B´s profile

Reviews (67)

Trustpilot

Utroværdig afpresservirksomhed

Trustpilot er den mest utroværdige anmeldelsesportal der findes. Der er netop gennemført en større undersøgelse, der beviser, at de virksomheder der betaler til Trustpilot har højere ratings end dem, der ikke vil lade sig tryne af Trustpilot til at betale ublu gebyrer for at få lov at se hvem der anmelder dem.

Som noget helt nyt har Trustpilot nu givet brugerne mulighed for at anmelde anonymt, dvs. som virksomhed har du ikke en jordisk chance for at undersøge den konkrete sag - og du må lade en påstand stå alene. Hvad er det man kalder det? Injurier, som jo er optaget i straffelovens §267. Fejlagtigt tror mange, at ytringsfrihed også gælder her. Dvs. at man må kalde folk og virksomheder det man har lyst til med ytringsfriheden i baghånden. Det er bare ikke tilfældet, og det må jo betyde lidt bødeforlæg til Trustpilot fremadrettet, og det kan jeg kun se frem til. Måske kan det lære dem lidt om anstændig forretningsskik.

Den nuværende forretningsmodel kan også sagtens nå at blive et problem for Trustpilot. Forbrugerrådet og Dansk Erhverv er nemlig gået sammen om en henvendelse til Forbrugerombudsmanden for at få fælles retningslinjer for brugeranmeldelser på nettet – uanset hvem der formidler anmeldelserne. Det er med andre ord blevet meget tydeligt, at der er en interessekonflikt i, at drive en portal der skal være upartisk, når man samtidig har hænderne langt nede i lommerne på de virksomheder, der ikke tør lade være med at betale.

Opdateret efter svar: Der er netop gennemført en større undersøgelse, der cementerer den tydelige forskel på betalende firmaer og dem der ikke betaler: http://www.dwarf.dk/kan-man-stole-paa-trustpilot - betalende virksomheder har konsekvent højere ratings fordi der gives adgang til direkte anmeldelser udenom Facebook m.m. der afholder rigtig mange fra at bruge Trustpilot. Jeg synes det er dybt useriøst, at I ikke forholder jer til den sønderlemmende kritik, der konstant rettes mod jer - og benægter fakta. Det ville klæde jer, at få strammet lidt op på jeres forretningsmoral.

Mads Thomsen, Tobias Birkemark Tångberg, Allan Rosenstand Thomsenand Luciano Bellacci found this review useful

04 April 2014

Reply from trustpilot.dk

Hej B,

Tak for din anmeldelse.

Vi vil gerne slå helt fast, alle virksomheder bliver behandlet ens, uanset om de abonnerer hos Trustpilot eller ej. Der kan være mange forskellige årsager til hvorfor nogle virksomheder har højere ratings end andre, men det er ikke korrekt at der er forskel på en virksomheds Trustscore hvad enten de abonnerer hos Trustpilot eller ej. Hvis du har enkelte sager du gerne vil have vi skal undersøge nærmere, er du altid velkommen til at skrive til vores community support på support@trustpilot.com

Brugere har altid haft mulighed for at være anonyme, når de skriver en anmeldelse på Trustpilot. Hvis en bruger skriver en anmeldelse og oplyser til Trustpilot at man efterfølgende ønsker at være anonym, så må vi respektere brugerens ret til anonymitet og ikke videregive oplysninger til den virksomhed brugeren har anmeldt på Trustpilot. Hvis en anmeldelse indholder injurier der er skadeligt for en virksomhed, så strider dette selvfølgelig imod vores retningslinjer, og man har derfor som virksomhed mulighed for at rapportere anmeldelsen til Trustpilot support, som så vil undersøge sagen nærmere.

Mvh
Jesper
Trustpilot

Østerbro Dyreklinik

Høje forventninger, men...

Jeg havde læst de mange anmeldelser herinde inden jeg besluttede mig for at prøve Østerbro Dyreklinik af, så jeg indrømmer gerne at jeg havde høje forventninger - og de viste sig at være for høje. Min hunkat har haft en lidt hård start på livet, da hun blev syg som killing. Hun og jeg har derfor haft den tvivlsomme fornøjelse, at møde rigtig mange forskellige dyrlæger - og derfor har jeg et ret godt sammenligningsgrundlag. Og dette falder ikke ud til fordel for Østerbro Dyreklinik.

Min kat blev steriliseret for et par uger siden, og selve operationen lader heldigvis til at være gået fint, så det er grundlaget for de to stjerner i anmeldelsen. Når det ikke kan blive til flere er det fordi vejledningen inden operationen mildt sagt var overfladisk. Da vi kontaktede dyreklinikken var hun lige kommet i sin første løbetid, og det første vi fik at vide var, at hvis hun skulle opereres i sin løbetid, så ville det blive mod et forhøjet risikotillæg. Jeg talte med dyrehospitalet hun har været tilknyttet tidligere, og de sagde at de aldrig steriliserede hunkatte i løbetid medmindre der var en tvingende helbredsmæssig grund til det, så det undrede mig faktisk lidt at vi fik den meddelelse. Som om man ville risikere noget?

Nuvel det kunne jo være en smutter, men tænkte at jeg hellere måtte undersøge lidt omkring sterilisation for at have et ordentligt beslutningsgrundlag - og fandt så ud af at der var forskellige metoder. Dagen inden operationen ringede jeg så til klinikken for at spørge dem til råds, men hende der svarede telefonen kunne ikke svare på nogle af mine spørgsmål - og fik en smule assistance fra en dyrlæge, som dog ikke kom til telefonen. Beskeden var, at jeg kunne tale med dyrlægen når jeg afleverede katten dagen efter. Det gjorde jeg så, men det virkede mest af alt som om hun ikke gad forklare forskellen, og jeg blev i hvert fald ikke klogere - ej heller beroliget i forhold til at føle at min kat var i gode, kompetente hænder.

