Malm´s profile

Reviews (34)

Gartentechnik Bremen

Svært at bedømme

Købte en del reservedele til min havetraktor (Husqvarna).

Fik en pakke, der var RIGTIGT godt pakket ind!! Stor ros dér.

Desværre manglede der to varenumre (småting - skiver o. lign.). Skrev til dem på "Google-tysk", at jeg manglede disse ting i ordren. Jeg fik svar om, at de ville sende dem til mig... Og jeg fik en pakke - dog kun med det ene varenummer.

Jeg gad så ikke reklamere mere, da det dels var en del af mindre værdi, og jeg allerede havde reklameret over manglen én gang.

Fragtprisen skal tages med i overvejelsen, når man driver internethandel. SÅ når jeg har brugt timer på, at finde det sted, der ALT inklusiv giver den laveste pris, så er det alt andet lige irriterende, at man bagefter skal ud og finde de manglende dele der ikke koster alverden, men alligevel betale fragt én gang til, til en anden leverandør.

Jeg er helt sikker på, at firmaet har de bedste hensigter, og med tiden måske får styr på deres ordrer.

Texas A/S

PERFEKT!!

God og overskuelig side med alle tekniske tegninger med reservedelsnumre på deres maskiner.

Fandt hurtigt det jeg skulle bruge. Prisen var helt fin.

kl. 09.11 : ordrebekræftelse
kl. 11.10 : track & trace - afsendt fra lager
kl. 20.21 : faktura modtaget - pengene trukket
kl. 14.11 : dagen efter varen modtaget - rigtigt godt emballeret

Alt i alt helt perfekt - og problemfrit.

Dancovershop

Servicemindet

Vi købte et telt til vores sommerfest, kobberbryllup og 2x40 års fødselsdag.

Der var hurtig levering med en meget flink fragtmand. Læsset af direkte i garagen, på trods af, at det krævede lidt "manøvrering".

Det hele var samlet i een pakke, så vi var nogenlunde sikker på, at alt var i orden - men vi havde lyst til at pakke alt ud, og checke det hele.

Det gjorde vi ikke!

Nogle uger senere, dagen før at festen skulle holdes, rejstes teltet. Alle dele var der, alt var beskrevet og nemt at gå til. Et perfekt telt - og vi har prøvet nogle.

Dagen efter - da morgensolen stod på den østvendte del af teltet - kunne vi se flere dybe ridser, tape mærker osv. i det ene hvide felt på det rød/hvidt stribede telt. Vi havde dog ikke mulighed for at aflyse festen pga. dét, så vi måtte nøjes med et visuelt defekt telt. Festen blev i øvrigt perfekt, og pattegrisen blev ligeledes perfekt.

Et par dage efter sendte jeg et par fotos, som jeg havde taget da jeg opdagede fejlen, til dancover.dk. Nogle dage gik, og jeg fik besked om, at sagen var sendt til reklamationsafdelingen, herefter et par dage mere, og så fik jeg en mail om, at en ny gavl var afsendt! Så jeg har svært ved at finde nogle negative punkter. Jeg har oplevet firmaer med længere leveringstider med varer der vejer 200 gram, og hvor enhver reklamation bliver forsøgt druknet i teknaliteter.

Men hér var der ingen problemer.

Modify.dk

Bestilling - levering hurtigt som aftalt - ingen problemer

Intet mere at sige, ud over at det var til en god pris.

Dancovershop

Flot leveringstid

Bestilte mit telt ca. kl. 10. Fik hurtigt bekræftigelse fra firmaet. Ca. 4 timer senere mail med faktura, og besked om, at varen var afsendt.

Dagen efter blev jeg ringet op af chaufføren fra "Dachser", John, der var ca. 40 minutter fra min bopæl. Noget som flere og flere fragtfirmaer "glemmer".

Teltet, med tilbehør ialt 250 kg+, leveret ca. kl. 10.45, fint emballeret. Af en flink og serviceminded chauffør.

Indtil nu - ingen klager herfra! Vender evt. tilbage, hvis der er problemer med teltet :-)

Fin oplevelse indtil nu!

Dachser

Dejlig oplevelse

Havde besøg af "John", der leverede mit festtelt. Ringede ca. 40 minutter før levering - som mange fragtmænd ellers ikke gider/glemmer i dag. Fik bakket vognen hen til garagen uden problemer og fik teltet trukket ind på fast gulv uden problemer.

