Købte lidt blandede klude for i omegnen af 500 kr og kan kun melde om fuld tilfredshed.
Billigt, nemt, hurtigt, forsvarligt/pænt indpakket, produkt i høj kvalitet. Generelt bare iorden.
Bestilte en gave, fik bekræftigelse, track & trace og alt fungerede upåklageligt.
Varen var billigst her og den blev pakket og afsendt som lovet samme dag, da ordren blev givet inden det opgivne tidspunkt.
Bestilte lørdag og fik pakken med posten allerede mandag! Det er dælme service. Desuden var varen som lovet og billig.
Bestilte en stor portion slik som gave, men på trods af, at siden havde en elektronisk begrænsning på antallet af tegn i det tilhørende fødselsdags-kort, viste det sig, at ikke alle tegn var med og budskabet derfor ufuldendt. Dette er en skam, når man nu betaler ekstra for særlig gaveindpaking og tilhørende kort!
Ser man bort fra dette var der tale om en super handel, god pris, overraskende hurtig og billig levering med track & trace. Modtageren af gaven blev særdeles glad ;)
Har fløjet med Cimber flere gange, fordi de er billigere og mere komfortable at rejse med end DSB. De leverer hver gang en god oplevelse og man får let god information om rejsen pr. mail og sms. Man kan sågar tjekke ind via mobilen, så man hurtigt og nemt kan tjekke ind!
Man skal vælge Cimber hvis det først og fremmest skal være billigt, de har sparet stewardesserne væk og erstattet dem med skærme, der viser sikkerhedsprocedurerne. Vil hellere have billige billetter end benplads og servering thumbs up herfra.
Bestilte en cykelhjelm hos cykler.dk fordi de havde den billigste totalpris. Fik pakken leveret til en pakkeshop (Blockbuster) med GLS og modtog som lovet en sms til afhentning. Pakken var i fornuftig indpakning. Hvis man skal sætte en finger på noget, vil det nok være skuffelsen over, at pakken først blev sendt dagen efter bestillingen, selvom den blev foretaget en hverdag inden klokken 16 (ca. 15:30), men det er nok næppe noget fuldgyldigt kritikpunkt. Selvom det efterhånden er normalt, at en pakke bestilt inden 16 sendes samme dag og er ude dagen efter.
Bestilte et køleskab. Fik som lovet en mail dagen før levering, med et tidsrum (4 timer) hvori jeg skulle forvente at modtage varen. Blev ringet op 10 min. før levering og kunne så gå ud og hente min leverance som lovet. Super service og de havde den billigste totalpris på varen!
Har et styks Nokia N86 8MP, der som det fremgår af nokias egen side skulle understøtte "Mail for exchange" (http://europe.nokia.com/find-products/nokia-for-business/email-and-messaging). Vil man downloade dette, henvises man til OVI store, hvor det viser sig at det ikke understøtter min telefon længere... flot! Uden dette program kan man ikke abonnere på internetkalendere ala "google calendar"!!!
Med OVI kan man synkronisere sine sms-beskeder med PCen, medmindre de indeholder noget så nymodens som en smiley eks. :), for så kategoriseres beskeden som en "animeret besked" og programmet synkroniserer kun almindelige sms-beskeder!!!
Er ret uforstående overfor at NOKIA føler, at de kan tillade sig at være så selvfede, at de ignorerer de utallige frustrerede kunder de har. Har surfet efter løsninger i vildskab og det er tydeligt at der ikke er tale om et enkeltstående problem, men en generel holdning. Det foregår sågar på nokias egne supportfora. Det måske ikke nogen dum idé at de holder sig fra at lave software og operativsystemer i fremtiden. Telefonen fejler nemlig ikke noget hardwaremæssigt, men med et styresystem, hvor de nægter at rette fejllene hjælper det ikke stort.
Købte en Thule 921 cykelanhænger hos "varerum" fordi de havde den billigste totalpris på pricerunner, kelkoo osv. Tilfredsstillende information og hurtig track and trace med GLS. Bestilte mandag, fik leveret dagen efter og er klar til at komme på vejen. En helt igennem god handels-oplevelse.