Da vi hentede hende igen, tog det virkelig lang tid inden vi fik hende - og vi fik en lang forklaring af hvordan man skulle tilrette foder, og der fulgte også en pakke tørfoder med i prisen. Jeg forklarede at vores kat kun spiser vådfoder, men hende i skranken blev ved med at henvise til, at det var godt med det tørfoder mod urinvejssten. Nu er jeg selvfølgelig ikke dyrlæge, men jeg kan da læse mig til at urinvejssten primært rammer hankatte - og i øvrigt meget sjældent katte der spiser vådfoder (og som dermed har en ret god skylning af organerne), så vejledningen virkede bare som en tirade der skulle fyres af - uden at skele til vores udgangspunkt. Det samme gjorde sig gældende for 'udskrivningssedlen', som bare var en fuldstændig standardiseret skrivelse, der også henviste til øremærkning og behandling af dette selvom vores kat er chippet.

Jeg ved ikke helt om vi bare fangede klinikken på et forkert tidspunkt, men jeg er bestemt ikke imponeret. Kan også se at andre har skrevet om opfølgning fra dyreklinikken efter narkose, men det har der ikke været noget af. Alt i alt en meget jævn oplevelse med samlebåndsundertoner. Det kan da godt være, at sterilisationer er kedeligt rutinearbejde for en dyrlæge, men det ændrer jo ikke ved, at man som ejer gerne vil have en fornemmelse af, at ens kæledyr er i gode hænder.

Opdateret: Jeg sætter stor pris på at der bliver fulgt så grundigt op på en anmeldelse, og derfor tilføjer jeg et par ekstra stjerner for ejerens forbilledlige opfølgning. Tak for det. :)

29 March 2014

Reply from Østerbro Dyreklinik

Hej B.
Jeg (ejer af klinikken) er meget ked af at læse din anmeldelse. Da du desværre anmelder anonymt, er det svært for mig at undersøge sagen. I første omgang er der sendt besked ud til alle ansatte, for at få deres beskrivelse af forløbet - Vi er en klinik, der sætter tryghed og information meget højt - og vi er derfor meget kede af, at du ikke har fået den oplevelse . Jeg vil meget gerne i kontakt med dig - så jeg har mulighed for at følge op på forløbet. Hvis du vil være så sød at sende mig en e-mail med dit navn og kontakt-info, vil jeg gøre, hvad jeg kan for at rette op på forløbet, som jeg ikke genkender.
Med hensyn til din kritik - så er der mange holdninger blandt dyrlæger til, om man sterilisere under løbetid eller ej. Vi fraråder det altid med mindre andre forhold peger for. Vi tager ikke risikotillæg (det kan jeg simpelthen ikke forstå, du har fået forståelsen af) - men vi oplyser om en forhøjet risiko ved indgrebet. Kan det være her misforståelsen er sket?
En af vores vigtigste opgaver er at informere, så ejer kan tage et kvalificeret valg - og det er noget vi normalt gør meget ud af. Hvis du har en anden opfattelse, vil vi meget gerne vide, hvad der har gjort, at du ikke følte dyrlægen "gad" informere dig om forløbet - for naturligvis vil vi gerne det.
Med hensyn til fodersnakken, så er det korrekt, at vi anbefaler urinstensforebyggende foder til neutraliserede katte. Selvom han - og hunkatte er lige disponerede for at udvikle urinvejssten - er det (som du helt korrekt nævner) oftest hankattene, der får problemerne - vi synes dog ikke, at man skal undlade at informere hunkatteejerne på baggrund af, at risikoen er mindre - men det er naturligvis op til ejer selv at bestemme, om de ønsker at følge anbefalingen. Men vi ønsker et højt informationsniveau. Du har også ret i, at tørfoder i forhold til urinvejssten ikke er bedre end vådfoder - jeg har drøftet dette med mit personale på baggrund af dit indlæg - og ingen af dem mener at have sagt sådan. Men hvis du har fået den opfattelse, har kommunikationen ikke været god nok - og det er vores ansvar.
Vi ringer som regel altid ejer op dagen efter en operation - og bliver der ikke svaret lægger vi besked på telefonsvaren.
Det er rigtigt, at vi har en standardskrivelse til alle steriliserede katte - og den bliver ikke tilpasset fra gang til gang. Jeg har ikke tænkt over, at det er et problem for de ejere, der får deres kat chippet, at der er information om øremærkning på skrivelsen. Sterilisation af kat er en rutineopgave - men bestemt ikke kedelig :-) Vi gør hvad vi kan for at folk skal føle deres kat er i trygge hænder - og vi modtager med stor tak dine råd til, hvad der kunne have givet dig en bedre oplevelse - så vi håber meget at høre fra dig

Mandruppoulsentapeter

Chokerende ringe kundebehandling

I tråd med nedenstående anmeldelse kan jeg kun fraråde enhver at handle med Mandrup Poulsen Tapeter. Jeg har oplevet så uhyrligt ringe kundeservice i deres butik på Frederiksberg, at det er helt uforståeligt, at de overhovedet kan drive en forretning. for det er bestemt ikke et sted man vender tilbage til.

Bergmarkcopenhagen

Kan ikke anbefales

Pas på! Kan ikke anbefales.