Ud over det, en flink, serviceminded og imødekommende medarbejder vi der havde besøg af! I øvrigt hurtig levering. Kun ros herfra.

Borger

God idé - meeeen....

Betjening af borgerne via nettet er kommet for at blive og er langt hen ad vejen en god idé. Men hvis man ikke sikrer sig, at det virker fra starten af, kan det få den effekt, at folk hader det, når det endeligt engang virker.

Skulle bestille nyt pas: logger på med nemid, udfylder blanketten (der mærkeligt nok ikke kan autoudfylde, når nu man HAR logget ind med nemid).

Tage et digitalfoto, beskære det og sørge for, at det har de rigtige dimensioner, uploade billedet (tager en evighed og første gang lykkedes det ikke, så blanketten skulle udfyldes igen osv.). Men til sidst afsted det går....

Nogle dage efter - op til Borgerservice. "Jeg vil gerne betale for et pas, og "aflevere" mit fingeraftryk".."jeg har udfyldt papirerne på borger.dk og uploadet mit billede".

Svar "det kan du ikke.....det virker ikke for vi har fået et nyt system". "Og billedet vil blive af for dårlig kvalitet, for jeg skal udskrive det på en printer, og sætte det på blanketten" ?????? "Så du må ned til fotobutikken, og have taget et billede".

Hvad skete der lige der? UDSKRIVE BILLEDET, for at sætte det på en manuelt udfyldt blanket, for derefter at scanne det ingen. Er det 2012, eller 1992 vi lever i?

Og da jeg spørger om, hvorfor det står på borger.dk at man kan bestille elektronisk, svares der, at man har bedt dem om at fjerne det..... og SÅ er alt jo ok, og det gør ikke noget, at man skal betale 15 kr. for at få scannet en tommelfinger (ny skat?), og 50-100 kr for et fuc.... foto, som jeg kunne tage selv i 12 m-pix opløsning og overføre.

Konceptet er godt, men for at citere den "store poet" Mad-Ånna : "The road i paved with good intentions" - men det kan vi ikke bruge til noget.

Gad vide hvad dette mislykkede offentlige it-projekt har kostet (ligesom Amanda, Polsag mfl.).

Fruholgerspakhus

Bøf a la pizzaria

"Forventningens glæde er ofte den største" - er det man frygter bliver tilfældet, når man er ude og spise.

Vi var 4 personer på "Fru Holgers Pakhus" ifb. med, at vi skulle se "Ørkenens Sønner". Ingen af os havde prøvet stedet før.

Da vi kom ind, blev vi mødt af en rigtig hyggeligt indrettet restaurant, der var fyldt med mennesker - nok pga. forestillingen senere på aftenen. Der duftede af dejlig mad. Så forventningerne var i top, da vi efter at have bestilt vores mad (havde studeret menukortet hjemmefra og glædede mig til en stor dejlig oksemørbradbøf), sad og ventede på vores mad.

Forventningens glæde blev dog hurtigt forvandlet til én stor skuffelse.

Jeg havde bestilt et "tårn af oksemørbrad m/pommes rösti, friske grøntsager og rødvinssauce", samt ekstra 100 gram mørbrad, ialt 293 kr - de 3 andre oksefilet med bagt kartoffel og tilbehør til 198 kr stk, en havde bestilt 100 gram ekstra bøf som mig til 50 kr.

Min ret:
De ca. 5 mm tykke, fuldstændigt skam-gennemstegte kødskiver var stablet, med de tilsvarende gennemstegte 3 pommes rösti i et uskønt "tårn", der nok hellere, pga. højden, skulle betegnes som en skammel. At der skulle være tilført retten 100 gram ekstra kød, tvivler jeg på, for de 2 tynde knastørre, trevlede "bøffer", vil jeg skyde på har været langt fra 200 gram tilsammen - også før stegningen af dette fedtfattige kødstykke. Så hvis denne anretning skulle være normen, består retten til 228 kr af under 100 gram kød, 3 pommes rösti, 2 stænger gulerod, en skål dampvarmede kartofler, og sauce + lidt grønt.

