får når man kører ind), så han måtte snakke med personalet over højttaleren, og bakke for at komme ud, og det gik der 5 latterlige minutter med.

Kære Lalandia... hvis I skal kræve 50,- fra folk for at parkere, så sørg for at jeres redskaber er i orden.. Folk gider ikke bruge et eneste sekund på at betale for parkering, så hvis I virkelig syns det er en god ide, skal det kunne ordnes fra bilen.. og ikke i en eller anden rådden automat 150 meter fra udgangen.

CPVand Michael Haahr found this review useful

Kasper´s profile

profile image of Kasper
Kasper
Reviewer
Male, 1967
3230, Denmark

About