Gimborn

Makes unregulated dangerous products

My kitten was poisoned by one of their products, and I wrote them a detailed account of everything - and they've completely ignored it. I just tried calling them instead - well within their opening hours. No response - or rather the phone rang without being answered before someone just disconnected the line.

They write on their webpage: "Customer service is very important to us. If you have any questions or concerns with the way your issue had been handled, please contact us. Let us prove that we can do better."

Obviously they couldn't care less about their customers. What a shame. Stay clear of this company if you don't want to gamble with your pet's life.

Symaskineland

Holder ikke aftaler

Min kæreste købte en symaskine til mig i julegave, men da jeg skulle bruge den første gang kunne vi konstatere, at nogle dele var knækket af. Min kæreste skrev en mail med billeder af de knækkede dele, og Allan lovede at sende en ny del. Dette var i december.

Nu er det den 21. januar, og vi har stadig intet hørt eller modtaget, og vi kan heller ikke få fat i virksomheden telefonisk. Det er superærgerligt, og vi begynder at føle, at vi har købt katten i sækken. Øv!

zooplus.dk

Skjuler sandheden om farlige produkter - og lyver om det!

Man skal virkelig passe på når man handler på zooplus. Jeg har erfaret på værst tænkelige måde, at de sælger produkter, der ikke lever op til danske anbefalinger - og det helt uden at gøre opmærksom på det. Jeg har naturligvis en forventning om når jeg handler på et .dk site at der er en vis form for regulering - ISÆR når det handler om produkter jeg giver til mit kæledyr.

Fandt desværre ud af via min dyrlæge (da min kat havde fået voldsom D-vitamin forgiftning af den på produktet anbefalede dosis) at et vitaminprodukt på hjemmesiden indeholder FIRE gange den anbefalede mængde af vitaminet. Det har betydet, at min killing har fået permanente nyreskader!!!

Skrev en anmeldelse af produktet, hvor jeg gjorde opmærksom på faren ved det, da der på produktet ovenikøbet står følgende: "Anbefalet fodermængde ifølge producenten: 4 - 5 cm (1 cm = 0,5 g) dagligt, direkte fra tuben ned i maden. Mængden kan fordobles efter behov." (Jeg gav max 2-3 cm dagligt og det resulterede i en svær forgiftning). Man skulle tro, at Zooplus ville være interesseret i at få fjernet et så farligt produkt fra sortimentet, men ak - her er svaret jeg fik:

"Mange tak for din produktbedømmelse, du har sendt til os angående produkt nr.
182394: Gimpet Multi-Vitamin TGOS Kattepasta. Din feedback er blevet
videresendt i vores system. Desværre kan vi ikke offentliggøre produktbedømmelsen."

De skriver også, at der står at man skal tjekke med dyrlægen inden man giver kosttilskud, men det står jo INGEN steder! Har netop tjekket sitet, og der er ingen advarsler, men det må jo være vigtigere for dem at tjene penge end at gøre det rigtige. Har netop uploadet et billede af min killing med drop, da hun var indlagt som følge af brugen af det produkt. Jeg gætter på, at det heller ikke bliver offentliggjort. :(

OPDATERET: Tak for at bekræfte at I skjuler sandheden. Synes det er imponerende at I fortsat lyver om den manglende advarsel på sitet, men i og med går min klage jo på at I tillader salg af et produkt, der IKKE OVERHOLDER DANSKE RETNINGSLINJER. Få nu rettet op på den fadæse og stå ved jeres ansvar for det her!

OPDATERET IGEN: Hvor er det pinligt for jer, at I blokerede min anmeldelse - og gang på gang lyver om rigtigheden af det jeg skriver. I sælger et produkt, der INDEHOLDER FIRE GANGE DEN ANBEFALEDE MÆNGDE AF D-VITAMIN. Hvorfor gør i det? I må tjene godt på produktet siden den slags sælges selvom I er bekendt med at det overstiger alle anbefalinger.

Sidste opdatering: Hvorfor svarer du ikke på spørgsmålet? Hvorfor sælger i produkter, der indeholder alt for meget i forhold til de danske anbefalinger. Havde det rigtige ikke været, at gøre dette klart og tydeligt på hjemmesiden, som I har ansvar for? Og så er det da ultrakritisk, at der findes en EXTRA variant af et produkt, der i forvejen indeholder alt for meget. Indeholder det så 8 gange de anbefalede mængder?

Karrinnaand Søren Skov Rasmussen found this review useful

21 January 2014

Reply from zooplus AG

Kære B.

Tak for din anmeldelse. Vi er naturligvis kede af at erfare, din kat har lidt skade af for stort vitamintilskud. Netop for at undgå dette står der i produktbeskrivelsen under den pågældende vitaminpasta, at man skal være opmærksom på, at ekstra tilskud af vitaminpræparater kan føre til en skadelig overdosering og derfor altid bør diskuteres med dyrlægen først. Vi beklager meget, hvis du overså denne information. Derudover er alle vitaminmængder oplyst under rubrikken "Tilsætningsstoffer".

Som vi svarede dig tidligere, blev din produktbedømmelse ikke offentliggjort, da den snarere end en egentlig produktbedømmelse (om produktets egenskaber) var et anliggende for kundeservice.

Vi ønsker rigtig god bedring til din kat.

Venlig hilsen
zooplus.dk

Opdatering efter din egen opdatering d. 15.1.2014:

Kære B.

Vi vil gerne endnu en gang pointere, at der i produktbeskrivelsen for produkt nr. 182394: Gimpet Multi-Vitamin TGOS Kattepasta (som du anmeldte) gøres opmærksom på faren ved ekstra vitamintilskud (citat fra produktbeskrivelsen): "Vær opmærksom på, at ekstra tilskud af vitaminpræparater kan føre til en skadelig overdosering og derfor altid bør diskuteres med dyrlægen først."

