Ole Geismar´s profile

Reviews (4)

Campingshop

Rigtig god Service

På hjemmesiden stod der 7 dages leveringstid for den markise vi ønskede, og at fragten udgjorde 89 kr. Dette uagtet, at en markise på 410 cm skal sendes med fragtmand til omkring 500 kr.
Jeg ringede derfor til firmaet, og Niels bekræftede, at fragtprisen var korrekt, og at dette gjaldt alle varer uanset om de skulle med Post Danmark, GLS eller fragtmand!
Desuden gik han straks på lageret, og checkede, at markisen var på lager, og han sendte den samme dag - med fragtmand.
Jeg fik en markise markant billigere end andre steder jeg havde fundet den på nettet, og oven i købet temmelig hurtigt.

Elvvs.dk

God Service

Jeg bestilte 8 downlights med pærer og fik leveret 8 downlights og 7 pærer!
Shit happens, så jeg ringede til dem og fortalte om den manglende pære.
Uden yderligere diskussion erkendte de fejlen og lovede at sende den manglende pære u.b. Den var med posten dagen efter.
Selvom der var mangler i det leverede, så får de alligevel 5 stjerner fordi de prompte og uden vrøvl reagerede på min henvendelse!

Brett´s Diner-Transportable

Perfekt buffet!

Vi bestilte en Text Mex menu til 15 personer, og fik den leveret til tiden, og alt klappede og det var i det hele taget en succes.
Den eneste grund til der gives 4 stjerner og ikke 5 er, at der ikke tydeligt nok bliver gjort opmærksom på, at levering ikke er inkluderet i prisen. Man skal åbne en elektronisk"brochure" på hjemmesiden for at finde denne information. Det står fx. ikke under punktet "Bestilling" på siden og det bør det som minimum gøre!
Man kommer nok over 2-300 kr til levering for et arrangement til 4000 kr, men det er irriterende, når man ikke har været opmærksom på det, og det giver et helt unødvendigt indtryk af "bondefangeri".
Som sagt var der INTET at udsætte på selve maden eller leveringen i øvrigt!

26 March 2013

Reply from Brett's Diner Transportable

Hej Ole og tusinde tak for den konstruktive kritik og ikke mindst den positive respons på vores mad. Vi har forlængst fået gjort noget ved sagen. Konstruktiv kritik er virkelig noget vi kan bruge til noget, det er der vi kan rykke os endnu mere og hurtigere end ellers.
Ha´det godt.
Med venlig hilsen Brett.

Servage

Generelt godt tilfreds

Jeg har brugt Servage i et par år nu, og er generelt godt tilfreds. I 2008 var der et par kedelige incidents med hacking, hvor Servage ikke var meget for at erkende, at de havde et problem. Det er der rettet op på nu; og sikkerheden er tydeligt forbedret. Jeg oplever stadig af og til svartidsproblemer, og at "2002 Mysql server has gone away", men ikke mere end hos andre "Billig hosts" (Undskyld udtrykket).
Jeg har til dato ikke set et bedre kontrolpanel end det hos Servage, og så tillader de Safemode=off som en setting man selv kan styre, hvis andre hosts er helt hysteriske med IKKE at tillade.
4 stjerner herfra

Ole Geismar´s profile

profile image of Ole Geismar
Ole Geismar
Reviewer
Male, 1961
Denmark

About