Alt i alt en kedelig oplevelse, hvor jeg måtte rive kødet fra hinanden, da det var så sejt og stegt, at steakkniven ikke kunne skære i det, uden at tænderne satte sig fast i trevlerne i kødet. Rösti'erne var varmet så længe og meget, at der ikke kunne konstateres spor af nogen former for mør kartoffel inden i den mm tykke hårde skal - kun luft.

"De andres retter"
De andres kød så fint ud og smagte fint. Dog igen meget små bøffer - også for den ene i selskabet, der ligeledes havde bestilt en bøf, der skulle være 100 gram større. Den (u)opmærksomme tjener havde ikke bidt mærke i, at smørskiven der var placeret i den "bagte" kartoffel, var lige så hård og hel, som da den blev lagt i - kartoflerne var rå og kolde - kun let varmede i overfladen.

Kort efter blev der gjort opmærksom på det, og de blev herefter varmet og returneret varmere 5-10 minutter senere - men stadig rå i midten.

Der var ingen beklagelse af eller andre undskyldende tilkendegivelser fra tjeneren om, at de måtte nyde kartoflen halvejs inde i måltidet. Det blev bare sat på bordet.

Jeg var meget skuffet over dette besøg - ikke mindst pga. jeg pga. duften og atmosfæren på stedet, havde forventet en restaurantoplevelse - og ikke en pizzariabøf.

Var det ikke fordi vi ikke have tiden til det, og i øvrigt ikke ville starte en sjov aften med Ørkenens Sønner med et skænderi/diskussion med tjeneren, havde vi returneret (en stor del af) maden, eller vi var gået et andet sted hen. Vi spiste vores retter, for ikke senere at overdøve forstillinen med sultne mavers knurren.

Skulle jeg give 2 stjerner, var det pga. atmosfæren og inderetningen.

FDM travel

Dårlig service

Oplevelsen ligger et par år tilbage. Jeg havde bestilt en miniferie til hustruen og jeg. 6 dage. Rom. Afrejse tidligt om morgenen. Hjemmefra kl. 02.30!!!!


Essensen er, at flyet, efter at vi var klar til at gå ombord i boardingområdet, var gået i stykker... Det kan ske. Men så fulgte den ene udskydelse den anden, først 4 timer, så nogle flere - og man fik værdikuponer på over hundrede kroner (DER RÆKKER TIL EN SANDWICH I LUFTHAVNEN), og da jeg ringede til FDMtravels, for at få dem til at ringe til hotellet (da vi havde bestilt transport fra lufthavnen til hotellet), fik jeg besked om, at det ville de ikke, da de ikke stod for transporten til hotellet. Ingen vejledning om reglerne vedr. erstatning for forsinket afgang osv. Men blot, at det var vores eget problem - og ingen service! Herefter flere forsinkelser....de kostede os en hel dag i Rom! Og det kostede dem en sandwich! Vi var først fremme om aftenen! Vi var i KBH til afgangen ca. kl. 7.

Så meget for navnet: FDM. De yder absolut ikke bedre service end andre, hvis det går galt. Hvis alt kører, er de jo helt ok - som alle andre. Men service ved problemer - så viser de deres rigtige ansigt.

Lad jer ikke narre. FDM Travels er lige så ligeglade med jer som alle de andre rejseselskaber!

24 February 2012

Reply from FDM travel

Hej Malm

Tak for din bedømmelse af FDM travel her på Trustpilot.

Jeg synes naturligvis at det er en ærgerlig beskrivelse af din opfattelse af os, og beklager meget, at du har haft en så negativ oplevelse af FDM travel. Vi bestræber os naturligvis på at yde en god service og hjælpe hvor vi kan. Vi er på ingen måde ligeglade med vores rejsende, og jeg er ked af, hvis det er denne oplevelse du står tilbage med.

Flyforsinkelser opstår desværre fra tid til anden, og jeg tror alle der har prøvet det, nikker genkendende og forstår frustrationen og irritationen ved denne situation - usikkerheden, de forskellige udmeldinger, og naturligvis den tid man mister af sin ferie. Desværre er det ikke os som rejsebureau, men selve flyselskabet, der vurderer og udleverer kompensationen på stedet ved disse forsinkelser.

Din beskrivelse af hotellet lyder jo heller ikke for god, og jeg håber at du tog kontakt til os, både fra Rom og da du kom hjem.