Teksten, du gengiver ovenfor, stammer fra et andet produkt, nemlig produkt nr. 182565: Gimpet Multi-Vitamin-Extra Kattepasta.

Vi beklager igen, hvis du overså informationen i det produkt, du købte (produkt nr. 182394).

Venlig hilsen
zooplus.dk

Opdatering efter din egen opdatering d. 20.1.2014:

Kære B.

Vi anmeldte din bedømmelse, da du som beskrevet ovenfor bedømte et produkt, du ikke har købt :-) Du købte produkt nr. 182394: Gimpet Multi-Vitamin TGOS Kattepasta, men gengiver en produkttekst fra et andet produkt, nemlig produkt nr. 182565: Gimpet Multi-Vitamin-Extra Kattepasta.

Venlig hilsen
zooplus.dk

Postdanmark

Pakkeboks er en joke! Og PostDanmark har hugget min returpakke...

Jeg køber mange ting online, og hader at det skal være så besværligt at få tingene leveret - og at min 'posthus' i en lille storby som København er i en isenkræmmer! Totalt useriøst. Derfor tænkte jeg, at jeg ville forsøge mig med pakkeboks som for det første ville kunne hentes tættere på min bopæl og som også kunne spare mig for at stå i kø mellem folk, der køber støvsugerposer m.m. Nuvel, jeg shopper en del i udlandet og kan se, at der af uransagelige årsager er begrænsninger på hvad man kan få leveret i pakkeboks, men jeg tænkte at de steder jeg shopper alligevel bruger Postdanmark som leverandør i DK, så det kunne nok ikke være det store problem for dem at levere i pakkeboks?! Men jo det var det. 1 ud af 4 pakker blev leveret i pakkeboks - resten blev smidt rundt omkring på diverse posthuse, så det blev endnu mere besværligt at afhente.

Det er rimelig svært at vide, at når man shopper et sted med dansk hjemmeside, og hvor man kan vælge Postdanmark som leverandør - at man så alligevel ikke kan få leveret i pakkeboks, fordi varen kommer fra et sted udenfor landets grænser. Det er SÅ ringe service, og fuldstændig ubrugeligt. Postdanmark er så serviceløse - og i øvrigt horribelt dyre, at jeg på ingen måde kan anbefale dem. Det er sgu en ommer - hvorfor skal det være så svært for jer at følge med tiden? Tag jer nu sammen - så svært er det da heller ikke?!

En anden ting er, at der overhovedet ikke er nogen overensstemmelse mellem de ting man får at vide, når man efter 10-30 minutters ventetid i telefonen kommer igennem til deres 'service'-medarbejdere. Ingen aner tilsyneladende hvad der sker i den biks de er ansat, for man kan få divergerende meldinger fra forskellige medarbejdere på samme spørgsmål.

Den 20/12 var min kæreste på posthuset med en returpakke for mig - 130,- for at sende en jakke og en trøje retur. Den 23/12 kommer postbuddet med en pakke til mig - min returpakke, som i øvrigt var flået op, selvom den var tapet godt sammen fra start af. Postbuddet kan godt selv se, at det ser lidt forkert ud - og da jeg vantro meddeler, at vi har givet 130,- for den forsendelse til den påklistrede adresse til England, og ikke har lyst til at betale det igen (og i øvrigt har sendt pakken via en ekspedition af en postmedarbejder, som ligesom må sikre sig at pakken ser ok ud), tager postbuddet den med igen. Men ak, det skulle jeg aldrig have ladet hende gøre, for pakken er ikke kommet frem til modtageren endnu, så der har tydeligvis været en eller flere langfingrede medarbejdere hos PostDanmark, der har syntes godt om den jakke og trøje jeg ville sende retur. Det er SÅ kritisabelt!

Birger Stenstrup found this review useful

13 January 2014

Reply from Post Danmark

Hej B.

Jeg er ked af, at Pakkeboksen ikke har fungeret som forventet.

Det er svært for mig at afgøre, hvorfor dine pakker ikke er leveret i Pakkeboksen uden pakkenumre. Det pakkenummer, du har skrevet, lader til at tilhøre en pakke, der er leveret i Pakkeboksen lige efter bogen.

Din returpakke skulle selvfølgelig ikke være returneret til dig. Har du en kvittering for forsendelsen med et pakkenummer, så jeg kan undersøge, hvor langt pakken er kommet, og om den evt er strandet hos os?

Du kan skrive til mig på tpost@post.dk.

Med venlig hilsen

Helle fra Post Danmark Kundeservice

Magasin.dk

Forsendelse bør være gratis

Når man køber for et vist beløb bør der være gratis levering. Jeg handler primært de steder, der tilbyder dette - og handlede denne gang kun på Magasin.dk fordi jeg i forvejen sparede nogle penge pga. udsalget. Og så bryder jeg mig ikke om opfordringer til at bedømme på Trustpilot, som jeg ikke anerkender som et seriøst forbrugersite.

GLS Denmark

Levering mellem 8-16 til grin

Generelt er jeg tilfreds med den måde GLS-shops fungerer på - indtil jeg pludselig oplevede at der er begrænsninger på hvilke pakker man kan hente hvor. En pakke med to poser kattegrus (30 kg, men i en ret lille pakke) var åbenbart så ekstremt, at den ikke kunne leveres der. Da jeg oprindeligt finder ud af, at det er GLS der skal levere min pakke, kontakter jeg dem for at få det afleveret i en shop, og medarbejderen modtager mine oplysninger og lover mig at det kommer til at ske. Nogle timer efter modtager jeg så en mail om at kontakte dem, fordi pakkerne alligevel ikke kan leveres der?!

