Pernille´s profile

Reviews (7)

CoolPriser.dk

Perfekt + chokolade

Jeg bestilte et cover til min nye mobil i torsdags omkring kl. 13. Jeg modtog det dagen efter. Pakket pænt ind i bobleplast og godt beskyttet mod slag på turen - og inklusiv to små chokolader, der ligeledes havde klaret turen med Post Danmark. Så kan man vist ikke få det bedre! :)

Mike Jensen found this review useful

STEREOSTUDIO.DK

Perfekt

Ingen bemærkninger herfra. Julegaverne kom til tiden :)

Gucca

Intet at klage over

Jeg var ellers noget nervøs, da jeg læste om flere her på Trustpilot, der havde problemer med ting, der ikke kom til tiden og dvder, der var ridset. Det skyldtes mest, at den ene dvd, af de to jeg købte, var den sidste på lager. Men nej, alt fungerede bare helt perfekt :) Jeg fik en mail om, at det var bestilt, da det var på vej få dag efter, pakken havde det fint, og dvderne fejler ingenting.
Så der var bestemt intet at være nervøs over :)

TELMORE

2000-2012 Aldrig haft problemer

Man burde måske skrive en anmeldelse af hver eneste gang, at Telmore har været fantastisk, men jeg kan ikke huske dem alle. Jeg fik Telmore, da jeg gik i 6. klasse (2000/2001), så jeg har været med mere eller mindre fra begyndelsen, og jeg har aldrig haft nogen problemer. Ligeledes har jeg aldrig oplevet nogen i min omgangskreds have problemer.

Min søster fik engang en telefon derfra (som vi har haft gjort mange gange igennem tiden), og da den havde problemer, fik hun en kasse og porto tilsendt. De betalte alle omkostninger, og da de ikke kunne løse problemet, fik hun en ny telefon. Intet besvær. Og som jeg husker det, så var hun kun uden telefon en uge eller to. En oplevelse for en hel del år siden, men det er stadig min mest fantastiske oplevelse hos Telmore og beskriver, hvorfor jeg har tillid til dem og ikke lader mig friste, når der kommer nye tilbud på billigere telefoni - desuden følger Telmore som regel ret hurtigt efter!

Kundeservice har også kun været søde og flinke, den ene gang jeg har haft fat i dem i forbindelse med spørgsmål til (igen) søsters telefon. Dette var dog med henblik på køb. Vi fik de nødvendige oplysninger og en god vejledning, så hun vidste, hvilken mobil hun skulle vælge, og på hvilken måde der var mest fordelagtig for hende at betale den på, hvis hun købte den hos dem - og det blev der, at hun købte den.

Telmore har jeg igen og igen anbefalet til andre, og alle, jeg har haft anbefalet dem til og har lyttet, har været utrolig glade for Telmore.

Nemt og overskueligt at se sit forbrug. Nemt at tilpasse sit behov med Telmores løsninger. Og med snart 12 års erfaring med Telmore: Aldrig selv haft problemer eller kendt nogen, der havde.

PetDreams.dk

Perfekt!

Jeg købte en hule til min kat og en 'dims' til at fjerne kattehår - den er dog ikke afprøvet endnu :) Men selve bestilling, service og levering var hurtigt, effektivt og nemt at finde ud af. Intet at klare over der :)

Petworld

Rod i kattegrus og levering

Den sidste stjerne er kun, fordi den sidste del af, hvad jeg vil beklage mig over ligger mere på fragtfirmaet end på petworld.dks butik.

Jeg bestilte en masse forskellige ting til min kat, heriblandt kattegrus ved navn Cat's Best Øko Plus, som de står til at have på hjemmesiden. Det er desuden det eneste grus, der er at finde på hjemmesiden af mærket Cat's Best. Jeg modtager så Cat's Best Universal - og der er altså en verden til forskel!

Jeg skriver til dem på den angivne mail, og der står: "Alle henvendelser via mail vil blive besvaret senest den førstkommende hverdag". Det var i onsdags... og jeg har stadig intet hørt. De lukker kl. 16 og åbner først igen mandag. Hurra hurra. Og jeg skal bruge kattegruset i morgen....

