Thomas Pedersen´s profile

Reviews (19)

Hbonordic

Skuffende

Sammenlignet med Netflix og Youbio er dette skuffende.
Hvis de havde absolut monopol på egne serier ville det måske være pengene værd, men da man kan finde det meste af deres indhold på Youbio kommer mine penge i første omgang til at gå i retning af de to ovenstående. HBOnordic.dk er i mine øjne kun til for dem der er virkelige fans af deres serier og ikke kan vente til indholdet rammer youbio.
Derudover er indholdet simpelthen for begrænset og skuffende. Hvis jeg skulle være interesseret skulle prisen ned i 35 kr. per måned - så kunne de måske hæve prisen hvis de fik monopol på noget af indholdet.

Netflix

Rigtigt godt, men mangler lidt i forhold til US version

Der er ingen lignende dansk service der kommer i nærheden af dette, og jeg har prøvet dem alle - men for en som har kørt den amerikanske version er der nogle mangler. Der mangler bl.a. mange serier som er i US-versionen (sikkert pga. rettighedsissues).
Derudover er det lidt irriterende at der i børnesektionen er rigtigt mange film som kun har danske undertekster selvom der eksisterer lydspor til dem. Jeg håber og tror at det er børnesygdomme som de vil arbejde for at løse.

Men apropos børnesektionen er det ellers en af de helt store styrker - det er imponerende så meget indhold der er, og det er imponerende så meget direkte dansk indhold der findes deri. ... og på trods af ovenstående sure opstød så findes der altså også rigtigt meget indhold som er på dansk (langt over halvdelen), og alene for mine ikke-engelsktalende børns skyld ville jeg vælge at abbonnere på Netflix. Så kommer alt det andet så oveni.

En lille ekstra ting... ved abonnement på Unblock-us og anvendelse af DNS Jumper (http://www.softpedia.com/progDownload/Dns-Jumper-Download-147321.html) kan man frit skifte mellem den danske og amerikanske version (for et abonnements pris).

Carglass A/S

Suveræn service

Ikke bare total professionalisme i udførelsen, men også i alt fra bestillingsproces til venteværelse på værksted. Det er så langt fra hvad man er vant til på værksteder at man ikke kan være andet end imponeret.

SousVide.dk

Geniale produkter, god service

Sous vide åbner helt nye muligheder i køkkenet som intet andet køkkenredskab, så selve konceptet kan kun anbefales på det kraftigste.
Sous Vides produkter er klart de lettest tilgængelige på markedet, og deres service og levering er perfekt som det skal være.

IT online

Vildledende leveringsbetingelser og muligt brud på markedsføringsloven

Denne hjemmeside er reelt en front for et firma der leverer direkte fra en række andre firmaer via diverse europæiske transportfirmaer. Deres opfordring er derfor klart at få sendt til en firma-adresse, så det valgte jeg at få gjort (jeg fik leveret til min arbejdsgivers reception, da jeg så kunne være sikker på at der var nogen til at modtage). Desværre viste det sig så at itonline valgte at se købet som et firmakøb og reglen om 14 dages fortrydelsesret bortfaldt derfor - fordi der pga. leveringsadressen jo nu ikke var tale om et forbrugerkøb, men om et firmakøb. Det var jo altså på deres opfordring at jeg fik sendt til virksomheden, så ja, jeg burde nok have gennemskuet det, men i mine øjne er der tale om vildledning og jeg vil også tro at det er et brud på markedsføringsloven, men jeg gider ikke tage kampen i forbrugerklagenævnet.
Jeg kan kun på det kraftigste anbefale at man holder sig langt væk fra dette firma.

________
Svar til nedenstående svar:
Ja, jeg bestilte en ny vare - men den var bestilt inden jeg fandt ud af at itonline ikke ville tage den anden vare retur (som de ellers er forpligtede til). I modsat fald havde jeg naturligvis ikke handlet hos dem igen.