Og her er det så at jeg ikke forstår deres alternativ. Hvis man gerne vil etablere sig som en værdig modstander til andre transportører, så kan man ikke holde fast i rigide regler som at man kun kan levere inden for 8-16 på hverdage (og at man vel at mærke ikke kan komme det nærmere end 8-16). Jeg prøvede forsøgsvis at få aftalt levering ml 11-16, men det kunne ikke lade sig gøre (mit held var så bare at min kæreste helt tilfældigt var hjemme, da de forsøgte levering kl. 9.30). I første omgang forsøgte chaufføren også bare at sige at min kæreste skulle hente pakken selv?! Hvad sker der for det? Er det ikke det I bliver betalt for? Da min kæreste så humpede ned ad trappen fra 1. sal på sin nyopererede fod, kunne buddet alligevel godt bære pakken op til 1. sal. Helt kritisabelt at der overhovedet var debat om det!

Nuvel, elendige leveringstider kunne man måske leve med hvis GLS så havde et centralt lager, hvor man kunne hente sine pakker. Men det har man ikke. Man har valgt at placere dette i Tåstrup, hvilket betyder at det aldrig bliver et egentligt alternativ til at hente sin pakke.

Mja, GLS - det kan I sgu gøre bedre.

Boozt.com

Amatøragtigt foretagende - hold jer væk

Kommer aldrig til at handle hos jer igen. Elendig kundeservice - inkompetente medarbejdere, og alt for dyre priser. Kan bestemt ikke anbefales. Og jeres samarbejde og opfordring til brug af den utroværdige portal Trustpilot kan på ingen måde trække andet end ned i den samlede bedømmelse af jer - men tag nu ikke tvivl - det her er min bedømmelse af jer, Boozt, så det ville klæde jer ikke at forsøge at skjule sandheden ved at forsøge at få min anmeldelse slettet.

08 September 2013

Reply from Boozt.com

Kære B,

Tak for din feedback.

Trustpilot er en åben anmeldelsesplatform der deler online købsoplevelser.

Vi samarbejder med anmeldelsesplatformen, Trustpilot, for at samle bedømmelser fra vores kunder. Samt at kunderne kan se andre kunders feedback.

Med venlig hilsen
Sabine, Dit Boozt.com team

ILVA

Amatøragtigt

Ringede til dem for at høre på farven af en af deres kommoder. Fik at vide at jeg kunne få den ønskede model i den farve jeg efterspurgte, og sekunder efter telefonsamtaler tikkede en mail ind til mig med en bekræftelse. Kunne dog hurtigt konstatere, at det var en forkert model der var bestilt, og skriver en mail til dem om at det må være en forkert størrelse.

Og her starter farcen så... Finder ud af at den størrelse ikke fås i den farve, og beslutter mig for en anden farve. Så langt så godt. Finder ud af at den pågældende farve er på lager, og skriver så til dem at jeg vil prøve den farve - og hvis de alligevel har den på lager kan jeg tage den med hjem når jeg besøger varehuset i weekenden. Men det er åbenbart lettere sagt end gjort - ikke mindst fordi Ilva synes de vil ringe til mig i stedet for bare at svare på min mail. Jeg misser et par kald fra dem, og skriver i stedet, men bestillingen bliver stadig ikke foretaget.

Da jeg så til sidst bliver tilpas irriteret over den manglende bestilling, bliver man bare mødt med en eller anden hoven holdning om, at ja du har jo fået at vide at du bare kan ringe. Undskyld hvad? Gider I svare mig på det medie jeg henvender mig på? Har det lidt bedre med det skriftlige medie, når jeg tilsyneladende skal tjekke alting for fejl.

Nah, ingen kundeservice at hente her. Skuffende, og kan klart ikke anbefales.

05 August 2013

Reply from ILVA A/S

HHej B

Tak for din anmeldelse.

Jeg beklager, at det er gået så galt med din bestilling hos os. Det er selvfølgelig ikke i orden, at ordren ikke bliver rettet til som du ønsker og at du føler du mødes med en hoven holdning. Det lyder som om, du og sælgeren er gået helt fejl af hindanden. Jeg er dog sikker på, at sælgeren ikke har ringet dig op for at genere dig på nogen måde, men blot for at sikre sig at der ikke skete yderligere fejl.

Hvis du sender en mail til kundeservice@ilva.dk att.: CHGL med dit ordre eller telefonnummer, vil jeg meget gerne checke, at din ordre er korrekt.

Håber at høre fra dig.

Med venlig hilsen
Charlotte
Kundeservice ILVA

Cheapfreerunshoes

Fake site med kopivarer

Hold dig langt væk fra dette site.

Smartsko

Fake

Fake site. Kopisko.

Ditte Low found this review useful

dk.bestseller.com

Præmie for at anmelde=no go

Jeg bryder mig ikke om, at I udlover præmier for anmeldelser. Det virker lidt lorent. I forhold til jeres produkt, så har jeg igen med min seneste ordre modtaget en vare, der er gået i stykker (en halskæde der er helt ridset) - og som jeg derfor måtte på posthuset med. Ikke helt tilfredsstillende.

11 June 2013

Reply from Bestseller A/S

Kære kunde

Først og fremmest vil vi gerne takke dig mange gange fordi du ville dele din oplevelse med os inde på Trustpilot.dk.

Da vi hele tiden bestræber os på at blive bedre, og vores kunders tilfredshed er hele grundlaget for vores eksistens, er din mening vigtig for os. Kun på denne måde kan vi få at vide, hvad vi gør godt og hvad vil skal blive bedre til.

