Det fremgår ingen steder, at der er tale om parallelimporterede varer. Forsendelsen var upåklagelig, men det første jeg lægger mærke til er et label med skriften: "I'm secure. Check contents of seal is broken or VOID displayed." Den var selvfølgelig brudt. Det er Vodafone emballage, og telefonen har tydeligvis været taget i brug. Der er endda nogle små ridser flere steder (bl.a. på batteriet). Engelsk manual og en Vodafone Quick Start Guide, og så det fedeste: UK-oplader på størrelse med en knytnæve.
Egentlig burde de have telefonen lige tilbage i fjæset for denne helt igennem uacceptable handel. Nu skal jeg bruge tid på at opdatere firmwaren, så jeg helt slipper for det Vodafone-fis, og formentlig også købe en ny lader.
Det er underforstået, at jeg aldrig nogensinde handler der igen.
For en gangs skyld ville jeg have ønsket, at jeg havde tjekket Trustpilot inden et køb.
Hvis bare alle webshops var som Billigvoks.dk. Det er første, men absolut ikke sidste gang, jeg køber hos dem. Dag-til-dag levering, god opdatering pr. mail angående ordrestatus, og helt latterligt godt pakket ind taget i betragtning af, at vi snakker om voks. Det er ærlig talt svært ikke at blive lidt opstemt, når man får et så professionelt produkt. Forbilledligt - intet mindre.
Rasmus Bøje Pedersenand Andreas Hansen found this review useful
Jeg har handlet der mange gange efterhånden - alt fra bøger og plastickort til chipsæt. Meget forsvarligt pakket ind, og leveringstiden er i orden.
Bestilte et billede (papir på plade), og fik oplyst en leveringstid på 2 uger, hvilket er ret hurtigt, da alt bliver produceret efter bestilling. Efter en uge blev jeg kontaktet angående en leveringsdato, der passede mig. Dagen inden blev jeg ringet op for at bekræfte leveringsdagen - unødvendigt, men egentlig meget betryggende, hvis man nu skulle have glemt det. Produktet blev leveret som aftalt med Danske Fragtmænd. Jeg var meget spændt på indpakningen, da billedet ikke er mere end 1 cm tykt og over 150 cm bredt, men også her blev min mistro gjort til skamme. Billedet var pakket ind med pap i alle fire hjørner. Ud over var der to lag tykt og stift plast. Billedet var altså rigtig godt beskyttet.
Selve produktet ser skide godt ud, og hvert billede har et unikt produktnummer, der fungerer ligesom et Dell Service-Tag. Det er absolut ikke sidste gang, jeg har handlet hos Illux.dk. Det eneste jeg savner, er en faktura sammen med pakken.
Bestilte en papirkurv. Leveringstiden var oplyst til normalt 2-4 hverdage, og derfor regnede jeg med, at det godt kunne tage lidt længere tid. Efter ti dage hvor jeg ikke havde hørt det fjerneste fra dem eller modtaget nogen pakke (ud over ordrebekræftelsen), kontaktede jeg deres support pr. mail. Fik et hurigt svar, hvor der stod, at pakken var afsendt rettidigt, at de ville undersøge sagen og sende en ny, hvis pakken var bortkommet. Dagen efter modtog jeg min pakke - sendt dagen før. Altså en overraskende hurtig behandling af bortkommen pakke (der var ikke T&T). Handler der gerne igen.
Købte en seng, en lamelbund, to kommoder og en hylde. Lang leveringstid, men varerne blev også først produceret ved bestilling. Leveringstiden er ikke anderledes fra andre møbelproducenter - ud over IKEA. Valgte selv at afhente varerne på deres lager i København. Skulle vise ID ved afhenting, hvilket nu er meget betryggende. Var blevet kontaktet pr. telefon et par dage inden afhentning om, at der var en mindre fejl på lamelbunden, og jeg kunne få et afslag i prisen. Dog viste det sig, at den var noget nær totalskadet, og jeg nægtede at modtage den. Tog også billeder af den for senere dokumentation. Jeg forsøgte at komme igennem til deres kundeservice adskillige gange ved afhentning, og de følgende dage - forgæves. Hvor andre har en ventekø til supporten, bliver forbindelsen bare afbrudt hos Bolia. Ringe!
Kontaktede dem pr. mail, hvor jeg også sendte billederne. Købet af lamelbunden blev annuleret, og pengene blev overført til min konto i løbet af et par dage. Fik at vide, at de havde haft mange problemer med deres lamelbunde, så vil ikke anbefale at købe den. Den var desuden helt uforsvarligt pakket ind. Resten af varerne var fejlfri, og smukt pakket ind med beskyttelsesgummi på samtlige hjørner. Virkelig lækre produkter. Fik desuden 10% rabat i form af et gavekort.
Havde heldigvis besøgt deres forretning i Field's inden bestilling, da det ændrede mit valg ret radikalt (især ang. farvevalg). Man BØR besøge en af deres fysiske butikker før større køb efter min mening.
Bestilte et Panasonic PX80 + ophæng, da de kørte med et meget favorabelt introduktionstilbud plus de er autoriseret Panasonic-forhandler. Der var en uges leveringstid pga. den store efterspørgsel. Da jeg var i Berlin, og gerne ville have mit tv inden nogle helligdage, aftalte jeg pr. telefon, at de skulle levere til en af mine venner. Dette blev så kommunikeret videre til fragtmanden, der dog læste adressen forkert og ikke kunne komme i kontakt med min ven. Det blev altså ikke leveret i første omgang. Derefter blev jeg ringet op af fragtmanden, og vi aftalte at han bare kunne stille varerne i køkkenet, da jeg ikke kunne være hjemme ved levering. Det hele blev leveret som lovet.
Eneste irritationsmoment var fragtmanden, da man ikke kunne aftale en bestemt dato og tid, men bare blev ringet op en time før levering.
Under hele forløbet havde jeg mulighed for selv at afhente varerne på deres centrallager i Brøndby. Rigtig god telefonisk kontakt med Knot.dk, som også udviste stor tålmodighed i dette lidt snørklede forløb.
Har handlet der flere gange uden problemer ang. leveringstid. Har dog en enkelt gang modtaget et spil med delvist ødelagt cover, så CD'en ikke kunne sidde fast. Gik aldrig videre med sagen, så det kan ikke siges, om fejlen lå hos PostDK eller dem.
Connect with Facebook to get one click access to Trustpilot. It's easier.
Sign up with Facebook