Andreas G´s profile

Reviews (9)

www.computersalg.dk

Hurtig levering

Problem fri bestilling og levering. Jeg bestilte min vare omkring middag og havde den næste morgen. Det kan vist ikke gøres meget hurtigere.

Coolshop

Spammer uønsket nyhedsmails

Har nu for 3. gang afmeldt mig Coolshops nyhedsmails, indtil videre uden held. Jeg tilmelder mig aldrig reklame mails, så enten har Coolshop besluttet sig for at sende mails ud til alle tidligere kunder eller også har de benyttet sig af passiv accept i forbindelse med et køb (en ja tak til spam tjekboks hvor krydset allerede er sat) begge metoder er utrolig dårlig stil og grænsende til et brud på god markedsføringsskik.

For mig tegner der sig et billede af at Coolshop er blevet mere uldne i kanten på det seneste. Først var der overgangen til deres nuværende point system, her blev det ikke lige kommunikeret ud at point samtidig fik en usynlig udløbsdato. Så det var et rent tilfælde jeg opdagede der manglede en masse point på min konto fordi disse var udløbet uden nogen form for indikation derom. Nu ser de så stort på god markedsføringsskik og lovkravet om at kunder skal kunne trække samtykke til markedsføring tilbage.

Så jeg har handlet for sidste gang hos Coolshop. Deres metoder giver mig en dårlig smag i munden.

Trustpilot

Endnu et site forpestet med Facebook.

Ja nu kan du ikke engang lave en kommentar på Trustpilot uden at skulle logge ind på Facebook. Hvorfor skal alt min gøren og laden serveres på et sølvfad til et amerikansk firma der ikke følger dansk lovgivning om opbevaring af persondata? Dårlig stil Trustpilot.

Og hvis nogen påstår at det gør kommentarer mere troværdige så syntes jeg vedkommende skal se aftenens Kontant udsendelse på DR. Det er på ingen måde svært at lave en falsk Facebook profil.

SVAR til SVAR:
Ja det er korrekt at man kan få en Trustpilot konti på andre måder end gennem Facebook og i har da heldigvis ikke endnu tvunget folk med eksisterende Trustpilot kontis til at forbinde med Facebook. Men det er ikke muligt at kommentere på en anmeldelse uden at logge ind via Facebook. Så skriver nogen en kommentar til denne anmeldelse har jeg ikke mulighed for at svare på den. Altså har folk der er inviteret af en virksomhed til at lave en anmeldelse væsentlig ringere mulighed for at deltage i debatten på Trustpilot hvis de vælger Facebook fra.

Ønskede Trustpilot virkeligt at udrydde falske profiler kunne i tilbyde folk at NemID validere deres konto. Det ville, i modsætning til Facebook, være en effektiv måde at komme falske profiler til livs og samtidig kunne folk få lov til at være anonyme hvis de ønskede det. Tror det eller ej men der findes stadig mennesker som ikke syntes det er fedt at publicere alt hvad der foregår i deres liv på nettet.

Mads Thomsen, Johnny Højfeldt, Jesper Nielsen, Martin, Esben, Elsebeth, Band Kim found this review useful

10 October 2012

Reply from trustpilot.dk

Hej Andreas og tak for din henvendelse.

Du har ret i, at man skal validere via Facebook for at oprette en brugerprofil. Alternativt, kan du få en profil, hvis du modtager en email invitation fra en virksomhed du har handlet hos. De virksomheder har vi godkendt, så vi ved at de sender invitationer til rigtige kunder.

Vi har valgt at lade brugere validere deres profil med Facebook af to årsager. Dels for at undgå falske brugerprofiler ved at kræve mere end blot en email-adresse for at registrere sig. Og dels ved at lade anmelderne optræde med rigtigt navn og profilbillede. Det hjælper med at give færre anonyme og falske brugere, og det giver mere kvalitet i anmeldelserne.
Der findes mulighed om at oprette en falske Facebook konto, men som vi prøvede at forklare i programmet, bruger vi nogle værktøg for at spotte dem også.

Vi kommer med stor sikkerhed til at udbyde flere muligheder for login og brugeroprettelse i fremtiden. Du kan læse mere om det på vores blog: http://blog.trustpilot.com/fighting-fake-reviews/
Du kan også læse, hvad vi gør for at undgå falske anmeldelser >> http://blog.trustpilot.com/undgaa-falske-anmeldelser/

Mvh,
Bertrand Carton
Trustpilot

Telenor

Besværlig kundeservice

De ansatte i Telenors kundeservice er altid søde og venlige når man ringer. Desværre oplever man ofte, at det de lover ikke holder og man må ringe til kundeservice flere gange med det samme problem før man rammer en kompetent medarbejder.
Min seneste eksempel startede forrige mandag. Her ringede jeg ind for at bestille et mikro-simkort til min nye telefon. Jeg talte med en pige der lovede hun ville sende mig et. 10 dage senere er det sim-kort stadig ikke dukket op, så jeg må ringe til kundeservice igen.