Alle deltager i lodtrækningen på lige vilkår, uanset om det er en god eller dårlig anmeldelse.

Det er selvfølgelig meget uheldigt at det du har modtaget en halskæde, som var gået i stykker. Det beklager vi.

Vi vil anbefale dig at sende den retur til os. Ligeså snart vi har modtaget din returpakke, med den defekte vare, vil vi refundere dig det fulde beløb.

Skulle du have spørgsmål, er du også meget velkommen til at kontakte vores kundeservice, som vil være dig behjælpelige.


Venlig hilsen
JACK & JONES, SELECTED, VERO MODA, ONLY, VILA,
OBJECT, PIECES, MAMALICIOUS, NAME IT, OUTFITTERS NATION


BESTSELLER Kundeservice

Youtube

Really bad

Sucky. Nothing more.

Topshop

Slow customer service

I have previously reviewed Topshop, where I stated that I appreciated their swift delivery, reasonable delivery charges, cool products and what not. However, I also stated that I hoped that I wouldn't have to get in contact with customer service, because so many negative reviewers expressed concerns in that area... And boy, were they right.

Unfortunately, I recently had to get in touch with customer service, and first of all I had to wait for several days before I got an answer - an answer that didn't really answer my query - and secondly, when writing back they took forever to get back to me. Finally after writing back and forth three times, I received a decent reply that addressed my concerns.

Mads Thomsenand Lauren Kay found this review useful

ParfumeShop.DK

Tålmodighed påkrævet!

Lavede en bestilling den 28/12, modtog en bekræftelse - og hørte ingenting i lang tid. Har ringet (telefonsvarer - også i telefontiden), har mailet (intet svar) - så det er ikke i orden.

Opdatering: Jeg fik endelig svar på mail fra den 8/1 (i dag er det den 17/1) om at mine varer afsendes i morgen. Det håber jeg så. Lige en venlig opfordring hvis man som virksomhed kommer bagud med ordrerne... Information er key! Jeg er sådan set ligeglad med om en vare først kan leveres efter en måned, hvis jeg på forhånd ved at det forholder sig sådan.

Opdatering 23/1: Modtog endelig min ordre i dag, næsten en måned efter bestilling. Ændrer min anmeldelse fra 1 til 3 stjerner, og kan kun opfordre eventuelle købere til at væbne sig med tålmodighed hvis de vælger parfumeshop.dk som leverandør. Ikke helt fedt.

Mads Thomsen found this review useful

Nded

Virker fake. Utroværdigt.

Det er meget svært at finde de ting man søger efter, og virksomhedsoplysningerne er også godt skjult. Alt i alt virker det langt fra betryggende at handle der. Og så er deres gebyrer til levering/betaling m.m. horrible. Nej, det findes langt bedre andre steder. Kan ikke anbefales.

Mads Thomsen found this review useful

BeautyBay.com

Wrong item delivered - no response from customer service (yet).

I love the fact that delivery is free, and with my two latest purchases delivery has been pretty quick (app. one week - I have, though, experienced delivery times of up to one month). That's really good. However, with my latest delivery I got two identical items, which means that I'm missing one of the things I originally ordered. Oh well, mistakes happen - what's important is how the company handles these mistakes. I wrote an e-mail to customer care two days ago, but I haven't heard from them yet. This is kind of critical - for me to ensure that I get the item I ordered, I've had to reorder it - just in case it sells out.

And I still face the hassle of having to return the item that was wrong. Hopefully I will hear from BeautyBay soon.

Mads Thomsen found this review useful

09 January 2013

Reply from BeautyBay.com

Hi Betina,

Thanks for your feedback.
I'm sorry to hear that your order was not correct/ I've passed your details over to our Customer Service team and they will be in touch with you via email to resolve this.

Kind regards,

The BeautyBay.com

Peakperformance

Weak performance

Elendig kundeservice - kan bestemt ikke anbefales. Medarbejderne i butikken i Field's var alt andet end servicemindede, men det må jo blot betyde, at de ikke ønsker at man handler der. Wish granted!

Mads Thomsen, Innovation Prosecution Highwayand A. Reyes found this review useful

cocopanda.dk

Udmærket

Kvik levering og billige priser (inkl. gratis levering). Bestemt et sted jeg gerne handler igen. :)

Mads Thomsen found this review useful

E Boks

Forfærdeligt brugerinterface

E-boks har set ud stort set som det gør i årevis, hvilket er superærgerligt når der er så meget der kunne forbedres relativt enkelt. Fx vil jeg ikke forsinkes af et mellemled, der spørger om jeg vil sende oplysninger, mens jeg er ved at logge ind med min NemID. Det siger jo sig selv, at hvis jeg er ved at logge ind, så vil jeg på - og det ekstra step er bare spild af min tid.

John Guldbrand Jørgensenand Andreas Liland found this review useful

Gjensidige

Gensidigt hvad? Afsky?

Det lader ikke til at Gjensidige har noget begreb om simpel kommunikation. De fremstår ubehøvlede, uhjælpsomme og opfører sig som om deres kunder ikke er grundlaget for hele deres forretning.

Nuvel, der findes heldigvis andre forsikringsselskaber, der godt kan finde ud af at opføre sig sobert og imødekommende, og der vælger vi så at søge hen med vores forsikringer. Jeg kan kun anbefale andre, at gøre det samme.