Som du skriver, er din oplevelse med os et par år tilbage i tiden. Jeg har desværre ikke kunne finde detaljer på jeres rejse i vores systemer og kan derfor ikke se om du efterfølgende har reklameret over din oplevelse og givet os mulighed for at hjælpe dig.

Jeg håber, at vi på et tidspunkt får mulighed for at sende dig på ferie igen – og give dig en bedre oplevelse end den du står tilbage med nu.

Mange venlige hilsner

Tina

Community Manager

Postdanmark

løgn og bedrag A/S

1) Påstår at de har forsøgt at aflevere den pakke - som de er betalt for at levere til døren.

2) Tager betaling for dette

_ _ _

Sendte i går en pakke til en nybagt mor. Betalte det som det koster, at få leveret til døren (82 kr), da en gave ikke skal være en belastning.

Kunne i dag konstatere, at pakken var forsøgt leveret kl. 13.37 - men på det tidspunkt var både mor og far tilstede og vågne - og ingen har hørt postmanden ringe på i lejligheden.

Der er sågar efterladt en seddel fra postbudet - i postkassen i stueetagen! Det er sgu' også for dårligt, at folk ikke står klar til at modtage pakker i stueetagen§!

Der tegner sig efterhånden sig et billede af et firma, der konsekvent villeder folk til at tro, at de kan få leveret pakker direkte til modtagerne, hvis disse modtagere er hjemme. For denne ydelse tager de sig betalt, dvs. de påfører afsenderen en udgift/et tab i forhold til, at han afsendte pakken med en billigere transportør med tilsvarende lovede ydelse, eller tilsvarende ydelse som der rent faktisk leveres.

Dette er langt fra et enestående tilfælde. Det er min påstand.

I henhold til straffeloven, er det strafbart, med vildfarelse (vildledning), at få folk til, at foretage en handling, der påfører dem et økonomisk tab. Er det ikke det Postdanmark gør, når de får os til at betale ekstra, for at få vores post sendt som pakker med levering til døren, og så på forhånd være bekent med, at modtagerne efterfølgende ikke får den pakke leveret til døren, men derimod skal bruge tid og benzin/bus på, at køre til det "postkontor" som man har besluttet sig for, at der skal benyttes? Ofte i en åbningstid på 1-2 timer dagligt, der gerne falder midt på dagen i arbejdstiden?

Det er altså for ringe og en hån mod kunderne.

Kunne der gives 0 stjerner - var det hér! Men 1 stjerne kan forsvares, da de søde medarbejdere, der skulle have 5 stjerner, opvejer de minus 4 som PostDk skulle have. Postdanmark graver deres egen grav!

Jeg vil i fremtiden til alle tider undgå at benytte Postdanmark, hvis det er muligt (men det er svært med deres monopol)

MH-DK, Yasmin, TMBand Liv found this review useful

Dvdoo

super

Billigt, hurtig levering... Hvad ellers kan man ønske?

daekonline.dk

dårlig leveringstid

Bestilte eet vinterdæk (standard størrelse ultragrip 8) mandag. Fik ordrebekræftelse samme dag. Hørte først noget igen fredag middag om, at varen var afsendt, og jeg kunne forvente levering - følgende torsdag! Nu er det mandag - mit dæk er stadig på et gls lager i Tyskland. Dvs. levering af eet standarddæk = 10 dage/8 arbejdsdage. Så billigt er det heller ikke!

Når jeg køber 300 kg hundemad i Tyskland, bliver det leveret få dage efter, så hvorfor eet dæk skal tage 4 dage at få ud af døren, og derefter med en fragtform der tager yderligere 4 hverdage, begriber jeg ikke. Jeg går ud fra, at der ikke har været problemer med min bestilling, da jeg intet har hørt fra firmaet.

Men så må jeg jo bare bruge tid og benzin på at køre på værksted, når dækket endeligt ankommer (bor på landet 50 km tur/retur til mekanikeren hvor bilen er til service nu), betale værkstedet for at hejse bilen op igen og skifte det ene
hjul. Alt i alt et meget dyrt dæk!!!

Jeg er i hvert fald ikke imponeret. Havde jeg haft den mindste mistanke om en sådan leveringstid, havde jeg bestilt et andet sted, og fået dækket i løbet af et par dage til 50 kr mere. Så ka' jeg lære det.