Da jeg var på arbejde valgte jeg at benytte betalingsnummeret i forhåbning om at jeg så ville komme hurtigt til. Det første der sker da jeg ringer op til nummeret er at der bliver afspillet en utrolig lang (det føltes som minutter) og utrolig høj reklame for Telenors 20 års fødselsdag, altså før jeg overhovedet kom i telefonkøen! Så Telenor bruger med andre ord reklamer for at kunstigt forlænge den tid deres kunder bruger på et bestallingnummer, det er så utroligt respektløst!

Nå men tilbage til mikro-sim sagaen. Jeg kommer igennem til en supporter og han kan da ikke forstå sim-kortet ikke er dukket op og vil gerne enten sende mig et nyt eller sørge for der kan ligge et klar til mig i en Telenor butik. Jeg vælger det sidste da jeg bor i nærheden af en, jeg ville da meget gerne have fået den mulighed for 10 dage siden. Supporteren vil endda sørge for jeg ikke skal de 99 kr et sim-kort ellers koster som plaster på såret for min ventetid.
Så der er med god mavefornemmelse at cykler ind forbi Telenor butikken på Bispensgade efter arbejde for hente mit sim-kort. Her havde de så ikke hørt noget om noget sim-kort men han kunne da godt lave et til mig, det blev så lige 99 kr på min næste telefonregning. Nu kan jeg så se frem til endnu et opkald til kundeservice når min næste regning kommer hvis jeg vil slippe for de 99 kr jeg var blevet lovet jeg ikke skulle betale. Er jeg rigtig heldig kan jeg endda få lov til at betale for høre Telenors fantastiske, tinitus skabende reklame igen!

16 April 2012

Reply from Telenor

Hej Andreas,

Jeg beklager det besvær du har haft med at få et nyt simkort. Det er ikke meningen at det skal tage mere end et opkald for at få tilsendt et nyt simkort. Jeg har godskrevet de 99 kr. som kommer på næste faktura da du selvfølgelig ikke skal betale for det nye simkort, når du er lovet, at det ville være gratis.

Hvad angår reklamen omkring vores 20 års fødselsdag så vil jeg tage din oplevelse med videre til afdelingen der sidder med dette, på den måde får de feedback på deres arbejde.

- Maria, Telenor

Proshop

Er godt tilfreds

Har købt grej hos Proshop nogle gange efterhånden og det har altid gået smertefrit. Deres priser er generelt konkurrencedygtige, go overskuelig webside, hurtig levering. Alt i alt er jeg godt tilfreds så 5 stjerner.

thansen.dk

Ingen moral

Den øverste ledelse i det her firma har fået ulovligt og farligt fyrværkeri forklædt som lovligt så de ikke skulle brænde inde med et restlager. Jeg kan da kun opfordre til at man på ingen måder støtter et firma som er villig til at bringe andre menneskers liv i fare for deres egen profits skyld.
http://ekstrabladet.dk/kup/forbrug/article1680140.ece

Av-Cables.dk

Hurtig levering, gode priser

Har handlet et par gange hos Av-Cables og har været godt tilfreds. Varerne bliver afsendte samme dag hvis de er hjemme så man kan have sin bestilling allerede dagen efter. Produkterne er af god kvalitet og generelt billige. Hvem vil give 200-300 kr for et HDMI kabel i en butik når man kan få det samme til 30-40 kr hos Av-Cables.
Så 5 stjerne herfra for gode handler.

Dinmusli

Lækkert

Bestilte sidste mandag, fik min pakke fredagen efter, så leveringstiden på 3-4 dage er i hvert fald overholdt. Jeg må dog sige at det trækker ned på forløbet at jeg ikke fik en mail da pakken blev afsendt. Jeg fik kun en ordrebekræftelse og så en SMS fra GLS da pakken ankom til pakke shoppen. Hvis der havde været problemer med leveringen ville det være rart at vide om pakken var afsendt så man vidste hvor problemet lå. Så jeg kan kun give 4 stjerne for levering.

MEN hvad leveringen trækker ned bliver i den grad opvejet at selve Müslien. Jeg bestilte den færdigblandet chokolademüsli og lavede derudover selv en blanding. Begge er super lækre og fyldt med gode råvarer. Har for eksempel aldrig smagt så gode rosiner i en müsli. Syntes altid de er tørre og sure i de blanding man køber i butikker, her er de saftige og søde.

Så selvom prisen er noget højere end hvad müsli koster i supermarkederne så er kvaliteten også tilsvarende højere.

GearSpot.dk

Super levering

Bestilte ca. kl 14.30, en halv time senere lå der en mail om at ordren var afsendt. Fik min ordre med posten om morgnen næste dag. Det kan vist ikke gøres meget hurtigere.
Hjemmesiden er også meget lækker. Godt overskueligt design og fint et udvalg.
Så 5 stjerner herfra for en god handel.

Andreas G´s profile

profile image of Andreas G
Andreas G
Reviewer
Male, 1984
Aalborg, Denmark

About