Hvor tydeligt det er at man kan slippe uden om den vildledende anbefaling på hjemmesiden kan vi diskutere - man skal klikke 3-4 gange, og det er ikke i sammenhæng med den nævnte anbefaling. Jeg (som stort set alle andre) læser ikke de alenlange handelsbetingelser, og retspraksis siger iøvrigt også at købeloven er præceptiv (dvs. den er ufravigelig). Det betyder at I ikke kan angive betingelser der gør den ugyldig.
Jeg mener (som iøvrigt også loven siger det) at bevisbyrden for om det er et forbrugerkøb påfalder sælger - og held og lykke med at bevise at det ikke er dét, eftersom jeg netop har erstatningsproduktet stående hjemme på hylden. I har alle muligheder for at indføre en advarsel om at købet vil blive betragtet som B2B, hvilket formentlig vil blive betragtet som et krav, da I har en aktiv anbefaling om at sende til en firmaadresse.

Det korte af det lange: ITOnline opfinder regler som efter min bedste overbevisning går imod lovgivningen og tager derefter tilsvarende ulovlige gebyrer for returnering, hvis man ønsker at returnere varer.
Det er selvfølgelig synd for dem at en vare der returneres har været taget i brug (den har været åbnet), men jf. købeloven er det ikke grund til at afvise tilbagelevering af en vare, da man netop jf. lovgivningen har 14 dages returret pga. manglende mulighed for afprøvning af varer købt ved postlevering. Iøvrigt blev varen leveret tilbage i sin helhed - endda inkl. alle poser.

07 May 2012

Reply from ITonline ApS

Hej Thomas, det er korrekt at vi anbefaler at man oplyser Firma til leveringsadresse for at sikre at leveringen går så gnidningsfrit som muligt, men hvis du køber det som privat skal du naturligvis angive dig selv på faktura-adressen, da det ellers i såfald betragtes som B2B køb.


der er tydeligt angivet mulighed for at angive seperat leveringsadresse og faktura-adresse under bestillingsprocessen.

dette er ligeledes angivet i handelsbetingelserne, som godkendes ved køb.

jeg fra sagen at du fik lov at returnere varen, dog mod et gebyr grundet at denne var taget i brug hvilket gjorde at vi ikke kunne sælge denne som ny igen...

du fik i samme omgang bestilt en anden hos os som du kunne bruge i stedet (igen bestilt som firma)

Friis Byggeservice

Super service og ejerskab af opgaven

Flemming er typen der møder på arbejde tidligt om morgenen og ikke holder pause før dagen er slut. Hele vejen igennem bliver der leveret fremragende arbejde - det er aldrig de lette (og forkerte) løsninger der bliver valgt, men dem der giver det bedste resultat. Når han finder ting der ikke er som forventet (fx en anden håndværker der ikke har lavet arbejdet ordentligt) finder han løsninger, så det ikke bare bliver finger-pegning.
Flemming har sat vores køkken og bryggers op og skal snart sætte vinduer i vores hus, så jeg kan kun give mine varmeste anbefalinger og sige at hvis jeg overhovedet har chancen er det Flemming der udfører håndværkerarbejde for os.

Mymovies

Dyrt men ok

Hvis man har en computer der anvendes til Windows Mediacenter, er dette klart en af de bedste løsninger til håndtering af filmsamlinger mm.
Desværre bliver det hurtigt lidt for dyrt eller besværligt (deres specielle licensmodel taget i betragtning), at opnå fuld funktionalitet i programmet.

Sfanytime

Beta-produkt

Det forekommer at SF Anytime har haft lidt for travlt med at gå til markedet uden at få teknikken på plads.
Deres browser-baserede afspiller er ustabil, men mere vigtigt er deres app til Samsung direkte ubrugelig (login funktionen virker ikke). De skyder skylden på Samsung, og bliver ved med at love at en løsning er lige om hjørnet - men der sker bare intet.

Opdatering 2/5-2012: Kvaliteten er blevet bedre, men der er stadig for mange udfald. App'en til Samsung TV er dog kommet til at virke nu.

Viaplay

Lav kvalitet

Opdatering 2/5-2012: Viaplay har forsøgt at agere på nedenstående problemer. De har i en periode haft store problemer med live-streams (som ellers virkede i første omgang), og det er faktisk lykkedes mig at se 2 hele fodboldkampe uden udfald. Til gengæld er kvaliteten af streamet meget lav og er meget pixeleret. Der gives dog alligevel 4 stjerner, da alene det at der er en app til Samsung TV er fremragende + de gør aktivt noget for at forbedre tingenes tilstand + at de hele tiden sørger for at lægge nyt indhold op... det må dog gerne blive noget mere aktivt så vi kan få en dansk konkurrent til Netflix.
___________________________________
ViaPlay har åbenbart større udbud end deres servere kan håndtere at streame. Det forekommer helt klart at hvis man vælger indhold som ikke er det mest afspillede lige netop nu, så kan serveren bare ikke levere det hurtigt nok - fx virker live-streams fint, hvorimod bagkataloget af film giver konstant buffering og en deraf følgende dårlig oplevelse. Meget uprofessionelt når man kører en kampagne der netop går på at skaffe nye kunder til en tjeneste (en måneds gratis brug), der dermed skal vise sig fra sin bedste sine.