De skriver, at leveringen kan ringe til en, hvis man skriver sit telefonnummer i bemærkningsfeltet. Det gjorde jeg - og jeg sad hjemme hele dagen og ventede på, at de ville komme. Klokken lidt i 15 ringede jeg til dem, da jeg kunne se, at pakken skulle være på vej, og de leverer mellem ca. 9 og 15. Han havde så været ude hos mig, men jeg havde ikke fået besked, og der var ikke blevet ringet på. De ville få fat i chaufføreren - han ville være der mellem 16 og 17. Det var han også. Det er bare super træls, når man havde en aftale kl. 15, man så måtte aflyse, fordi chaufføren ikke gør sit job.

Det er første gang, jeg har handlet der. Alt andet var udmærket - selvom jeg synes, at jeg har betalt mere for det, end jeg synes, at det lader til at være værd, nu hvor jeg står med det i hånden.


-----------------------------
Jeg fik mandag en mail og tilbudt at beholde den, jeg havde fået, og de ville sende mig den, jeg ønskede. Den går jeg så og venter på :)
Jeg giver ikke en ekstra stjerne, da jeg stadig finder situationen super træls...

-----------------------------
Ja, jeg har så valgt at fjerne en stjerne. Jeg fik lovning på det rigtige grus. Jeg modtog det aldrig, og den slags gider jeg ikke rykke efter. Jeg fandt noget andet, og i dag skal jeg ikke bruge det.

----------------------------
Jeg har fået pengene tilbage for gruset :)
Tak for samarbejdet, men der går nok længe, før jeg handler der online igen. Produkterne fejler intet, og PW har været imødekommende med løsninger - så det vil nok blive butikken en anden gang :)

13 August 2012

Reply from Petworld

Hej Pernille,

Jeg beklager vi har sendt det forkerte Cat's Best.

Hvis du modtager forkerte bestilte varer er det muligt blot at ringe på 76 90 80 00 og så en afgørelse med det samme. Vi er på telefonen hver dag mellem 10.00 og 16.00.

Det samme gælder hvis det er en haste sag, blot ring på telefonen og vi kan hjælpe med det samme.

Angående fragtfirmaet så beklager jeg at de ikke har overholdt deres leveringstider.

Hvis du ikke har fået løst problemet med Cat's Best så er du stadigvæk velkommen til at kontakte os på telefonen så afhjælper vi problemet.

God dag.

Med Venlig Hilsen
Glenn Skovby Hansen
Østre Gjesingvej 23
6715 Esbjerg N
Tlf.: 76 90 80 00

Hej Pernille

Der må desværre være sket en fejl, siden du endnu ikke har modtaget det korrekte grus. Vi har flyttet vores webshop fra Esbjerg til Viby i juni måned og i den forbindelse kan der desværre være sket en fejl. Du må meget gerne kontakte os på tlf. 76908000 eller via mail: web@petworld.dk, da vi naturligvis gerne vil sende gruset til dig eller tilbagebetale købsbeløbet.

Med venlig hilsen

PW Net
Ringvej Syd 96
8260 Viby J.

SAXO.com

Billigt og problemfrit

Jeg har handlet ved saxo.com i årevis - specielt i forbindelse med køb af studiebøger. Der er aldrig nogen problemer! Bøgerne kommer i fin stand indenfor kort tid, og man får besked, hvis de er forsinket mere, end hvad der er angivet, når man bestiller dem. Det er heller ikke noget problem at få annulleret ordrer. Du får pengene tilbage som et gavekort. Det er jo super lækkert, når man handler der ofte - måske upraktisk, hvis man ikke gør.
Og så har de gratis E-bøger også! Jeg har hentet en del, og det har været uden nogen problemer.
Jeg har dog aldrig prøvet at sende en bog retur.

Ny oplevelse (06/02-13)
Jeg bestilte en bog, der så viste sig ikke at være på lager. Saxo skriver til mig og fortæller, at jeg kan få annulleret ordren og købe en anden bog med samme titel, hvis jeg har lyst, selvom det kunne ske, at den også fik lang ventetid (dejligt at få oplyst, så man ikke bare selv handler på den måde). Ventetiden på bogen, jeg havde bestilt, kunne være 2-6 uger, men kunne også både være kortere eller længere. Jeg havde ikke rigtig tid til at tage stilling og skulle lige høre min underviser om, hvornår vi skulle bruge den. Det fik jeg dog ikke gjort, for få dage efter fik jeg en mail med, at nu var den afsendt :) Der gik under en uge fra, at jeg fik mailen om forsinkelsen, og til jeg havde bogen. Dejligt, dejligt :)

Pernille´s profile

profile image of Pernille
Pernille
Reviewer
Female
Denmark

About