Innovation Prosecution Highway, Gisela Auerbach, Flemming J Rasmussenand Mads Thomsen found this review useful

Tivoli

Dyr turistfælde

Som ærkekøbenhavner er jeg nærmest opvokset med Tivoliture, og har tilbragt mange hyggelige timer i haven. Men tingene har ændret sig, og der skal virkelig meget til at jeg så meget som overvejer at besøge den gamle have. Hvorfor? Det er simpelthen blevet den ultimative turistfælde, og man behøver ikke tilbringe mange sekunder derinde før man længes efter 'freden' udenfor haven.

Nej, Tivoli. Det kunne være så godt, men er faktisk gået hen og blevet temmelig skidt.

Mads Thomsen, Johnny Højfeldt, Rune Johannesen, Sus H., Meier, Sidsel Marie, Micke Varg Christensen, Anders Davidsen, Regitze Cecilie Charmac, Pia Mørk, Simone Højfeldt Sørensen, Ole Engelholmand Andreas Drocles-Mumrik Holmberg found this review useful

PetDreams.dk

Udmærket

Jeg bestilte nogle forskellige produkter, og de ankom relativt hurtigt. Jeg kunne ønske mig at man kunne vælge farve på de produkter, der blot beskrives som assorterede (eller at det blot tydeliggøres at der kun er en farve tilbage).

Heidi Tengstedt Hansen found this review useful

M

Super transport, men...

Metroen er fantastisk til at komme omkring i byen på, og det kan kun gå for langsomt med udbygningen. Det er faktisk det eneste offentlige transportmiddel jeg gider bruge.

Meeeen, kundeservice og hjemmeside er elendige. Når man ringer til dem i deres begrænsede telefontid får man bare en besked om at de har travlt og at man skal ringe senere. Nej, vel? Så sætter I en kømelding på, så man selv kan tage stilling til om man gider vente.

Spørger man ind til en køreplan er svaret også kun at der køres i intervaller. Det er for så vidt fint nok om dagen når der kun er ganske få minutter imellem, men om natten er det altså 20-minutters intervaller - og hvem gider risikere at vente i 19 minutter når man kan planlægge sin rejsetid uden den slags ligegyldigheder? Hav dog en eller anden online indikator af hvor togene befinder sig - så svært kan det vist heller ikke være i denne tidsalder.

Mads Thomsen found this review useful

Vanilla Mart

Impeccable!

Quick delivery with very reasonably priced delivery costs (international shipping). Seems to be high quality as well. Overall, I probably couldn't ask for any more.

I will definitely become a returning customer. :)

Skosdk

Fake kopisite - hold dig laaaangt væk!

Det her site er håbløst opsat, og endnu et eksempel på de kopisites der reklameres lystigt for på fx Facebook o.l. Undlad at bestille herfra - for det første er det kopier, og for det andet er kvaliteten horribelt ringe, og du kan ikke regne med størrelser m.m. Vil du returnere kan du ikke få fat i firmaet osv.

Jakob Rex Mikkelsenand Madeleine Cecilie K. Rasmussen found this review useful

3 (HI3G Danmark ApS)

Suk - ikke i orden.

Min arbejdsmobil er overgået til 3 i juni måned. Det første der skete var, at jeg blev ringet op af en kunde på min mobil fordi 3 havde valgt at offentliggøre alle vores numre - til trods for at det præcis modsatte var aftalt. Et opkald til virksomheden fik dog (efter en rum ventetid) problemet løst, dvs. så godt som det kan ske når nu oplysningerne har været 'løs i cyberspace'. :(

Og så er hele telefonsvarersystemet til grin! Det første jeg gjorde var at indtale en personlig besked, men den blev tilsyneladende ikke gemt, for hver gang jeg er så uheldig at nogen lægger en besked, så skal jeg igennem en fantastisk lang besked om at man kan indtale sin egen besked. Hvordan slår jeg telefonsvareren fra? Det her gider jeg nemlig ikke spilde tid på.

Mads Thomsen found this review useful

20 July 2012

Reply from HI3G Danmark ApS

Hej Betina

Jeg har nu kigget nærmere på jeres kontrakt, og her fremgår det ikke, at jeres telefonnumre skulle være hemmelige. Jeg kan af gode grunde ikke vide, hvad der blev aftalt i samtalen med den pågældende medarbejder, men jeg vil meget gerne beklage ulejligheden, såfremt der er sket en fejl eller en misforståelse. Jeg kan heldigvis se, at jeres telefonnumre er blevet gjort hemmelige nu, og jeg håber derfor, at du er tilfreds med denne løsning.

I forhold til din telefonsvarer, vil jeg meget gerne hjælpe dig med denne, og derfor er du velkommen til at sende en mail til trustpilot@3.dk, og skrive "Betina" i emnefeltet. Hvis du ønsker at få deaktiveret din telefonsvarer, er du også velkommen til at skrive til mig.


De bedste hilsner
Sophie

Goodiebox

Ren svindel! Hold dig laaaangt væk.

Jeg synes hele konceptet omkring Goodiebox er fantastisk - og jeg kunne ønske mig, at det blev udnyttet på en mere effektiv måde. Jeg har været med fra starten, og har indtil videre modtaget fem bokse med diverse produkter og vareprøver. Desværre er indholdet alt for ens, og jeg har modtaget adskillige ansigtscremer, bodylotions og håndcremer som jeg faktisk ikke rigtig kan bruge til noget.

Forventningen var, at det ville være en blanding af produkter, dvs. makeup, cremer, parfume, hårprodukter osv, men indtil videre har det næsten kun været cremer. Så kedeligt.

