Jeg har handlet hos LookFantastic.com i et års tid, og jeg er yderst tilfreds både med pris, levering og service. Varerne leveres inden for ca. en uge. Og hvis jeg har henvendt mig til kundeservice, kommer der altid hurtigt svar. Jeg køber hudplejeprodukter der (Fx MD Formultions) til langt under halv pris i butikkerne i DK. Jeg havde engang købt en række varer en lørdag. Om mandagen lancerede de et tilbud via deres nyhedsmail, som betød en væsentlig besparelse for mit vedkommende. Jeg skrev til dem og samme uge havde jeg fået pengene tilbage for tilbudet.
Jeg købte en Oral B eltandbørste med 2 tilhørende tandbørstehoveder hos CineMagic til 179 kr. Det positive var, at pakken blev leveret allerede to dage efter, jeg havde bestilt.
Da pakken kom frem, medfulgte der dog kun 1 tandbørstehoved. Derfor udfyldte jeg en reklamation via deres hjemmeside, hvor jeg gjorde dem opmærksomme på fejlen. De svarede inden for et par timer, hvilket var positivt. Svaret lød på, at de var glade for, at jeg havde gjort dem opmærksom på fejlen på hjemmesiden, da der i virkeligheden kun fulgte 1 tandbørstehoved med.
Jeg svarede Cinemagic jvf. aftaleloven, at det tilbud, som de selv havde markedsført på deres hjemmeside, er et bindende tilbud, der forpligter, da jeg som forbruger havde accepteret og betalt for det.
Så fik piben en anden lyd. CineMagic tilbød da at godtgøre for det manglende tandbørstehoved eller give mig pengene retur (hvilket er min ret iht. ganske almindelig bestemmelser omkring fortrydelsesret).
Pengene kom ind på min konto dagen efter. Men det var fusket, at de først tilbød dette, da jeg begyndte at henvise til paragraffer i aftaleloven.
Jeg købte et ghd-glattejern gennem NiceHair, da jeg her fik den bedste samlede pakke. Jeg fik både ghd-spray og en taske til glattejernet uden ekstra omkostninger oven i. Det hele kom frem et par dage efter. Alt i alt en god nethandel. Så jeg kan klart anbefale siden til andre!
Jeg købte en række varer fra Streetman.dk og er godt tilfreds. Overskuelig hjemmeside med rigtig gode priser. Blev positivt overrasket over, at jeg kunne få 10% rabat blot ved at tilmelde mig deres nyhedsbrev. Fik varerne få dage efter, jeg havde bestilt... Jeg blev dog noget overrasket, da jeg fik en seddel fra posten, at varerne fra Streetman var uden omdeling. Jeg måtte derfor en tur forbi posthuset. Det kunne de måske godt gøre opmærksom på, idet alt kommunikation fra dem tydede på, at jeg fik det leveret! Måske stod det et sted med meget småt. Levereringen var heldigvis gratis. Ellers havde jeg nok været lidt ærgerlig.... Derfor får de "kun" 4 stjerner.
Fandt den udvalgte parfume til langt under Matas-pris hos online-parfume. Nem og overskuelig side. Og hurtig levering. Ankom to dage efter bestilling i en flot indpakning med til-og-fra-skilt på. Kan sagtens anbefales.
Jeg kan desværre kun tilslutte mig brokkekoret. Jeg så en tv-reklame for det gode fødselsdagstilbud hos Ezzence dagen før. Jeg skyndte mig derfor ind og købe YoungBlood til halv pris 1. november 2011.
Et par dage efter trak de pengene, og jeg forventede således at modtage mine varer kort efter - dog med forståelse for, at de havde travlt efter sådan et tilbud.
I sidste uge skrev havde jeg stadig intet hørt. Derfor skrev jeg til deres kundeservice - uden respons. Ét er, at varerne er så forsinkede - noget andet er, at de så ikke gider svare én. I dag har jeg forsøgt at ringe til deres hovednummer 10+ gange. Der er optaget hver gang - ved ikke om de har taget røret af.
De MÅ have kunne forudse en storm at henvendelser, når de annoncerer 1/2 pris. Det er simpelthen alt for dårligt!
Jeg vil aldrig handle der igen og vil kraftigt fraråde andre at gøre det.
Connect with Facebook to get one click access to Trustpilot. It's easier.
Sign up with Facebook
Tak for din anmeldelse.
Jeg har netop tjekket din ordre. Du har aktivt valgt "Post Danmark uden omdeling" hvilket er gratis når man køber for 500 kr. og derover (nøjagtig som du har gjort)
Post Danmark uden omdleing står med samme skrift type og størrelse på siden hvor du vælger leveringstype, det står også på den oversigt du får over din bestilling inden du accepterer ordren, plus det står på den ordreseddel du får pr. mail og på den vi sender med i kassen.
Havde du valgt Post Danmark med omdeling, ville dette i stedet have kostet dig 39 kr. ekstra i fragt.
Mvh Anders
Streetman.dk