Anders B. Jensen´s profile

Reviews (10)

DBA - Den Blå Avis

Svindlere har frit spil

Jeg har handlet på DBA i flere år og været meget begejstret for deres forretningsmodel, lige ind til forleden...

Jeg blev desværre snydt noget så grundigt af en sælger og det kostede mig i første omgang 1.700 kr.
Jeg modtog nogle varer der var fuldstændigt ødelagte og ikke stemte overens med varebeskrivelsen, sælger var selvfølgelig fuldstændigt uforstående over for dette og selvom jeg kunne dokumentere at min reklamation var velbegrundet, var der intet at gøre.
Øv, men så må man jo kontakte kundeservice, så kan de vel hjælpe mig, nu jeg kan dokumentere alt, men nej jeg blev skuffet.

Jeg sendte detaljeret beskrivelse og billeddokumentation og kort efter fik jeg da også svar. Desværre var det en standard "copy-paste" skrivelse hvor man fralagde sig ethvert ansvar, sagt på en anden måde, har du nogen problemer med en sælger så må du kontakte politiet. Jeg ringere herefter til kunderservice da det jo ikke kan være rigtigt at dokumenterede svindlere bare kan hærge DBA's egen handelsplatform uden at de gør noget, men der var ingen hjælp at hente. Det er ikke DBA's "politik" at blande sig i forhold mellem køber og sælger og så er de eller fløjtende ligeglad med hvad du kan bevise.

Konklusionen er altså at hvis du gerne vil svindle så er der frit slag, DBA vil ikke engang lukke svindlernes profiler! Jeg køber derfor aldrig nogensinde noget på DBA igen, det tør jeg simpelthen ikke. Der er ingen køberbeskyttelse ud over den du kan betale dig til ved domstolene....

30 April 2012

Reply from DBA

Hej Anders

Jeg er meget ked af at høre om din oplevelse omkring den beskrevne handel og, at du har modtaget en vare som ikke lever op til det beskrevne i sælgers annonce.

Vi ønsker naturligvis ikke sælgere på DBA som ikke levere produkter svarende til annoncebeskrivelsen, men vi ved også, at der ofte er to side af samme sag. Vi notere naturligvis disse sager og modtager vi flere uafhængige klager vil sælgers profil naturligvis blive lukket.

Da DBA ikke deltager i handlerne på annoncerne og aldrig har varen i hånden, vil vi ikke kunne tage parti omkring jeres uenighed. Finder I ikke en løsning må vi henvise til at sagen bringes for en advokat.

Har du spørgsmål til reglerne eller omkring sikker handel, er du altid meget velkommen til at kontakte vores support.

Med venlig hilsen
Thomas, DBA support

Boxer TV A/S

Dårligt, dårligere, Boxer!!

Min historie begynder som så mange andre. Jeg får af kundeservice lovet at der er perfekt signal i mit område og at jeg derfor uden problemer kan modtage boxer med en stueantenne. Jeg køber derfor straks et billigt abonnement og jeg er glad, men ikke længe......

Allerede da jeg prøver udstyret første gang er den gal. Sne sne og atter sne på skærmen. Boxer sender en forstærker, der hjælper gevaldigt på signalet. Jeg kan nu modtage nogenlunde signal på de fleste kanaler, men kun ved at sætte stueantennen et specielt sted oppe under loftet. Men ak, signalet er ustabilt og flytter sig næsten hver anden dag. Jeg skal derfor konstant flytte på antennet og på intet tidspunkt er der godt signal på alle kanaler. Jeg kontakter jævnligt bokser og får lovet bod og bedring, men intet sker.

Jeg har en travl hverdag og tåler derfor problemerne længe, lige ind til signalet ryger midt under håndbold VM-finalen, så er bægeret fyldt!

Jeg kontakter derfor boxer og skriver at nu skal der altså ske noget. Enten levere de den vare jeg betaler for eller også skal jeg have et nedslag i prisen. Nu skulle man jo tro at ethvert firma med respekt for sig selv beklager og søger at finde en rimelig løsning, men NEJ!
I stedet bliver man mødt med en nedladen tone fra kundeservicemedarbejder Søren Christensen, der flabet gør mig opmærksom på at det er mit ansvar at deres udstyr kan modtage deres signal!!!!! Derudover bliver man henvist til deres dækningskort, der jo så sandeligt viser, at der er dækning i mit område, useless!!

Jeg er mildest taget utilfreds og vil derfor lave en anmeldelse her på siden. Til dette skal jeg bruge mit kunde eller ordrenummer som jeg selvfølgelig ikke har liggende, hvad gør man? Skriver til kundeservice! Men ak ifølge, Maja Hansen fra kundeservice må Boxer ikke udlevere kundens eget kundenummer!!!! WTF! Smart, du kan kun anmelde bokser med et kunde- eller ordrenummer og det vil vi ikke oplyse dig;). Derudover får jeg den brugbare information at jeg da bare kan købe en signalforstærker så løser problemerne sig nok. På daværende tidspunkt har jeg mest lyst til at banke hovedet igennem væggen (måske det kan give et bedre signal?).
Jeg får dog gravet mig igennem bunkerne med gamle papirer og finder et ordrenummer til sidst.