Har handlet ved cykelpartner gentagne gange og deres høje produktkvalitet, gode service og ikke mindst deres yderst fordelagtige priser, gør at man uden at tvivle vender tilbage hertil når man mangler noget cykeludstyr. De har produkter til race og mtb i konkurrence klassen og udstyr til helt almindeligt brug, så de kan levere det man står og mangler.
Har personligt med stor tilfredshed købt:
pulsur, lygter, handsker, drikkedunke osv. og det leveres altid indenfor max. to dage, så man ikke skal gå og vente for længe med at komme ud og bruge det.
Leveringstiden var som lovet 2 dage og pakken levede op til forventningerne og var i god kvalitet og kunne ikke findes billigere andre steder.
Så troede man lige man skulle købe noget nyt cykeltøj billigt på nettet (Bikeshop.dk), men jeg glemte forblændet af gode priser at tjekke shoppens omdømme. Jeg Bestilte onsdag d. 18 august en større sending og fik straks den sædvanlige mailbekræftigelse af den indgåede handel, så alting virkede lovende. Normalt forventer man at have varen indenfor en til to dage når man handler i danmark så jeg blev forundret da jeg ikke havde modtaget noget fredag eftermiddag og der heller ikke var kommet en bekræftigelse af at pakken var afsendt… Mandag d. 23 skrev jeg en mail for at forhøre mig om status på ordren, men da der ikke kom noget svar indenfor de næste par dage ringede jeg til butikken torsdag d. 26. Jeg fik fat i en herre, der forklarede mig, at dem der tog sig af netshoppen var taget på ferie og at der den følgende dag ville komme en it-kyndig kvinde og at jeg burde ringe der. Fredag d. 27 ringede jeg så igen og fik fat i den selvsamme herre, der blot kunne fortælle mig, at han ikke var i stand til at hjælpe…
Mandag d. 30 sendte jeg så endnu en opfølgende mail, hvori jeg pænt kundgjorde, at jeg ønskede at anullere min ordre såfremt jeg ikke snart fik nyt angående status på min bestilling. Denne mail kom igennem og dagen efter (tirsdag d. 31.) modtog jeg følgende svar:
“Hej Rasmus -
Undskyld manglende status på din bestilling.
Den DCU regnjakke du har bestilt er pt. udsolgt. Vi var blevet lovet friske forsygninger her til slutningen af august, men desværre er de endnu ikke afsendt fra producenten, så jeg kan ikke idag bekræfte hvornår vi vil være istand til at leverer denne.
Cykelsokker og skoovertræk er på lager, skal jeg sende dem til dig fragtfrit, og så evt. efterleverer regnjakken når den kommer på lager ?
med venlig hilsen
Claus Ellegaard
www.bikeshop.dk“
Jeg svarede samme dag tilbage at jeg ville sætte pris på den foreslåede aftale og har ikke hørt fra dem siden (i dag d. 9. september). Da jeg ikke modtog noget svar, nogen varer eller blot en bekræftigelse af, at de var sendt, sendte jeg en mail hvori jeg udtrykte ønske om at anullere min handel.
Ovenpå dette særdeles utilfredsstillende møde, med bikeshop.dk’s service eller mangel på samme, kom jeg (alt for sent) i tanke om Trustpilot. Bikeshop.dk har dog også et ganske blakket ry herinde (bikeshop.dk på Trustpilot) ud af kun 9 kundeanmeldelser har de kun fået skammelige 4,1 ud af 10 og efter en kort gennemlæsning ser det også ud til, at man bør gå langt uden om denne forretning, da flere har gjort sig lignende erfaringer…
Pakken når frem i god stand, som den bør og i god tid :D
Varen kom dagen efter bestilling, var nydeligt og sikkert pakket ind også var getmore (endnu en gang)biligst. Har handlet med dem en del gange og har kun haft succesoplevelser med dem.
Connect with Facebook to get one click access to Trustpilot. It's easier.
Sign up with Facebook