Marie H´s profile

Reviews (7)

Amazon

Godt, men vær obs!

Det gælder om at være opmærksom på hvad man bestiller på Amazon da afsenderlandet reelt kan ligge uden for EU, og så ryger der en stor portion told oveni prisen.

Jeg har en enkelt gang haft problemer med ridser i en DVD - her kunne jeg med få klik vælge hvad der var galt, hvilken disk det drejede sig om (kunne vælge mellem dem jeg havde købt det sidste halve år), og hvad problemet præcist var. Under 24 timer senere fik jeg svar: Amazon beklagede og var kede af det og sendte en ny. Jeg skulle ikke engang returnere den gamle. Det var jo helt fornemt!
Dog viste der sig også at være ridser i den næste... Så det skal man altså også være obs på når det drejer sig om 3. partsforhandlere. Amazon kan ikke lige gå ned i butikken og tjekke eventuelle skader.

De fleste gange jeg har handlet på Amazon UK, har jeg dog været helt tilfreds, men der er af og til ret irriterende tilfælde som gør at antallet af stjerner ikke kommer over tre.

www.ordbogen.com

Lever op til alle forventninger

Kan kun anbefale ordbogen.com. Fed app (til Android i hvert fald), godt pc-program og god webside. Finder langt de fleste ord jeg søger på i fx dansk/engelsk-ordbogen. Og det er nemt at skrive og bede om hjælp hvis man ikke kan finde det man søger.

Hair247

Hurtig levering

Bestilte et produkt søndag jeg helst skulle modtage senest tirsdag da jeg stod og skulle afsted på ferie onsdag. Og tirsdag kl. 12 lå det nede i en GLS-butik, så der var absolut ingen problemer.

Aabybrodyrehospital

God service

Handler jævnligt hos Aabybro Dyrehospital, og der har aldrig været noget at brokke sig over. Den gratis levering når man bestiller fx kattemad (uanset mængde), er heller ikke dårligt. Leveringstiden er normalt 2-4 dage hvilket er helt tilfredsstillende for mig.

En enkelt gang troede jeg ikke at jeg havde fået mine varer hvorefter jeg skrev til dem, og de sagde straks at de så ville sende varerne igen. Det viste sig dog at mine varer blot var blevet midlertidigt væk på min arbejdsplads, men det viser mig bare at hvis der skulle gå noget galt, er jeg i trygge hænder.

Battericenter

Laaaaaaaang leveringstid

På hjemmesiden stod "4-7 dages levering". I den bekræftelsesemail jeg fik, stod "7-15 ARBEJDSdages levering" (det er så mere end dobbelt så lang tid. Jeg ville aldrig have bestilt der hvis jeg havde vist det på forhånd).

Da de 15 arbejdsdage (mere end tre uger) var gået, uden jeg havde fået mine batterier, skrev jeg til dem og sagde jeg ønskede mine penge tilbage hvis batterierne ikke var på trapperne. Jeg havde i forvejen ventet alt for længe. Det eneste de skrev, var "It happens sometimes that the shipment takes much longer than what the Post Office announces."
Den kender vi alle samme. Det er postens skyld!

Langt om længe kom batterierne endelig, men det var too little, too late. Jeg handler ALDRIG her igen, og jeg vil kraftigt opfordre andre til heller ikke at bruge battericenter.dk. Der findes andre batteri-sider, så prøv dem i stedet.

Med24.dk

Hurtig og perfekt levering

Når jeg bestiller varen en dag, så er varen der enten dagen efter, eller hvis jeg har bestilt sent på dagen, så dagen efter igen. Og så kan man få leveret med GLS, dsv. tæt på ens bolig, og et sted hvor der er åbent længere end på posthuset. Der er ikke noget at brokke sig over. Helt klart fem stjerner.

Legebutikken

God ekspedition

God og hurtig ekspedition

Marie H´s profile

profile image of Marie H
Marie H
Reviewer
Copenhagen, Denmark

About