Opdatering tirsdag: har fået dækket ca kl 12. Stadig ringe leveringstid for et standarddæk (6 arbejdsdage). Svært at planlægge værkstedsbesøg mv., når leveringstider er som vinden blæser.... Og jeg slipper ikke for det ekstra besøg på værkstedet, med hvad det nu koster. Øv.

Dog er jeg gået fra en til to stjerner. Skal der falde flere, skal man gøres opmærksom på de længe leveringstider.

11 January 2012

Reply from Delticom AG - DK

Kære Kunde,

vi er meget kede af, at du er utilfreds med vores kundeservice. Vores
leveringstid af dæk til Danmark er fra 5 til 7 arbejdsdage, men i
vinterperioden kan der opstå nogle forsinkelser i levering af varene. Vi
beklager meget for al ulejlighed og håber på, at dette svar vil være
nyttig for dig og vi kan byde dig velkommen som kunde igen.

Med venlig hilsen
Daekonline.dk

LØBESHOP.DK

Lige efter bogen

Ikke så meget at sige! 5 stjerner, da der ikke er noget der trækker ned. Alt som aftalt.

Foodoase

Den bedste glutenfri-butik

Den bedste butik til indkøb af glutenfri produkter. Stort udvalg, fine priser og levering til Danmark.

Leveringstiden kan dog godt tage 7 hverdage, men hvis man ved det, er det ikke noget problem.

Spar Momsen

Servicemindede og købmænd

Jeg skulle bruge en køkkenmaskine, og havde brugt timer på at søge nettet. Kunne få den model jeg havde valgt i England - via en ven - en del under prisen i DK, samt i Tyskland direkte leveret - også billigere.

Skrev til firmaet med de oplysninger, og foreslog en "vi mødes på midten" løsning. Hurtigt svar på mit forslag, bestilling og levering som aftalt.

Godt at se, at der stadig findes firmaer, der ønsker at sælge!

Har efterfølgende bestilt en mindre tilbehørsdel. Også hér forløb alt som det skulle.

Thumbs up!

Av-Cables.dk

Ingen problemer..

Ikke så meget andet at sige. Alt som aftalt.

EL Stroem

Fin butik

Købte en ovn. Kommunikerede via mail med kundeservice om, hvornår jeg kunne forvente levering (centrallager). Fik hurtige svar.

Ovnen kom en dag for tidligt, men det var fragtmanden, der havde fejlen dér - men også derfra (Danske Fragtmænd mener jeg de hedder), oplevede jeg fleksibilitet og en chauffør der havde et ønske om, at det hele bare skulle glide.

Så selv om der lige var lidt stress omkring overleveringen fra fragtmand til mig (på parkeringsplads på hans rute :-) ), var det helt igennem en positiv oplevelse.

Davidsenshop

Flot service

Jeg skulle bruge en stiksav "dagen efter", og den gamle var gået i stykker. Jeg fandt en model som jeg ville købe, og fandt den billigst hér. Desværre var klokken 13.30, og man skulle bestille den inden kl. 12 for at få den afsendt samme dag.

Et opkald til Kenn, som straks sagde, at hvis jeg bestilte nu, skulle han nok holde øje med webshoppen og sende den samme dag. Desværre kunne jeg ikke bestille, da det viste sig, at den ikke var på lager. (hvis man kunne give en 6. stjerne for at man ikke først bagefter fik besked om, at den var i restlager, gav jeg det!).

Jeg sendte en mail til Kenn (kontaktoplysninger fremgår tydeligt på hjemmesiden) om, at den ikke var på lager, men tak for hjælpen. 40 minutter senere fik jeg en mail om, at han havde fundet en i deres fysiske butik, og hvis jeg bestilte inden 45 minutter, ville han sende den samme dag.

Det gjorde jeg, og jeg fik den dagen efter - samtidigt til en super pris!

SUPER service. Tak for det. Helt klart et webshop koncept, hvor der er lagt energi i at køre en holdbar forretning.

Elgiganten.dk

Overholder hvad de lover

Ingen problemer. Overholdt alt, dog ringede fragtmanden ikke før levering. Suveræn lav pris på ny vaskemaskine (30% billigere end billigeste netkonkurent).