Konklusion: Boxer har nogle rigtigt lækre tv-pakker, som er meget flexible og til rimelige priser. Men det nytter bare ikke noget når de ikke levere det de lover. Det er ganske enkelt hamrende irriterende at de lover guld og grønne skove, og så ikke kan levere en fis når det kommer til stykket. Derudover er deres kundeservice blottet for professionel stolthed, arrogante og nedladende og betragter dig blot som endnu en irriterede kunde, der skal spises af med en standard mail.

Jeg ville egentligt også have skrevet om min Boxer Sagemcom harddisk optager, hvordan den konstant fryser, hakker og konsekvent stopper med at optage 5 min. før programmet er slut, men jeg tror i har forstået pointen på nuværende tidspunkt. Hold jer langt væk fra Boxer!

23 February 2012

Reply from www.boxertv.dk

Hej Anders,

Vi har forsøgt at komme i telefonisk kontakt med dig, men det har desværre ikke været muligt. Hvis du ønsker, at vi ringer dig op, må du meget gerne sende os et telefonnummer og et tidspunkt, hvor vi kan træffe dig (helst når du er i nærheden af fjernsynet, således at vi kan lave evt. fejlsøgning).

Vi kan se, at du i januar 2011 har fået tilsendt et Boxer-Bevis, således at du kan få en professionel antennemand ud at se på dine modtageforhold. Vi kan ikke se, at Boxer-Beviset er kommet retur til os - kan du bekræfte om du har haft besøg af en antennemand og hvis ja, hvad resultatet var?

Hvis du ikke har haft mulighed for at benytte Boxer-Beviset, vil vi gerne sende dig et nyt, således at vi kan få klarhed over dine antenneforhold.

Venlig hilsen

Pia, Boxer TV

Bilka

Fantastisk kundeservice

Markedets bedste kundeservice.

Har haft flere reklamationer hos Bilka og der har aldrig været nogen problemer eller sure miner, sidst behøvede jeg ikke engang vise kvittering og fik oven i købet tilbudt en låne PC.

Dertil kommer at jeg forleden oplevede at en sælger anbefalede os en billigere computer, end den vi kiggede på, da denne passede vores behov bedst. Se det er en absolut sjældenhed!!

FONA.dk

Ubehøvlet service

Varerne er ekstremt dyre, ofte forældede og personalet er ubehøvlet.

Andreas found this review useful

DR

DDR

DDR imperiet er leverandør af dårlig og dyr underholdning fedtet ind i en masse socialistiske budskaber.

Hvorfor må jeg ikke selv bestemme hvad jeg vil betale for at se i fjernsynet? Hvorfor skal politikerne og alle mulige andre mennesker tvinge mig til at betale for et produkt jeg ikke ønsker?

Kim Fobian Olsen found this review useful

YouSee

Dårligt og dyrt produkt

Deres tvpakker er nok store, men fyldt med elendige kanaler og vanvittigt dyre. Giv dog folk frihed til selv at bestemme hvilke kanaler de vil købe.

CBB Mobil

Super Pris/kvalitet

CBB har igennem flere år leveret en serviceydelse til mig der virkede perfekt og til markedets laveste pris.

I sommers prøvede jeg dog deres mobilbredbånd hvilket dog var ringe, virkede slet ikke på vestkysten. Omvendt kostede det ikke noget så tja....

Coolshop

Perfekt

Har handlet hos coolshop mange gange og har kun godt at sige.

Nordfrim

Fantastisk service

Selve virksomhedens webshop trænger til en opdatering, da den er noget upraktisk.

Imidlertid er servicen helt fantastisk, f.eks. bestilte jeg tre albums fra et katalog. På billedet var katalogerne i kassette, imidlertid havde jeg ikke set at der i teksten intet stod om kassetter. Da jeg modtog varen var der derfor ingen kasetter med, hvilket jeg undrede mig over. Nordfrim gjorde mig opmærksom på at der prisen ikke var inklusiv kasetterne, men mente samtidigt at det var misvisende når der nu var kassetter på billedet hvorfor de uden beregning sendte mig tre kasetter. Det er sgu service i verdensklasse!

Mobildoktoren

Mobildoktoren snød mig!

Fik at vide min telefon var væskeskadet, så installerede de et engelsk styresystem låste telefonen og opkrævede 325 kr. for at jeg kunne få den igen.

Efter jeg havde betalt fik jeg telefonen og kunne konstatere at fejlen var udbedret, mit kamera virkede perfekt efter softwareopdateringen!

Efterfølgende var det umuligt at komme i dialog med virksomheden, påtrods af at fejlen tydeligvis var en softwarefejl, derudover gad de heller ikke installere et dansk styresystem.

Anders found this review useful

Anders B. Jensen´s profile

profile image of Anders B. Jensen
Anders B. Jensen
Reviewer
Male, 1985
Denmark

About

Kritisk forbruger!