En anden ærgerlig omstændighed er, at der ikke er ens indhold i boksene. Du kan altså risikere og sidde og ærgre dig over at du ikke fik den 'gode' boks med det indhold du helst ville have. Jeg synes det ville være fantastisk, hvis virksomheden kunne udnytte de præferencer man som kunde har angivet, så man ikke sidder skuffet tilbage når boksens indhold igen afslører nye cremer. Eller indtil dette er muligt, at sørge for ens indhold i boksene.

Men ak, virksomheden bliver kørt så utroligt ringe, at der ikke er nogen kundeservice. Det er ganske enkelt horribelt - og så trækker firmaet bare penge fra ens konto som det passer dem. Det er helt uacceptabelt. Jeg håber jeg er ude af jeres uprofessionelle kløer nu.

Anne Johansen, Mads Thomsenand Nana Helena Wentzel Andreasen found this review useful

Forbrugerombudsmanden

Tilfældige afgørelser

Hele konceptet bag forbrugerombudsmanden kunne være så fantastisk. Bare ærgerligt, at det bliver eksekveret så dårligt.

Der er plads til klar forbedring i stedet for de tilfældige afgørelser, der primært tager rettigheder fra nogle forbrugere og giver til nogle andre.

Mads Thomsenand Bladkiosken found this review useful

Bianco Footwear Webshop

Effektiv ekspedition

Jeg er godt tilfreds med den hurtige behandling og effektuering af min ordre. I det seneste tilfælde kunne jeg dog ikke helt lide skoene på, da de ankom - og jeg må sige, at Bianco meget hurtigt krediterede beløbet efter modtagelse af returforsendelsen. Det kunne andre virksomheder lære en del af. :)

Derudover er jeg en stor fan af gratis levering. Det er præcis den slags service, der gør at jeg flittigt lufter dankortet.

CinemaxX

Larmende på den ufede måde

Denne anmeldelse går på Cinemaxx i Kbh. Jeg har kun set ganske få film i Cinemaxx på fisketorvet, og det er der en god grund til. Så en superheltefilm for nogle år siden, og der sad en gruppe teenagere i den ene ende af salen og råbte til en anden gruppe i den anden ende - under HELE filmen.

Det var superbelastende, og der var ingen kontrol overhovedet. Var noget forundret over at en lille gruppe skulle spolere oplevelsen for alle andre. Så i modsætning til andre biografer i hovedstadsområdet vil jeg betegne Cinemaxx som primært rettet mod teenagere. Og det er hvad det er - for de vil jo heldigvis også gerne i biffen. Jeg gider bare ikke få spoleret min filmoplevelse af unødvendig larm, og vælger andre biografer.

Jesper, C, Johansenand Robert N found this review useful

Matas Webshop / www.matas.dk

Fin hjemmeside

Jeg synes det er fedt, at Matas endelig har fået en god hjemmeside hvorfra det er muligt at kigge på varerne i ro og mag. Udvalget på hjemmesiden er ofte også mere omfattende end i butikkerne.

Elgiganten.dk

Ikke helt imponerende

Elgiganten er sjældent konkurrencedygtig på priser, og det hænger måske sammen med at man mange gange kan tinge om prisen. Ikke fordi jeg er den store klunser, men har fx prøvet ved indkøb af køleskab, at sælgeren sagde at den pågældende model var udsolgt, men at en anden model kunne sælges med en klækkelig besparelse i stedet.

Det får mig til at tvivle på de oplyste priser, og det er ret ufedt. En anden sær omstændighed er hvis man skal have sin vare udleveret i kassen, så skal man registreres med navn m.m. Det gør processen langsommelig, og er et irritationsmoment.

Proshop

Hurtig levering

Modtog min vare dagen efter bestilling, hvilket kun kan betegnes som tilfredsstillende. Når jeg ikke giver 5 stjerner er det fordi jeg ikke bryder mig om 'skjulte' gebyrer - og fordi min færden på nettet har gjort mig forkælet i forhold til porto m.m.

Jeg købte en vare til ca. 700,- kroner, og har egentlig lidt en forventning om at porto i den slags tilfælde skal være gratis. Jeg betalte kun 19,- i porto, men min forvænthed får mig til at tænke, at det ville sende et meget federe signal til mig som kunde, at porto er gratis (særligt når der alligevel er tale om et så undseligt gebyr). Derudover er der gebyr for Dankortbetaling - det er jeg heller ikke fan af (at Nets opkræver det er en ting, men som forhandler kan I inkludere det i prisen), og sammenholdt med porto var det nok til at jeg fik lyst til at tjekke om jeg kunne finde varen et andet sted.

TDC A/S

Det bedste tv-produkt

Jeg elsker TDC TV, og synes det fungerer upåklageligt. I forhold til andre udbydere, herunder YouSee, så er TDC-boksen fantastisk og har mange flere muligheder end konkurrenternes. At man kan optage to udsendelser samtidig med at man kan se en optagelse er fantastisk, og er det der gør, at jeg gerne betaler en relativt høj pris.

Henvendelser til kundeservice er desværre stadig ret træge, så jeg sætter primært min lid til at det ikke bliver nødvendigt at skulle henvende mig (hvilket det heldigvis sjældent er). Det trækker lidt ned i den samlede bedømmelse, men overordnet set er jeg tilfreds med mit produkt.

Bing

Nej tak

Bliver helt frustreret når jeg ser at min version af IE er sat op med Bing som søgemaskine - øh nej, tak. Bruger så Firefox og Chrome i stedet hvor jeg da er sikret følgeskab af min foretrukne søgemaskine.

Mads Thomsen found this review useful

B´s profile

profile image of B
B
Reviewer
Female
Denmark

About

Hvor går man hen når man skal af med galde? Jep, trustpilot. Er det så et troværdigt site? Slet ikke.