Det kan ikke blive topkarakter pga. at de ikke leverer lagervarer dag til dag. Har tidligere fået køleskabe, kummefrysere osv. leveret fra firmaer i hele landet dag til dag, men på den anden side lover elgiganten det heller ikke - så det kommer ikke som et chock :-)

Jeg har ikke noget at sætte en finger på.

Mcdonalds

dyrere og dyrere, langsommere og langsommere

Een skriver, at han mener, at McD i Skive er Danmarks langsomste..prøv, hvis din vej falder forbi Nykøbing F, at køre ind dér.

Hvis du har været tidligt oppe, og kommer lige efter åbningstid, kan du være heldig at få den ære, at hente personalet omme på bagsiden, hvor de hygger/ryger, og fortælle dem hvad klokken er. Når de så endeligt forbarmer sig over dig og lukker dig ind, kan du selv tage stolen ned af bordet, og tørre pommesfrites fra gårsdagens kunder af bordet.

Kommer du i åbningstiden, kan du være ret sikker på, at vente i rigtigt lang tid. 15 min er ikke unormalt. Køber du en big tasty, kan du være sikker på, at den er brændt fast i emballagen, og at salat mv. ligger kastet rundt i boksen.

HUSK at kontrollere din pose, hvis du bruger drive inn, inden du kører. Du kan være sikker på, at der enten mangler servietter, ketchup/dressing, en burger - eller alle tre dele. Og mindst halvdelen af maden er med sikkerhed knastørt og/eller halvkoldt.

Det er tilsyneladende svært at huske det hele.

Morten Johansen found this review useful

GLS Denmark

Hurtig levering

Får ofte leveret hundemad fra Tyskland. Hurtig transport derfra og til min bopæl. På trods af, at det tunge varer (30 kg pr kasse), som er tyndt emballeret (pap), har der, på nær seneste levering der var pakket i alt for store kasser fra leverandøren, ALDRIG været problemer eller ødelagt emballage.

Det samme gælder de mange andre leveringer, som vi efterhånden har fået via GLS i stedet for PestDanmark.

Malbilligt

Hurtig levering - lav pris

Hurtig ordreekspedition, fejlfri levering. Købte bl.a. et olieprodukt, hvor jeg hos andre onlinefarvehandlere skulle give mere end 30 % mere for det fuldstændigt samme produkt!

Var jeg tvunget til at tage nej-hatten på, kan jeg normalt godt lide tracek and trace, men hér opvejer de gode priser denne mangel og i det mindste får man en mail, når ordren er overleveret til fragtmanden.

Varen leveret dagen efter bestilling.

Ikke sidste gang vil lægger vores penge hér - jeg tror at vi har fundet en ny "fast" leverandør, og det er ikke småpenge vi bruger på maling.

Kan klart anbefales!

Honnibonni

smertefrit, men "sur" ved reklamation

Fin oplevelse. Leverer de lovede varer indenfor den tid der loves.

Det (næsten) eneste minus er, at man ikke får track and trace link. Men det kan ikke ødelægge det positive indtryk af butikken.

Andet minus er, at der ikke er en email adresse, hvis man vil kontakte butikken, men man skal benytte kontaktformularen i browseren.
'
Jeg kan bedst lide, hvis man sender via egen email, så korrespondancen kan følges og dokumenteres. Men det er nok bare mig.

___
fortsat

Et af de halsbånd vi havde bestilt (100 kr), revnede efter ca. 2 mdr. Vi reklamerede over dette, incl. dette foto. Vi fik uden problemer et nyt, som ejeren iøvrigt havde brugt tid på at smøre ind i fedt, hvilket er super. Men en kommentar som "man får hvad man betaler for", eller noget lignende kunne vi godt have været foruden!

Iøvrigt kan man på zooplus.co.uk få et tysk "Heim" halsbånd der umiddelbart ligner det, til ca. 42 kr, så ovenstående bemærkning får lov at stå uden yderligere kommentarer.

Samson57 found this review useful

Dphtrading

Alt som lovet

Bestilte mine varer (fabriksnye) mandag morgen. Lovet leveringstid 1-4 dage. Fik tirsdag mail om, at varen var afsendt, incl. track and trace.

Leveret onsdag - forsvarligt indpakket, varerne svarede til beskrivelsen - alt i alt positivt.