HTH Køkkener A/S

Skuffende service med fuldservicekøb

Vi fravalgte "gør-det-selv" modellerne da vi ikke havde tid til selv at skulle tænke på alt (midt i et boligkøb). Dog fandt vi selv en håndværker til selve udførelsen, men alle opmålinger, tegninger mm. stod HTH for.
Alligevel var vores oplevelse negativ. De glemte at levere rigtigt mange vitale dele med, de ville kun efter sværdslag tage ansvar for forkerte opmålinger. Generelt følte vi os ikke rådgivet men solgt til - det kan gøres bedre til den pris.

Nybolig

Uærlighed

Vi gjorde fra starten af vores salg opmærksom på at vi ville sælge indenfor få måneder - alligevel fik vi at vide at vi ville være direkte dumme (ja, det ord blev brugt) hvis vi satte prisen for lavt. I sidste ende (da vi var over den deadline vi havde sat) blev vi nødt til at sætte prisen endnu længere ned for at komme videre. Det kostede os mange penge at der ikke fra starten var en ærlig kommunikation omkring dette!

BN Tagservice

Småfejl men ellers super service og kvalitet

BN Tagservice lagde nyt tag på mit hus, efterisolerede mit loft, lavede lyskanaler (ovenlys-vinduer), nye tagrender mm.
Alle aftaler blev overholdt, der blev ryddet pænt op og det var super-behagelige mennesker at have gående. Derudover kan vi også her næsten 2 år efter konstatere at alt stadig er i skønneste orden, så vi må formode at kvaliteten af det udførte også har været i orden.

Eneste årsag til at det ikke bliver 5 stjerner er at de lavede en lille fodfejl under opsætningen, hvor de kom til at skære i nogle eternitplader og påkaldte sig kommunens og arbejdstilsynets opmærksomhed - men ikke mere end at arbejdet kunne fortsættes næste dag (og mere vigtigt - at det tror jeg bestemt ikke de gør igen :-))

Remy Sambleben found this review useful

Interflora

For dyrt til den leverede kvalitet og service

Jeg har bl.a. været ude for at leverede blomster har været af dårligere kvalitet end hvad man kan finde i supermarkeder. Derudover har de formået at levere blomster dagen før de var bestilt til, hvilket er lidt kikset, når man netop betaler i dyre domme for netop denne service.

Av-Cables.dk

Super hurtig, super priser

Leveringstid og priser er lave med et nogenlunde stort udvalg.
Eneste anke er at der måske mangler lidt i top-range kvalitet (altså at udvalget i bestemte produktgrupper nogle gange er de lidt for billige varer).

bolig:net

Suveræn service, stor stabilitet

Jeg kan ikke komme i tanke om at have oplevet bedre kundeservice hos noget firma. Der besvares hurtigt i telefonen og de tager ansvar og forsøger at hjælpe kunden. Stort thumbs up.

Selve forbindelsen er god og stabil - jeg har aldrig oplevet udfald (er på fiber).

Herlevelektrikeren

Problemer med aftaler, men gode medarbejdere

Kort sagt er jeg godt tilfreds med de ansatte og det udførte arbejde, men chefen har det lidt svært med at overholde aftaler og tror at ekstra-fakturaer bare er noget man kan sende efter forgodtbefindende.

Vi fik udført arbejde for ca. 21.000, efter en meget klar skriftlig aftale, hvor der endvidere var indføjet en seneste-afslutningsdato.
Da vi kom tæt på ovenfor nævnte dato ringede han og forsøgte at få mig til at skyde denne, hvilket jeg ikke ville acceptere da den allerede var sat til efter den oprindelige "forventede" dato.