Har også siden dphtrading.com, som man viderstilles til, når dph-trading.dk tastes.

Dagmar found this review useful

112ink

Levering ok

Bestilte lørdag den 4/12 2010 og fik leveret torsdag den 9/12. Indenfor den lovede periode. Fint og sikkert pakket ind. Har ikke prøvet varerne endnu (3 lasertonerkassetter), men kan altid vende tilbage :-) Talte med en kollega i dag, der også havde fine erfaringer med 112ink.dk
______

9/2 2011:

Har nu kørt med de 2 farver i et stykke tid. Ikke nogen kritikpunkter pt.... Ingen problemer. Vender tilbage, hvis der opstår problemer ;-)

Billigedaek

Leverede hvad de lovede!

Har forsøgt at skaffe dæk via euromaster, og andre dækfirmaer i år - men ingen kan levere f.eks. Michelin og Goodyear. Bestilte hos billigedaek, og læste først derefter anmeldelserne hér, og blev lidt nervøs. Valgte dog at lade det komme an på en prøve: 4 stk. michelin alpine a4 - umulige at opdrive i nordeuropa. Havde ringet først og talt med Martin, der oplyste, at der var 12 dæk (185/65/15), af den sending han fik i næste uge, tilbage. Han kunne dog først levere i uge 48. Jeg bestilte/ringede torsdag i uge 47 -og fik leveret tirsdagen efter - altså levering 3 hverdage efter i en tid hvor det pågældende dæk ikke kan opdrives.

Alt i alt perfekt oplevelse - bort set fra, at der ikke sendes en mail, når varerne afsendes. Og track and trace.

MM-Vision A/S

uden problemer

Leveret til den lovede tid. Ingen problemer.

Zooplus

Spar MANGE penge

Bestilte hundefoder, der koster 600 kr sækken i dk. Pris 325 pr. sæk hér. Bestilte 29. eller 30. april 2010, fik leveret med GLS den 6. maj 2010 uden nogen problemer. Varerne var stadig vaccumpakket, ingen skader - og et fuldstændigt identisk produkt. Ca. 1.600 kr sparet på 6 sække.


_ _ _ _ _

9/2 11

Har siden købt flere gange. INGEN problemer og endnu bedre. Kører kampagner med endnu bedre priser, ligesom tilbehør ( remme, halsbånd og meget mere er halv pris).

Bonusordning der ud over de gode priser, har givet mig kæder, griseører, remme, fragt og meget mere gratis.

Jeg forstår ikke, at foder skal koste mere end 50 % mere i Danmark? Ville hellere handle lokalt, men anser det ikke som et alternativ, når det koster mig 4.000 kr om året! Tag jer sammen dyrlæger og forderforhandlere!

zooplus kan varmt anbefales!

Mytrendyphone

Lagerstatus med løg på

Skulle bestille et Brodit beslag til min bil, og fandt det på hjemmesiden - som lagervare. For at udbløde fragtprisen på 62 kr, bestilte jeg et par ekstra ting, som jeg måske skulle bruge på et tidspunkt. Irreterende at få besked bagefter - efter at varen er pakket og sendt, at det beslag jeg skulle bruge, var i restordre. På hjemmesiden stod varen stadig som lagervare.

Et stort problem efterhånden - desværre - at netbutikkerne bruger denne finte. Har prøvet det et par gange med andre butikker også. Men bortset fra denne (i min optik) store fejl/mangel ved butikken, var der hurtig ekspediton osv.

_ _ _ _ _

Tilføjelse den 20/4 2010 kl. 1545:

Svaret fra MTP på den ovenstående kan findes længere nede på siden. Jeg har nu nedgraderet fra 2 til 1 stjerne, da jeg nu er helt overbevist om, at de svar de giver hér, er luft og tom snak.

1) I svaret stod, at det var en ved en fejl, at lagerstatus ikke var korrekt - det var NU ændret - VAREN STÅR OG HAR LIGE SIDEN STÅET SOM LAGERVARE alligevel.

2) Jeg fik den 17/4 en mail om, at de havde kontaktet levereandøren (17/4), og at jeg skulle få beslaget inden for 2 dage. 19/4 FIK JEG ENDNU EN MAIL OM, AT VAREN VAR I RESTORDRE - LIGESOM I DAG DEN 20/4. Og den står stadig som lagervare på hjemmesiden!!

Iøvrigt deler jeg oplevelsen andre har haft om, at man kan få fat i en medarbejder, der taler fuldstændigt uforståeligt - og hvor man ikke kan høre om der tales svensk eller norsk - for jeg ringde allerede den 13/4 og gjorde opmærksom på, at varen stod som lagervare, og han har tilsyneladende ikke forstået mig, siden varen stadig "er på lager".

Alt i alt irreterende og når de gør en ting, men siger noget andet - specielt på en side som denne - kan det ikke give mere end 1 stjerne.

Sidste gang jeg handler hér!

_ _ _ _

OPDATERING....

Nu her kl. 17:49, 3 3/4 time efter at jeg har modtaget den seneste mail om, at varen stadig er i restordre uden nogen dato for hvornår den ventes på lager, får jeg en mail om, at varen er afsendt. Forvirret?? det er jeg.

Måske MTP skulle få rettet deres forretningsgange til. Hvis den information de giver, OG som de understreger er vigtig for dem, har karakter af "auto-mails", så har det nok den modsatte effekt. Men jeg er spændt på, om varen kommer i morgen...det gør den nok.

Jeg springer tilbage til en "2" er, som var mit udgangspunkt. Problemerne skyldes måske at der er problemer med intern kommunikation og lagerstyring.

Tommy Trans found this review useful

17 April 2010

Reply from Mytrendyphone.dk

Goddag,

Vi beklager at du hadde denne opplevelsen ved å handle hos MyTrendyPhone. Takk for henvendelsen som opplyste oss om feilen vi hadde på lager. Det har jeg nå rettet og sendt en forespørsel direkte til leverandøren. DU kan forvente den bestilte varen om et par dager. Beklager igjen og sier 1000 takk for hjelpen.

Ha en fortsatt fin dag.

Med venlig hilsen / Regards / Mit freundlichen Grüßen

MyTrendyPhone.dk

E-mail: Kundeservice@mytrendyphone.dk
Telefon: +45 70 20 69 49
Fax.: +45 48 28 76 8

Dustinhome

Ingen problemer

Ingen problemer. Har før købt varer via Dustinhome.dk uden problemer og til den laveste pris. Kan anbefales.

www.konsol-chips.dk

som det skal være

Ikke meget andet at sige...... Hvis man vil have succes og overleve..så er det sådan man gør !

Happii

ingen problemer

Ingen problemer. Fin information. Hurtig levering.

SHG

SUPER betjening

Bestilte en printer om eftermiddagen. Fik dagen efter kl. 9 en pakke på 20 kg leveret til døren. Super hurtig betjening.

Telenor

Svært at få fat i medarbejderne

Bestilte en mobil, hvor der skulle være 2 dages levering. Fik dagen efter en mail om, at det pga. travlhed ville tage 7 hverdage. Jeg svarede mailen, og spurgte om jeg i stede kunne købe telefonen i en af deres butikker, og FIK svar, at det kunne jeg ikke. Da der var gået 7 hverdage, sendte jeg en mail -igen til samme person jeg skrev med sidst- da jeg ikke havde fået telefonen. Intet svar. Jeg ringede til kundeservice, i 2 dage, men de havde dersværre ikke tid til at besvarre. Skrev en klage til kundeservice - intet svar. Lagde en besked på kundeservices telefonsvarer den 3. dag, efter at jeg nu havde fået en mail om, at NU var mit nummer klart til at blive flyttet over til Telenor, men - ingen respons. Skrev til medarbejderen igen - som jeg een gang havde fået respons fra, hvor jeg igen gav udtryk for min skuffelse, og spurgte til, om jeg kunne regne med at få telefonen inden mit nummer blev porteret. Fik derefter en mail under en time efter, hvor der stod at telefonen var afsendt. Dvs. leveringstid 14 dage.

Alt i alt et forløb med alt for mange bekymringer, som jeg ikke før har oplevet ifb. med handel på nettet. Kan måske skyldes Telenors nye struktur ? Svært at sige, når man ikke kan få medarbejderne i tale.

Malm´s profile

profile image of Malm
Malm
Reviewer
Male, 1971
Denmark

About

Erfaren nethandler, politimand, gift, kritisk forbruger