Langt værre var det da den endelige opgørelse kom. Her blev medsendt en ekstra faktura på ekstraarbejde. En lille del af dette var aftalt i løbet af processen med min hustru og det kunne jeg derfor godkende - men langt det meste var omformuleringer af ting der allerede var inkluderet i det oprindelige tilbud.

Kort sagt - havde jeg kunnet handle direkte med hans medarbejdere ville jeg ikke betænke mig, men det kan jeg jo af gode grunde ikke, og derfor har jeg aldrig tænkt mig at bruge dem igen.

Cdon

Stort udvalg, men langsom og besværlig

Et kæmpe udvalg af næsten alt hvad man kan forestille sig.
Dårlig hjemmeside med uklart layout og proces. Derudover er de lang tid om at få afsendt varerne (også dem der er på lager).
Besværlig afleveringsproces - hvor man kun kan vælge at skulle hente pakkerne på posthuset... er mildest talt lidt uprofessionelt.

Codan Forsikring A/S

Lidt dyrt, men suveræn kundeservice

Noget nær den bedst tænkelige kundeservice.
Grunden til at det ikke bliver 5 stjerner var lidt roderi omkring oprettelsen, hvor jeg selv måtte håndbære lidt for meget da sagen blev væk et par gange og derudover en lidt højere pris end man ellers kunne finde andre steder.

Boxer TV A/S

Dårlig kvalitet hele vejen rundt

Min oplevelse har været:
God service hos Elgiganten da jeg købte produkterne derigennem (dog med en fejl i deres rådgivning som de efterfølgende selv erkendte og rettede)
Alt andet derefter (dvs. da Boxer selv kom på banen) har været dårlig og arrogant "service":
1) Dårlig komponentkvalitet - deres CA moduler (dem man sætter kortene i) er de dårligste på markedet. De er langsomme og upålidelige
2) Ekstremt dårlig kundeservice med arrogante medarbejdere (når det endelig lykkes at få et svar ud af dem gør de intet for at hjælpe og absolut intet for at forstå kundens situation)
3) Manglende forståelse for markedsføringsloven og aftaleloven. De fremsynder rykkere på fakturaer der er gjort indsigelse imod

Kort sagt - find en anden løsning hvis det er muligt... jeg havde aldrig troet jeg skulle sige det, men selv TDC er bedre!

Edit: Glemte helt at nævne deres svartider på "kundeservice"-telefonen... op imod en halv time udenfor peak-hours... og som oftest kan de første man når frem til ikke besvare spørgsmålene, så man ryger tilbage i køen... endnu en halv time...

21 November 2011

Reply from www.boxertv.dk

Hej Thomas

Tusind tak for din feedback.

Vi er naturligvis meget kede af at høre, at du har haft en sådan oplevelse med vores kundeservice, og at du har oplevet, at de ikke prøver at forstå din situation. Det er bestemt ikke kutyme.

Vi har rigtig travlt for tiden, hvorfor man desværre kan opleve længere behandlingstid af sin sag. Dette beklager vi, og vi arbejder naturligvis på sagen.

Ud fra måden du beskriver dit Boxer TV-Modul, kan det selvfølgelig være muligt, at du har modtaget et Boxer TV-Modul, som ikke virker optimalt. Hvis dette er tilfældet, vil vi meget gerne se nærmere på sagen, så vi kan fastslå, om du skal have tilsendt et nyt Boxer Tv-Modul.

Vi vil naturligvis beklage, hvis der foreligger en fejl vedrørende en faktura du har lavet en indsigelse mod. Dette skal vi naturligvis have rettet hurtigst muligt.

Vi skal selvfølelig have kigget din sag igennem, således at vi kan forbedre vores kundeservice, og selvsagt kigge dine fakturaer igennem, således at din sag kan blive afsluttet.

Vi kan desværre ikke slå dig op i vores systemer, med det ordrenummer du har vedlagt din anmeldelse, hvorfor vi skal opfordre dig til at skrive dit korrekte kunde-eller ordrenummer, så vi kan behandle din sag hurtigst muligt

Du er naturligvis også velkommen til at tage kontakt til vores kundeservice på telefonnummer 7033 2033.

Med Venlig Hilsen
Sandra, Boxer TV

Thomas Pedersen´s profile

profile image of Thomas Pedersen
Thomas Pedersen
Reviewer
1975
Herlev, Denmark

About